Et nyt stort ransomware-angreb kan være under opsejling.

Forudsigelsen kommer fra sikkerhedsfirmaet Malwarebytes og bygger på, at ransomware-værktøjet DMA Locker bliver forbedret af de kriminelle og nu distribueres som et exploit kit.

Malwarebytes skriver, at DMA Locker i starten var ganske primitiv, men at udviklingen nu går stærkt, senest med version 4.0

“Tidligere var DMA Locker kendt for at blive installeret hackede remote desktoppe. Ny release er blvet distribueret via exploit kit (Neutrino).”

“Denne ændring er endnu et skridt mod en modning af malwaren og viser, at denne trussel vil sprede sig i større skala,” lyder det fra sikkerhedsfirmaet.

Langt mere effektiv malware
Danske DKCert skriver også om DMA Locker og vurderer ligeledes, at der er tegn på, at “bagmændene forbereder et større angreb.”

DMA Locker bruges af de kriminelle til at kryptere ofrenes data, hvorefter krav om løsepenge for krypteringsnøglen kommer i spil.

“Nu er DMA Locker 4.0 ude, og den er mere effektiv. Hver enkelt pc krypteres med en unik nøgle, og det er ikke muligt at dekryptere uden at have nøglen,” skriver DKCert.

Konkret angribes der nu ved, at exploit kittet Neutrino går efter en række kendte sårbarheder på ofrenes maskiner, typisk via browseren.

“Har pc’en med browseren en af sårbarhederne, kan den blive inficeret med skadelig software – herunder nu også DMA Locker,” forklarer DKCert, der ikke overraskende anbefaler, at man holder al sin software opdateret og anvender sikkerhedsprogrammer til at beskyttelse mod malware.

Læs også:

Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Normalt skyldes et printerstop fastklemt papir eller manglende toner, men hvis IBM får sin vilje, kan du snart få betydeligt større problemer i printerrummet.

Big Blue har nemlig ansøgt om patent på en printer, som scanner hele din printopgave igennem i jagten på tekst og billeder, som du ikke må udskrive. Det skriver teknologimediet The register.

Leder efter regelbrud
Ifølge IBM’s amerikanske patentansøgning holder printeren simpelthen øje med, om du er uartig. Eller som der står i patentansøgningen:

“Hvis computeren genkender tekst, billeder eller formatering, der indikerer potentielt copyrightbeskyttet materiale, identificerer den det potentielt copyright-beskyttede materiale i filen.”

Sådan virker det
Idéen bag printeren er, at den sammenligner alle printopgaver med data på en ekstern server. Denne server huser en database over copyright beskyttet materiale.

Hvis der er et sammenfald mellem databasens indhold og det dokument, som du gerne vil udskrive, tager printeren højde for, om der er et specifikt antal tilladte print af det beskyttede materiale, eller om du helt må opgive at udskrive sanghæftet til din kusines konfirmation.

Det er som sådan ikke overraskende, at IBM har fundet en måde at bygge sådan en printer på. Men redaktionen glæder sig til at se, hvem der dog vil købe den.

Læs også:

It-opkomling mobber IBM i bitter patentstrid: I er et levn fra det 20. århundrede

Kære Microsoft.

Jeg er OS-agnostiker og benytter i hverdagen en blanding af OSX, Linux og Windows i forskellige varianter.

Hvert OS har sine fordele og ulemper.

Men på et bestemt område har I, kære Microsoft, den blå førertrøje: Skærmbilleder uden indikation af progress.

I forbindelse med mit arbejde for Ældresagens PC-hjælpere besøgte jeg forleden en ældre herre, som har en to-tre år gammel laptop med Windows 10 installeret.

Et eller andet er gået i spunk i forbindelse med den automatiske opdatering, og maskinen er nødt til at rulle opdateringerne tilbage.

Det er sådan set fint nok, men det havde den været i færd med i over to døgn, da jeg blev kontaktet.

Skærmbilledet siger fint, hvad der foregår:

Klar besked! Men hvor langt er du kommet i processen?

Men hvorfor, kære Microsoft, tilføjer I ikke en eller anden form for indikation af, hvor maskinen er i processen?

