Man behøver åbenbart ikke sælge pc’er for at være med i opløbet, når Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) i næste måned vælger leverandører til en ny kæmpe pc-aftale.

Det viser resultatet af den såkaldte prækvalifikation, som SKI netop har foretaget på en kommende indkøbsaftale, som går under navnet 02.02 – Computere.

Meget overraskende har SKI nemlig valgt den danske afdeling af Ricoh-koncernen, som en af deltagerne i den endelige udvælgelse, som efter planen skal foregå i næste måned.

Det fremgår af en mail til deltagerne i prækvalifikationen, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

De øvrige deltagere i slutspurten er derimod slet ikke overraskende.

Allerede i november i fjor spåede Computerworld, at finale-feltet ville omfatte store forhandlere som Atea, Dustin, Comm2ig og KMD.

Og det er lige præcis de fire firmaer, som nu sammen med Ricoh skal kæmpe om de tre pladser, som er ledige på den kommende pc-aftale.

Når Ricohs deltagelse er overraskende, er det fordi firmaet ellers først og fremmest er kendt som producent af kopi- og printmaskiner og kameraer, mens man endnu har til gode at se en pc med Ricohs varemærke.

Går sammen med ekstern partner
Men ifølge Ricohs danske landechef Søren Krogh-Nielsen er der en mening med galskaben.

Ricoh har nemlig i forbindelse med udbuddet allieret sig med en ekstern partner, som står for at levere de pc-modeller og det yderligere udstyr, som sammen med en stribe andre services udgør Ricohs bud. Han ønsker dog ikke at afsløre navnet på partneren.

“Når SKI ikke har offentliggjort andet, end at vi er blevet prækvalificeret, går vi heller ikke ud og offentliggør, hvem vi byder sammen med på denne her aftale. Det skal vi nok fortælle om senere, når det bliver aktuelt,” siger Søren Krogh-Nielsen

Landechefen forklarer også gerne, hvordan det føles at kæmpe om en pc-aftale, når man ellers er vant til at handle med kopi- printudstyr.

“Det er en del af vores strategi, at vi går ind på andre områder, så det er slet ikke unormalt for os. Du kender Ricoh som global producent af printere og kopimaskiner. Men globalt har vi 20 procent af vores omsætning fra andre services. Alene i Europa har vi en milliardforretning på andre it-ydelser. Vi er allerede rigtig godt inde hos SKI-kunderne på andre services som software, printere og multifunktionsmaskiner, så det er et helt naturligt skridt for os at være med i spillet her,” siger Søren Krogh-Nielsen.

SKI’s kommende pc-aftale skal efter planen træde i kraft til april og løbe de næste fire år. Den forventede omsætning på aftalen bliver ifølge udbudsmaterialet på op mod 600 millioner kroner i løbet af de fire år.

Læs også:

SKI afviser alle planer om pc-monopol

Danske it-chefer: Derfor vil vi have flere pc-leverandører

Der synes at være to etablerede sandheder indenfor software hvad angår non-practicing entities (NPE’ere) eller trolde. Jeg skriver i det følgende trold, da begrebet efterhånden er udbredt. Firmaerne kendes også under begrebet patent license enforcement company (PLECs) eller patent assertion entity (PAE).

1. Den ene er, at trolde er onde og dumme, fordi de sagsøger firmaer for patentkrænkelse.

2. Det anden er, at de store firmaer holder de små ude af markedet ved rask væk at krænke de smås patenter og ved at kræve licens for egne patenter.

Hvad angår 1., så er troldes forretningsstrategi at få penge ud af deres patenter, hvad enten patenterne er tilkøbte eller selvgenererede. Det betyder med andre ord også, at troldene går efter firmaer, der har produkter, der sælger, altså produkter, der resulterer i indtjening, så der er noget at få erstatning af.

