Microsofts fortsatte jagt på den person, der skal overtage ledelsen af selskabet efter Steve Ballmer, ser ud til at koste Steve Ballmer og selskabets stifter og storaktionær, Bill Gates, milliarder af kroner.

Siden 4. december, da Microsoft-aktien toppede, er aktiekursen nemlig faldet næsten ni procent.

Faldet kan skyldes, at markedet reagerer på, at jagten på en ny og beslutningsdygtig topchef trækker ud.

Steve Ballmer har meddelt, at han trækker sig inden sommer. Det betyder, at han allerede i dag i stort omfang regnes for et spøgelse og gårsdagens mand, der ikke er værd at indgå længerevarende og strategiske aftaler med.

Indtil for nylig forventede mange, at Microsoft ville være klar med den nye topchef inden nytår.

Det kan du læse mere om her: Har lynende travlt: Derfor vil Microsoft finde ny topchef inden nytår

Det glippede imidlertid. Se hvorfor her.

Faldet i aktiekursen på ni procent betyder, at Steve Ballmers formue siden 4. december er skrumpet med seks milliarder kroner til 64,7 milliarder kroner.

Microsofts største enkelt-aktionær, Bill Gates, rammes også, idet hans formue er skrumpet med 6,6 milliarder kroner på grund af kursfaldet.

Topkandidat afviser interesse
Analytikere vurderer, at det vil få store konsekvenser for aktiens fremtidige udvikling, at Fords topchef, Alan Mulally, der ellers har været regnet for at være favoritten til jobbet, for nylig fastslog, at han ikke er interesseret i at overtage CEO-posten i Microsoft.

Det kan du læse mere om her: Favorit siger nej til CEO-job i Microsoft: Vil ikke afløse Ballmer

Fortsættes …

Den økonomiske krise får forbrugerne til at holde på pengene og gå efter de billigste tilbud. Sådan lyder forklaring på et skuffende regnskab fra radio- og tv-kæden Fonas moderselskab F Group, som i 2012/13 måtte indkassere et underskud på næsten 32 millioner kroner.

Omsætningen stiger dog med fire procent – eller godt 70 millioner kroner - til i alt 2,1 milliarder kroner. Problemet er bare, at den stigende omsætning bliver ædt op af øgede udgifter til vareindkøb, som er gået op med mere end 100 millioner kroner.

F Groups direktør Michael Kjær forklarer det skuffende resultat med, at markedet for forbrugerelektronik fortsat er præget af “priskonkurrence og forbrugertilbageholdenhed”, som i Fonas tilfælde især rammer det traditionelle radio/tv-marked, mens der dog fortsat er vækst i salget af home-office-produkter og tilbehør.

F Group og Fona er i en klassisk klemme med for høje omkostninger i forhold til indtjeningen. Allerede når varerne på hylden er afregnet med leverandørerne, huslejen for butikkerne er betalt og de ansatte har fået deres løn, lyder underskuddet på fire millioner kroner. Det toppes op med renteudgifter og afskrivninger, så underskuddet ender på de nævnte 32 millioner kroner.

Det tærer på egenkapitalen, som må bløde med 40 millioner kroner, ligesom F Groups samlede gældsposter er steget med omkring 25 millioner kroner.

Kriseindgreb i oktober
I oktober sidste år tvang F Group Fonas omkring 750 ansatte til en lønnedgang på mellem fem og ti procent ved udsigten til, at selskabet ville komme ud af 2012/13 med et minus på 20 millioner kroner. Alternativet var omfattende butikslukninger og massefyringer.

Langt de fleste ansatte endte med at acceptere at gå ned i løn. Spareplanen medførte dog lukning af fire butikker og afskedigelse af omkring 30 ansatte.

At underskuddet endte med at blive på 32 millioner skyldes de hensættelser, som selskabet har måttet foretage på grund af den igangværende spareplan.

