Dong skal splittes op i et privat selskab og et offentligt. Det mener et flertal uden om regeringen, skriver Børsen. Det private selskab skal tage sig af Dongs nuværende aktiviteter i Nordsøen, mens det offentlige selskab skal varetage elkunderne på fastlandet.

Lige nu diskuterer Folketinget ellers, om den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs skal have lov at købe en stor del af aktierne i Dong og samtidig indskyde otte milliarder kroner. Men det er vigtigt at holde den kritiske infrastruktur på danske hænder, uanset hvordan fremtiden ellers måtte se ud for Dong, mener de konservative.

»Man kan udskille alt det, der ikke er kritisk infrastruktur, hvor vi som borgere får mest ud af, at det bliver lagt ud på private hænder,« siger partiets finansordfører, Mike Legarth, til Børsen.

Den holdning bakker Dansk Folkeparti. Europa-parlamentariker Morten Messerschmidt op:

»Det er mere fornuftigt og i nationens interesse at tage de dele af Dong ud, som ikke har infrastrukturel betydning, og som er ren kommerciel virksomhed, og så sælge det helt eller delvist til private aktører,« siger han til Børsen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at en opsplitning er undervejs:

»En sådan opsplitning af Dong Energy vil være kompliceret og kræve lang tids forberedelse. Den er samtidig ikke forenelig med det behov for at skaffe kapital til Dong Energy, der opstod i slutningen af 2012. Derfor tager de aftaler, som staten har indgået med de nye aktionærer, nødvendigvis udgangspunkt i det Dong Energy, som vi kender i dag. Her vil staten også have kontrol med naturgasinfrastrukturen,« skriver finansministeren til Børsen.

Når danske kraftværker i løbet af de næste seks år skifter kul ud med 4,5 millioner ton træpiller om året, sker det uden garanti for, at træpillerne kommer fra bæredygtigt skovbrug. I værste fald mindskes biodiversiteten, og nye træer bliver ikke plantet – og så begynder CO2-gevinsten at fordufte.

Det fastslår en bred vifte af danske forskere fra alle lejre af den igangværende debat om biomasse – fra Københavns Universitet til medlemmer af klimakommissionen og Concito. Meget er parterne uenige om, men sammen med både Dansk Energi og Dong Energy efterlyser de alle fælles krav til træpiller for at sikre bæredygtigheden. Situationen i Danmark og Europa er i øjeblikket ‘presset’ og ‘uholdbar’, lyder det.

»Der er ikke basis for automatisk at betragte biomasse, specielt træpiller, som CO2-neutrale. Vi har ingen garanti for, at f.eks. nyplantede træer vokser op og suger den afbrændte CO2 til sig igen. Alligevel investerer kraftværkerne massivt i den her omstilling, og politikerne har enten taget bind for øjnene eller er meget pressede for tiden,« siger Jørgen Henningsen, tidligere medlem af klimakommissionen, civil­ingeniør og toprådgiver i EU.

Forskere: Træpiller er ikke CO2-neutrale

Ifølge forskerne bør klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) hole op med automatisk at kalde biomasse CO2-neutralt. I energiforliget blev en omlægning fra kul til biomasse på kraftværkerne f.eks. brugt som en afgørende del af forklaringen på, at ‘CO2-udledningen i 2020 vil være 34 procent mindre, end i 1990’. Regnestykket afhænger imidlertid af, hvordan træpillerne bliver produceret, og om ny skov vokser op.

Det har EU for længst erkendt, når det gælder biobrændstof. Her gælder krav om, hvordan biomassen bliver produceret, hvor stor drivhusgasfortrængningen er i løbet af en livscyklus, om der sker produktion på sårbare vådområder, og om biodiversiteten bevares.

»Det er højst mærkværdigt, at kravene ikke omfatter biomasse til el og varme,« siger Jørgen E. Olesen, medlem af klimakommissionen og professor på Aarhus Universitet.

I Danmark forbruger vi allerede rekordmange træpiller, viste en ny opgørelse fra Force Technology kort før jul. Forbruget er femdoblet på 11 år. I dag bruger kraftværkerne 1,3 millioner ton træpiller, og det tal stiger til 4,5 millioner ton i 2020, lyder de seneste fremskrivninger. Over 99 procent af træpillerne vil komme fra udlandet, hovedsageligt Nordamerikas skove.

