Uanset hvor, du bor i Danmark, skal TDC kunne give dig en telefonforbindelse til tale og internet. Enten via kabel eller via mobilmasterne. Sådan har det været siden 1997, da telemarkedet blev liberaliseret – og sådan fortsætter aftalen om forsyningspligt også de næste tre år.

Kort før jul meldte Erhvervsstyrelsen nemlig ud, at aftalen med TDC var blevet forlænget med to år, med et års varsel, som aftalen kræver. Og den ekstra tid, som forlængelsen giver styrelsen, før forsyningspligten skal i udbud, skal bruges på at give reglerne en overhaling.

»Kravene til forsyningspligten ligner meget kravene fra tidligere, men teleområdet udvikler sig meget. Så det er nødvendigt med en grundig analyse. Hvad der skal ændres, vil så være et politisk spørgsmål,« siger Tore Christensen, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

At afsætte to år til det arbejde er ikke for meget, vurderer han, netop fordi der vil være politiske diskussioner og beslutninger ind over.

»Vi har ikke enormt lang tid til det. Der skal laves en analyse, som så skal op på politisk niveau. Og så vender politikerne måske tilbage og beder os kigge på noget andet også. Det tager alt sammen tid, og processen med at udpege nye forsyningspligtudbydere bør indledes i begyndelsen af 2016,« siger Tore Christensen.

Hvad der skal luges ud eller ændres, har Erhvervsstyrelsen ingen holdning til – indtil videre er alt åbent – men et kig på reglerne afslører krav om teknologi, der nærmest er forældet. For eksempel kravet om, at alle skal kunne få en ISDN-forbindelse, hvis der ikke er mulighed for internet på andre måder.

Men spørgsmålet om, hvad danskerne skal kunne forvente af minimumsinternet gennem forsyningspligten, er op til politikerne. Da også mobile forbindelser tæller, sker der også her en del de kommende år, med teleselskabernes udrulning af 4G-netværk i hele landet.

Da grænsen for internetadgang i dag er så lav, kan mange danskere få minimumsmålet for internet alene via mobilnettet.

»Har du adgang til en mobilbredbåndsforbindelse på 0,2 megabit/s, har du allerede en forbindelse, der er hurtigere, end du har krav på ifølge forsyningspligtreglerne,« siger Tore Christensen.

Forsyningspligten dækker ikke kun telefoni og internet, men også en række specialtjenester til handicappede, driften af nummeroplysningen 118 og maritim nødradio. I øjeblikket bliver alle opgaver løst af TDC, men ved udbuddet i 2016 kan opgaverne blive delt op. Bortset fra nødradioen, som staten betaler driften af, er alle opgaver finansieret af brugerbetaling, som er underlagt forskellige krav, for eksempel at TDC skal tilbyde samme priser overalt i Danmark.

Den nuværende aftale med TDC har kørt siden 2009, men i det forløb blev der ikke ændret nævneværdigt i kravene til forsyningspligten, og reglerne har derfor nu mange år på bagen.

Uanset hvor, du bor i Danmark, skal TDC kunne give dig en telefonforbindelse til tale og internet. Enten via kabel eller via mobilmasterne. Sådan har det været siden 1997, da telemarkedet blev liberaliseret – og sådan fortsætter aftalen om forsyningspligt også de næste tre år.

Kort før jul meldte Erhvervsstyrelsen nemlig ud, at aftalen med TDC var blevet forlænget med to år, med et års varsel, som aftalen kræver. Og den ekstra tid, som forlængelsen giver styrelsen, før forsyningspligten skal i udbud, skal bruges på at give reglerne en overhaling.

»Kravene til forsyningspligten ligner meget kravene fra tidligere, men teleområdet udvikler sig meget. Så det er nødvendigt med en grundig analyse. Hvad der skal ændres, vil så være et politisk spørgsmål,« siger Tore Christensen, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

At afsætte to år til det arbejde er ikke for meget, vurderer han, netop fordi der vil være politiske diskussioner og beslutninger ind over.

»Vi har ikke enormt lang tid til det. Der skal laves en analyse, som så skal op på politisk niveau. Og så vender politikerne måske tilbage og beder os kigge på noget andet også. Det tager alt sammen tid, og processen med at udpege nye forsyningspligtudbydere bør indledes i begyndelsen af 2016,« siger Tore Christensen.