Drømmescenariet er selvfølgelig en progress-bar, som viser forventet tid til, at nuværende opgave er færdiggjort, men det har jeg stor forståelse ikke er nemt at implementere.

Det er svært at vide på forhånd, hvor lang tid en kompleks sekvens af handlinger på arbitrær hardware vil tage.

Men softwaren kører jo ikke tilfældige processer!

Skærmbilledet viser, at en række “undo-handlinger” er under udførelse.

Hvis I i det mindste (som I jo også gør i andre sammenhænge) skrev noget i retning af “udfører handling X ud af Y handlinger“, så ville man have en fornemmelse af, om der sker noget.

Hvad med en timeout-funktion?
“Don’t turn off your computer”

Ok, så hvor længe skal man sidde og vente? I det konkrete tilfælde havde maskinen stået i mere end 50 timer.

Skulle jeg have sagt til den ældre herre, at han lige skulle give den en uge mere? En måned?

Hvorfor i alverden laver I ikke en timeout-funktion?

“Åhh, hvor længe, åhh, hvor længe?…”

Jeg gjorde det eneste, jeg kunne gøre: Jeg slukkede for maskinen.

Vi ved alle, hvad problemet er – jeg har set det flere gange før: En driver-update giver problemer og forhindrer boot.

Løsningen er enkel: Boot i Safe Mode og manuel downgrade af den pågældende driver (samt bloker for automatisk update af den fremover).

Men nu rammer vi ind i en feature, som I, kære Microsoft, har implementeret i Windows 10.

Den hedder “Jagten på Safe Mode”.

I gamle dage
I de glade gamle dage med Windows 7 og nedefter var Safe Mode et spørgsmål om at trykke F8 under boot.

Det var så let, at selv jeg kunne finde ud af det.

Windows 10 skal boote hurtigt, og det er ifølge nogle forklaringer på nettet årsagen til, at F8 (eller shift-F8) ikke virker længere.

Vi er helt sikkert alle varme tilhængere af hurtig boot, men helt ærligt!

Et eneste lille bitte sekund kunne man have ofret på et timeout i bootsekvensen, hvor der ventes på F8.

Det tror jeg langt de fleste ville have haft det fint med.

Men nej, nej. Nu er det skam lavet meget mere GUI-lækkert.

Nettet flyder med fine beskrivelser af flotte GUI-skærmbilleder, hvor man kan konfigurere startup-muligheder, herunder Safe Mode.

Man kan endda bare holde shift nede, mens man klikker genstart. Ih, hvor er det bare smart! Se bare denne how-to fra jeres egen hjemmeside.

Men, kære Microsoft, der er en lille detalje …

Pc’en vil ikke boote. Så er det jo ligesom lidt svært. Hønen og ægget, og alt det der.

Så starter jagten
Jamen, hvad gør man så? Så er det, at jagten på Safe Mode går ind.

• Man søger og søger på Google. Man læser lange tråde igennem, som diskuterer problemer, der minder om ens eget problem.

• Man laver en recovery-disk på en anden maskine, og booter med den. Her kan man ifølge nettet gå ind og enable Safe Mode. Det kunne jeg så ikke. Menupunktet mangler simpelthen?!?

• Man går i command prompt fra recovery-disken og prøver at enable Safe Mode den vej:

c: 
bcdedit /set {default} bootmenupolicy legacy 
exit 

                      
Men det fejler

• Man spørger i omgangskredsen og prøver alle deres råd

Langt om længe. I en obskur diskussion på et obskurt website falder man over et fif, man ikke har prøvet før …

… Og entrerer Safe Mode NIRVANA! (se hvordan her)

YES!!, råber jeg og løber et par gange rundt om mig selv, mens jeg fist-pumper adskillige gange og uddeler high-fives til såvel hustru som datter, der begge ser lidt forskrækkede ud.

Med rystende hænder af bare glæde trykker jeg 4 (Enable Safe Mode), og læner mig triumferende tilbage.

Efter et boot og en inciterende “starting Safe Mode”-besked ender computeren på et velkendt skærmbillede

Argh, kære Microsoft, I gør det ikke nemt at elske Jer …

Nå, men nu har jeg da i det mindste hul igennem til recovery-funktionerne, som jeg begynder at lege med.

Der er en “automatic startup repair”, som jeg prøver først.

