“Det skal handle noget mere om at spare omkostninger og om at sælge noget mere.”

Sådan lyder budskabet om fremtidens intranet hos Kurt Kragh Sørensen, der er indehaver af IntraTeam, der arbejder med erfagrupper, konferencer og rådgivning på området.

“Når de fleste ledelser hører ordet intranet, så falder øjnene i”

“Kommunikation og videndeling er en væsentlig del af at effektivisere – men det er ikke et mål, det et middel,” siger han med henvisning til den traditionelle opfattelse af, hvad man kan bruge et intranet til.

Og måske trænger begrebet intranet efterhånden til at blive fornyet, for sandheden er, at et moderne intranet bør handle om langt mere end “bare” at levere nyheder til medarbejderne.

“Når de fleste ledelser hører ordet intranet, falder øjnene i; de ser det kun som det der elektroniske personaleblad til nyheder, nyheder og nyheder. I bedste fald kan man også søge et telefonnummer på en kollega.”

Det skal et moderne intranet kunne
Men Kurt Kragh Sørensen fortæller, at mange organisationer i disse år bevæger sig fra det klassiske intranet over til det, han betegner som ‘den digitale arbejdsplads.’

“Den digitale arbejdsplads kan i modsætning til et intranet blive indgangen til alle værktøjer. Systemerne og teknologierne er blevet bedre til at spille sammen, og derfor kan det lade sig gøre i dag.”

Det er, når man begynder at opfatte intranettet på den måde, at man kan løfte det til et nyt niveau, hvor det ikke bare er nice to have, men i stedet bliver need to have.

“Der skal være en mission og vision for intranettet, som er koblet til forretningsstrategien,” forklarer Kurt Kragh Sørensen.

Hvem ejer dit intranet?
Det er ifølge IntraTeams opgørelser Microsofts Sharepoint, der driver omkring 52 procent af de intranet, der i dag findes i Danmark.

“Det, der skal udvikles, er det, der giver mest og størst værdi for organisationen”

Men mens alle med penge kan købe et standardsystem, er det knap så let at udnytte teknologierne på måde, der rent faktisk er med til at øge virksomhedens effektivitet og salg.

“Hele udfordringen er ejerskabet af intranettet. Kommunikation har siddet på en ret stor del af det, men vi ser en trend med, at ejerskabet flytter på grund af den digitale arbejdsplads,” forklarer Kurt Kragh Sørensen.

“Det er ikke, fordi kommunikation ikke er medejer af intranettet, men selve ejerskabet flytter sig til også at være it-afdelingen.”‘

Kurt Kragh Sørensen mener dog ikke, at det nødvendigvis er bedre, hvis it-afdelingen har ejerskabet.

“Den rigtige løsning er nok en digitaliseringsenhed eller en forretningsudviklingsafdeling. Det skal være en enhed, for hvem det handler om at optimere hele butikken. Det, der skal udvikles, er det, der giver mest og størst værdi for organisationen,” mener intranet-rådgiveren.

Fortsættes …

35.000 regninger – for en værdi af 400 millioner kroner – er strandet hos Region Sjælland.

Baggrunden er et it-system fra IBM, der er fyldt med fejl, skriver Ekstra Bladet.

Systemet koster over fire år regionen 85 millioner kroner, men regionen vil på nuværende tidspunkt ikke kræve erstatning, skriver avisen.

Også forsinket
Til gengæld fremgår det ikke, hvorvidt regningen fra IBM til regionen er en af de mange ubetalte regninger.

Computerworld har tidligere skrevet om sagen.

For ud over de nævnte problemer har systemet også været forsinket.

Det kan du læse mere om her.

Da Microsoft frigav Windows 8 i efteråret 2013, var der meget snak om forskellene mellem Windows 8 og Windows 7. 

Et af de store diskussionspunkter var den nye og anderledes Start-knap, der manglede funktionerne fra de ældre udgaver af Windows.

Det lyder måske som en detalje, men det viste sig, at fraværet af Start-knappen var et stort savn for rigtig mange Windows-brugere, og der dukkede hurtigt tredjepartsversioner op fra flere forskellige producenter.

Knapper, der til forskel fra den model, Microsoft har valgt, havde masser af funktioner.

Med Windows 8.1-opdateringen tilføjede Microsoft en smule funktionalitet til knappen, men software-huset ligger stadig et godt stykke fra den gamle kending.