Mindre firmaer kan også tjene masser af penge, men deres indtjening vil per definition være mindre. Derfor er troldene mindre interesserede i disse firmaer. Faktisk plejer jeg at sige til opstartsvirksomheder, der bekymrer sig om patentkrænkelse, at det bør være deres mindste bekymring. Først når en opstartsvirksomhed har nået en vis størrelse, bliver den interessant at forsøge at få penge ud af. Af samme grund bør et firma faktisk se et patentkrænkelsessagsmål som en anerkendelse af firmaets levedygtighed og størrelse – firmaet er nu så stort og profitabelt, at det tiltrækker sig konkurrenters (og troldes) opmærksomhed (1)!

Jeg skal skynde mig at sige, at der findes trolde, der skyder på alt, hvad der rører sig. Mest kendt er vel sagtens Project Paperless, der sagsøger alle firmaer, der har en scanner, der er på internettet. Så har du en kopimaskine, der kan e-maile et scan til dig, så kan du risikere at blive sagsøgt. Der er her tale om skræmmetaktik, firmaet burde i stedet for – desuagtet patentets eventuelle gyldighed – sagsøge fabrikanter af sådanne maskiner og ikke deres slutbrugere. Firmaet har tiltrukket sig meget kritik for sine forretningsmetoder og er efter min mening bedst at ligne med 419-brevforetagender.

Det er åbenbart også en etableret sandhed, at store firmaer anvender ubehagelige metoder for at holde mindre firmaer ude af markedet. Nogle af disse metoder kan være brugen af patenter mod små firmaer eller at mere eller mindre bevidst at krænke de små firmaers patenter, fordi de små firmaer ikke kan eller vil løfte et patentsagsmål mod et stort firma.

Jeg vil hævde, at det ikke er umagen værd for store firmaer at indhente nogle tusinde kroner eller dollars ved at gå ud til små firmaer og presse dem til at betale licenspenge for de store firmaers IPR. Igen, man skal som småt firma være glad ved, at de store interesserer sig for én – man er selv på vej til at blive en af de større. Men det kan sagtens betale sig for et stort firma (bevidst) at krænke et lille firmas patenter.

Derfor er en trold det lille firmas allierede. Trolden har kræfterne, pengene og ekspertisen til at gå op imod et stort firma. Ofte vil en trold være den eneste mulighed for et lille firma at stoppe et stort firmas krænkelse af det lille firmas patenter. Det lille firma kan outsource håndhævelsen af sine patenter til en trold, specielt hvis det store firma har afslået at tage en licens til det lille firmas patenter.

Min påstand er derfor, at små firmaer ikke skal frygte sagsanlæg fra trolde, da der simpelt hen er for lidt værdi i et lille firma til at en trold gider bøvlet (fraregnet Project Paperless). Til gengæld kan en trold hjælpe et lille firma med at håndhæve dets patenter mod en større modstander; en opgave, som ellers typisk måtte opgives.

Trolde er derfor en af de små firmaers bedste venner. Hvis man mener, at de store firmaer ustraffet krænker andre (små) firmaers patenter, kan man dårligt være imod, at specialiserede patentlicensieringsfirmaer påtaler krænkelse , evt. ved at gå i retten.

(1) Jeg er udemærket klar over, at langt de fleste firmaer ikke reagerer sådan; der er stadig tale om et sagsmål, som bringer usikkerhed, risiko for tab eller erstatning og generelle udgifter til bistand.

Portræt: Trods sine blot 44 år er KMD’s nye topchef, Eva Merete Søfelde Berneke, særdeles rutineret, når det handler om at lede og forstå store virksomheder – både i indland og udland.

Hun er oprindeligt uddannet maskin-ingeniør fra DTU i 1993 og søgte efter endt uddannelse ind som juniorkonsulent i det eftertragtede management-konsulenthus McKinsey, hvor hun blev ansat.

Her blev hun i skiftende stillinger i de næste 14 år suppleret med en MBA hos Insead og et langvarigt ophold i selskabets afdeling i Paris.

