Japanerne har taget kampen op mod den stigende mængde rumskrot i samarbejde med en udvikler af fiskeudstyr.

Det japanske rumagentur JAXA og virksomheden Nitto Semio har brugt de sidste år på at udvikle et metalnet, der kan foldes ud i rummet og sende bolte, møtrikker og andet rumskrot ned i atmosfæren. I næste måned bliver det foldet ud fra en satellit i kredsløb.

Nettet er lavet af tynde wirer af rustfrit stål og aluminium. Det er en kilometer langt og 30 centimeter bredt, og i første omgang vil forskerne blot folde det ud, for derefter at sætte elektricitet til det og gøre det magnetisk, skriver Space Daily.

Ideen er, at nettet kan bremse rumskrot i kredsløb og få stumperne til hurtigere at brænde op i atmosfæren.

»Vi begyndte at arbejde på projektet for cirka fem år siden, og vi er alle meget spændte på at se resultatet af denne første test,« siger den ledende ingeniør Koji Ozaki fra Nitto Seimo til South China Morning Post.

Eksperter anslår, at der findes omkring 100 millioner stykker skrot i rummet med størrelser fra alt mellem små møtrikker til stor metaldele. Hver gang der opstår en kollision stiger mængden af rumskrot og bekymringen fra de mange fragmenter bliver f.eks taget alvorligt på Den Internationale Rumstation, hvor forskere hele tiden overvåger og flytter stationen for at undgå kollisioner.

Klokken 15.55 kunne Nets’ driftstatus melde om normale tilstande for Dankort-systemet.

»Problemet er nu løst og Nets modtager igen betalingskorttransaktioner,« lød den korte besked.

Med den melding afblæste Nets et Dankort-nedbrud, der varede i mere end ti timer, og som skabte store problemer mandag morgen på blandt andet tankstationer og banegårde rundt om i landet. At fejlen, der opstod klokken 05.15 mandag morgen først blev løst sent på eftermiddagen gør nedbruddet til det måske længste for Dankortet de sidste mange år.

»Det er glædeligt, at det nu er oppe igen. Vi skal naturligvis være de første til at beklage det lange nedbrud og de gener, det har haft dagen igennem«, siger pressemedarbejder Michael Juul Rugaard til Politiken.

De mange butiksindehavere, der tager imod det populære plastikkort, har dagen igennem været nødsaget til at køre alle Dankort-transaktioner offline, da der ifølge Nets selv var opstået en netværksfejl hos IBM, der driver kortplatformen. Fejlen skete efter en rutinemæssig opdatering af systemet.

Hvad Nets i samarbejde med IBM’s teknikere har foretaget for at udbedre fejlen, melder historien ikke noget om. Men Nets lover nu, at forløbet vil blive undersøgt.

Klokken 15.55 kunne Nets’ driftstatus melde om normale tilstande for Dankort-systemet.

»Problemet er nu løst og Nets modtager igen betalingskorttransaktioner,« lød den korte besked.

Med den melding afblæste Nets et Dankort-nedbrud, der varede i mere end ti timer, og som skabte store problemer mandag morgen på blandt andet tankstationer og banegårde rundt om i landet. At fejlen, der opstod klokken 05.15 mandag morgen først blev løst sent på eftermiddagen gør nedbruddet til det måske længste for Dankortet de sidste mange år.

»Det er glædeligt, at det nu er oppe igen. Vi skal naturligvis være de første til at beklage det lange nedbrud og de gener, det har haft dagen igennem«, siger pressemedarbejder Michael Juul Rugaard til Politiken.

De mange butiksindehavere, der tager imod det populære plastikkort, har dagen igennem været nødsaget til at køre alle Dankort-transaktioner offline, da der ifølge Nets selv var opstået en netværksfejl hos IBM, der driver kortplatformen. Fejlen skete efter en rutinemæssig opdatering af systemet.

Hvad Nets i samarbejde med IBM’s teknikere har foretaget for at udbedre fejlen, melder historien ikke noget om. Men Nets lover nu, at forløbet vil blive undersøgt.

Siden Edward Snowden fik NSA-afsløringerne til at rulle i verdens medier, har der været et stigende fokus på open source. Open source-styresystemer og webbrowsere stiger i popularitet – tanken om at kunne tjekke en kildekode for bagdøre og andre suspekte elementer er tiltalende. Men nu bliver det måske også snart muligt at købe en bærbar computer bygget med med open source-hardware. Det skriver Wired.

Projektet går under navnet Novena, og det er meningen, at man skal kunne tjekke al hardwaren efter i detaljer, hvis man bliver mistænksom.

»Alt på printpladen er placeret med min egen hånd. Hvis du ser noget suspekt i hardwaren, så kan du slå det op på den tilhørende plantegning og se, om der er noget at være nervøs for«, siger Bunnie Huang, der er en af mændene bag Novena, til Wired.

