ComputerViews: Det var overraskende, da Google tilbage i 2011 købte Motorolas mobildivision for den svimlende sum af mere end 65 milliarder kroner.

Og det er lige så overraskende, at Google nu sælger Motorola til Lenovo for cirka 16 milliarder kroner.

Det kræver ikke den store lommeregner at nå frem til, at det umiddelbart ikke er nogen fantastisk forretning.

Men hvis der kigges på en række mellemregninger, giver salget af Motorola mening.

Google har nemlig allerede solgt en del af Motorolas division af settop-bokse til Arris Group i 2012 for cirka 13 milliarder.

Derudover beholder Google hovedparten af de tusindvis af mobilpatenter, som søgegiganten fik fingre i, da Motorola blev købt for to et halvt år siden.

De skal ifølge Googles officielle blog bruges til “fortsat at forsvare hele Android-økosystemet”.

Salget vil dog stadig være en økonomisk underskudsforretning, men det betyder også, at Google slipper for en lang række problemer.

De begyndte, lige så snart søgegiganten foretog sit største opkøb nogensinde.

Frygtede konkurrencefordel til Motorola
Det var nemlig ikke alle producenter af Android-mobiler, som begyndte at klappe over den manøvre.

På det tidspunkt hærgede patentkrigene med Apple, og Google fik med Motorola adgang til patenter, der kunne bruges til forsvar og angreb.

Men samtidig blev der sået tvivl om, hvorvidt Google nu ville have Android for sig selv.

Derfor var de øvrige producenter stærkt bekymrede for, at Motorola ville få adgang til Android-versioner langt hurtigere end eksempelvis Samsung, LG, Sony og HTC.

Dermed ville Motorola få en konkurrencefordel, og virksomheden kunne overhale de øvrige loyale producenter, som havde brugt tid, ressourcer og penge på at gøre Android-platformen populær.

Ved at sælge Motorola til Lenovo sender Google dog et tydeligt signal om, at søgegiganten ikke har intentioner om en forfordeling.

Dermed vil det kun være den årlige Nexus-model, der bliver den eneste, som Google står bag.

En telefon, der i øvrigt altid er blevet produceret på skift af de trofaste Android-producenter HTC, LG og Samsung.

Motorola fik aldrig den opgave, hvilket formentlig også ville have skabt endnu større spændinger mellem Google og de øvrige producenter af Android-telefoner.

Fortsættes …

Med SF’s dramatiske udmeldelse af regeringen skal landets statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), til at finde seks nye ministre i de to tilbageværende regeringspartier, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Blandt andet skal statsministeren finde kandidater til to af landets mest it-tunge ministerier, Sundhedsministeriet og Skatteministeriet, hvor henholdsvis sundhedsminister Astrid Krag og skatteminister Jonas Dahl vil være fortid efter en kommende ministerrokade.

Også miljøminister Ida Auken med et ordentligt læs offentlige data under vingerne skal erstattes.

Det samme gælder for udenrigsminister Holger K. Nielsen, transportminister Pia Olsen Dyhr samt partiets formand, social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen. Hendes ansvarsområde kan se frem til en stor it-mæssig løftestang i de kommende år.

Opdatering: Med sundhedsminister Astrid Krags indmeldelse i Socialdemokraterne, skal der muligvis ‘kun’ findes fem nye ministre. 

Står midt i kæmpe it-rejse
Især skatteminister Jonas Dahl og sundhedsminister Astrid Krag kommer til at overdrage nøglerne til to it-tunge ministerier, hvor der venter de kommende ministre store it-opgaver.

Skat står eksempelvis midt i en stor omstrukturering, hvor it-systemer i det seneste lille årti har erstattet tusindvis af medarbejdere, ligesom landets vel nok største selvbetjeningssucces i form af den årlige selvangivelse hører til under Skatteministeriets opgaver.

Senest har skattefar i efteråret lanceret to monster it-projekter, der skal være med til at inddrive gæld hos skatteskyldnere og give danske virksomheder et samlet overblik over deres selskabsskat og momsafregning.

Trods flere fyringsrunder, senest med et farvel til 317 folk, søger Skat nye it-medarbejdere, hvilket du kan læse mere om her. 