At det er muligt at tjene penge på forbrugerelektronik, vidner det seneste resultat fra en af Fonas største konkurrenter, Elgiganten, om. Elgiganten kunne i sit seneste regnskab notere en vækst i omsætningen på næsten en milliard – eller næsten 25 procent – og et rekordstort overskud før skat på 175 millioner kroner.

F Groups Michael Kjær har dog tidligere overfor Computerworld afvist at sammenligne Fonas forretning med konkurrenten.

I en mail til Computerworld skriver Michael Kjær, at man fortsat følger den igangværende spareplan. Han afviser, at det skuffende regnskab vil udløse yderligere tiltag som eksempelvis yderligere lønnedgang for de ansatte eller nedskæringer i antallet af butikker.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Fona-kunde fik adgang til anden kundes Facebook

I en rapport fra Produktivitetskommisionen hedder det, at det bør undersøges, hvorvidt telegiganten TDC skal splittes op for at skabe bedre konkurrence.

Læs mere om det her.

Imidlertid var TDC’s topchef, Carsten Dilling, selv ude at sige, at det så han ingen grund til, mens en fagforeningsmand påpegede, at det kunne blive nødvendigt, hvis TDC ikke ville investere nok på området.

På politisk niveau har finansminister Bjarne Corydon (S) ikke ønsket at kommentere på forslaget fra Produktivitetskommissionen, men det har Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær.

“Jeg havde allerede inden Produktivitetskommissionens rapport fokus på konkurrencesituationen på bredbåndsområdet i Danmark, for det har været offentlig kendt i længere tid, at konkurrencen i det danske marked er meget ringe,” forklarer han.

Falder ned på ranglisten
Dennis Flydtkjær peger på, at når man sammenligner med de andre EU-lande, ligger Danmark i bunden på konkurrenceområdet, og “det har vi gjort i mange år og falder længere og længere ned på ranglisten på det område”.

Derfor skal der også handling til, mener han.

“Der er helt klart brug for politiske initiativer for at sikre en bedre konkurrence, og der kan en funktionel separation af TDC være en mulighed, men der er også brug for at kigge på reguleringen af teleområdet mere generelt.”

“Vi har i DF ikke lagt os fast på nogen modeller, og det er også noget, der kræver grundige undersøgelser og overvejelser,” forklarer han.

Noget Dansk Folkeparti dog er meget bevidste om er, “at der helt sikkert er brug for ændringer for at få en bedre konkurrencesituation”.

“Det viser det også tydeligt, da vi sidste år oplevede, at en stor del af de andre teleselskaber i samlet flok henvendte sig til regeringen og Folketinget med et nødråb om den dårlige konkurrencesituation og problemet med TDC’s dominans i og med, at de ejer nettet,” påpeger han.

“Klar fejl”
Faktisk kan fejlen ligge en del år tilbage, siger DF-ordføreren.

“Når man ser i bakspejlet, og hvis man kunne gøre tingene om, så skulle man nok allerede, da staten solgte TDC, havde lavet en opsplitning, så man lavede en Banedanmark-model.”

“Altså så nettet var separeret ud i sit eget selskab, som teleselskaberne så kunne købe sig ind på. Det var en klar fejl, at man ikke gjorde det i sin tid,” mener Dennis Flydtkjær.

Det er ikke kun store virksomheder, der bruger søgemaskineoptimering for at fremstå attraktive på Google. 

Det bliver også brugt af almindelige jobsøgende, der ønsker at fremstå bedre, når potentielle arbejdsgivere “googler” deres navne, fortæller to eksperter i søgemaskineoptimering og såkaldt reputation management, som Computerworld har talt med.

Henrik Bondtofte, den ene af de to eksperter og forfatter til en e-bog om søgemaskineoptimering, mener, at det har enorm betydning at have “en god første side” på Google, når du søger job.

“Det har rigtig, rigtig stor betydning. Jeg er selv arbejdsgiver, og når jeg skal ansætte folk, laver jeg en googlesøgning på dem som det første. Og jeg erkender, at jeg måske er lidt miljøskadet, men jeg ved, at der er mange andre arbejdsgivere, der også gør det,” siger han til Computerworld.

