Historien om, at den dansk stiftede virksomhed Just Eat står til at hente milliarder af kroner på børsen i London, er blandt de mest læste på Finansiel Times´ hjemmeside, hvor ledelsen kan bade sig i den positive omtale.

Imidlertid stoppede den danske topchef for kort tid siden i virksomheden.

Det var Mads Eriksen, der stoppede i juli 2013 for de danske aktiviteter. Og på internationalt plan stoppede topchef Klaus Nyengaard i februar også i 2013.

Det var netop planerne om at lade sig børsnotere, der fik Klaus Nyengaard til at trække sig fra stillingen, skrev Computerworld i fjor.

Gevinst 6-8 milliarder kroner
Selskabets bestyrelse ville have ham til at flytte til England for at committe sig langsigtet til selskabets planer, hvor han ellers havde pendlet mellem sit hjem i Danmark og Just-Eat i England i en årrække, hed det.

Men Klaus Nyengaard blev afløst af Coca Cola-manden David Buttress.

Ifølge Finansiel Times forventes børsnoteringen at indbringe Just Eat et sted mellem 700 til 900 millioner pund – svarende til mellem seks og otte milliarder danske kroner.

Selskabet blev oprindeligt stiftet i en kælder i Kolding af en god ven af Freeways Morten Wagner.

Fortsættes …

Vejen var ikke helt lige.

Men det hele endte med, at KMD kunne udsende en meddelelse om at have vundet en kontrakt med Københavns Kommune om et nyt lønsystem.

Begge parter er ikke overraskende glade for aftalen om det nye system, der skal bruges til lønstyring for 45.000 ansatte i kommunen.

Hos Københavns Kommune oplyser enhedschef Rasmus Kruse Andersen fra økonomiforvaltningen, at det oprindelige udbud blev annulleret.

Annulleret – siden forhandling
“Historien er den, at KMDs bud ikke var konditionsmæssigt, og vi annullerede udbuddet. Siden gik vi over til forhandling og fik forhandlet os frem til en løsning med KMD,” siger han til Computerworld.

Han vil ikke oplyse prisen, men fortæller, at KMD var den eneste, der bød på opgaven.

KMD tabte kort før jul en ni år lang kontrakt med Aalborg Kommune.

Det var en kontrakt til et tre-cifret millionbeløb og indeholdt mere end løn og var altså “hele koncernpakken” med økonomistyring, vagtsystem og så videre.

I efteråret 2012 blev den store streamingkamp indledt, da Netflix sammen med HBO Nordic iførte sig boksehandsker og stormede ind på det danske marked.

Nu skulle de indgroede tv-vaner ændres, og de amerikanske tjenester tørnede sammen med nystartede YouBio fra YouSee og etablerede ViaPlay fra ViaSat.

I dag er der ingen tvivl om, hvem der kan række armene mod himlen, og hvem som ligger knust tilbage på kanvassen med blodnæse og blå øjne.

Netflix har nemlig knockoutet alle modstandere og indtager en suveræn førsteplads, når det gælder om at være danskernes foretrukne streamingtjeneste.

Ifølge en rapport fra DR Medieforskning har 19 procent af de danske hjem i dag et abonnement på den amerikanske tjeneste.

Med andre ord er der omkring 450.000 husstande, som streamer film og tv-serier som “Breaking Bad” og “House of Cards”.

Netflix’ værste konkurrent er i øjeblikket ViaPlay, som seks procent benytter sig af.

YouBio følger efter med blot tre procent, mens HBO Nordic næsten ikke er til at få øje på. Kun en procent af de danske hjem benytter denne tjeneste, som ellers var yderst selvsikker før lanceringen i 2012.

Her blev det meldt ud, at tjenesten ville virke på de fleste online-platforme lige fra smartv til spilbokse og smartphones.

Men flere forsinkelser, tekniske koks og en nonchalant pr-strategi resulterede i, at HBO Nordic blev mødt af rasende og frustrerede brugere, der havde store forventninger, som på ingen måde blev indfriet.

Tallene fra DR Medieforskning afslører, at interessen for HBO Nordic er forsvundet, og der ikke bliver kastet mange penge efter abonnementer.

Modsat gik Netflix’ introduktion på de danske marked stort set uden problemer, og allerede fra dag et virkede tjenesten på en lang række af det udstyr, som allerede var i hjemmene lige fra tablet-pc’er til mobiler og konsoller.

Større end TV 2 News og Kanal 5
Rapporten fra DR Medieforskning viser også, at Netflix – målt på seerminutter – er den sjette mest sete tv-kanal i Danmark.

Den er blandt andet mere populær end TV 2 News og Kanal 5, mens Netflix ikke kan slå mastodonter som DR og TV 2.