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få oplyst fra Statsministeriet, hvornår den kommende ministerrokade finder sted oven på SF’s farvel til regeringen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har i dag på et pressemøde ved middagstid sagt, at hun vil sætte sig sammen med De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestager, og fortælle om de nye ministre ‘inden for kort tid’.

I nat blev der underskrevet ikke færre end seks it-kontrakter hos forsikringskæmpen Tryg.

Det oplyser CIO Espen Opedal fra Tryg til Computerworld.

“Vi har været igennem en proces, hvor vi har gennemgået al vores it og set på, hvad vi selv skal lave, og hvad der skal laves ude,” fortæller han.

Resultatet blev, at endnu flere opgaver bliver lagt ud. Tidligere sad CSC på driften, men fik sparket.

Det kan du læse mere om her.

Indiske TATA – KMD og Atea
Nu er der i stedet skrevet kontrakt med indiske TATA, der skal stå for “infrastrukturtjenester, der inkluderer service desk, slutbrugerservices, server, storage, mainframe support og service-integration.

TATA er samtidig koordinator i forhold til flere af de øvrige service-leverandører.

Blandt andet er der skrevet selvstændige kontrakter med KMD, mens også Atea skal levere ydelser i op til seks år.

Denne aftale inkluderer blandt andet pc/klientydelser, servicedesk og printydelser.

Dertil kommer Strålfors og en aftale med Telenor som teleleverandører, oplyser Trygs CIO.

Endelig har man valgt, at endnu et område skal outsources.

Accenture skal udvikle
“Udvikling skal Accenture stå for,” siger Espen Opedal.

Han vil ikke oplyse værdien af kontrakterne, men Tryg arbejder i Danmark, Norge, og Sverige og er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.

Selskabet har 2,7 millioner kunder og 3.800 medarbejdere, hvoraf dem i it-afdelingen får et lidt nyt fokus.

Fortsættes …

Tilbage i 2012 skabte musikeren Neil Young en del debat, da han indledte en protest imod den alt for ringe kvalitet i den musik, som vi downloader eller streamer som komprimerede lydfiler.

“Mit mål er at forsøge at redde den kunstart, jeg har praktiseret i de seneste 50 år,” udtalte han blandt andet.

“Vi lever i en digital tidsalder, og desværre har vi kun fem procent af det indhold i musikken, som vi plejede at have,” forklarede Neil Young.

Dengang opfordrede musik-ikonet til, at nogen skulle lave et alternativ til de eksisterende løsninger.

Siden har canadieren dog selv taget teten i form af projektet Pono, som efter alt at dømme munder ud i kommerciel lancering her i starten af 2014.

Den seneste opdatering på Ponos Facebook-side er fra den 9. januar:

“Still working on contracts, agreements, paperwork paperwork paperwork,” lyder den.

Pono-holdet annoncerede dog i efteråret på Twitter, at det var “fokuseret på at få alt på plads til vores lancering af Pono i det tidlige 2014,” så formentlig går der ikke længe, før produktet bliver præsenteret.

Hvad er Pono?
Det er endnu sparsomt med oplysningerne om, hvordan Pono helt konkret vil komme til at fungere.

Der findes allerede i dag et format som Flac, der tillader kompression af musikken, uden at informationer går tabt i samme grad som med eksempelvis Mp3 og lignende formater.

Men Pono skal give andet og mere end det: 

“Noget, der signifikant vil forbedre måden, du lytter til og føler din favorit-musik på,” står der på Pono-hjemmesiden.

Vi ved, at Pono vil lancere det nye format sammen med en fysisk enhed, der kan afspille det.

For det er det, der i første omgang vil blive den store udfordring; at du ikke kan afspille formatet på eksempelvis din smartphone.

Neil Young har tidligere i David Letterman Show vist selve Pono-enheden frem i en tidlig udgave (se videoen på næste side), men om den endelige version vil være nogenlunde identisk – og hvad pris og specifikationer bliver – er endnu uvist.

