Lars Monrad-Gylling stopper som administrerende direktør i spidsen for ét af Danmarks største it-selskaber, KMD. Det oplyser KMD ifølge en pressemeddelelse.

Lars Monrad-Gylling har været administrerende direktør i det tidligere Kommunedata siden 1998, og har dermed også siddet i direktørstolen under den privatisering af selskabet, som det skulle gennem, da kommunerne besluttede at sælge det.

»I mine 15 år hos KMD har jeg set virksomheden undergå en forvandling fra at være en offentligt ejet it-leverandør til en moderne privat virksomhed. Jeg er stolt af KMD’s udvikling i denne periode, og det har været spændende at være en del af. Tiden er nu inde til, at nye kræfter tager over, og jeg selv kan kaste mig over et nyt kapitel af mit liv,« udtaler Lars Monrad-Gylling.

53-årige Lars Monrad-Gylling kom til KMD i 1997 som salgsdirektør fra en stilling i IBM, hvor han havde været i 12 år.

KMD’s bestyrelse skal nu finde en ny administrerende direktør, og i mellemtiden vil Lars Monrad-Gylling stå for den daglige ledelse i samarbejde med forretningsdirektør Carsten Fensholt.

Den engelske højesteret har givet en gruppe aktivister lov til at sagsøge Google for at placere cookies på ulovlig vis. Det skriver Gigaom.

Mere specifikt drejer søgsmålet sig om, at Google har omgået privacy-indstillingerne i mobiludgaven af Apples safari-browser, således at der blev placeret sporings-cookies, selvom indstillingerne i browseren ikke skulle tillade det.

Den amerikanske handelsmyndighed, FTC, gav i 2012 Google en bøde på 123 millioner kroner i en lignende sag, og nu vil britiske aktivister altså også gå rettens vej.

Google har appelleret til, at den britiske bør droppe sagen, da virksomheden mener, at den hører hjemme i USA. Men nu har retten i London altså besluttet at give grønt lys til, at aktivisterne kan søge erstatning for, at Google har misbrugt privat information.

Hvis sagsøgerne vil have rettens ord for, at Google skal stoppe sin praksis med at omgå browserindstillinger, så må de dog en tur til USA.

»Vi vil vide, hvordan Google har ignoreret brugeres præferencer for at spore os. Hvordan er de kommet udenom Apples program-indstillinger – de har hævdet, at det var en fejl. Men hvordan kan man påvirke et andet program ved et uheld?«, siger sagsøgeren Judith Vidal-Hall ifølge Gigaom og fortsætter:

»Vi vil vide, hvor længe de har gjort det, hvad de har gjort med vores private data, og hvor meget det har tjent på det. Og vi vil vide, hvorfor de ignorerer privacy-lovgivning. Denne sag handler om at rettighederne for alle de internet-brugere, der er kunder hos en monopol-virksomhed , som ignorerer deres ret til privatliv«.

Google oplyser ifølge Gigaom, at man vil appellere kendelsen.

Var 1980′erne ikke bare fantastiske? Det var Commodore 64 i stedet for iPad, popmusikken nåede sit højdepunkt, og videomaskinen gjorde det muligt at se noget andet end sort-hvide filmklassikere som Tarzan på Danmarks Radio.

Ok, 1980′ernes var måske ikke helt fantastiske på alle punkter, men lad os lige dvæle ved videomaskinen et øjeblik. Jeg skrev for nylig om min sidste tur til Blockbuster. Det var et farvel til en æra, som begyndte dengang i 1980′erne, så det er jo nærliggende at smutte en tur ned ad Random Access Memory Lane og grave et par ting frem, som de unge Facebook-fravælgende iPad-afhængige teenagere er lykkeligt uvidende om.

5. Videoudlejning foregik i baglokalet

Jeg voksede op i provisen, så jeg kan ikke sige, om de fine folk i København havde videoudlejningsbutikker i midt-80′erne. Men der, hvor jeg færdedes, foregik videoudlejning på et plan, der kun lige var et trin mindre skummelt end ud af bagagerummet på en Lada.

Før videoudlejning blev big business, så var det en sidegesjæft for den lokale radio- og tv-forhandler, og det foregik som regel på meget lidt plads i baglokalet, hvor hylderne var proppet med kulørte film med Arnold Schwarzenegger. Den øverste hylde var som regel reserveret til, well en særlig genre.