En forfriskende behandling.

To timer senere: SUCCESS!

Konsekvensen er dog, at Windows 10 er blevet nedgraderet til Windows 8. Men nu virker den i det mindste.

Suk

Husk, I kan følge mig på Facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen. 

Min lille private teknologiske losseplads finder I på http://www.nørdoteket.dk/, hvor jeg dumper de artikler, jeg har skrevet, og diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Der er efterhånden et stort fokus på privatlivets fred i den elektroniske verden. Derfor har mange bidt mærke i, at Googles kommende messaging app Allo har indbygget kryptering.

Endda en kryptering så stærk, at det skulle være umuligt for statslige efterretningstjenester at bryde den.

Snowden advarer
Men på trods af det høje niveau af kryptering er der murren i krogene. For brugerne af Allo skal nemlig selv slå krypteringen til, og det kommer de ikke til, mener blandt andre Edward Snowden.

Han opfordrer direkte til at undgå appen, som han kalder ‘usikker’.

Det handler om service
Ifølge Google er der dog en god grund til at brugerne selv skal slå krypteringen til i Allo.

For Allo skal samarbejde med Google Assistant, der er Googles modsvar til Apple’s elektroniske assistent Siri, forklarer en talsmand for Google til Washington Post.

Hvis Google Assistant skal foreslå dig en god restaurant, skal du ikke kryptere dine samtaler.

Hvis Google Assistant skal fungere optimalt, kræver det adgang til både Allo og Googles servere, og den adgang bliver besværliggjort af kryptering.

Så når Allo kommer på markedet, må brugerne altså beslutte, om de vil have kryptering eller en personlig assistent.

Læs også: Her er de seks vigtigste nyheder fra Googles store konference

Uber har netop offentliggjort, at virksomheden er begyndt at teste selvkørende biler i den amerikanske by Pittsburg. 

De nye biler er led i et samarbejde med det amerikanske universitet Carnegie Mellon, der har til formål at udvikle en selvkørende bil.

Men Ubers chauffører frygter ikke, at de snart bliver arbejdsløse, hvis Uber i fremtiden kan sende selvkørende biler på vejene. 

Det siger Nicolai Jørgensen, der er talsmand for Uber Partner Foreningen Danmark, der er den danske forening for Uber-chauffører.

“Jeg tror, at det bliver endnu et supplerende produkt i rækken af de produkter, som Uber i forvejen tilbyder. Så jeg ser det ikke som en trussel. Især fordi en stor del af Uber-oplevelsen netop er det sociale element, der ligger i samtalen mellem chaufføren og passageren, og det kommer du til at gå glip af i en selvkørende bil,” siger han til Computerworld.

Læs også: Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil”

Skal være tilgængelig som rindende vand
Uber oplyser i et blogindlæg at virksomheden investerer i udviklingen selvkørende biler, fordi det i sidste ende kan føre til transportløsninger, der bliver både billigere og mere tilgængelig.

“Vores ambition er, at skabe en transportløsning, der er ligeså pålidelig som rindende vand,” skriver Uber i blogindlægget.

Nicolai Jørgensen forklarer dog, at han ikke forventer, at vi vil se førerløse Uber-biler betjene kunder i Danmark i løbet af de næste mange år.

“Jeg tror ikke, at det er noget, der kommer til at ske i løbet af de næste otte til ti år. Men i sidste ende tror jeg, at det er en god udvikling. Her i Uber Partner Foreningen mener vi, at det i sidste ende er noget, der kommer os til gavn, hvis Uber er i stand til at tilbyde en bred palette af tjenester, der appellerer til så mange kunder som muligt,” siger han.

Når du snakker med de andre chauffører, hvad er holdningen så til de selvkørende biler?

“Det er faktisk ikke noget, som vi taler så meget om. Jeg har talt lidt om det med nogle af vores passagerer, og der er da nogle af dem, der synes, at det lyder som en sjov ide.”

“Og der er da helt sikkert også et kundesegment, der synes, at det er interessant med selvkørende biler,” siger han. 

Nicolai Jørgensen forventer desuden, at der er nogle trafiksikkerheds-spørgsmål, der skal afklares før, at Uber kan få tilladelse til at anvende føreløse biler i den danske trafik.  