McKinsey er specialiseret i management-rådgivning og konsulentopgaver inden for blandt andet topledelse og strategi og har været springbræt for en række af toplederne i dansk erhvervsliv.

Det skyldes flere ting: Konsulentopgaverne i McKinsey giver dels dyb og mangefacetteret indsigt i en række af toppen af erhvervslivets udfordringer (og løsninger herpå) og fungerer dybest set som en tung topleder-uddannelse.

“Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville gøre karriere”

Hertil kommer, at McKinsey er kendt for at stille særdeles store krav til sine ansatte. Her er der ekstremt lange arbejdsdage og en solid fokus på at løse opgaverne og gøre dem færdige.

Dette er Eva Berneke også rundet af.

Hun er kendt som en slider, der gerne bruger rigtigt mange timer på jobbet.

“Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville gøre karriere. Det handler jo om at erkende, hvad der driver en, og hvad der gør en glad,” sagde hun i et interview med Akademikernes Jobbank i 2010.

For Eva Berneke førte McKinsey-årene – de seneste af dem som partner – i 2007 til ansættelsen som strategi-direktør i TDC, hvor hun hurtigt steg i graderne i forskellige direktør-stillinger, til hun i sommeren 2012 blev udnævnt til direktør for TDC Business – og dermed en af de højest placerede kvinder i dansk erhvervsliv.

Fortsættes …

KMD har i dag udpeget Eva Berneke som ny administrerende direktør i it-selskabet med hovedsæde i Ballerup nordvest for København.

Eva Berneke kommer fra jobbet som direktør i TDC Erhverv og får som administrerende direktør for KMD ansvaret for omkring 3.000 medarbejdere og en omsætning på knap fem milliarder kroner.

Fokus på de private
Computerworld har spurgt den nye KMD-direktør, hvad hendes tre største udfordringer bliver i det nye job.

“KMD skal selvfølgelig fortsat fokusere på softwaresalget i den offentlige sektor, dernæst er der nye, spændende forretningsområder som online-omsorg og online-uddannelse, og så mener jeg også, at vi skal have kigget på potentialet i det private erhvervsliv,” forklarer Eva Berneke.

Vil det sige, at KMD flytter sit salgsfokus over på det private erhvervsliv?

“Nej, ikke nødvendigvis. Vi har jo vores kerneforretning og styrke i den offentlige sektor, og den vil vi stadig fokusere på. Men jeg mener da, at vi skal da have afsøgt mulighederne på det private marked. Der er ikke nødvendigvis den store forskel på offentlige og private virksomheders behov for it-løsninger,” lyder det fra Eva Berneke.

“Vi skal da have afsøgt mulighederne på det private marked”

Sådan fik hun jobbet
Hvornår er du egentlig på plads som KMD’s nye direktør?

“Det gør jeg, lige så snart jeg får lov af TDC. Allersenest bliver det 1. august, men jeg håber, det bliver meget tidligere.”

Hvordan fik du jobbet?

“Det skete relativt klassisk med, at jeg nogle måneder før jul blev kontaktet af en headhunter, som fortalte, at en virksomhed var interesseret i mig. Derefter blev jeg sat mere ind i, hvad jobbet indebar, og mødtes siden med ejerne og bestyrelsen, som i sidste ende ansatte mig.”

Hvor godt kendte du egentlig KMD i forvejen?

“Ligesom mange andre inden for teknologi-branchen kender jeg jo selskabets imponerende rolle og rejse med digitaliseringen af Danmark, og jeg kender en del af systemerne fra hverdagen, men nu skal jeg som min første opgave lære selskabet bedre at kende.”

Lidt som TDC
Hvorfor sagde du ja til jobbet?

“Fordi KMD er en kanonspændende virksomhed, og der er samtidig en masse paralleller mellem de ting, jeg bringer med mig fra mine syv år hos TDC, og de udfordringer, som KMD står med.”