EU-arbejde står stille

Et arbejde med at opstille fælles regler for træpiller i EU står stille, og kommer det overhovedet i gang, vil der tidligst være krav i 2017, fremgår det af et lækket notat fra september. I stedet er Dong Energy – sammen med en række europæiske energiselskaber – på vej med egne krav til træpiller, der skulle blive indført i de kommende måneder.

Om den danske regering finder behov for yderligere initiativer, vil Martin Lidegaard først svare på, når han ‘meget snart’ modtager en analyse om bioenergi i Danmark, oplyser han til Ingeniøren.

På den modsatte side af Jørgen Henningsen i debatten om biomasse står professor Claus Felby fra Københavns Universitet, der er stor tilhænger af en omstilling til træpiller. Begge er imidlertid enige om, at politikerne ikke må overlade arbejdet til branchen:

»Politikerne skal holde op med at tørre den af på EU. Lidegaard burde tage sig sammen og udforme krav sammen med f.eks. Storbritannien, Tyskland og en række andre lande. I stedet er arbejdet overladt til industrien, der har skreget på at blive reguleret i flere år. Det er fint, at industrien selv tager initiativ, men myndigheder skal indover med sanktioner. Det er mærkeligt, at det kan være så svært,« lyder det fra Claus Felby.

Den store amerikanske online-kæde Overstock vil fra i år, 2014, lade sine kunder betale med den elektroniske valuta bitcoin. Det skriver Financial Times.

Angiveligt sker det, fordi ejeren Patrick Byrne er så træt af statens indblanding og kontrol med valuta, at hans virksomhed i stedet vil ty til bitcoins. Mod slutningen af 2013 fandtes der godt 12 millioner bitcoins. Når der er skabt 21 millioner vil produktionen dog blive stoppet.

Frem til årsskiftet mellem 2013 og 2014 lå værdien af én bitcoin på mellem 2.466 og 7.014 kroner, dog med meget svingende udfald.

Tilbage hos Overstock vil man dog sikre sig mod de meget voldsomme udsving på værdien af bitcoins ved at oprette en slags bank af de elektroniske mønter, så man kan dække et eventuelt fald i værdi. Alene det gør også, at staten ikke kan blande sig i, hvordan valutastrømmen til og fra virksomheden ser ud.

I slutningen af 2013 besluttede den kinesiske People’s Bank of China at gøre transaktioner med bitcoins ulovlige og lukkede samtidig en stor børs med bitcoins ned. En egenlig afklaring i USA lader dog stadig vente på sig.

Læser man statistikken over fordeling mellem styresystemer hos de besøgende på de største danske hjemmesider, så ser det ud til, at andelen af Android-brugere er fordoblet i løbet af én måned. Men tallene skal tages med kraftige forbehold.

Danske Medier Research, DMR, indsamler besøgsstatistikker fra diverse danske websites, herunder Version2. Så er det muligt for annoncører, webudviklere og andre at sammenligne data om besøgstrafik på et nogenlunde ensartet grundlag mellem forskellige sites.

Det er dog en god idé at være varsom i forhold til, hvordan man læser opgørelsen over, hvilke operativsystemer danskerne benytter. Fra oktober til november 2013 kunne det således se ud til, at Googles Android-styresystem har mere end fordoblet sin markedsandel i Danmark.

I oktober måned stod Android således for ca. 3,2 pct. af sidevisningerne, mens tallet i november med ét er steget til 6,5 pct. Til sammenligning er Apples mobile styresystem iOS i samme periode ‘kun’ steget fra 20,2 pct. til 24,8 pct.

Umiddelbart kunne det i tallene for oktober måned se ud som om, Apples iOS-platform står for mere end seks gange så mange sidevisninger på de danske sites, der har tilsluttet sig DMR, sammenlignet med Googles Android-platform. Og at markedsandelen mellem iPhones og iPads er langt mere udbredt blandt danskerne end Android-enheder. Men sådan skal tallene ikke tolkes.

Digital chef i danske medier, Allan Sørensen, fortæller, at før november og indtil for ganske nyligt, så har mobile hjemmesider slet ikke været talt med på listen. Og da Android stadigvæk primært er mobiltelefoner, så har de ikke indgået i statistikken.

Misvisende liste

»Listen (fra før november, red.) er forfærdeligt misvisende, hvis man ikke er opmærksom på, at den kun tæller en del af internettrafikken med,« siger Allan Sørensen til Version2.