Læs også:
Manden bag Googles store bil-satsning: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde  

Uber-CEO om fremtiden: Alle biler skal være Uber-biler

12 år er det blevet til for Michael Moesgaard som CIO i Dong Energy og det tidligere Dong, der i 2006 var ét af seks energiselskaber, der fusionerede til Dong Energy.

Men nu skifter 51-årige Michael Moesgaard til DSB, som Computerworld kunne fortælle fredag.

Læs om det her.

“Jeg har været her i 12 år. Jeg har været rigtig glad for det – nok også fordi, jeg er lidt en sejtrækker-type, der gerne vil have det hele med,” siger Michael Moesgaard, der vandt titlen som Årets CIO i Danmark i 2010.

“Det har været en super spændende rejse fra dengang, det hed Dong frem til fusionen og hele den forretningsudvikling, der har været i perioden.”

“Og senest har vi så haft forberedelserne til en børsnotering. Så jeg føler, at det har været en meget komplet rejse,” siger han til Computerworld.

“Men det er også rigtig længe at være samme sted, og på et eller andet tidspunkt må man jo gøre op med sig selv, hvordan man udvikler sig selv bedst, og hvordan man bedst muligt kan bruge den erfaring, man har som CIO.”

Vil optimere og forbedre
Michael Moesgaard afløser i DSB Martin Börjesson, der stopper som CIO, fordi han i stedet skal være executive partner i Gartner.

Michael Moesgaard har sidste arbejdsdag i Dong Energy ved udgangen af juni, så han den 1. juli er klar til at tage over som CIO i DSB.

“Som jeg ser det, kan sådan et skifte gavne både DSB og Dong Energy: Der kommer en ny mand til DSB med nye briller og et nyt filter, så jeg vil kunne se på tingene på en anden måde og forhåbentlig optimere og forbedre derfra.”

“Jeg skal arbejde videre med de ting, Martin har sat i søen,” siger Michael Moesgaard.

Hvilke kompetencer kan du tage med dig over til DSB?

“Mange af de teknologier og systemer, man har i DSB, er jo ikke helt ukendte for mig. Der bliver også kørt en række kritiske projekter i DSB – og det har jeg også været vant til at få sat i system.”

“Og så er der hele præmissen om at arbejde i et statsejet selskab. Det har jeg også prøvet før, og jeg ved, hvad det fører med sig i forhold til udbudspligt og så videre.”

CIO-rollen i 2016
Hvilken rolle mener du, at en CIO og it-organisationen skal spille i år 2016?

“Jeg er nok relativ ydmyg i forhold til CIO’ens rolle. Det er jo ikke nyt, at man taler om, at it og digitalisering er super vigtigt i alle virksomhederne, og at CIO’en derfor skal have en mere fremtrædende position. Det talte man også om for 10 år siden.”

“Men jeg er ikke tvivl om, at it er super kritisk i dag. Hverken DSB eller Dong Energy ville kunne fungere uden it. Slukker du for systemerne, stopper forretningen – og det er noget, der er blevet mere og mere udtalt.”

“Jeg ser positivt på det på den måde, at det job, vi udfører, kun er blevet mere vigtigt og centralt, og derfor skal vi være ekstra omhyggelige med at få det til at fungere,” lyder det fra Michael Moesgaard.

Får færre medarbejdere
Der er omkring 150 it-medarbejdere i DSB’s it-organisation, hvor meget it-arbejde i dag er outsourcet.

I Dong Energy har Michael Moesgaard ansvaret for 400 it-medarbejdere lokalt plus 150 it-folk i offshoring-delen.

“Der er en langt større outsourcing-grad i DSB, så det bliver en af de større omlægninger for mig.”

“Men alt andet lige giver en mindre organisation mulighed for at påvirke og lytte længere ud i organisationen, og det må trods alt være en fordel,” siger Dong Energy-CIO’en om skiftet til DSB.

Læs også:

CIO i Dong Energy forlader selskabet: Har fået nyt it-topjob i dansk erhvervsliv

DSB’s CIO stopper – har fået ny topstilling i it-branchen

Her er Danmarks bedste CIO 2010

Region Hovedstadens direkrør for it, medico og telefoni, Mikael Skov Mikkelsen, kan ånde lettet op efter weekendens vellykkede osptart af den nye Sundhedsportal.