Fortsættes …

Interview: Det går godt med økonomien i KMD, men den realitet kan blive en af Lars Monrad-Gylling-afløseren Eva Bernekes store udfordringer.

“KMD står overfor en stor udfordring i forhold til virksomhedens kunder,” siger Niels Bjørn-Andersen, professor på CBS, Department of it management.

“Kommunerne føler, at de betaler for mange penge til KMD. Der er lommesmerter, som betyder, at kommunerne hele tiden vil vurdere, om de har behov for KMD’s services eller vil betale så meget, som de bliver bedt om af KMD. Her vil hun blive presset hårdt.”

Han peger også på, at kunderne i større og større omfang vil afsøge mulighederne hos andre leverandører

Så hendes store udfordring bliver at beherske konkurrencen og få en bedre balance i prisfastsættelsen?

“Ja, kommunerne vil presse priser samt stille krav om bedre service eller nye ydelser. Det kan eksempelvis være i forbindelse med at gøre grunddata tilgængelige for mange forskellige spillere. Her er det vigtigt, at KMD positionerer sig,” lyder hans analyse.

Et kig i Computerworlds brancheguide viser, at KMD sidste år tjente 429,7 millioner kroner efter skat – 37,7 procent mere end året før. Året før steg KMD’s indtjening efter skat med 30,5 procent. Året før igen med 119 procent.

Indtjeningen er fra 2009 til 2012 således steget med gigantiske 294 procent fra 108,9 millioner kroner i 2009 til 429,7 millioner kroner i 2012.

Samme billede gør sig i øvrigt gældende med de øvrige nøgletal. Og når man er ejet af en kapitalfond, skal forretningen endda helst blive lidt bedre hele tiden, og indtjeningen skal vokse.

Det betyder ofte reduceringer i personalestaben.

Ikke de store fyringsrunder
Niels Bjørn-Andersen ser dog ikke de store ændringer i selve organisationen.

“KMD er en organisation, som har foretaget mange ændringer i de sidste år. Kapitalfondenes ejerskab har betydet meget i forhold til at trimme organisationen.”

Det ejerskab har således betydet, at der er skåret til på personalesiden.

“Der er sket en markant effektivisering af KMD, og det er derfor ikke her, hendes primære udfordring ligger.”

“Det virker utroligt, at man ikke er i stand til at sælge produkter eller ydelse til eksempelvis de nyere demokratier i Østeuropa”

Helt uopdyrket marked
KMD har alene valgt at satse på det danske marked, men markedet og potentialet for produkterne er langt større, vurderer CBS-professoren.

“Det undrer mig meget, at man ikke ser KMD prioritere eksport af deres produkter til andre lande. I Danmark er vi meget langt fremme, når det handler om offentlig digitalisering, og det kan man efter min overbevisning udnytte i forhold til eksport.”

“Det virker utroligt, at man ikke er i stand til at sælge produkter eller ydelse til eksempelvis de nyere demokratier i Østeuropa.”

Lovgivning og traditioner er selvfølgelig forskellig fra den danske, men Niels Bjørn-Andersen ser et stort udviklingspotentiale for Eva Bernekes virksomhed på denne front.

“En løsning kan være at gå i samarbejde med lokale partnere, og jeg synes, det er ærgerligt, at KMD i så høj grad, som det er tilfældet, alene satser på at konkurrere på det danske marked,” siger han til Computerworld.

Læs også:

Her er KMD’s nye topchef

Lars Monrad-Gylling: Derfor stopper jeg i KMD nu

Kinesiske Lenovo forhandler med IBM om at overtage hardware-delen af IBM’s server-forretning.

Det skriver Wall Street Journal, der citerer unanvngivne kilder tæt på forhandlingerne.

Ifølge avisen er drøftelserne så langt fremme, at en endelig handel meget vel vil kunne finde sted inden for de næste par uger.

Lenovo har allerede gennemført en due diligence, hvor selskabets repræsentanter har fået adgang til og gennemgået samtlige forhold i IBM’s serverforretning.