Hvad der skal luges ud eller ændres, har Erhvervsstyrelsen ingen holdning til – indtil videre er alt åbent – men et kig på reglerne afslører krav om teknologi, der nærmest er forældet. For eksempel kravet om, at alle skal kunne få en ISDN-forbindelse, hvis der ikke er mulighed for internet på andre måder.

Men spørgsmålet om, hvad danskerne skal kunne forvente af minimumsinternet gennem forsyningspligten, er op til politikerne. Da også mobile forbindelser tæller, sker der også her en del de kommende år, med teleselskabernes udrulning af 4G-netværk i hele landet.

Da grænsen for internetadgang i dag er så lav, kan mange danskere få minimumsmålet for internet alene via mobilnettet.

»Har du adgang til en mobilbredbåndsforbindelse på 0,2 megabit/s, har du allerede en forbindelse, der er hurtigere, end du har krav på ifølge forsyningspligtreglerne,« siger Tore Christensen.

Forsyningspligten dækker ikke kun telefoni og internet, men også en række specialtjenester til handicappede, driften af nummeroplysningen 118 og maritim nødradio. I øjeblikket bliver alle opgaver løst af TDC, men ved udbuddet i 2016 kan opgaverne blive delt op. Bortset fra nødradioen, som staten betaler driften af, er alle opgaver finansieret af brugerbetaling, som er underlagt forskellige krav, for eksempel at TDC skal tilbyde samme priser overalt i Danmark.

Den nuværende aftale med TDC har kørt siden 2009, men i det forløb blev der ikke ændret nævneværdigt i kravene til forsyningspligten, og reglerne har derfor nu mange år på bagen.

Et tysk forskningsprojekt har konkluderet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem international succes i softwareindustrien og adgangen til ekstern kapital.

Forskningsprojektet ”German Software Champions,” der er sponseret af det tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning), skulle forklare, hvorfor Tyskland har en lille og angiveligt faldende andel af det globale softwaremarked.

Læs min tidligere artikel for en introduktion til projektet.

Metoden, der blev anvendt i forskningsprojektet, var meget simpel (og måske ikke så videnskabelig elegant). Man stillede følgende spørgsmål til en række softwarevirksomheder:

“Er kapitalmangel en hindring for jeres vækst?” og fik disse svar:

De tyske forskere konkluderer, at når mindre end halvdelen af de adspurgte ikke angiver mangel på kapital som en hindring for vækst, så kan der ikke påstås at være en signifikant sammenhæng.

Da resultatet angiveligt overrasker de tyske forskerne, stiller de efterfølgende spørgsmålet: “Hvorfor er der ikke denne sammenhæng?”

Baseret på deres kvalitative interviews i og udenfor Tyskland træffer de følgende konklusioner:

Tyske software virksomheder vælger angiveligt at betjene markedsnicher, hvor netværkseffekterne er mindre, hvor “vinduerne” ikke lukker så hurtigt og hvor væksten således kan foregå organisk i et roligere tempo. Hermed undgår tyske software virksomheder bevidst den type forretning, der kræver massive investeringer (Facebook, Twitter, Tableau Software, etc.). Som konsekvens heraf skaber Tyskland ikke så mange store blockbusters indenfor softwareindustrien.

Problematikken set med lidt andre briller

Det er naturligvis trist for det tyske nationalego, at det ikke lykkes at skabe flere verdensbrands i lighed med SAP, Mercedes Benz, Audi, Siemens, Miele osv. Jeg er dog ikke så sikker på, at det er det store problem for virksomhederne i den tyske softwareindustri.

For det første er kapital nok det allermindste problem for de allerfleste softwarevirksomheder For det andet er langt de færreste softwarevirksomheder (og virksomheder i øvrigt) kvalificerede til fremmedkapital. For det tredje ønsker langt de færreste reelt fremmedkapital ind i deres projekter og virksomheder.

Start af softwarevirksomhed er i sin natur ikke kapitalintensivt. Der skal ikke etableres laboratorier, der kræves ikke kostbar produktion af nul-serier, der kræves sjældent særlige myndighedsgodkendelser og software slår sjældent – i sig selv – folk ihjel. Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon. Langt hovedparten af iværksættere kaster sig ikke ud i selvstændighed med håbet endsige ambitionen om at blive den næste Mark Zuckerberg. De ønsker at udnytte en ide eller forretningsmulighed som grundlag for en levevej som selvstændig. Hvis det en dag skulle kunne blive til noget stort, så tager de fleste (men langt fra alle) også det med.