Natten til lørdag klokken 03:06 – seks minutter forsinket – satte de to hovedstadshospitaler i Herlev og Gentofte strøm til første etape af en nyt it-system, Sundhedsplatform, som over det næste år skal udbredes til samtlige hospitaler øst for Storebælt.

Her mandag kan it-direktør i Region Hovedstaden, Mikael Skov Mikkelsen, konstatere, at overgangen til det nye system i det store hele er gået efter planen.

“Det er en stor lettelse for os alle sammen, at en utrolig mængde af planlægning har vist sig at være godt givet ud,” siger Mikael Skov Mikkelsen til Computerworld.

Det nye system har været undervejs i fem år, og i det lys kan Mikael Skov Mikkelsen godt leve med, at opstarten lørdag morgen blev nogle minutter forsinket i forhold til den oprindelige slagplan.

“Vi er rigtig stolte over, at det er lykkedes. Men vi ved også, at forløbet ikke er overstået, bare fordi vi er gået live.”

“I dag begynder produktionen på Herlev og Gentofte for alvor, og vi forventer at få en masse ting meldt ind, som vi skal kigge på. Her til morgen har vi 2000 brugere på systemet samtidig. Så lige nu er vi rigtig glade. Men vi er forsigtige med at sige, at alt er gået godt,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Ingen store fejl – endnu
Forud for lanceringen har I nærmest lagt op til, at man skulle forvente problemer. Hvad gik så galt her i weekenden?

“Vi har faktisk ikke set nogen rigtig store fejl endnu. Men vi har arbejdet med at tilrette brugeradgange. En del har ringet ind for at få justeret deres profil. Men det har været helt forventeligt. Vi har også haft lidt problemer med vores digitale signaturer, som vi har fået rettet.”

Har satset på uddannelse
Det nye it-system gør det muligt for læger, sygeplejersker og andre ansatte på hospitalerne at dele patientoplysninger gennem en helt ny portal, som – når den er fuldt udrullet – kommer til at koste skatteborgerne den nette sum af 2,8 milliarder kroner.

Mikael Skov Mikkelsen fortæller, at Regionen sammen med leverandøren Epic i løbet af weekenden har haft tilsammen mere end 1000 medarbejdere siddende klar til at hjælpe.

Men den vigtigste årsag til den vellykkede opstart er ifølge it-chefen, at man helt bevidst har satset kraftigt på uddannelse og involvering af brugerne.

“Vi har på godt og ondt lært af tidligere implementeringer af sundhedsteknologier i regionen. De, der skal bruge det her system, er jo i sidste ende de sundsfaglige ude på hospitalerne. Derfor har det ligget os meget på sinde at få dem stærkt involveret i leverandørens design af processer og arbejdsgange,” siger han.

“Sammen med leverandørerne har vi haft stort fokus på uddannelse af brugere, før vi er gået live. Mange er blevet certificeret, og i dag er for eksempel hver femte læge på Herlev superbruger, og det håber vi giver en effekt i de kommende uger,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Læs også:

Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag – læger er skeptiske

Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: “Jeg er meget ked af denne situation”

Foto: Nicolai Devantier.

Politiinspektør Robert Mortensen. Foto: Nicolai Devantier.

Vi er netop kørt ud på Vesterbrogade tæt på Tivoli i København, da skærmen i politibilen alarmerer med både lyd og et skærmbillede af en nummerplade fra en blå varebil.

Skærmfarven skifter til grøn, hvilket betyder, der er noget galt.

Politiinspektør Robert Mortensen foretager en u-vending, han sætter farten op og følger efter bilen.

Der er gået mindre en tre minutter, siden jeg satte mig ind på passagersædet i patruljevognen forsynet med politiets nye it-system til nummerpladegenkendelse.

Betjenten ved min side har netop aktiveret bilens blink for at vinke den forankørende Ford-kassevogn ind til siden. It-systemet har genkendt nummerpladen, og på skærmen i politibilen bliver det oplyst, at bilen ikke har overholdt syn.

“Oscar Tango 10. Kan du sende en patruljevogn, vi har en bil, der ikke har været til syn,” lyder radioforespørgslen fra Robert Mortensen.

