Den tyske miljøorganisation Deutsche Umweltshilfe giver nu en håndsrækning til en række bilproducenter, der ligger i slagsmål med EU om aircon-kølemidlet R1234yf.

Kølemidlet er påkrævet i alle biler, der er typegodkendt efter 1. januar 2013, da det er væsentligt mindre belastende over for klimaet end det tidligere anvendte middel. Bilproducenterne mener imidlertid, at det nye middel er stærkt brandfarligt, og Mercedes har ligefrem afvist at anvende det.

Bilproducenternes opfattelse underbygges altså nu af Deutsche Umweltshilfes forsøg, hvor eksperter fra organisationen satte ild til en Citröen Picasso, der havde fået påfyldt det nye kølemiddel. Branden resulterede i alarmerende mængder af den giftige gas hydrogenfluorid. Kort efter, at branden var påsat, målte forskerne en koncentration af gassen i luften på 45 ppm.

»Denne koncentration resulterer på kort tid i uoprettelige skader på helbredet«, siger leder af forsøget, miljøforsker i transportsektoren, Alex Friedrich, i en pressemeddelelse.

• 2006: EU-beslutter, at det nuværende kølemiddel i klima-og airconditionanlæg, R123a, skal udfases. Det er 1.430 gange mere klimaskadeligt end CO2. Det miljøvenlige alternativ, R1234yf , er kun 4,4 gange stærkere.

• Først var det meningen, at det nye kølemiddel skulle anvendes i alle biler, der blev typegodkendt efter 1. januar 2011, men tsunamien i Japan satte nærmest den ene ud af to producenter, DuPont, ud af spillet. Derfor blev ikrafttrædelsesdatoen for de nye krav ændret til 1.januar 2013.

• Fra 2017 skal det gamle kølemiddel udfases helt.

• Ifølge den anden producent af R1234yf, Honeywell, kan kølemidlet først antænde ved 700-800 grader, og Honeywell mener derfor, at Mercedes’ testresultater stærkt overdrevne.

• Der kører 5.000-10.000 danske biler rundt med det nye kølemiddel i aircon-anlægget, vurderer produktspecialist i Dometic Waeco, Thomas Hansen. Firmaet er dansk importør af fyldeanlæg til kølemidler.

• Det drejer sig blandt andet om bilerne Peougeot 308, Citröen C4, Kia Ceed og Hyundai i30. Disse blev ifølge De Danske Bilimportører sammenlagt solgt i 6.7774 eksemplarer sidste år.

Resultatet er uden tvivl benzin på bålet for Mercedes, der sidste år udførte tests, som konkluderede, at kølemidlet var stærkt brandfarligt, fordi det antændte ved kontakt med en varm motor. Dermed kunne en lækage ifølge Mercedes, føre til motorbrand og deraf farlige gas- og syredannelser. Mercedes har derfor afvist at anvende kølemidlet.

Med denne test mener Deutsche Umweltshilfe at have påvist, at kølemidlet ikke blot er farligt ved læk, men også ved en almindelig bilbrand. Dem er der ca. 20.000 af om året i Tyskland.

Alternativet til det nye kølemiddel er at bruge CO2 som kølemiddel i bilers klimaanlæg. Indtil videre er anlæg af denne type dog ikke klar til at blive sat masseproduktion. Mercedes satser på at være klar til dette i 2017.

Uofficielle forhandlinger

Resultatet af brandtesten kommer, netop som EU gør klar til at rejse en sag mod den tyske regering, fordi de tyske myndigheder har givet Mercedes dispensation til at anvende det gamle kølemiddel.

Sagen er endt i en strid mellem det franske miljøministerium og bilproducenten, fordi franskmændene forbød indregistrering af visse Mercedes-modeller i A, B og SL-klassen.

Ifølge test fra EU’s fælles forskningscenter, som blev lavet i kølvandet på Mercedes’ test, er der ingen problemer med sikkerheden omkring det nye kølemiddel. EU mener ikke, at der kan drages konklusioner fra »Mercedes’ tvivlsomme forsøg under ekstreme omstændigheder«, skriver spiegel.de.

En dansk bilimportør oplyser til Ingeniøren, at medlemmer af EU-kommissionen fredag mødes til uofficielle forhandlinger med blandt andet folk fra Mercedes og repræsentanter fra tyske og franske myndigheder. Her skal det diskuteres, hvorvidt man fra EU vil give dispensation til at anvende det gamle kølemiddel.

Disse oplysninger bekræftes over for Ingeniøren af Alex Friedrich fra Deutsche Umweltshilfe, der selv deltager i mødet, hvor han skal fremlægge resultaterne af organisationens brandtest.

Da Lars Tvede begyndte på mejeriingeninøruddannelsen i 1977, var der ingen tegn i sol og måne på, at læren om fødevarekvalitet og mejeriproduktion skulle føre til et liv i Schweiz som hedge fund manager, iværksætter og sideløbende forfatter til en bred vifte af bøger om blandt andet it, børshandel og marketing.