Det vil sige, at hvis brugere har klikket ind fra en mobiltelefon og havner på et mobilsite, som eksempelvis m.version2.dk, så tæller det altså ikke med i statistikken (Version2 regner dog mobiltrafikken med, red.).

Han forklarer, at Apples iPads typisk havner på den almindelige hjemmeside, hvor besøget altså bliver talt med i DMR’s statistik over operativsystemer. Og der er generelt flere iPads i omløb på det danske marked end tablets med Android.

Allan Sørensen kan godt forstå, hvis nogen kan misforstå listen over sidevisninger fordelt på operativsystemer.

»Ja, det kunne man meget vel. Men der er heldigvis lys for enden af tunnelen. Vi er ved at sammenkøre mobiltrafikken med den øvrige webtrafik, og så vil man få et langt mere retvisende tal,« fortæller han.

Og den sammenkøring er begyndt at slå igennem for tallene fra november, hvilket er forklaringen på Androids øjensynlige succes. Men der er altså måleteknisk, der er sket mere end en fordobling i styresystemets procentvise andel.

Den ændrede optællingsmetode er blevet udbredt i takt med, at de medier, der er tilsluttet Danske Medier Research, opdaterer de scripts, der bliver brugt til indhentning af data. Og derfor forventer Allan Sørensen også, at Android-andelen vil stige yderligere som følge af dette, når tallene for december foreligger. Og han vurderer også, at decembertallene vil afspejle de faktiske OS-andele.

Udfordring med iOS

Allan Sørensen fortæller, at sammenkøringen har været undervejs i to år, fordi det blandt andet har vist sig udfordrende for DMR at lave statistik på netop enheder med iOS, hvor Apples Safari-browser bliver anvendt.

»Det har været teknisk vanskeligt at måle på iOS-devices. Safari afviser default cookies – det har gjort det svært at lave reelle brugertal og besøgstal. Der har vi været nødt til at finde på alternativer,« forklarer Allan Sørensen.

Sideløbende med sammenkøringen af mobildata og ‘almindelige’ data, så er DMR ved at udvide virksomhedens nuværende panelmålinger til også at omfatte mobil- og tablet-brugere, som der kommer samme detaljerede demografi på disse brugere, som bliver indsamlet fra desktopbrugere i dag.

Men hvordan er fordelingen faktisk mellem enhederne på det danske marked, hvor Android også efter DMR’s tal for november måned ligger et godt stykke bag iOS? Forskningschef ved analysevirksomheden IDC, Anders Elbak oplyser, at der på nuværende tidspunkt ganske vist bliver solgt stadigt flere Android-enheder, men at antallet af eksisterende iOS-enheder på det danske marked stadig er højt.

IDC har leveret følgende data over markedsandele på de to store mobile platforme på det danske marked:

Et automatisk detekteringssystem sørger i dag på metroens stationer over jorden for at standse metroen, hvis personer eller genstande, der kan medføre afsporing, falder ned på sporet. Men det såkaldte Obstacle Detection System (ODS) er så upålideligt, at det siden metroens start har medført et hav af falske alarmer, fordi dets evne til at genkende objekter var for ringe. Faktisk har det forringet metroens effektivitet med 20 procent, vurderer Metroselskabet.

Derfor ryger detekteringssystemet på metroens 12 stationer over jorden nu ud og erstattes af Automatic Platform Gates (APG) , som kendes fra de underjordiske stationer og stationen i lufthavnen.

ODS-systemets funktion har i realiteten været så ringe, at det ifølge Havarikommissionen i flere perioder har været koblet fra – i strid med sikkerhedsforeskrifterne.

Ifølge Metroselskabet giver både ODS og APG dog fuldt tilfredsstillende sikkerhed for passagererne, og skiftet til perrondøre sker alene for at forbedre effektiviteten.