Videoudlejning var noget, der krævede udvidede åbningstider, og i den lille flække jeg voksede op i, skulle vi i mange år ind til den store by i nærheden, hvis vi ville leje film. Indtil den lokale benzintank fik sit eget lille udvalg af film. Tanken var vist også åben helt til klokken 21, og det var det tætteste, vi dengang kom på at kunne vælge en film on-demand en lørdag aften.

4. Betamax og Video 2000

Du kan støde på unge mennesker, som omtaler Facetweet eller SnapSpace som det nye ‘Betamax’, fordi der er kommet noget nyt og mere cool. They weren’t there, man!

Dengang, hvor Betamax var en ting, var det gravalvorligt. Nej, det var ikke en formatkrig som Xbox vs. Playstation. Det var forskellen på, om du kunne se ‘Nu går den vilde skattejagt’, eller måtte tage chancen med Politiskolen 4.

Der fandtes ikke bare VHS og Betamax. Der var også Video 2000, og den første videomaskine, vi fik, var med Philips’ VCR-format, hvor båndspolerne lå ovenpå hinanden. Det var fra 1970′erne, og i 1980′erne var det umuligt at opdrive lejefilm i dét format.

Videoudlejerne havde som regel kun et par kopier af hver film stående, og det betød, at VHS-kopien af ‘Crocodile Dundee’ kunne være udlejet, og der kun var Betamax eller Video 2000-udgaven tilbage.

Det var langt mere alvorligt, end hvorvidt HBO’s app kan spille i fuld HD på Apple TV, skulle jeg hilse at sige.

3. Tracking, tracking, tracking

Videobåndene var analoge. Med digital video har du enten billede og lyd, eller også har du ingenting. Sådan var det ikke 1980′erne. Alle videomaskiner var udstyret med en skrueknap, som skulle betjenes med størst mulige forsigtighed.

Tracking kunne være en kunstform. Det gjaldt om at finde det punkt, hvor læsehovedet og båndet ramte hinanden på en måde, så man fik aflæst både hele billedsporet og lydsporet. Hvis det ikke lykkedes, så fik man som regel grå, sorte og hvide streger henover billedet.

Finjusteringen foregik som regel på gulvet, fordi tracking-knappen af uvisse grunde var placeret på det mest utilgængelige sted på videoafspilleren.

2. Trailers var højdepunktet

Det kan virke meget naivt set med nutidens øjne, men forfilm eller ‘trailers’ var dengang noget, man kun så, når man havde lejet video. Der var ingen uofficielle kopier på Youtube eller en officiel hjemmeside for de nyeste film.

Nej, vi fik kun nyt om det sidste nye fra Hollywood gennem de tre trailers på de lejede videobånd, og der var ingen, der spolede forbi dem. Det var jo som at få hele tre ekstra film med i pakken!

Fraværet af internettet betød så også, at vi heller ikke fik nogen spoilers, selvom der kunne gå mere end et år, fra en film fik premiere i USA, til vi kunne leje den på Tanken.

1. Ingen videomaskine? Moviebox!

I dag kan ethvert barn se fantastiske film fra det 21. århundrede som Die Hard 5: A Good Day to Die Hard (Pro-tip: lad vær) på sin smartphone. Men i 1980′erne kostede en videomaskine det samme som en smartphone gør i dag. Det var mange penge den gang, hvor der ikke fandtes 29% lån fra L’Easy eller Ikano Bank til at forhindre pinlige episoder, hvor man bliver set med en forældet iPad 2.

Vi havde også kun én tv-kanal, fordi vi ikke boede i nærheden af et naboland eller havde råd til fællesantenne, der kunne nå det tyske tv-slaraffenland. Så der var ingen grund til at optage en tv-udsendelse. Alt blev jo alligevel også genudsendt flere gange.

Så når der skulle lejes film, skulle der også bruges en videomaskine. Visse tv-forhandlere ville udleje ramponerede Betamax-maskiner, som også hjalp dem med at holde liv i deres arkiv af Betamax-film.

Men den hellige gral var Movieboxen. Den mest populære udgave var Esseltes Moviebox, som kom i en sort plastikkuffert. Den blev sluttet til tv’et via antennestikket, fordi der endnu ikke var nogen, der havde et tv med noget så nymodens som et SCART-stik.

Kanal 12 på tv’et var som regel reserveret til Movieboxen, og ved at skrue på et lille hjul, kunne man ‘tune’ sig ind på boxens signal.

Movieboxen var en lortemaskine. Der skulle virkelig trackes for at få et hæderligt billede, og det var ret tydeligt, at danskerne i 1980′erne ikke behandlede lånt elektronik med fløjlshandsker. Vi var mere vant til at fikse ting med en hammer end ved at trykke på knapper.