Et bud på hvordan Mini Start-knappen kommer til at se ud i Windows 8.1 update 1. Dump: Hardware.no.

Men det ser ud til, at Microsoft kommer med et helt nyt bud på den elskede knap til april i Windows 8.1 update 1.

Det skriver teknologiblokken Tech-O-Blog, der har opstøvet rygtet.

Rygte, men det giver mening
Nu skal man selvfølgelig være forsigtig med rygter, men der ser ud til at være håb forude for dem, der savner Start-knappen.

I en lukket Facebook-gruppe for betatestere af Windows 8 er “Mini Start” nemlig blevet drøftet, skriver Tech-O-Blog.

Den skulle således være på plads i update 1, der som tidligere nævnt bliver tilgængelig som en opdatering i april.

Ud fra et strategisk synspunkt er tidspunktet også velvalgt.

Til april udløber supporten til Windows XP, og mange brugere skal derfor se sig om efter et nyt styresystem.

I det valg kan den savnede funktion bruges som et argument for at opgradere og ikke udskifte styresystemet på harddisken.

Læs også:
Her er alle pc-producenternes startmenuer til Windows

It-brugere enige: Vil have Windows-startknap tilbage

Microsoft fjerner desktop-genvej i ny Windows-version

“Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere.”

Budskabet er nemt at huske, for vi ser det alle mange gange hver eneste dag i forskellige former.

Det popper nemlig op som en popup, der skal klikkes væk, på stort set alle danske websites, når dagens første besøg aflægges.

Dag efter dag og besøg efter besøg på website efter website bliver brugerne præsenteret for det samme automatiske budskab igen og igen.

Man siger godt nok, at gentagelse fremmer forståelsen, men enhver skoleelev (og lærer) ved, at der er en hårfin grænse mellem øget forståelse og dyb irritation ved evindelige gentagelser.

Med andre ord: Man kommer ikke langt ved at gentage de samme budskaber igen og igen. Tværtimod bliver brugeren hurtigt både døv og blind over for budskabet.

Få minutter
Sådan er det også på internettet, hvor brugerne på dagens surfer-rundture efter nyheder og lignende typisk kun bruger nogle få minutter på hvert website, der hurtigt gennemgåes og forlades, hvorefter brugeren bevæger sig videre til et nyt website. Og et nyt. Og et nyt.

Og hvert sted popper den samme enslydende cookie-besked op.

Det betyder, at brugeren på få minutter kan blive præsenteret for den samme besked flere gange. Nøjagtigt ligesom i går. Og dagen før. Og dagene før.

Døvheden og blindheden har for længst sat ind og pop up’en er blot et irriationsmoment, der hurtigt klikkes væk, fordi den dækker over det væsentlige.

Cookie-advarslen blev indført i Danmark i december 2011 med den såkaldte cookie-bekendtgørelse, der bygger på et EU-direktiv.

Hensigten var dengang at beskytte internetbrugernes privatliv ved at forlange deres samtykke, når de besøger websites, der tracker dem.

Ifølge EU-direktivets logik sker dette ved at præsentere dem for den automatiske pop up.

Fortsættes …

To DTU-forskere, professor Lars Kai Hansen og postdoc Trine Julie Abrahamsen, har løst et problem, der kan få stor betydning for medico-teknik, internethandel og i den finansielle verden.

De har fjernet blinde vinkler i big data. 

De blinde vinkler kan opstå, når computeren skal kombinere mange og usikre faktorer i nye data, og kan i værste fald betyde, at den overser vigtige informationer og ledes til en forkert beslutning, der kan have store konsekvenser i eksempelvis medico-branchen.

Matematisk trick
Løsningen, som de har fundet frem til, bygger på et matematisk trick, som kan hjælpe til at opdage og kompensere for de blinde vinkler og dermed give computeren mulighed for at handle mere korrekt.

Lars Kai Hansen og Trine Julie Abrahamsen har videreudviklet den såkaldte ‘supportvektor-maskine’, der blev opfundet af den russiske matematiker Vladimir Vapnik og hans team i 1992.

Metoden er siden blevet en af de absolut mest benyttede computerteknologier indenfor en lang række felter, fra medicinsk teknologi til internethandel.