Der er dog ikke tale om verdens kraftigste maskine. Novena har 4 gigabyte RAM og en ARM-processor, så der er tale om specifikationer, der ligner noget fra en smartphone i den pæne ende. Men til gengæld er der masser af gennemsigtighed. Skærm, tastatur, harddisk og strømforsyning er dog købt færdigt.

Der arbejdes lige nu på et crowdfunding-projekt for at få Novena i salg, men indtil da kan man finde opskriften her og bygge sin egen.

Siden Edward Snowden fik NSA-afsløringerne til at rulle i verdens medier, har der været et stigende fokus på open source. Open source-styresystemer og webbrowsere stiger i popularitet – tanken om at kunne tjekke en kildekode for bagdøre og andre suspekte elementer er tiltalende. Men nu bliver det måske også snart muligt at købe en bærbar computer bygget med med open source-hardware. Det skriver Wired.

Projektet går under navnet Novena, og det er meningen, at man skal kunne tjekke al hardwaren efter i detaljer, hvis man bliver mistænksom.

»Alt på printpladen er placeret med min egen hånd. Hvis du ser noget suspekt i hardwaren, så kan du slå det op på den tilhørende plantegning og se, om der er noget at være nervøs for«, siger Bunnie Huang, der er en af mændene bag Novena, til Wired.

Der er dog ikke tale om verdens kraftigste maskine. Novena har 4 gigabyte RAM og en ARM-processor, så der er tale om specifikationer, der ligner noget fra en smartphone i den pæne ende. Men til gengæld er der masser af gennemsigtighed. Skærm, tastatur, harddisk og strømforsyning er dog købt færdigt.

Der arbejdes lige nu på et crowdfunding-projekt for at få Novena i salg, men indtil da kan man finde opskriften her og bygge sin egen.

En kunde hos elektronikforhandleren Fona har haft sin computer til reparation siden 23.oktober – og han venter stadig. Det skriver Politiken.

Da Nick Bjerg for tre måneder siden snublede og fik mælk i sin computer, havde han nok regnet med, at hans dyrt indkøbte tillægsforsikring ville hjælpe ham.

Han afleverede sin computer i Fona, hvor han fik besked om, at det ville tage en måned – så ville den enten være repareret eller også ville han få en ny. Men indtil videre har ingen af tingene været tilfældet.

»Jeg føler mig magtesløs. Jeg har betalt 1.695 kroner for at forsikre en computer til 6.300 kroner, og alt, hvad jeg har mødt indtil nu, er Fona-medarbejdere, der er fuldstændigt ligeglade«, siger Nick Bjerg til Politiken.

Nick Bjerg får senere at vide, at forsikringsselskabet har ret til at bruge 90 dage på at undersøge, om computeren kan repareres. Et vilkår, der ikke fremgår af de papirer, som kunden har underskrevet i Fona.

Forbrugerrådet Tænk kalder den manglende information om aftalens vilkår for urimelig, og Nick Bjerg er da også stærkt utilfreds med at blive sendt videre fra forhandler til forsikringsselskab.

»De siger, at det er forsikringsselskabet bag aftalen, der yder dårlig service. Men det er jo Fona, der har solgt mig forsikringen«, siger Nick Bjerg til Politiken.

En kunde hos elektronikforhandleren Fona har haft sin computer til reparation siden 23.oktober – og han venter stadig. Det skriver Politiken.

Da Nick Bjerg for tre måneder siden snublede og fik mælk i sin computer, havde han nok regnet med, at hans dyrt indkøbte tillægsforsikring ville hjælpe ham.

Han afleverede sin computer i Fona, hvor han fik besked om, at det ville tage en måned – så ville den enten være repareret eller også ville han få en ny. Men indtil videre har ingen af tingene været tilfældet.

»Jeg føler mig magtesløs. Jeg har betalt 1.695 kroner for at forsikre en computer til 6.300 kroner, og alt, hvad jeg har mødt indtil nu, er Fona-medarbejdere, der er fuldstændigt ligeglade«, siger Nick Bjerg til Politiken.

Nick Bjerg får senere at vide, at forsikringsselskabet har ret til at bruge 90 dage på at undersøge, om computeren kan repareres. Et vilkår, der ikke fremgår af de papirer, som kunden har underskrevet i Fona.

Forbrugerrådet Tænk kalder den manglende information om aftalens vilkår for urimelig, og Nick Bjerg er da også stærkt utilfreds med at blive sendt videre fra forhandler til forsikringsselskab.

»De siger, at det er forsikringsselskabet bag aftalen, der yder dårlig service. Men det er jo Fona, der har solgt mig forsikringen«, siger Nick Bjerg til Politiken.