Men Movieboxen var dét, der gjorde det muligt for os at leje en weekends underholdning, også selvom vi ikke havde råd til at investere i vores helt eget Video 2000-system.

Statens og Kommunernes indkøbsservice, SKI, har godkendt Dells redegørelse om de arbejdsforhold, som Danwatch i oktober 2013 problematiserede i en omtalt rapport. Rapporten får dermed ingen indflydelse på SKIs fremtidige samarbejde med hverken Dell eller andre leverandører.

Rapporten fra Danwatch omhandlede forholdene på fire kinesiske fabrikker, der producerer elektroniske komponenter til Dell. Af rapporten kunne man blandt andet læse, at de ansatte har en arbejdstid på op til 267 timer om måneden, ligesom der berettes om en timeløn på mellem syv og otte kroner.

Det er i strid med SKI’s CSR-krav (Corporate Social Responsibility, virksomheders samfundsansvar, red.), og derfor bad det Statsligt og kommunalt ejede selskab Dell og en række andre leverandører om redegørelser – og man kunne af SKI’s hjemmeside læse, at man ville »reagere prompte, hvis der opstår en begrundet mistanke om, at en leverandør ikke lever op til kravene«.

Men leverandørerne har tilsyneladende rent mel i posen. Redegørelserne er kommet, og det er en tilfreds jurist fra SKI, der fortæller Version2, at alt er, som det skal være.

»Vi har gennemgået redegørelserne, og vi må konstatere, at de alle sammen lever op til kravene i vores rammeaftaler. De har fuldstændig afkræftet alt, hvad der kunne være af problemer«, siger Anja Piening, der er chef for Jura og CSR i SKI, og forklarer, at de leverandører, der bruger de omtalte fabrikker, har lovet at forbedre forholdene.

»Langt de fleste leverandører får slet ikke leveret noget nede fra de berørte fabrikker til opfyldelse af SKI’s rammeaftaler, og dem der gør, har alle sammen handlingsplaner på plads, som skal udbedre de problematiske forhold. Disse handlingsplaner er i fuld overensstemmelse vores krav«, siger Anja Piening til Version2.

Fortrolig dokumentation

Anja Piening understreger, at redegørelserne ikke vil få konsekvenser for leverandørerne, da beskriver en praksis, der er i overenstemmelse med SKI’s CSR-politik. Hun afviser dog at kommentere på, hvilken dokumentation for dette man har krævet.

Hvilken dokumentation skal man levere i sådan en sammenhæng her?

»Det får jeg svært ved at svare på, for så er jeg også nødt til at fortælle dig, alt hvad de har skrevet. Og der er streng fortrolighed omkring de indleverede rapporter«.

Kan du sige noget om hvilken dokumentation, man generelt bruger i denne her slags sager?

»Nej, for det er meget lidt generelt«.

Så det jeg hører dig sige er, at rapporten fra Danwatch ikke får nogen konsekvenser for jeres leverandører, men I kan ikke fortælle, hvordan de har dokumenteret, at de lever op til kravene?

»Ja, det kan du sige. Jeg kan fortælle dig, at de har dokumenteret det, men jeg kan ikke gå i detaljer med hvordan«, Anja Piening til Version2 og henviser til leverandøren for dokumentation.

Version2 har rette forespørgsel til Dell om karakteren af deres dokumentation for, at de lever op til SKIs CSR-krav, men Dell er ved deadline ikke vendt tilbage.

Forleden sendte Oracle sin hidtil største pakke af sikkerhedsopdateringer af sted, inklusive 36 kritiske patches til Java.

Men alt for mange får ikke opdateret med det samme, eller kører flere versioner af Java side om side, hvilket gør det nemt for hackere at finde en sårbarhed, der kan bruges. Det viser en ny rapport fra Cisco om sikkerhedstrusler.

Ifølge The Register var 91 procent af alle webbaserede trusler rettet mod Java, som også har den fordel – for hackerne – at det kører på mange forskellige styresystemer.

Selvom Oracle løbende sender sikkerhedsopdateringer ud, kører mange med usikre versioner af Java. Ifølge Ciscos rapport havde hele 76 procent af firmaets Web Security-kunder installeret Java 6, som ikke længere bliver understøttet af Oracle. Langt de fleste af dem havde også Java 7 installeret, hvilket peger på et andet Java-problem: At det kan være svært at overskue, om man har afinstalleret tidligere versioner.