Men det gjorde det. Og i denne uge kan Lars Tvede føre endnu et punkt til sit mangefacetterede CV. Bogen ‘Det Kreative Samfund – hvordan Vesten vinder fremtiden’ er netop udkommet og gennemgår intet mindre end de seneste 600 års vestlige civilisationshistorie.

»Historie har altid fascineret mig, og lige fra jeg var helt ung, har jeg læst utrolig mange bøger om emnet. Pludselig slog det mig, at mange af dem ignorerede, og ingen forklarede, hvorfor vi er så unikt kreative i Vesten. Det besluttede jeg mig for at udforske.«

I bogen argumenterer han for, at vestlig civilisation står for 95 procent af al målbar kreativitet nogensinde, men tegner samtidig billedet af en nutid præget af strukturkrise, hvor stram statslig regulering er ved at punktere Vestens kreative lunge.

Vil du have overblik over dine jobmuligheder? Opret en konto på Jobfinder

Igennem de seneste 20 år har Lars Tvede boet i Schweiz i forbindelse med iværksætterprojekter og sit job som hedge fund manager, og landets måde at indrette sig på har inspireret ingeniøren i forbindelse med hans nyeste bog. .

»Danmark er ved at blive et statisk samfund, og den slags kan ikke eksistere på lang sigt. Vi burde lære af Schweiz, hvis erhvervsliv blomstrer takket være lav skatteprocent, og hvor nærdemokrati giver en sund konkurrence delstaterne imellem. Det stimulerer kreativiteten,« mener Lars Tvede.

Han argumenterer desuden for, at mere udlicitering, større udbredelse af crowdsourcing og en reform af uddannelsessystemet ville styrke dynamikken i samfundet.

Valgte flere unge en erhvervsuddannelse fremfor lange akademiske uddannelser, ville det puste liv i kreativiteten . Han foreslår et uddannelsessystem præget af flere enkeltkurser fordelt over hele livet. Mennesket er mest kreativt i de unge år, og det stimulerer kreativiteten langt mere at være ude i samfundet frem for at sidde på skolebænken. Der er med Lars Tvedes egne ord brug for ‘at pille akademikerne ned fra deres piedestal og afstigmatisere de praktiske uddannelser.’

»Jeg er selv et eksempel på, at det alligevel ikke er til at sige, hvor man ender med sin uddannelse. Det vigtigste er at komme ud og prøve sig selv af i konkurrence med andre. Ellers sander kreativiteten til,« fastslår Lars Tvede.

Halvanden meter lange plasticrør er igen blevet et bud på, hvordan Nordsøens slid på den danske vestkyst kan stoppes. Denne gang har det store hollandske entreprenørfirma The Royal BAM Group med en omsætning på 50 milliarder kroner og 25.000 ansatte tilbudt den danske stat at sikre Vestkysten med de omstridte drænrør.

Rørene skabte for nogle år siden voldsom debat herhjemme, hvor danske forskere slog fast, at de var virkningsløse. Ingeniøren dækkede også sagen tæt med gennemgang af forsøgsresultaterne, interview med forskere og med opfinder Poul Jakobsen.

Trods tidligere negative konklusioner, så har BAM nu testet rørene i Holland i samarbejde med det hollandske kystdirektorat, og deres konklusion er, at de virker, skriver Nordjyske.

I et testområde øgede rørene ifølge de hollandske test fra 2007 til 2011 mængden af sand med 110.000 kubikmeter, og stranden voksede sig til det bredeste, den havde været siden 1965. Størrelsen af sandkornene voksede også, og da rørene blev fjernet i 2011 forsvandt det ekstra sand igen.

Ifølge Nordjyske var både BAM og det hollandske kystdirektorat meget begejstrede for resultatet, men et tilknyttet forskerhold fra Deltares Institute, påpegede, at der også var kommet masser af sand i et referenceområde uden rør, og deres vurdering var, at de ekstra mængder sand i forsøgsområdet også ville være kommet uden rørene. Den vurdering blev forkastet af BAM og det hollandske kystdirektorat, der lavede deres egen rapport med en positiv konklusion.

Giver kompensation hvis rør ikke virker

Nu har BAM og opfinderen bag rørene, den kontroversielle Poul Jakobsen, været til møde med Folketingets transportudvalg, fordi der skal vælges et firma til at kystsikre Vestkysten de næste fem år.

I øjeblikket bliver der årligt hældt sand for 100 millioner kroner på den såkaldte fællesstrækning på 110 kilometer fra Agger til Nymindegab. Den pris kan BAM sænke til 44 millioner kroner, og skulle drænrørene ikke virke, vil de betale en kompensation på 30 procent af prisen.

