Grænserne mellem en tablet med mobil-styresystem og en ’fuldblods’-computer er efterhånden visket godt ud. Og en ny monster-tablet fra Panasonic omdefinerer helt, hvad man kan kalde en ’tablet’.

Det 2,4 kilogram tunge apparat rummer nemlig en kraftig Windows-computer og en skærm, der vil få de fleste til at savle: 3.840×2.560 pixels fordelt på 20-tommer giver en pixeltæthed på 230 pixels pr. tomme. Det er verdens første 4K-tablet, praler Panasonic.

Navnet Panasonic Toughpad 4K fortæller også om, at tabletten er forstærket, så den kan tåle et fald på en meter uden at kny. Den er tiltænkt et professionelt marked af for eksempel arkitekter eller ingeniører, som nok primært vil bruge den ved skrivebordet, men som kan tage den med rundt om nødvendigt. Der er to timers batteritid til det formål.

Tilslutningsmulighederne på topmodellen med efternavnet Performance byder på noget så usædvanligt for en tablet som en ethernet-port i fuld størrelse. Hukommelsen er på mellem 8 og 16 gigabyte RAM, mens en SSD på 256 gigabyte sørger for lagerplads. Processoren kan være en Intel Core i5 eller i7.

Prisen begynder ifølge GSMarena.com ved 2.700 britiske pund, altså godt 24.000 kroner, hvortil man nok skal lægge moms. Panasonic Toughpad 4K skulle ramme markedet til februar, hvor der også er diverse ekstraudstyr klar, som en dockingstation, en særlig taske til brug i felten eller et ekstra batteri, som kan give seks timers arbejdsro.

Torsdag ramte en eksplosion en fabrik, der blandt andet producerer silicium for Mitsubishi Materials i byen Yokkaichi, som ligger knap 300 km vest for Tokyo. Ifølge flere internationale medier er mindst 5 arbejdere døde og 10-12 andre sårede – ifølge en talsmand fra det lokale politi er 9 af dem imidlertid sluppet med mindre skader.

Eksplosionen skete ifølge BBC, mens arbejderne var i gang med at servicere en varmeveksler, der bruges i produktionen. De nærmere omstændigheder omkring ulykken er stadig uopklarede.

Fabrikken producerer blandt andet polykrystallinsk silicium, som blandt andet bruges i halvlederprodukter som solceller. Desuden produceres der produkter til bilindustrien på fabrikken.

Torsdag ramte en eksplosion en fabrik, der blandt andet producerer silicium for Mitsubishi Materials i byen Yokkaichi, som ligger knap 300 km vest for Tokyo. Ifølge flere internationale medier er mindst 5 arbejdere døde og 10-12 andre sårede – ifølge en talsmand fra det lokale politi er 9 af dem imidlertid sluppet med mindre skader.

Eksplosionen skete ifølge BBC, mens arbejderne var i gang med at servicere en varmeveksler, der bruges i produktionen. De nærmere omstændigheder omkring ulykken er stadig uopklarede.

Fabrikken producerer blandt andet polykrystallinsk silicium, som blandt andet bruges i halvlederprodukter som solceller. Desuden produceres der produkter til bilindustrien på fabrikken.

En aftale mellem Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Frankrig om købet af to efterretningssatellitter til 930 millioner dollar er ved at gå i vasken på grund af sikkerhedsproblemer. Der er nemlig komponenter i de fransk producerede satellitter fra USA, som ifølge højt placerede kilder indeholder en bagdør, der giver amerikanerne adgang til satellitterne. Det skriver Defensenews.com.

Bagdøren skulle angiveligt give USA adgang til den data, der bliver transmitteret fra spionsatellitterne og ned til jorden. Det har fået emiraterne til at forlange, at de amerikanske komponenter til bliver udskiftet, samtidig med at landet har konsulteret sig med kinesiske og russiske virksomheder.

Ifølge kontrakten skal satellitterne og en jordstation være klar i 2018. 20 ingeniører vil blive uddannet til at bruge det nye udstyr. Men nu er De Forenede Arabiske Emirater villige til at skrotte hele projektet, hvis ikke de amerikanske komponenter bliver udskiftet.

Det vides ikke, om det er muligt for Airbus Defence and Space, som står bag satellitterne, at udskifte komponenterne.

En fransk sikkerhedsspecialist undrer sig dog over, at det overhovedet er nødvendigt for det europæiske rumfirma at bruge amerikanske komponenter. Han mener, at der er en mulighed for at emiraterne blot forsøger at presse prisen ved at sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden.

Da Magasinet Penge på DR1 onsdag aften kl. 21.55 rullede over skærmen, gik alting galt og seerne fik i stedet for et indslag om lave priser på huse på landet, der kan ende med at blive en dyr fornøjelse, en besked om teknisk uheld.

I første omgang forsøgte DR at løbe indslaget i gang igen, men public service-institutionen endte med helt at opgive udsendelsen, og sporten blev sendt i stedet.