Forklaringen her kan også være, at det primært er blandt erhvervskunder, Cisco har sin forretning, og at mange af dem skal bruge gamle Java-applikationer internt, som kun kan køre på den sikkerhedsmæssigt forældede Java 6-platform.

»Hvis sikkerhedsfolk, som har begrænset tid til at bekæmpe web-trusler, vælger at fokusere det meste af deres opmærksomhed omkring Java, vil de bruge resurserne på den rette måde,« skriver Cisco i rapporten.

Java bliver globalt set næsten ikke længere brugt på websider, og sikkerhedseksperter og selveste USA’s ministerium for Homeland Security har længe kraftigt anbefalet alle at afinstallere Java helt. Men i Danmark er det nødvendigt at have på computeren, hvis man vil bruge NemID, og det stiller derfor krav til den danske befolknings Java-håndtering.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har dagligt indsamlet i omegnen af 200 millioner sms-beskeder, som er blevet samlet i en stor database. Det skriver The Guardian.

Efterretningstjenesten har ifølge avisen indsamlet alt, hvad den har kunnet få fat i, og altså ikke kun beskeder fra personer, der er blevet udpeget som særlige mål for overvågning. NSA har angiveligt også givet den britiske efterretningstjeneste GCHQ adgang til databasen.

Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med de dokumenter, som den tidligere it-konsulent, Edward Snowden, kopierede fra NSA, da han arbejdede på kontrakt for efterretningstjenesten, og siden har udleveret til flere internationale medier.

NSA’s database med sms-beskeder har opereret under kodenavnet Dishfire, og de mange millioner sms-beskeder har givet efterretningstjenesten detaljeret viden om personers færden og omgangskreds.

Eksempelvis har sms-beskeder om mistede opkald kunnet bruges til at kortlægge personers netværk, og roaming-beskeder har kunnet omsættes til viden om, hvornår en person har krydset en landegrænse.

Dertil kommer informationer om eksempelvis pengeoverførsler og adresser eller rejseanvisninger.

Google opdaterer sin Javascript-konkurrent Dart SDK til en 1.1-version for at booste både hurtighed og give udviklere nye muligheder. Det skriver amerikanske The Next Web. Det sker blot lidt over to måneder efter, at Google sendte version 1.0 af Dart SDK på gaden.

Ifølge Google selv skal Dart SDK 1.1-version sikre 25 procent bedre performance end typisk Javascript. I hvert fald gjort op på en række benchmarks, herunder FluidMotion, skriver The Next Web.

Version 1.1 skulle især været blevet bedre til at debugge, altså finde fejlkode. Dertil skulle værktøjskassen i Dart SDK været blevet forbedret markant og samtidig nogle generelle performance-problemer rettet. Altsammen noget, der skal få udviklerne til at føle, at Dark SDK nu kører mere flydende og hurtigere end tidligere.

Af nye forbedringer er også et stærkere fokus på serverløsninger. Det betyder support for langt større filer, filkopiering og informationer om terminaler. Og så vil Dart SDK 1.1 understøtte User Datagram Protocol UDP, som udviklere kan bruge til eksempelvis at kode bedre streaming-apps.

Samtidig håber Google, at brugere af open source Dart SDK i stigende grad vil melde fejl og mangler i programmeringssproget på denne side, som Google kalder Google Code.

Hvis din virksomhed stadig kører Windows XP, stopper Microsoft de generelle sikkerhedsopdateringer den april 8. 2014. Alligevel vil Microsoft stadig sende opdateringer ud for at beskytte sine kunder mod den mest skadelig malware frem til juli 2015.

Det skriver blandt andre Networkworld.com. For virksomheder er det lig med, at System Center Endpoint Protection, Forefront Client Security, Forefront Endpoint Protection and Windows Intune løbende vil opdateres ind i 2015. Ifølge Networkworld.com sker det, fordi Microsoft gerne vel sikre, at primært virksomheder har god tid til at omstille sine styresystemer.

Omvendt betyder det dog stadig, at det kun er den mest nødvendige malware-beskyttelse, der fortsætter og altså ikke generelle opdateringer i forhold til hastighed og andre sikkerhedsfeatures. Samtidig vil også den online support og Microsoft hjemmeside blive mere eller mindre tømt for vejledninger og software relateret til Windows XP.

Med andre ord opfordrer Microsoft altså stadig sine kunder til at opgradere sit Windows-styresystem senest den 8. april 2014.