Alligevel er det overraskende, at streamingtjenesten er så populær efter blot lidt over et år i Danmark:

“Netflix’ udbredelse er bemærkelsesværdig i betragtning af, at hver enkelt husstand skal tage stilling til, om man vil betale for tjenesten. De fleste traditionelle tv-kanaler er godt hjulpet af at indgå i de store distributørers tv-pakker og kan da også ses i langt flere husstande,” står der i rapporten.

DR Medieforskning konkluderer desuden, at Netflix’ voldsomme vækst det seneste år er ved at tage af, og at den nu foregår i et mere moderat tempo.

Læs også:

Trods million-overskud: Dansk it-kæmpe fyrer 27 ansatte.

Taber klager over milliardstort it-udbud.

Det vil på sigt få konsekvenser for både det offentlige og for virksomhederne, at det er så omkostningstungt at byde på offentlige udbud.

Sådan lyder det fra koncernchefen i den århusianske it-kæmpe Systematic, Michael Holm, der netop har afskediget 27 ansatte, efter at selskabet har tabt to store udbuds-runder, som selskabet havde satset ihærdigt på at vinde.

Det kan du læse mere om her: Trods million-overskud: Dansk it-kæmpe fyrer 27 ansatte.

“Det har været rigtigt dyrt,” siger Michael Holm.

Systematic havde forventet et overskud i omegnen af 35 millioner kroner i det seneste regnskabsår, hvor resultatet før skat imidlertid nu er landet på blot [size= small]20,4[/size] millioner kroner samt en omsætningsnedgang på cirka fem procent.

Ifølge Michael Holm er den direkte årsag de to udbudsrunder, der har trukket mange ressourcer og mandskabstimer ud af selskabet, som dermed ikke har genereret omsætning og indtjening.

Vil få konsekvenser
“Vi er ret sikre på, at vi ikke er de eneste, der vil revurdere vores villighed til at deltage i sådanne kæmpetilbud fremadrettet. Færre og færre vil byde,” lyder det Michael Holm.

“Det kan medføre, at flere arbejdspladser lægges i udlandet”

I dag sigter det offentlige efter at først prækvalificere og senere modtage tilbud fra mere end en håndfuld spillere på de store ordrer.

Dette sker i sagens natur for at få et bredt felt af tilbud på banen, så der er flere muligheder at vælge imellem, ligesom mange rivaler om samme ordrer potentielt giver bedre priser og bedre kvalitet, fordi alle opper sig.

Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være, mener Michael Holm efter de to nederlag.

“Man kan ikke regne med, at man kan få 8-10 stykker til at byde, når det kræver så store investeringer. Virksomhederne vil blive mere og mere selektive i de projekter, som de går efter,” siger Michael Holm.

Michael Holm peger på, at de omkostningstunde udbudsrunder ikke mindst rammer skoven af danske virksomheder i mellemlaget, der ikke er så velpolstrede, at de har råd til at investere større millionbeløb i tilbud, der så ikke bliver til noget.

Fortsættes …

Umiddelbart er TrewGrip blot et Bluetooth-tastatur, der gerne vil lege tagfat med din mobil eller mindre tablet-pc.

Men TrewGrip er alligevel markant anderledes end eksempelvis Keys1S, som vi tidligere har testet sammen med iPad.

Keyboardet er nemlig udstyret med et traditionelt QWERTY-layout på bagsiden, og det er klonet i to dele.

Mobilen eller tablet-pc’en kobles til fronten af TrewGrip takket være en sugekop-funktion, der holder fast på enhederne.

Med hænderne placeret om TrewGrip er det muligt at lade fingrene danse løs på bagsiden, hvor tasterne sidder. Det minder lidt om en harmonika.

For at sikre, at man rammer de rigtige taster, vil LED-lys på fronten af TrewGrip vise, hvad der er blevet trykket på.

Tastaturet skulle holde til cirka 10 timers brug.

Det noget specielle Bluetooth-keyboard er ude i butikkerne i USA i slutningen af året, og prisen bliver omkring 250 dollar, hvilket svarer til cirka 1.400 kroner.

Her er et andet bud på et tastatur, som du kan anvende sammen med din tablet:

Smart Microsoft keyboard er din tablets oplagte og billige makker

Her er en video, der viser, hvordan TrewGrip fungerer:

ComputerViews: Det er ved at være slut med Moores Lov, som ellers har været retningsgivende for verdens it-udvikling siden 1960′erne med sin regel om, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hvert andet år.

Påstanden om Moores Lovs død kom for nylig fra rådgivningsfirmaet McKinsey, der har angivet en lang række indikationer på, at lovens påstande snart må være fortid.

Det kan du læse mere om her: Moores Lov færdig: Derfor kan det snart være slut.