Supportvektor-metoden finder anvendelse indenfor diagnosticering af sygdomme på baggrund af scanningsbilleder og genetik, i bankers kreditvurdering af kunderne og indenfor områder som automatisk dokumentanalyse og online-reklamer.

De to forskere har netop offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Pattern Recognition Letters.

Halvering af fejlraten
DTU-forskerne har blandt andet påvist, at den nye metode kan forbedre computerens evne til at skelne mellem forskellige leukæmi-typer ud fra gen-data.

Dette problem er en klassisk udfordring for kunstig intelligens indenfor medicinsk forskning, hvor hurtig udredning og korrekt klassificering af sådanne sygdoms-undertyper kan være afgørende for at tilbyde den optimale behandling.

Indenfor leukæmi-problemet kan den nye løsning næsten halvere fejlraten sammenlignet med almindelige supportvektor-maskiner.

Læs også:

Dataanalyse: Så hurtigt går det i amerikanske firmaer

En anden måde at perspektivere viden på er ved at se på det dilemma som findes i alle projekter. Hans Mikkelsen og Jens O. Riis præsenterer nedenstående figur i deres bog: Grundbog i projektledelse (jeg har tilladt mig at lave en enkelt tilføjelse med blåt til figuren – herom lidt senere).

Ser vi på den viden, som vi opbygger gennem et projektforløb, så kan den beskrives med den grønne kurve på figuren: I begyndelsen af projektet har vi en meget begrænset viden om projektet, det produkt som vi udvikler og det marked, som det skal anvendes i. Undervejs opbygges vores viden og når projektet er færdigt, vil vi så at sige have maksimal viden i dette domæne.

Ser vi ligeledes på de beslutninger, som vi tager gennem projektforløbet, og i hvor højt grad disse indvirker på, om vores projekt bliver en succes eller ej, så følger disse beslutningers betydning en kurve som den røde i figuren. Beslutninger taget tidligt i projektet har stor betydning for, om vores projekt bliver en succes eller ej, mens beslutninger taget sent i projektet ikke gør den store forskel.

Dilemmaet er, at vi træffer alle de vigtige beslutninger på det tidspunkt, hvor vi har mindst tilgængelig information og viden om projektet – dér hvor det største gab er mellem vidensniveauet og beslutningers betydning.

Hvordan løses dette dilemma?

I Waterfall vil man sige, at løsningen er at gøre sit hjemmearbejde bedre således at vidensniveauet bliver højere tidligt i projektet. Projektet skal altså front-loades med yderliger kravanalyse, yderligere specifikation, mere detaljeret Work Breakdown Structures osv. inden det igangsættes. Problemet med denne tilgang er, at den foregiver, at vi kan forudsige fremtiden – at vi i dag kan træffe de rigtige beslutninger i forhold til en fremtid som vi ikke kender. Denne tilgang holder ikke i komplekse projekter!

Den agile tilgang vil være, at vi i kombination med PDCA-cyklussen lever med, at der er beslutninger, som vi skal tage, men at vi ikke tager dem lige nu. Man kan sige, at vi udskyder beslutningerne – udskyder dem til det vi kalder det seneste ansvarlige tidspunkt (tendensen er angivet med den blå pil i figuren). Det er det tidspunkt, hvor en beslutning skal tages for ikke at skabe en risiko i vores projekt. Frem til dette tidspunkt gennemfører vi aktiviteter i forbindelse med udviklingen af produktet, som gør at vores viden vil være tilstrækkelig, når det seneste ansvarlige tidspunkt indtræffer og beslutningerne skal tages.

Som værende en Waterfall-bog fremhæver Riis og Mikkelsens bog naturligvis den førstnævnte tilgang, men de nævner faktisk også, at man kan lave en delvis konkretisering for af imødegå dette dilemma. Det er lige nøjagtig, hvad seneste ansvarlige tidspunkt handler om og rigtig godt set af forfatterne, når man tænker på, hvor tidligt denne bog udkom i forhold til introduktionen af agile metoder.

Bevistheden om seneste ansvarlige tidspunkt, sammen med PDCA-cyklussen, går igen i rigtig mange aspekter af, hvordan vi arbejder med Scrum. Eksempelvis hvordan vi håndterer vores Product Backlog som en dynamisk liste over funktionalitet, vi ønsker at udvikle. En liste med varierende detaljeringsgrad afhængigt af sorteringsrækkefølgen. Dette vil jeg komme ind på i et senere blog-indlæg.