En påstand der bakkes op af flere forskellige amerikanske undersøgelser.

Eksempelvis viser en nyere undersøgelse fra det amerikanske universitet Carnegie Mellon University, at mellem 10 procent og en tredjedel af alle arbejdsgivere allerede tidligt i ansættelsesprocessen tjekker ansøgere på Facebook.

Den amerikanske jobportal CareerBuilder lavede tidligere på året en undersøgelse blandt 2775 rekrutteringansvarlige, der viste, at 48 procent af dem brugte søgemaskiner til at researche på ansøgere, mens 44 og 27 procent brugte henholdsvis Facebook og Twitter.

Skubber til søgeresultater
Derfor giver det mening for jobsøgende at søgeoptimere deres navn. Det man også kalder for “reputation management.”

Det foregår typisk på den måde, at eksperterne ved hjælp af en række forskellige metoder skubber negative søgeresultater tilbage, mens positiv omtale bliver skubbet frem.

Ifølge Henrik Bondtofte er det i dag primært virksomheder, der betaler for at få udført søgemaskineoptimering. Men han får med jævne mellemrum henvendelser fra privatpersoner, der søger råd og vejledning til, hvordan de selv kan søgemaskineoptimere på deres eget navn, ligesom han også har haft enkelte betalende privatkunder, som han har udført søgemaskineoptimering for.

“Det bliver dog hurtigt en bekostelig affære, der let kan løbe op i et par hundredetusinde kroner. Derfor sker det sjældent, at privatpersoner vælger at få foretaget en søgemaskineoptimering, og når det sker, er det som regel folk i direktør-stillinger, som har været involveret i en konkurs,” fortæller Henrik Bondtoft.

Sammen oplevelse har en anden søgemaskineekspert, Nicolas Zangenberg. Han er indehaver af virksomheden Conscribo, som beskæftiger sig med reputation management og employer branding, og han oplever ligeledes, at det typisk er “karrieremennesker”, der går efter lederstillinger, som vælger at få foretaget en søgemaskineoptimering af deres navn.

Ser det som en investering
De henvender sig til ham, hvis der pludselig dukker negative historier om blandt de første søgeresultater, når folk “googler” deres navn.

“De ser det som en investering i deres karriere. Ofte vælger de at få lavet en søgemaskineoptimering, hvis de har fået negativ omtale, fordi de har leveret dårlige resultater tidligere i deres karriere. Det kan eksempelvis også være en bankmand, der bliver svinet til med navns nævnelse på nettet, fordi vedkommende har rådgivet en person til at foretage en dårlig investering,” fortæller Nicolas Zangenberg.

Et af de mest kendte eksempler på privatpersoner, der har gjort brug af søgemaskineoptimering, er den danske it-svindler Stein Bagger, der før afsløringen af svindlen i IT Factory forsøgte at skjule en række søgeresultater, hvor han blev beskyldt for at være involveret i en sag om momsbedrageri.

I dette tilfælde gik firmaet, der stod for søgemaskineoptimeringen, kun med til at udføre opgaven, fordi Stein Bagger angiveligt aldrig blev sigtet i sagen. Og både Nicolas Zangenberg og Henrik Bondtoft understreger også, at de afviser kunder, der ønsker at dække over kriminalitet.

Læs også:

Den danske CMS-virksomhed Sitecore har forlængst etableret sig i Danmark, Europa og mod vest i USA.

Med globalt blod på tanden er Kina og det fremadstormende asiatiske marked naturligvis også interessant for den danske it-virksomhed, som i de seneste år er rykket kraftigt ind i Asien.

Ud over Kina har Sitecore også asiatiske kontorer i Singapore og Japan.

Tog et lille tilløb i Kina
Efter nogle års rejser ind i Kina blev der i 2012 for alvor etableret tre kontorer i millionbyerne Beijing, Shanghai og i Hongkong, hvor der i alt arbejder 15 folk – hovedsageligt sælgere og teknikere – hos Sitecore.