Hvad kommer nu?
Moores Lov har på mange måder været en retningssnor for processor-firmaerne.

Men vi står altså nu over for dens endeligt: Vi nærmer os kort og godt den fysiske grænse for antallet af mikroprocessorer, der kan proppes ned på et stykke silicium. Måske vil vi inden alt for længe kunne se syv eller fem nanometer-chip, men så næppe mindre.

Den gode nyhed er, at tiden efter Moores Lov meget vel kan vise sig at blive præget af vild og uhæmmet innovation og regulære kvantespring inden for den teknologiske udvikling.

Moores Lov har nemlig i det store og hele holdt stik i de seneste godt 40 år, hvilket for stort set alle udviklere, direktører, innovatører og andre, der driver udviklingen frem, er så lang tid, de kan huske.

Moores Lov har vægtet så tungt, at performance-udviklingen i it-teknologierne på mange måder altid har været relativ stabil og forudsigelig.

Både teknologibrugen og teknologi-innovationen er som bekendt steget betragteligt i denne periode, hvilket burde tale for vilde kvantespring i performance-konkurrencen. Som altså er udeblevet.

Det kunne indikere, at flere af de tone-angivende udviklingsfirmaer (også) har anvendt Moores Lov som en retningssnor for deres innovation i det kommende år, hvilket har haft den fordel, at branchens spillere har været i stand til parallelt at igangsætte udviklingsprojekter, der har peget et år ud i fremtiden, hvor software, hardware og processor-kraft her har været i stand til at spille nydeligt sammen.

Men nu ser det altså ud til at være slut.

Fortsættes …

Kinesiske Lenovo lægger 12,7 milliarder kroner på bordet for IBM’s x86-serverforretning.

Købet er faldet på plads, efter at det for få dage siden kom frem, at parterne var tæt på en aftale.

Det kan du læse mere om her: IBM sælger serverforretning: Forhandler med kinesere

Med købet overtager Lenovo hele IBM’s x86-server-hardware-forretning.

Det dækker over hardware-produktlinierne System x, BladeCenter, Flex System, x86-baserede Flex-systemer, NeXtScale og iDataPlex-servere.

IBM beholder sine System z-mainframes, Power Systems, Storage Systems, Power-baserede Flex-servere, PureApplication samt PureData.

Pc-markedet falder
Lenovo købte i 2005 IBM’s pc-forretning og er i dag blandt verdens allerstørste leverandører af pc’er.

Selskabet har dog – som de øvrige pc-producenter – mærket, at hele det globale pc-salg er under voldsomt pres for tiden af ikke mindst tablet-computere og smartphones.

Det kan du læse mere om her: Banket i bund: Pc-salget rasler ned.

Den faldende efterspørgsel har fået Lenovo til at udvide sit fokus til også at omfatte smartphones, fjernsyn og flere andre produkttyper.

Købet af IBM’s såkaldte low-end serverforretning er et led i denne ekspansion. Det giver det kinesiske selskab et effektivt brohoved ind på det lukrative marked for server-løsninger til erhvervslivet, hvor Lenovo nu skal til at udfordre selskaber som Dell og Hewlett-Packard, der også er hovedkonkurrenterne på pc-markedet.

Lenovo sælger allerede servere i Kina, hvor selskabet for et par år siden indgik en partneraftale med serverselskabet EMC.

Internationalt har Lenovo imidlertid haft svært ved at komme ind på servermarkedet.

Ifølge analysehuset IDC skyldes det ikke mindst, at selskabet ikke har indgået de tætte bånd og samarbejdsaftaler med software-giganterne Microsoft, Oracle og VMware, der er nødvendige for at skabe et effektivt server-økosystem.

På det globale marked står der i dag HP, IBM eller Dell på tre ud af fire solgte servere til erhvervslivet.

“På servermarkedet handler det ikke alene om at producere hardware til den lavest mulige pris og så sælge det. Man er nødt til at have et robust økosystem af løsninger og partnere, som man sammen driver forretningen med,” siger IDC-analytiker Rajnish Arora til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Har svært ved at tjene penge
IBM ønsker at skille sig af med forretningsområder med lave indtjeningsmarginer, hvilket er tilfældet for stort set hele hardware-området, som serverforretningen hører under.

IBM’s seneste kvartalsregnskab fra oktober var det sjette kvartal i træk med faldende salg – ikke mindst drevet af faldende efterspørgsel på hardware.

IBM tabte således næsten fire milliarder kroner på hardware-forretningen alene i de første tre kvartaler i fjor. I samme periode et år tidligere landede IBM et overskud på 1,4 milliarder kroner på samme område.

I stedet vil IBM fokusere på det langt mere lukrative software og services.