Mine påstande:
* Langt de fleste software virksomheder kan startes uden ekstern finansiering.
* Langt de fleste software virksomheder startes uden ambitioner om at skabe et verdensbrand.

Drift af softwarevirksomhed er heller ikke i sig selv særligt kapitalintensivt. Der kræves ikke fabrikker, varelagre, lastbiler, servicebiler etc. Hvis man først har fået kørt toget igang og tjener gode penge er tilførsel af fremmedkapital et helt andet game.

Min påstand:
* Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden fremmedkapital.

Det er kun ekstremt skalerbare forretningsmodeller, der er attraktive for risikovillig fremmedkapital (seed-, angel- og venturekapital). Langt de fleste softwarevirksomheder har ikke produkt/markedspotentiale, der er egnet til fremmedfinanciering. Af de virksomheder, der har produkt/markedspotentialet, har kun de færreste ledelsespotentialet. Når investorer skal træffe valg om tidlige investeringer, ligger den største del af den endelige beslutning på kvaliteten af ledelsen.

Min påstand:
* Kun et ekstremt lille antal softwarevirksomheder kan overhovedet skaleres med tilførsel af fremmedkapital.

Hvis iværksætteri primært drives af ønsket om selvstændighed, ville det være barokt at skulle ønske sig eksterne investorer ind i sit køkken. Fremmedkapital kan være et sandt helvede. Spørg nogen af dem, der har prøvet det. Organisk vækst baseret på egen kapital giver maksimal indflydelse på egen forretning. Måske er det ikke så tosset en model. Det er ihvertfald den, de fleste frivilligt vælger.

Min påstand:
*Langt de færreste software virksomheder ønsker fremmedkapital.

Jeg påstår ikke at seed, angel, venture osv. -kapital ikke har deres berettigelse. Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng. I softwareindustrien tror jeg, det er svært at påvise en sådan sammenhæng.

En note til det videnskabelige

Når en respondent i den tyske undersøgelse svarer, at mangel på kapital er en hindring for vækst, betyder det jo ikke, at tilførsel af kapital så automatisk vil generere øget vækst. Det er jo en helt subjektiv vurdering, der kan være (og ofter er) uden hold i realiterne. Jeg støder i mit professionelle virke ofte på virksomheder, der ytrer ønske om (eller klager over ikke at kunne få) tilførsel af risikovillig kapital, hvor min vurdering er, at det aldrig vil komme til at ske. Forudsætningerne er simpelthen ikke til stede.

En mere korrekt videnskabelig tilgang vill have været en analyse af to grupper af softwarevirksomheder. Den ene baseret på organisk vækst og den anden baseret på tilførsel af fremmedkapital. Hvilken gruppe genererede mest vækst?

Et tysk forskningsprojekt har konkluderet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem international succes i softwareindustrien og adgangen til ekstern kapital.

Forskningsprojektet ”German Software Champions,” der er sponseret af det tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning), skulle forklare, hvorfor Tyskland har en lille og angiveligt faldende andel af det globale softwaremarked.

Læs min tidligere artikel for en introduktion til projektet.

Metoden, der blev anvendt i forskningsprojektet, var meget simpel (og måske ikke så videnskabelig elegant). Man stillede følgende spørgsmål til en række softwarevirksomheder:

“Er kapitalmangel en hindring for jeres vækst?” og fik disse svar:

De tyske forskere konkluderer, at når mindre end halvdelen af de adspurgte ikke angiver mangel på kapital som en hindring for vækst, så kan der ikke påstås at være en signifikant sammenhæng.

Da resultatet angiveligt overrasker de tyske forskerne, stiller de efterfølgende spørgsmålet: “Hvorfor er der ikke denne sammenhæng?”