Det fungerer ret godt, ikke?
Demonstrationen af det it-system, som politiet nu er klar til at tage i brug, viste sig at blive en ganske imponerende oplevelse.

Specielt hastigheden, hvormed en nummerplade registreres men også den rækkevidde, som it-systemet har.

Der er monteret to kamerabokse på taget af bilen, og i hver boks er der to kameraer.

Et kamera er til oversigtsbilleder, mens det andet via infrarød-teknologi kan fotografere nummerplader under alle tænkelige forhold.

Hvor hurtigt kan du køre og samtidig registrere nummerplader?

“Lad os prøve,” siger Robert Mortensen.

“Inden for færdselsloven naturligvis,” tilføjer han.

Han accelerer på en gade med parkerede biler på begge sider, og systemet følger med uden de mindste problemer.

Nummerpladerne suser hen over skærmen.

“Det fungerer upåklageligt ved selv meget høje hastigheder,” fortæller han.

Mens vi fortsætter turen, fortæller han, hvordan den embeddede computer i bagagerummet har en krypteret database liggende, som med jævne mellemrum synkroniserer med de lokale enheder via GSM-systemet.

Skærmen signalerer igen at en nummerplade, som er registreret i databasen, er blevet opdaget.

Denne gang er det en bil, der befinder sig tre vejbaner væk i tæt trafik.

“Det fungerer ret godt, ikke?” spørger han retorisk og med et smil på læben.

Se billederne fra køreturen her: Galleri: Se med fra passagersædet i en politibil med nummerpladeovervågning

En bil, der ikke har overholdt syn, blev straks spottet. Foto: Nicolai Devantier.

Det er ikke alt i bilen, der er digitalt. Foto: Nicolai Devantier.

Tre år undervejs
Politiet har brugt 28 millioner og tre år på at teste, udbyde og nu implementere projektet, der i første omgang bliver monteret på 48 køretøjer.

Desuden er der 24 stationære kameraer monteret i nærheden af grænseovergange eller andre trafikknudepunkter som broer.

“Vi regner med at have 600.000 aflæste nummerplader per dag, når det er fuldt implementeret” fortæller politiinspektør Svend Larsen fra Rigspolitiet.

“Men det er selvfølgelig langt fra alle, der er registreret i vores database.”

Databasen med de informationer, der anvendes af systemet, består af to dele.

En automatiseret del med data om eksempelvis manglende forsikring eller syn og en manuelt opdateret del, der kan indeholde oplysninger om bandemedlemmer, terrormistænkte eller andet.

Oplysningerne, der registreres i systemet, opbevares ligeledes efter forskellige regler.

Læs mere om hvordan systemet virker her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Boksen indeholder to kameraer. Et med infrarød teknologi (til højre), der kan fotografere nummerplader og et overblikskamera. Foto: Nicolai Devantier.

Data gemmes i op til to år
Alle registreringer bliver opbevaret i 24 timer i bilens it-system. Herefter slettes de registreringer, der ikke har givet et hit i databasen.

Mindre forseelser gemmes i yderligere 30 dage, mens mere alvorlige forbrydelser, eksempelvis i forbindelse med bandekriminalitet, kan gemmes i op til to år.

“Det er naturligvis en form for overvågning, men reglerne for brug af systemet er gode, og dette system vil med garanti opklare mange forbrydelser,” fortæller Svend Larsen.

Det er specielt i forbindelse med udenlandske tyvebander og færdselsovertrædelser, at man vil komme til at se de helt store opklaringstal, eller som det siges “Det bliver svært at køre i en stjålet bil eller uden forsikring.”

Læs mere om politiets forsøg på at dokumentere effekten af overvågning her: Vi går på jagt efter et tal: Hvor mange sager har politiet egentlig opklaret via sessionslogning?

Men også i forbindelse med efterforskning af større sager beretter politiet om store forventninger til systemet.

Du kan læse mere om reglerne for systemet her: Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

Da politiinspektør Robert Mortensen parkerer bilen efter køreturen for at aflevere Computerworlds udsendte igen, ser det ud til, at politiet kan se frem til et it-system, der fungerer efter hensigten.

Mens borgerne kan se frem til, at der bliver holdt øje med deres nummerplader på landets asfaltstrækninger.