Flere politikere giver over for Nordjyske udtryk for, at de vil se med neutrale øjne på tilbuddet fra BAM, men er heller ikke blinde for, at danske forsøg tidligere har konkluderet, at rørene er virkningsløse.

I praksis skal en eventuel kystsikring med drænrørene ske i samarbejde med Kystdirektoratet, og derfor skal eksperter herfra nu til at genoverveje, om drænrørene er en mulighed. Kystdirektoratet har dog tidligere udtrykt klar skepsis over for rørene, og i en kort kommentar til Nordjyske lyder det også, at direktoratet vurderer, at de positive testresultater i Holland skyldes naturlige variationer.

Poul Jakobsen lover dog, at han ikke – med sin person – vil stå i vejen for en aftale mellem Kystdirektoratet og BAM.

»Jeg vil ikke være at se på Vestkysten,« siger han.

Sagen om drænrør fylder så meget hos Kystdirektoratet, at de halvanden meter lange plasticrør er blevet direktoratets klart største sagskompleks nogensinde på 75.000 dokumentsider.

I begyndelsen af 2011 vurderede souschef i Kystdirektoratet, Carl-Christian Munk-Nielsen, at direktoratet hvert år bruger et mandeår i arbejdstimer på plasticrørene.

Hvordan styrer vi udbud og efterspørgsel på det danske arbejdsmarked, så virksomhederne kan få medarbejdere med de rette kompetencer, når de har brug for dem – og så de ledige kan komme ud og gøre gavn i stedet for at spilde tiden i en arbejdsløshedskø?

Det var kort fortalt temaet, da Ingeniørforeningen i går havde inviteret tidligere skatteminister Carsten Koch, der er formand for beskæftigelsesministerens ekspertgruppe.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad virksomhederne finde dig.

Gruppe skal komme med bud på tre udfordringer: Hvordan vi sikrer, at de ledige kommer hurtigst muligt i varige job, hvordan vi sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og hvordan der sikres det bedst mulige match mellem virksomheder og ledige.

Rapporten fra Carsten Koch-udvalget er endnu ikke offentliggjort, men en del af den er allerede lækket.

Blandt andet, at de kommunale jobcentre skal spille en langt mere central rolle, end de hidtil har gjort. Fremover skal alle ledige nemlig henvende sig i deres lokale jobcentre, som efter en screening kan vælge enten at beholde den ledige i sit eget system, eller sende den pågældende videre til a-kassen.

DA: Ligger naturligt hos jobcentre

Den idé vinder ikke gehør hos IDA, som mener, det er spild af penge. Der er simpelthen for stor forskel mellem de behov ledige ufaglærte ingeniører har og de behov, som ledige ingeniører har. Derfor giver det ikke mening, at de skal stille sig op ved den samme skranke i jobcenter og tale med den samme vejleder, mener IDA.

Det fremgår af det korte videoindslag, som IDA har produceret fra konferencen, hvor Morten Thiessen, formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg, har følgende kommentar:

»Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis jobcentrene får hånds- og halsret over alle ledige, da de ikke vil være i stand til at opfylde de krav og ønsker, som ingeniører har,« siger han på indslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) erklærer sig enige i Carsten Koch-udvalgets anbefaling på området, fortalte direktør Henrik Bach Mortensen på konference:

»Nu har vi organiseret vores beskæftigelsessystem i Danmark sådan, at det er kommunerne, der har ansvaret, og de udøver deres myndighed gennem jobcentrene, så vi må tage udgangspunkt i jobcentret,« siger han i indslaget.

Af de lækkede anbefalinger fremgår det også, at udvalget anbefaler, at kontrolsamtaler skal afløses af samtaler, som den ledige selv indkalder til, når vedkommende har behov for hjælp eller vejledning.

A-kasse: Jobcentre bliver dyrere

Siden marts 2013 har syv a-kasser herunder ingeniørernes a-kasse, Akademikernes, arbejdet på netop den måde med ’Den gode samtale’. For Akademikernes har det betydet en afbureaukratisering og højnet tilfredshed – helt konkret er tilfredsheden med samtalet steget med 15 procentpoints, så den i dag ligger på knap 80 procent, fremgår det af en pressemeddelelse fra Akademikernes.

Det glæder derfor direktør i Akademikernes, Per Hansen, at Carsten Koch-udvalget har taget ideen til sig, og håber, at de gode erfaringer vil føre til, at a-kasserne bevarer opgaven med profilafklaring tidligt i ledighedsforløbet – også af hensyn til skatteborgerne:

»Vi har i højere grad end kommunerne mulighed for at skræddersy og målrette vores tilbud til den enkelte ledige. Samtidig er det jo billigere for skatteborgerne, at opgaven løftes i a-kasserne, hvor vi udvikler og drifter for få medlemskroner,« siger Per Hansen.

Carsten Koch-udvalgets præsenterer den endelige rapport 25. februar.