Selvom mange måske oplever at kunne betale med kort i butikkerne, er det centrale system bag Dankort stadig nede over hele landet. Firmaet der driver Dankort, Nets, har siden tidligt i morges kæmpet med at få den monopol-lignende betalingsløsning på fode igen, men er endnu ikke kommet det nærmere.

»Der er desværre ikke sket nogen udvikling. Jeg ville ønske, jeg snart kunne komme igennem med et godt budskab, men der er ikke nogen forandring i statusmeldingen,« siger Ulrik Marschall, kommunikationrådgiver hos Nets, til Version2.

Han gør dog opmærksom på, at han har modtaget meldinger om, at rigtig mange steder i skrivende stund er gået over til den såkaldte offline-procedure, som gemmer posteringerne lokalt, indtil systemerne igen kan gå online, og derved gør det muligt for kunderne at betale.

Ulrik Marchall kan ikke fortælle, hvad det var for en opdatering, der gik galt i morges 05:15 og nu på niende time volder problemer over hele landet.

Nedbrud på baggrund af opdateringer er ikke nyt for Nets, der udover Dankortet også driver den fælles login-løsning NemID. Java-opdateringer til NemID forårsagede i efteråret et tre dage langt nedbrud.

Sidste gang Version2 kunne rapportere om et Dankort-nedbrud var i sommers. Her var Dankortet nede i adskillige timer, og meget lig denne gang, også som følge af en rutinemæssig opdatering.

Det foreløbigt 9,5 timer lange nedbrud, med en stor del af tiden i normal hverdags-arbejdstid, er tilsyneladende det længste, Dankort-systemet har været udsat for de seneste år.

Opdateret: Nets skriver nu selv om sin driftsstatus, at fejlen er opstået efter et planlagt servicevindue på kortplatformen, der ligger hos IBM. Siden da har transaktioner på Dankort ikke kunne gå igennem til Nets, som følge af en netværksfejl hos IBM.

»Teknikere fra IBM arbejder sammen med Nets på at udbedre fejlen så hurtigt som muligt. Men som situationen er, kan vi ikke give en endelig status på, hvornår vi forventer systemet fuldt kørende igen,« står der på Nets’ hjemmeside.

Selvom mange måske oplever at kunne betale med kort i butikkerne, er det centrale system bag Dankort stadig nede over hele landet. Firmaet der driver Dankort, Nets, har siden tidligt i morges kæmpet med at få den monopol-lignende betalingsløsning på fode igen, men er endnu ikke kommet det nærmere.

»Der er desværre ikke sket nogen udvikling. Jeg ville ønske, jeg snart kunne komme igennem med et godt budskab, men der er ikke nogen forandring i statusmeldingen,« siger Ulrik Marschall, kommunikationrådgiver hos Nets, til Version2.

Han gør dog opmærksom på, at han har modtaget meldinger om, at rigtig mange steder i skrivende stund er gået over til den såkaldte offline-procedure, som gemmer posteringerne lokalt, indtil systemerne igen kan gå online, og derved gør det muligt for kunderne at betale.

Ulrik Marchall kan ikke fortælle, hvad det var for en opdatering, der gik galt i morges 05:15 og nu på niende time volder problemer over hele landet.

Nedbrud på baggrund af opdateringer er ikke nyt for Nets, der udover Dankortet også driver den fælles login-løsning NemID. Java-opdateringer til NemID forårsagede i efteråret et tre dage langt nedbrud.

Sidste gang Version2 kunne rapportere om et Dankort-nedbrud var i sommers. Her var Dankortet nede i adskillige timer, og meget lig denne gang, også som følge af en rutinemæssig opdatering.

Det foreløbigt 9,5 timer lange nedbrud, med en stor del af tiden i normal hverdags-arbejdstid, er tilsyneladende det længste, Dankort-systemet har været udsat for de seneste år.

Opdateret: Nets skriver nu selv om sin driftsstatus, at fejlen er opstået efter et planlagt servicevindue på kortplatformen, der ligger hos IBM. Siden da har transaktioner på Dankort ikke kunne gå igennem til Nets, som følge af en netværksfejl hos IBM.

»Teknikere fra IBM arbejder sammen med Nets på at udbedre fejlen så hurtigt som muligt. Men som situationen er, kan vi ikke give en endelig status på, hvornår vi forventer systemet fuldt kørende igen,« står der på Nets’ hjemmeside.

Nogle gange kan man som udvikler eller udviklingschef ønske sig en tidsmaskine, så man kunne smutte tilbage og råbe højt, at et lidt klumset hack i en snæver vending under udviklingen af systemet har været anledning til utallige hovedpiner ti år efter.

Det er bare ikke så nemt – så i stedet kan man prøve at gøre verden til et bedre sted for sine efterfølgere med de beslutninger, der bliver taget i dag. Sådan lød budskabet fra udvikleren Ashic Mahtab, da han holdt oplæg om ’neo-legacy’ på Warm Crocodile Conference, der fandt sted i København i sidste uge.