“Den afspiller masterfiler. Den afspiller den bedste lyd, man kan få. Det kan ikke blive bedre end det her. Det her er det, de laver i studiet, den højeste opløsning,” forklarede Neil Young blandt andet i interviewet.

“Det er alle formaters moder – det er ikke et nyt format,” sagde han også.

Fortsættes …

Computerworld, IDC og Dansk-IT leder for niende gang efter Danmarks dygtigste it-ansvarlige. Og har du hvad der skal til, så vil vi have dit kandidatur.

Årets CIO, Danmarks mest prestigefyldte it-pris, bliver kåret ved en eksklusiv konference med efterfølgende middag den 12. juni i København.

Med Årets CIO sætter Computerworld og IDC spotlight på CIO-rollen samt på den værdi, it kan bringe til virksomheden med den rette ledelse.

Prisen skal bruges til at bidrage til CIO’ens udvikling og sætte fokus på unikke kompetencer inden for it-ledelse, strategisk ledelse og lederskab. Målet er derfor at finde en kandidat, der har haft betydning ikke alene for en professionel anvendelse af it i organisationen, men har også bidraget til forretningen på områder som innovation, vækst og kundeservice.

Årets CIO er i øvrigt en eksklusiv klub. De sidste par års vindere tæller navne som Jens Hartmann fra Grundfos, Mikael Munck fra Saxo Bank og Torben Bonde fra Vestas.

Læs mere: Da Jens Hartmann fra Grundfos vandt Årets CIO 2013.

Er du en mulig kandidat, skal vi modtage dit udfyldte spørgeskema inden udgangen af marts. Du kan finde spørgeskemaet på dette link.

Efter fristens udløb analyserer IDC alle indkomne besvarelser og udvælger de 10 bedste kandidater, som præsenteres for juryen, som herefter vælger de 5 mest relevante kandidater. Du kan læse mere om juryens sammensætning i år på næste side.

De fem nominerede offentliggøres her på Computerworld og gennemgår sideløbende en individuel 360 graders vurdering baseret på interviews med juryens medlemmer.

Spændingen udløses først ved middagen den 12. juni.

Udfyld skemaet her, hvor du også kan læse mere om de formelle krav til mulige ansøgere.

Fortsættes …

To og et halvt år efter, at Google opkøbte mobilproducenten Motorola for svimlende 12,5 milliarder dollar – cirka 70 milliarder kroner – skiller it-giganten sig nu overraskende af med selskabet til noget, der ligner spotpris. Køber er kinesiske Lenovo, som må slippe tre milliarder dollar – godt 16 milliarder kroner – for handlen.

Det ligner på overfladen en dårlig forretning for Google. Men med til historien hører, at Google siden købet af Motorola i august 2011 har skrællet selskabet for omkring 17.000 patenter, ligesom Google beholder Motorolas cirka 100 mand store udviklingsafdeling – Advanced Technology and Projects Group – som nu ifølge flere amerikanske medier bliver en del af Googles Android-team.

Motorola har siden Googles overtagelse fortsat tabt penge på sit salg of mobiltelefoner, og det er nu op til Lenovo at få sat skik på den skrantende forretning.

Lenovo har i forvejen en stærk position på det asiatiske mobiltelefonmarked, og købet af Motorola er givetvis et led i en strategi for at etablere sig stærkere i USA, Europa og Latinamerika. Lenovo vil nu blive den tredjestørste mobil-producent i Nord- og Sydamerika.

Lenovo har i forvejen præsteret kraftig vækst og har over det seneste år endegydligt fortrængt HP, som verdens største pc-producent, ligesom kineserne for nylig overtog en væsntlig del af IBMs serverforretning.

At Google vælger at skille sig af med Motorola skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at den amerikanske gigant har opgivet sine planer om at satse på hardware.

Senest har Google foretaget en række spektakulære opkøb af firmaer, der har udviklet robotteknologi, ligesom Google for nylig købte selskabet Nest Labs, der udvikler intelligente termostater til hjemmet.

Frasalget af Motorola skal også ses i sammenhæng med, at Google for nylig røg en fredspibe med Samsung via en aftale om deling af patenter.

Læs også:

Top fem – de vildeste opkøb i Googles historie