Metroselskabet forventer, at APG-systemet – altså perrondøre også på metroens overjordiske stationer – vil medføre følgende fordele for Metroen og dens passagerer:

• Ca. 20-27 pct. af de nuværende driftsforstyrrelser vil forsvinde (27 pct. skyldes alene ODS-systemet, men APG vil forventeligt indføre et lavt antal fejl som det i dag ses på Lufthavnen station (hvor der er APG) eller ved et lignende system i Helsinki).
• Med APG vil afstanden mellem togene kunne mindskes fra 120 sekunder til 100 sekunder, samtidig med at passageren ikke vil opleve flere mistede afgange.
• Dette giver en forventet kapacitetsforøgelse på ca. 15-20 pct., hvilket især vil kunne mærkes i myldretiden.
• Den øgede afskærmning vil give passagererne mere læ på stationerne.
• Der vil være plads til flere personer på stationerne, da det er muligt at udnytte flere kvadratmeter, da der ikke er behov for den relativt brede sikkerhedszone.

»Perrondørene har den fordel, at de sikrer en højere driftsstabilitet, fordi man undgår, at aviser, der blæser ned på skinnerne, fugle eller andet standser og forsinker togtrafikken uden grund. Desuden gør perrondørene det tryggere og mere behageligt for passagererne at opholde sig på perronerne. Og så giver de mulighed for at udnytte perronarealet fuldt ud,« siger en talsmand for Metroselskabet.

ODS årsag til 27 procent af metroens driftsforstyrrelser

ODS-systemet består af optiske systemer, enten baseret på infrarøde lysstråler eller laserstråler, på Amagerbanen suppleret med videoovervågning. Hvis en person eller genstand falder ned på skinnerne, brydes strålerne og toget stopper.

27 procent af metroens driftsforstyrrelser skyldes, ifølge Metroselskabet, den automatiske detektering, der stopper toget, når det sner, eller når måger eller gratisaviser flyver rundt over skinnerne.

Går i gang til marts

Anlægsarbejdet, der kommer efter en bevilling på 200 mio. kr. fra Folketinget, går i gang i marts måned og omfatter ombygning og forstærkning med nye stålkonstruktioner på 12 åbne stationer, etablering af midlertidige platforme til brug for metrodrift og af kabelveje til alle systemer, som senere bliver installeret samt forberedelse af de nye perronforkanter til perrondøre, der også bliver installeret senere.

Efter sommer og et år frem, bliver det nuværende ATC-system, dvs. de vitale sikkerhedsfunktioner, opgraderet, teknikrum med nyt udstyr inklusive strømforsyning og it-systemer indrettet, der bliver ført kabler fra teknikrum til platforme og perrondørene jordet, it-systemerne, dvs. ATC og APG, bliver integreret, de fysiske perrondøre bliver sat op på stationerne, perrondørenes funktionalitet skal testes og godkendes, og ODS bliver taget ned.

Hele operationen skal efter planen være gennemført om halvandet år, og Metroselskabet vurderer, at ændringen – selv uden indkøb af flere tog – vil forbedre metroens driftseffektivitet med 20 procent, både fordi man slipper for de mange stop, og fordi togene så vil kunne køre med 100 sekunders intervaller, hvor de i dag, selv i myldretiden, kører i 2 minutters-drift.

Et automatisk detekteringssystem sørger i dag på metroens stationer over jorden for at standse metroen, hvis personer eller genstande, der kan medføre afsporing, falder ned på sporet. Men det såkaldte Obstacle Detection System (ODS) er så upålideligt, at det siden metroens start har medført et hav af falske alarmer, fordi dets evne til at genkende objekter var for ringe. Faktisk har det forringet metroens effektivitet med 20 procent, vurderer Metroselskabet.

Derfor ryger detekteringssystemet på metroens 12 stationer over jorden nu ud og erstattes af Automatic Platform Gates (APG) , som kendes fra de underjordiske stationer og stationen i lufthavnen.

ODS-systemets funktion har i realiteten været så ringe, at det ifølge Havarikommissionen i flere perioder har været koblet fra – i strid med sikkerhedsforeskrifterne.

Ifølge Metroselskabet giver både ODS og APG dog fuldt tilfredsstillende sikkerhed for passagererne, og skiftet til perrondøre sker alene for at forbedre effektiviteten.