Ud over en dansk salgschef har selskabet udelukkende kinesiske ansatte.

“Vi har bevæget os ind på et marked i kraftig vækst, og vi har ikke engang prikket hul på bylden endnu, fordi vi forventer endnu større vækst i de kommende år,” forklarer Søren Bak Jepsen, chef for Sitecores internationale forretninger, om Kina.

Vigtige kinesiske kunder
Søren Bak Jepsen fortæller, at selskabet forventer endnu flere kinesiske kunder i de kommende år, efter at Sitecore med hjælp fra partnere som Microsoft, Accenture, Arvato Systems og Atos har formået at gafle selskaber som pc-producenten Lenovo og bil-producenter som Dongfeng Nissan, Honda og Toyota.

“Alle steder i verden er det vigtigt med gode referencer, men i især Kina er det hyper-vigtigt at have store, lokale selskaber i folden, som man kan referere til, for vi er trods alt ret ukendte på det kinesiske it-marked,” lyder det fra Søren Bak Jepsen fra Sitecore.

Han forventer, at selskabets nuværende indsats i Kina vil munde ud i, at selskabet inden for halvandet års tid åbner Sitecore China som en selvstændig forretning, ligesom Sitecore i dag også er solidt plantet i USA, i Australien og en række europæiske lande.

Sitecores internationale konkurrenter som Oracle, Adobe og HP er selvfølgelig også til stede i Kina, men de er ifølge Søren Bak Jepsen endnu ikke så store som Sitecore på det kinesiske CMS-marked.

Har ikke tid til kopi-produkter
Han peger ligeledes på, at en øget professionalisering og vækst generelt i Kina har været med til at løfte Sitecore ind i selskabets nuværende vækstmomentum i Kina.

Fortsættes …

Dell kan være på vej med en meget stor nedskæring i antallet af medarbejdere.

Ifølge det amerikanske it-medie The Register vil selskabet opsige 20 procent af sine sælgere i USA samt eliminere 30 procent af sine salgs- og marketingstillinger i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Dell har ingen kommentarer til The Registers oplysninger.

Klar til hårde beslutninger
Selskabet meddeler dog, at det er klar til at træffe de nødvendige og svære beslutninger for at ‘sikre vores succes på den lange bane.”

“Vi vil fortsat træffe hårde beslutninger for at sikre vores succes på den lange bane, når det er nødvendigt. Og nogle af disse beslutninger vil ramme vores medarbejderstab,” lyder det fra Dell-talsmand David Frink i en email til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Han understreger, at han taler i generelle vendinger, og at han ingen kommentarer har til rygter.

Michael Dell har pludselig frie hænder
Rygterne om de massive nedskæringer kommer, få måneder efter at Dells stifter og topchef, Michael Dell, overtog kontrollen med selskabet.

Det skete, da det efter en langstrakt tvist med en række aktionærer lykkedes Michael Dell og kapitalfonden Silver Lake Partners at købe aktiemajoriteten i selskabet, der nu skal afnoteres fra børsen.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Dells gigantiske milliard-satsning.

Michael Dell har længe ønsket at afnotere selskabet fra børsen, så han dermed kan slippe for de meget omfattende rapporterings-krav til offentligheden, som børsnoterede selskaber er underlagt.

Dell har gennem de seneste fem år opkøbt en lang række selskaber, og den kommende fyringsrunde kan meget vel skyldes en trimning af produktionslinier og forretningsenheder efter disse mange opkøb.

Hertil kommer, at Dell i stigende omfang har udlagt salg af selskabets produkter til forskellige partnere.

Læs også:

Dells udfordring: At genføde sig selv som noget andet

Michael Dells nye plan: Her er Dells fire vigtigste mål

Ny direktør for Dell i Danmark: Sådan skal Dell banke alle rivalerne

Dells indtjening styrtdykker – faldet med 72 procent

Videostreamings-tjenesten Vimeo har ombygget sin video-afspiller og dropper nu Adobe Flash som standard-programmeringssprog til fordel for HTML5-standarden.