Det kinesiske selskab bekræfter, at selskabet er i gang med ‘indledende forhandlinger’ om et opkøb, men vil ikke oplyse, hvilket selskab det drejer sig om,

Gik i vasken sidste år
De to selskaber forhandlede om en lignende overtagelse i fjor, men her gik forhandlingerne i vasken – angiveligt på grund af uenighed om prisen.

Det kan du  læse mere om her: Varmt rygte: IBM sælger server-division.

Dengang lå vurderingen af IBM’s serverforretning på mellem 13 milliarder og 25 milliarder kroner.

IBM ønsker at skille sig af med forretningsområder med lave indtjeningsmarginer, hvilket er tilfældet for stort set hele hardware-området, som serverforretningen hører under.

IBM seneste kvartalsregnskab fra oktober var det sjette kvartal i træk med faldende salg – ikke mindst drevet af faldende efterspørgsel på hardware.

IBM tabte således næsten fire milliarder kroner på hardware-forretningen alene i de første tre kvartaler i fjor. I samme periode et år tidligere landede IBM et overskud på 1,4 milliarder kroner på samme område.

I stedet vil IBM fokusere på det langt mere lukrative software og services.

Lenovo og IBM kender hinanden udmærket og har været gennem et lignende forhandlingsforløb tidligere. Det skete i 2005, da Lenovo købte IBM’s pc-forretning.

Det kan du læse mere om her: Lenovo afslutter milliardkøb fra IBM

TDC’s koncerndirektør, 44-årige Eva Berneke, bliver ny topchef i KMD, hvor hun afløser Lars Monrad-Gylling.

Det meddeler KMD i en pressemeddelelse.

Lars Monrad-Gylling meddelte for nylig, at han trækker sig fra posten som topchef for selskab, så snart en afløser var fundet.

Her sagde han til Computerworld, at det kunne tage dage eller måneder, men at han ville blive i selskabet, indtil den nye topchef var på plads.

Det kan du læse mere om her: Lars Monrad-Gylling: Derfor forlader jeg KMD nu

KMD’s bestyrelsesformand, Leo Apotheker, har i det seneste år kørt parløb med Lars Monrad-Gylling.

Leo Apotheker er indsat i bestyrelsen af kapitalfonden Advent International, der for et års tid siden overtog KMD.

“Vi har fået en særdeles stærk kapacitet om bord, hvilket vi er meget tilfredse med. KMD går en spændende tid i møde, og vi er sikre på, at Eva Berneke har de rette kvalifikationer,” lyder det fra Leo Apotheker.

Du kan læse mere om de ting, som KMD’s nye topchef kunne løfte, her: Denne mand leder KMD efter som ny topchef.

Nye planer
Leo Apotheker og Lars Monrad-Gylling fortalte i foråret Computerworld om selskabets nye strategier.

Det kan du læse mere om her: KMD’s nye top-duo: Her satser vi på enorm vækst i de kommende år

Eva Berneke meddeler, at KMD hører blandt de ‘mest interessante teknologivirksomheder i Danmark.’

“Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven i samarbejde med KMD’s ejere, øvrige ledelse og medarbejdere. KMD er en hjørnesten i it-understøttelsen af det danske velfærdssamfund,” lyder det fra hende i en pressemeddelelse.

Eva Berneke – der er gift og har fire børn – har været koncerndirektør i TDC siden 2009. Inden hun kom til TDC, var hun konsulent i det kendte konsulenthus McKinsey, hvor en række topfolk i dansk erhvervsliv har indledt deres karrierer.

Mens kriminaliteten ifølge Rigspolitiets nyeste statistik generelt er faldende herhjemme, stiger it-kriminaliteten eksplosivt: På blot et år har politiet modtaget 77 pct. flere sager om databedrageri og 25 pct. flere sager om økonomisk kriminalitet. Det skriver Jyllands-Posten.