Metroselskabet forventer, at APG-systemet – altså perrondøre også på metroens overjordiske stationer – vil medføre følgende fordele for Metroen og dens passagerer:

• Ca. 20-27 pct. af de nuværende driftsforstyrrelser vil forsvinde (27 pct. skyldes alene ODS-systemet, men APG vil forventeligt indføre et lavt antal fejl som det i dag ses på Lufthavnen station (hvor der er APG) eller ved et lignende system i Helsinki).
• Med APG vil afstanden mellem togene kunne mindskes fra 120 sekunder til 100 sekunder, samtidig med at passageren ikke vil opleve flere mistede afgange.
• Dette giver en forventet kapacitetsforøgelse på ca. 15-20 pct., hvilket især vil kunne mærkes i myldretiden.
• Den øgede afskærmning vil give passagererne mere læ på stationerne.
• Der vil være plads til flere personer på stationerne, da det er muligt at udnytte flere kvadratmeter, da der ikke er behov for den relativt brede sikkerhedszone.

»Perrondørene har den fordel, at de sikrer en højere driftsstabilitet, fordi man undgår, at aviser, der blæser ned på skinnerne, fugle eller andet standser og forsinker togtrafikken uden grund. Desuden gør perrondørene det tryggere og mere behageligt for passagererne at opholde sig på perronerne. Og så giver de mulighed for at udnytte perronarealet fuldt ud,« siger en talsmand for Metroselskabet.

ODS årsag til 27 procent af metroens driftsforstyrrelser

ODS-systemet består af optiske systemer, enten baseret på infrarøde lysstråler eller laserstråler, på Amagerbanen suppleret med videoovervågning. Hvis en person eller genstand falder ned på skinnerne, brydes strålerne og toget stopper.

27 procent af metroens driftsforstyrrelser skyldes, ifølge Metroselskabet, den automatiske detektering, der stopper toget, når det sner, eller når måger eller gratisaviser flyver rundt over skinnerne.

Går i gang til marts

Anlægsarbejdet, der kommer efter en bevilling på 200 mio. kr. fra Folketinget, går i gang i marts måned og omfatter ombygning og forstærkning med nye stålkonstruktioner på 12 åbne stationer, etablering af midlertidige platforme til brug for metrodrift og af kabelveje til alle systemer, som senere bliver installeret samt forberedelse af de nye perronforkanter til perrondøre, der også bliver installeret senere.

Efter sommer og et år frem, bliver det nuværende ATC-system, dvs. de vitale sikkerhedsfunktioner, opgraderet, teknikrum med nyt udstyr inklusive strømforsyning og it-systemer indrettet, der bliver ført kabler fra teknikrum til platforme og perrondørene jordet, it-systemerne, dvs. ATC og APG, bliver integreret, de fysiske perrondøre bliver sat op på stationerne, perrondørenes funktionalitet skal testes og godkendes, og ODS bliver taget ned.

Hele operationen skal efter planen være gennemført om halvandet år, og Metroselskabet vurderer, at ændringen – selv uden indkøb af flere tog – vil forbedre metroens driftseffektivitet med 20 procent, både fordi man slipper for de mange stop, og fordi togene så vil kunne køre med 100 sekunders intervaller, hvor de i dag, selv i myldretiden, kører i 2 minutters-drift.

Atmosfæriske atomprøvesprængninger i 1950’erne og 1960’erne og en nedstyrtet satellit har efterladt overraskende høje niveauer af plutonium og cæsium i stratosfæren – den del af Jordens atsmosfære, der ligger omkring 8-50 km over jordoverfladen. Det har et schweizisk forskerhold påvist i en artikel, der netop er offentliggjort i Nature Communications.

»Størstedelen af de radioaktive partikler bliver fjernet i løbet af de første par år efter eksplosionen, men en fraktion forbliver i stratosfæren i nogle få årtier – eller endda hundreder eller tusinder af år,« forklarer studiets hovedforfatter, dr. Jose Corcho Alvarado fra Institute of Radiation Physics på Lausanne University Hospital til BBC.

Ifølge artiklen har forskerne hidtil troet, at de radioaktive partikler fra atomprøvesprængningerne hurtigt ville forsvinde fra atmosfæren igen.

Det er da også tilfældet i troposfæren – den del af atmosfæren, der rækker fra jordoverfladen og ca. 5-20 km op, afhængigt af, hvor på Jorden man befinder sig. I dette lag bliver de radioaktive partikler ‘udvasket’ af sne og regn eller trukket ned til Jorden af tyngdekraften. Men i stratosfæren, som ligger mellem tropopausen (6-21 km højde) og stratopausen (ca. 50 km højde), er koncentrationen mod forventning højere end i troposfæren.