Skiftet sker blandt andet, fordi HTML5, til forskel fra Adobe Flash, ikke kræver installation af ekstra plugins i brugernes browsere.

“Vi havde brug for en mere fleksibel afspiller. Så vi gjorde det eneste, der gav mening: Vi genopbyggede det hele fra bunden,” fortæller Brad Dougherty, der er senior application engineer, i et blogindlæg.

Udvikler: Her er fordelene
Ud over nemmere integration med browserne betyder skiftet, ifølge Vimeo, at videoerne loader langt hurtigere for brugerne.

“Vi har brugt en masse tid på at optimere afspilning, og nu starter videoerne langt hurtigere. I mange tilfælde vil videoer starte på under et sekund,” skriver Brad Dougherty.

Med indførelsen af HTML5-versionen som standard-videoafspiller sikrer Vimeo sig samtidig langt større kompatibilitet med smartphones end med sin ældre Adobe Flash-afspiller. Apple nægter eksempelvis fortsat at understøtte Adobe Flash i virksomhedens mobile styresystem, iOS.

“Vi regner med, at omkring 65 procent af vores brugere i dag bruger en browser, der understøtter HTML5, og vi er temmelig sikre på, at vi nu leverer mere video gennem HTML5 end nogen andre,” mener Brad Dougherty.

Læs også:

Sådan får Adobe 38 millioner rasende brugere under kontrol

24.000 vrede kunder demonstrerer mod grafikgiganten Adobe

Det skal gå stadig hurtigere, når man designer virksomhedens intranet.

Det skriver rådgivingsfirmaet Nielsen Norman Group, der står bag kåringen af de 10 bedst designede intranet i 2014.

Kendetegnende for de intranet-løsninger, som vinderne kan vise frem, er, at de er udviklet på i gennemsnit blot lidt mere end 16 måneder.

Til sammenligning brugte vinderne fra 2013-undersøgelsen i gennemsnit mere end 26 måneder på at designe deres intranet, og i 2012 var der tale om et gennemsnit på hele fire år.

“Vi har ikke set korte tidslinjer som disse siden starten af årtusindet, hvor et intranet ofte havde langt mindre indhold, involverede langt færre bidragsydere og inkluderede mere basale søgefunktioner end i dag,” lyder det fra Nielsen Norman Group.

Ikke overraskende bruger flere af dette års vindere blandt andet agile udviklingsmetoder for at kunne minimere udviklingstiden på intranet-projektet.

Satser på responsive design
En anden interessant konklusion fra undersøgelsen er, at vinder-virksomhedernes intranet-teams i gennemsnit har 16 medlemmer.

Ifølge Nielsen Norman Group er intranet-teams generelt blevet større og større over de seneste 13 år.

“Det er fantastisk, men mange intranet-teams kæmper fortsat med at leve op til deres mål til tiden og med teknologien og politiske begrænsninger. Så vi håber, at team-størrelsen vil fortsætte denne gradvise vækst, så der kan opnås konkrete fremskridt inden for intranet design-innovation.”

I undersøgelsen fra Nielsen Norman Group bemærkes det også, at responsive design for alvor begynder at vinde frem i takt med, at intranettet også skal kunne tilgås fra de mobile enheder.

“Det tager længere tid at udvikle responsive kode, der understøtter flere forskellige skærmstørrelser, end at udvikle en enkelt desktop-kode, men det sparer tid i forhold til at udvikle tre forskellige kodebaser til desktop, tablet og mobil. Det gør det også lettere at vedligeholde det over tid,” skriver Nielsen Norman Group.

Se vinderne og læse mere om intranet-tendenserne her.

Læs også:

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet

Sådan gik dansk firma fra intranet til samarbejdssystem

Derfor er et top-intranet helt afgørende for firmaet