Det får politiet til at opruste i kampen mod stadig mere sofistikerede it-kriminelle, der ofte opererer i netværk fra udlandet.

Rigspolitiet og anklagemyndigheden opretter et nationalt cyber crime-center, som med højteknologisk udstyr og specialistkompetencer skal bekæmpe, analysere og forebygge it-kriminalitet samt foretage trusselsvurderinger. Centret skal også hjælpe og uddanne de enkelte politikredse.

“Politiets indsats skal oprustes, fordi meget kriminalitet flytter over på nettet. Vi bruger alle sammen smartphones, og vi køber ind på nettet. Det betyder, at der er kommet et nyt sted, hvor politiet skal opruste,« siger justitsminister Karen Hækkerup (S) til avisen.

“Vi vil med centret have en kapacitet, så vi er til stede alle de steder, hvor kriminaliteten foregår”

Patruljering på nettet
Centret skal ifølge rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg være et kraftcenter med ekspertise, men der skal også oprustes i de enkelte politikredse:

»Nogle sager ser umiddelbart ud til at være enkeltstående småbedragerier på nettet, men når vi får de rette systemer, kan vi måske se, at der er tale om store organiserede sager, hvor hundredvis af danskere er blevet snydt på samme måde i internethandler rundt om i landet. Vi vil med centret have en kapacitet, så vi er til stede alle de steder, hvor kriminaliteten foregår, så de kriminelle ved, at vi også patruljerer på nettet,” siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til avisen.

Cyber crime-centret skal tage sig af store koordinerede samfundstruende angreb, hvor it-kriminelle forsøger at hacke sig ind i danske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheders it-systemer og registre. Centret skal også efterforske de mere almindelige former for it-kriminalitet, der rammer den enkelte borger, f.eks. svindel ved internethandel, betalingskortbedrageri, identitetstyveri samt onlinemisbrug af børn og børnepornografi.

Centret skal ifølge avisen bestå af 80-100 medarbejdere, hvoraf de cirka 50 kommer fra Rigspolitiets særlige it-efterforskningssektion, NITES, der bliver lagt ind under det nye center.

Det sidste halve år er der sket ting og sager i den nordjyske virksomhed BAE Systems Detica.

Selskabet har fyret 51 ansatte og skiftet direktøren ud.

I dag hedder direktøren således Jeremy Matthew Charmak ifølge erhvervsdatabasen Biq.

Ser man på det seneste regnskab, er udviklingen i selskabet da også utilfredsstillende.

Underskuddet er 2,4 millioner kroner, og egenkapitalen er negativ.

“Årets resultat er ikke som forventet og vurderes at være ikke-tilfredsstillende”.

Virksomheden hed oprindeligt ETI, men blev købt i 2010 for en lille milliard kroner.

Skatteudestående
Bae Systems Detica er i øvrigt ejet af virksomheden Global Communications Solutions A/S, der har samme direktør.

Her er årets resultat minus 23,2 millioner kroner.

Og nok så opsigtsvækkende fremgår det af regnskabet, at “ledelsen har tidligere konstateret mulige skatteforpligtelser” som følge af tilstedeværelse i udlandet.

Derfor blev egenkapitalen i 2009 reduceret med små 70 millioner kroner, hvilket dog blev nedsat til cirka 50 millioner i 2011.

Møgsager på stribe
Siden opkøbet fulgte flere uheldige sager.

Én begyndte dog inden salget, hvor de tidligere ETI-ejere havnede i en kæmpe skattesag til 100 millioner kroner.

Og som om det ikke skulle være nok, så blev ETI-navnet hevet ind i en større sag, fordi en tidligere efterretningschef fra Tunesien fortalte mediet Bloomberg, at selskabet havde leveret et system til den daværende diktator.

Koncernen har efterfølgende meddelt, at processerne er strammet op hos ETI.

Compterworld har forsøgt at få en kommentar via koncernens internationale pressekvinde, men foreløbig uden held.