»Vi fandt koncentrationer, der var 1.000 til 1.500 gange højere i stratosfæren end i troposfæren,« fortæller dr. Jose Corcho til BBC. Det er tre gange højere end forventet, har forskeren forklaret til nyhedsbureauet AFP.

Under normale omstændigheder er de radioaktive partikler tilsyneladende fanget i stratosfæren, men vulkanudbrud kan rode så meget op i lagene, at det får de radioaktive partikler til at dumpe ned i troposfæren. Det var eksempelvis tilfældet, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010.

Niveauerne er dog ikke farlige for mennesker, forsikrer han, men fordi de kan spores, kan resultaterne lærer forskerne noget om, hvordan partikler bevæger sig i atmosfæren.

Atmosfæriske atomprøvesprængninger i 1950’erne og 1960’erne og en nedstyrtet satellit har efterladt overraskende høje niveauer af plutonium og cæsium i stratosfæren – den del af Jordens atsmosfære, der ligger omkring 8-50 km over jordoverfladen. Det har et schweizisk forskerhold påvist i en artikel, der netop er offentliggjort i Nature Communications.

»Størstedelen af de radioaktive partikler bliver fjernet i løbet af de første par år efter eksplosionen, men en fraktion forbliver i stratosfæren i nogle få årtier – eller endda hundreder eller tusinder af år,« forklarer studiets hovedforfatter, dr. Jose Corcho Alvarado fra Institute of Radiation Physics på Lausanne University Hospital til BBC.

Ifølge artiklen har forskerne hidtil troet, at de radioaktive partikler fra atomprøvesprængningerne hurtigt ville forsvinde fra atmosfæren igen.

Det er da også tilfældet i troposfæren – den del af atmosfæren, der rækker fra jordoverfladen og ca. 5-20 km op, afhængigt af, hvor på Jorden man befinder sig. I dette lag bliver de radioaktive partikler ‘udvasket’ af sne og regn eller trukket ned til Jorden af tyngdekraften. Men i stratosfæren, som ligger mellem tropopausen (6-21 km højde) og stratopausen (ca. 50 km højde), er koncentrationen mod forventning højere end i troposfæren.

»Vi fandt koncentrationer, der var 1.000 til 1.500 gange højere i stratosfæren end i troposfæren,« fortæller dr. Jose Corcho til BBC. Det er tre gange højere end forventet, har forskeren forklaret til nyhedsbureauet AFP.

Under normale omstændigheder er de radioaktive partikler tilsyneladende fanget i stratosfæren, men vulkanudbrud kan rode så meget op i lagene, at det får de radioaktive partikler til at dumpe ned i troposfæren. Det var eksempelvis tilfældet, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010.

Niveauerne er dog ikke farlige for mennesker, forsikrer han, men fordi de kan spores, kan resultaterne lærer forskerne noget om, hvordan partikler bevæger sig i atmosfæren.

Nye, ambitiøse mål for at skære ned på udledningen af drivhusgasser kom onsdag eftermiddag et væsentligt skridt nærmere, da et flertal i EU-Parlamentets udvalg for henholdsvis energi og miljø stemte ja til nye klimamål for 2030.

»Det er en vigtig sejr, for det sender et klart signal til kommissionen og medlemslandene om, hvilken vej parlamentet vil, når det gælder klima- og energipolitikken. Og det er den ambitiøse vej,« siger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen.

Målene indebærer, at CO2-udslippet skal skæres ned med 40 procent i 2030, og energieffektiviteten skal øges med 40 procent, mens 30 procent af energien skal komme fra vedvarende kilder. Der bliver tale om bindende mål, hvis det står til flertallet af parlamentarikerne.

Bendt Bendtsen, der repræsenterer de Konservative, kalder på sin Twitter-profil afstemningen for en foreløbig sejr til grønne, danske virksomheder.

Der er dog stadig et godt stykke vej, før de bindende klimamål er en realitet, som investorerne skal forholde sig til. Kommissionen skal udarbejde forslag, der skal gennem både parlamentet og ikke mindst ministerrådet, hvor især Polen bremser alt, hvad der har grønne nuancer.

Britta Thomsen fastholder i sin kommentar, at bindende mål er det eneste middel til for alvor at styrke klimaindsatsen.

»Et kommende direktiv betyde masser af grønne arbejdspladser i Europa og særligt i Danmark, hvor vi er førende inden for energi-og klimateknologi,« skriver hun.