Baseret på deres kvalitative interviews i og udenfor Tyskland træffer de følgende konklusioner:

Tyske software virksomheder vælger angiveligt at betjene markedsnicher, hvor netværkseffekterne er mindre, hvor “vinduerne” ikke lukker så hurtigt og hvor væksten således kan foregå organisk i et roligere tempo. Hermed undgår tyske software virksomheder bevidst den type forretning, der kræver massive investeringer (Facebook, Twitter, Tableau Software, etc.). Som konsekvens heraf skaber Tyskland ikke så mange store blockbusters indenfor softwareindustrien.

Problematikken set med lidt andre briller

Det er naturligvis trist for det tyske nationalego, at det ikke lykkes at skabe flere verdensbrands i lighed med SAP, Mercedes Benz, Audi, Siemens, Miele osv. Jeg er dog ikke så sikker på, at det er det store problem for virksomhederne i den tyske softwareindustri.

For det første er kapital nok det allermindste problem for de allerfleste softwarevirksomheder For det andet er langt de færreste softwarevirksomheder (og virksomheder i øvrigt) kvalificerede til fremmedkapital. For det tredje ønsker langt de færreste reelt fremmedkapital ind i deres projekter og virksomheder.

Start af softwarevirksomhed er i sin natur ikke kapitalintensivt. Der skal ikke etableres laboratorier, der kræves ikke kostbar produktion af nul-serier, der kræves sjældent særlige myndighedsgodkendelser og software slår sjældent – i sig selv – folk ihjel. Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon. Langt hovedparten af iværksættere kaster sig ikke ud i selvstændighed med håbet endsige ambitionen om at blive den næste Mark Zuckerberg. De ønsker at udnytte en ide eller forretningsmulighed som grundlag for en levevej som selvstændig. Hvis det en dag skulle kunne blive til noget stort, så tager de fleste (men langt fra alle) også det med.

Mine påstande:
* Langt de fleste software virksomheder kan startes uden ekstern finansiering.
* Langt de fleste software virksomheder startes uden ambitioner om at skabe et verdensbrand.

Drift af softwarevirksomhed er heller ikke i sig selv særligt kapitalintensivt. Der kræves ikke fabrikker, varelagre, lastbiler, servicebiler etc. Hvis man først har fået kørt toget igang og tjener gode penge er tilførsel af fremmedkapital et helt andet game.

Min påstand:
* Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden fremmedkapital.

Det er kun ekstremt skalerbare forretningsmodeller, der er attraktive for risikovillig fremmedkapital (seed-, angel- og venturekapital). Langt de fleste softwarevirksomheder har ikke produkt/markedspotentiale, der er egnet til fremmedfinanciering. Af de virksomheder, der har produkt/markedspotentialet, har kun de færreste ledelsespotentialet. Når investorer skal træffe valg om tidlige investeringer, ligger den største del af den endelige beslutning på kvaliteten af ledelsen.

Min påstand:
* Kun et ekstremt lille antal softwarevirksomheder kan overhovedet skaleres med tilførsel af fremmedkapital.

Hvis iværksætteri primært drives af ønsket om selvstændighed, ville det være barokt at skulle ønske sig eksterne investorer ind i sit køkken. Fremmedkapital kan være et sandt helvede. Spørg nogen af dem, der har prøvet det. Organisk vækst baseret på egen kapital giver maksimal indflydelse på egen forretning. Måske er det ikke så tosset en model. Det er ihvertfald den, de fleste frivilligt vælger.

Min påstand:
*Langt de færreste software virksomheder ønsker fremmedkapital.

Jeg påstår ikke at seed, angel, venture osv. -kapital ikke har deres berettigelse. Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng. I softwareindustrien tror jeg, det er svært at påvise en sådan sammenhæng.

En note til det videnskabelige

Når en respondent i den tyske undersøgelse svarer, at mangel på kapital er en hindring for vækst, betyder det jo ikke, at tilførsel af kapital så automatisk vil generere øget vækst. Det er jo en helt subjektiv vurdering, der kan være (og ofter er) uden hold i realiterne. Jeg støder i mit professionelle virke ofte på virksomheder, der ytrer ønske om (eller klager over ikke at kunne få) tilførsel af risikovillig kapital, hvor min vurdering er, at det aldrig vil komme til at ske. Forudsætningerne er simpelthen ikke til stede.

En mere korrekt videnskabelig tilgang vill have været en analyse af to grupper af softwarevirksomheder. Den ene baseret på organisk vækst og den anden baseret på tilførsel af fremmedkapital. Hvilken gruppe genererede mest vækst?