»Få sekunder efter, vi var begyndt at afvikle programmet stoppede det. Det skyldtes en blanding af to problemer,« fortæller redaktør på Magasinet Penge, Mette Offenberg.

Hun forklarer, at der dels har været problemer med den server, hvorfra programmet bliver hentet. Og så har der desuden været et problem i det redigeringsrum, hvorfra programmet bliver afviklet.

Præcist, hvori problemerne består, er i skrivende stund uvist. Det forsøger DR nu at opklare.

»Hele redigeringsrummet er taget ud af drift. Vores teknikere er ved at undersøge, hvad der er gået galt,« fortæller Mette Offenberg og tilføjer, at de tekniske problemer ikke kommer til at have indflydelse på andre af DR’s programmer.

Version2 forsøger at få en mere uddybende teknisk forklaring på episoden, når og hvis den foreligger.

Da Magasinet Penge på DR1 onsdag aften kl. 21.55 rullede over skærmen, gik alting galt og seerne fik i stedet for et indslag om lave priser på huse på landet, der kan ende med at blive en dyr fornøjelse, en besked om teknisk uheld.

I første omgang forsøgte DR at løbe indslaget i gang igen, men public service-institutionen endte med helt at opgive udsendelsen, og sporten blev sendt i stedet.

»Få sekunder efter, vi var begyndt at afvikle programmet stoppede det. Det skyldtes en blanding af to problemer,« fortæller redaktør på Magasinet Penge, Mette Offenberg.

Hun forklarer, at der dels har været problemer med den server, hvorfra programmet bliver hentet. Og så har der desuden været et problem i det redigeringsrum, hvorfra programmet bliver afviklet.

Præcist, hvori problemerne består, er i skrivende stund uvist. Det forsøger DR nu at opklare.

»Hele redigeringsrummet er taget ud af drift. Vores teknikere er ved at undersøge, hvad der er gået galt,« fortæller Mette Offenberg og tilføjer, at de tekniske problemer ikke kommer til at have indflydelse på andre af DR’s programmer.

Version2 forsøger at få en mere uddybende teknisk forklaring på episoden, når og hvis den foreligger.

Mens de fleste godt kan klare sig med luftkøling og en smule blæserstøj, er der folk, som kræver så meget maskinkraft af en computer, at det bliver attraktivt med vand- eller oliekøling, selvom det er mere besværligt.

Men besværet er helt væk i et nyt koncept, som spil-pc-producenten Razer står bag. Her er alle dele af computeren nemlig opdelt i moduler, med indbygget oliekøling, som så med ét klik sættes fast på en ’stamme’, der køler den opvarmede olie ned med et separat vandkølingskredsløb. Det skriver bloggeren Gavin Gear på Windows.com i en update fra elektronikmessen CES i Las Vegas.

Razer kalder konceptet Christine, og maskinen er ikke på vej i butikkerne, men er blot en design-idé, der er udmøntet i en prototype. Og dermed er en eventuel pris også ukendt, men den bliver næppe i den lave ende, hvis Razer vælger at masseproducere sådan en computer.

Brugen af moduler, der nemt kan skiftes ud, skal for eksempel gøre det muligt at opgradere computeren gennem årene. Men med oliekøling indbygget, med drypfrie ventiler til at koble til det centrale tårn, bliver det nok ikke billige moduler, i forhold til hvis man køber en helt normal, færdigbygget highend-computer og så skifter den ud, når den er blevet for sløv.

Det er i hvert fald den kritik, der falder i kommentarerne til videoen, som Razer har lavet om Christine-projektet.

Mens de fleste godt kan klare sig med luftkøling og en smule blæserstøj, er der folk, som kræver så meget maskinkraft af en computer, at det bliver attraktivt med vand- eller oliekøling, selvom det er mere besværligt.

Men besværet er helt væk i et nyt koncept, som spil-pc-producenten Razer står bag. Her er alle dele af computeren nemlig opdelt i moduler, med indbygget oliekøling, som så med ét klik sættes fast på en ’stamme’, der køler den opvarmede olie ned med et separat vandkølingskredsløb. Det skriver bloggeren Gavin Gear på Windows.com i en update fra elektronikmessen CES i Las Vegas.

Razer kalder konceptet Christine, og maskinen er ikke på vej i butikkerne, men er blot en design-idé, der er udmøntet i en prototype. Og dermed er en eventuel pris også ukendt, men den bliver næppe i den lave ende, hvis Razer vælger at masseproducere sådan en computer.

Brugen af moduler, der nemt kan skiftes ud, skal for eksempel gøre det muligt at opgradere computeren gennem årene. Men med oliekøling indbygget, med drypfrie ventiler til at koble til det centrale tårn, bliver det nok ikke billige moduler, i forhold til hvis man køber en helt normal, færdigbygget highend-computer og så skifter den ud, når den er blevet for sløv.

Det er i hvert fald den kritik, der falder i kommentarerne til videoen, som Razer har lavet om Christine-projektet.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.