Legacy-kode definerede han som software, vi har arvet med en masse problemer indbygget, men som stadig giver nok værdi til, at det kan betale sig at holde det i gang. Og der bliver også taget masser af beslutninger i dag, som nok skal give problemer for fremtiden, mente han og kom med sine bud på, hvad vi skal undgå.

»Har I en kodebase på mere end 500 megabyte? En gigabyte? Det skal I prøve at undgå. I skal gøre noget ved det nu,« sagde han.

Et firma, han havde arbejdet for, var endt med en helt enorm kodebase på 25 gigabyte, og så var det nærmest for sent at lave om på. Det var kode fra mange forskellige projekter, der ikke nødvendigvis havde den store sammenhæng, men der var tilpas mange koblinger til, at det var en kæmpeopgave at skulle rede trådene ud.

»At få det hele fra hinanden er deres største udfordring nu. Det begyndte i 2002, og siden da har der været en masse rewrites. De har også prøvet at køre Git (versionsstyringssystem, red.), men det virkede ikke for dem. Så at køre videre med de 25 gigabyte er det, der giver dem færrest problemer lige nu,« sagde Ashic Mahtab.

Mange af fremtidsproblemerne i softwareudvikling kommer på grund af dårlige beslutninger fra højere sted end hos den enkelte udvikler, og en af de værste syndere er ’design by committee’, hvor alt skal godkendes i et stort udvalg, der ender med beslutninger baseret på mavefornemmelser eller ’highest paid persons opinion’, også kendt som HIPPO.

Er man heldig, betyder det bare en langsom beslutningsproces, men det kan også gå meget værre end det, lød budskabet med et eksempel fra det virkelige liv.

»Vi havde engang noget kode fra et eksternt firma, som var meget langsomt til vores formål. Så vi gav dem en række muligheder, som alle ville virke, og som ville tage et par uger at implementere. Syv måneder senere kom de tilbage med en beslutning, med ny teknologi, og uden at bruge nogen af vores forslag. Det ville kræve en masse ændringer, og det løste ikke problemet. Sådan går det, når det er ’design by committee’,« sagde Ashic Mahtab.

Regler om kun ét sprog hæmmer udviklerne

En firmapolitik, der ensretter udviklingsarbejdet i hele firmaet, for at gøre det mere strømlinet, kan også hurtigt give bagslag. At alt skal integreres til samme database kan give problemer, hvis folk bruger det forskelligt, og mange opgaver er nemmere, hvis man selv kan bestemme, hvordan databasen skal indrettes.

Ligeså vil en politik om, at alt skal køre igennem en enterprise service bus (ESB) gøre mange ting komplicerede. Og krav om, at alle løsninger i firmaet skal udvikles i ét sprog, er også at skyde sig selv i foden.

»Det er ikke nødvendigvis dårligt at have standarder, men det bliver problematisk, hvis det bliver håndhævet overalt til alt. For eksempel kan Erlang være en rigtig god løsning til nogle opgaver. Hvis .Net er standardsproget og du er tvunget til at bruge det, kan du ende med at skulle skrive og teste mange linjers kode bare for at få samme muligheder som i Erlang,« sagde Ashic Mahtab.

Agil udvikling er blevet uhyre populært, men det kan også give problemer, mente han. Nogle steder tager det overhånd med møderne – for eksempel faste møder for at planlægge, hvad sprint-planlægningsmødet skulle handle om – og andre gange er filosofien lidt farlig.

»Mange praktiserer agil udvikling ved at tænke ’det klarer vi senere, vi tilpasser os’. Men nogle ting kan man ikke ordne senere, for eksempel grundlæggende performance-problemer eller sikkerhedsproblemer,« lød Ashic Mahtabs anti-legacy-råd.

Udover de mere langsigtede tanker om arven, man efterlader til kommende udviklere på opgaven, er der også tilsvarende problemer at overveje bare fra udvikling til lancering. Tit kommer et website for eksempel i stormvejr, når det går live, selvom det er blevet kapacitettestet.

»En webside lanceres – og så går den ned. Det sker faktisk tit, selvom man tester og tester og synes, man har gjort den ’klar til kamp’. Hvis oppetid betyder noget, skal du tænke over de her problemer, også de problemer, du ikke forventer vil komme,« sagde Ashic Mahtab.

Han supplerede med et grumt eksempel, hvor en webbutik lancerede en ny version af websiden natten før det store, årlige udsalg, og betalingsfunktionen så går ned. Det tog 10 timer at få siden til at virke igen, fordi roll-back-løsningen ikke virkede. Den var aldrig blevet testet.

Warm Crocodile Conference fandt sted den 15. og 16. januar i Empire Bio i København. Version2 var mediepartner på konferencen.