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.

Arbejder du i it- eller telebranchen i Danmark, kan du glæde dig over, at faren for at komme til skade i arbejdstiden er ganske lav. Faktisk ligger branchen helt i bund i Arbejdstilsynets statistik over forskellige brancher, sammen med frisørfaget. Det skriver it-avisen Computerworld.dk.

Antallet af arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet, ligger i it-branchen på 24 pr. 10.000 ansatte, mens landsgennemsnittet for alle brancher er 156 og slagterier topper med 532.

Siden 2010 er antallet af skader i it- og telebranchen også faldet mærkbart, fra 211 om året i 2010, til 155 om året i 2012, som er det seneste år, tallene er opgjort.

Den mest typiske skade blandt it-folket er en forstuvning, som der var anmeldt 63 af i 2012. Samme år fik 22 it- og telefolk knoglebrud på arbejdet, mens tre kom galt af sted med en ætsning.

Dødsfald er heldigvis ganske sjældne i branchen og optrådte senest i Arbejdstilsynets statistikker i 2009, men da telebranchen er regnet med, kan det også involvere arbejde i master og lignende, langt fra det fysisk ret ufarlige kontorarbejde, de fleste it-folk bruger arbejdsdagen på.

Arbejder du i it- eller telebranchen i Danmark, kan du glæde dig over, at faren for at komme til skade i arbejdstiden er ganske lav. Faktisk ligger branchen helt i bund i Arbejdstilsynets statistik over forskellige brancher, sammen med frisørfaget. Det skriver it-avisen Computerworld.dk.

Antallet af arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet, ligger i it-branchen på 24 pr. 10.000 ansatte, mens landsgennemsnittet for alle brancher er 156 og slagterier topper med 532.

Siden 2010 er antallet af skader i it- og telebranchen også faldet mærkbart, fra 211 om året i 2010, til 155 om året i 2012, som er det seneste år, tallene er opgjort.

Den mest typiske skade blandt it-folket er en forstuvning, som der var anmeldt 63 af i 2012. Samme år fik 22 it- og telefolk knoglebrud på arbejdet, mens tre kom galt af sted med en ætsning.

Dødsfald er heldigvis ganske sjældne i branchen og optrådte senest i Arbejdstilsynets statistikker i 2009, men da telebranchen er regnet med, kan det også involvere arbejde i master og lignende, langt fra det fysisk ret ufarlige kontorarbejde, de fleste it-folk bruger arbejdsdagen på.

Det vælter ind med digitale signaturer på en underskriftindsamling, der kræver Gottfrid Svartholm Warg løsladt. Det skriver Torrentfreak.

Underskriftindsamlingen, der har statsminister Helle Thorning-Schmidt som modtager, opfordrer til, at man løslader Gottfrid Swartholm Warg eller i det mindste giver ham adgang til læsemateriale.

Warg er mistænkt for – sammen med en tyveårig dansk mand – at have hacket CSCs mainframe og dermed skaffet sig uretmæssig adgang til blandt andet 10.000 passwords fra politiet. Han blev udleveret til Danmark 27. november 2013 og har siddet varetægtsfængslet siden.

I går fik både Gottfrid Svartholm Warg og den mistænkte dansker forlænget deres varetægtsfængsling indtil minimum 5. februar. Danskeren sidder nu varetægtsfængslet på syvende måned.

Det vælter ind med digitale signaturer på en underskriftindsamling, der kræver Gottfrid Svartholm Warg løsladt. Det skriver Torrentfreak.

Underskriftindsamlingen, der har statsminister Helle Thorning-Schmidt som modtager, opfordrer til, at man løslader Gottfrid Swartholm Warg eller i det mindste giver ham adgang til læsemateriale.

Warg er mistænkt for – sammen med en tyveårig dansk mand – at have hacket CSCs mainframe og dermed skaffet sig uretmæssig adgang til blandt andet 10.000 passwords fra politiet. Han blev udleveret til Danmark 27. november 2013 og har siddet varetægtsfængslet siden.

I går fik både Gottfrid Svartholm Warg og den mistænkte dansker forlænget deres varetægtsfængsling indtil minimum 5. februar. Danskeren sidder nu varetægtsfængslet på syvende måned.