Grænserne mellem en tablet med mobil-styresystem og en ’fuldblods’-computer er efterhånden visket godt ud. Og en ny monster-tablet fra Panasonic omdefinerer helt, hvad man kan kalde en ’tablet’.

Det 2,4 kilogram tunge apparat rummer nemlig en kraftig Windows-computer og en skærm, der vil få de fleste til at savle: 3.840×2.560 pixels fordelt på 20-tommer giver en pixeltæthed på 230 pixels pr. tomme. Det er verdens første 4K-tablet, praler Panasonic.

Navnet Panasonic Toughpad 4K fortæller også om, at tabletten er forstærket, så den kan tåle et fald på en meter uden at kny. Den er tiltænkt et professionelt marked af for eksempel arkitekter eller ingeniører, som nok primært vil bruge den ved skrivebordet, men som kan tage den med rundt om nødvendigt. Der er to timers batteritid til det formål.

Tilslutningsmulighederne på topmodellen med efternavnet Performance byder på noget så usædvanligt for en tablet som en ethernet-port i fuld størrelse. Hukommelsen er på mellem 8 og 16 gigabyte RAM, mens en SSD på 256 gigabyte sørger for lagerplads. Processoren kan være en Intel Core i5 eller i7.

Prisen begynder ifølge GSMarena.com ved 2.700 britiske pund, altså godt 24.000 kroner, hvortil man nok skal lægge moms. Panasonic Toughpad 4K skulle ramme markedet til februar, hvor der også er diverse ekstraudstyr klar, som en dockingstation, en særlig taske til brug i felten eller et ekstra batteri, som kan give seks timers arbejdsro.

Grænserne mellem en tablet med mobil-styresystem og en ’fuldblods’-computer er efterhånden visket godt ud. Og en ny monster-tablet fra Panasonic omdefinerer helt, hvad man kan kalde en ’tablet’.

Det 2,4 kilogram tunge apparat rummer nemlig en kraftig Windows-computer og en skærm, der vil få de fleste til at savle: 3.840×2.560 pixels fordelt på 20-tommer giver en pixeltæthed på 230 pixels pr. tomme. Det er verdens første 4K-tablet, praler Panasonic.

Navnet Panasonic Toughpad 4K fortæller også om, at tabletten er forstærket, så den kan tåle et fald på en meter uden at kny. Den er tiltænkt et professionelt marked af for eksempel arkitekter eller ingeniører, som nok primært vil bruge den ved skrivebordet, men som kan tage den med rundt om nødvendigt. Der er to timers batteritid til det formål.

Tilslutningsmulighederne på topmodellen med efternavnet Performance byder på noget så usædvanligt for en tablet som en ethernet-port i fuld størrelse. Hukommelsen er på mellem 8 og 16 gigabyte RAM, mens en SSD på 256 gigabyte sørger for lagerplads. Processoren kan være en Intel Core i5 eller i7.

Prisen begynder ifølge GSMarena.com ved 2.700 britiske pund, altså godt 24.000 kroner, hvortil man nok skal lægge moms. Panasonic Toughpad 4K skulle ramme markedet til februar, hvor der også er diverse ekstraudstyr klar, som en dockingstation, en særlig taske til brug i felten eller et ekstra batteri, som kan give seks timers arbejdsro.

Den amerikanske softwarevirksomhed Red Hat, der blandt andet står bag den komercielle Linux-distribution RHEL, har sluttet fred med konkurrenten CentOS. Det skriver Wired.

Med konkurrent skal forstås, at CentOS er en gratis Linux-distribution, der forsøger at tilbyde et produkt, der matcher det, som Red Hat tager licens-betaling for. Der er massive ligheder imellem de to, og de er baseret på samme kildekode. Men der er blandt andet bedre support og hurtigere opdateringer til Red Hats kommercielle produkt.

Red Hat offentliggør altid sin kildekode, men virksomheden tjener penge på de licenser, der blandt andet garanterer løbende opdateringer, patches og support.

CentOS kunne fra start ses som et forsøg på at komme uden om betale licens til Red Hat, og virksomheden reagerede da også prompte på den efterabende konkurrent.

Kort tid efter at CentOS blev lanceret truede Red Hat med at lægge sag an, og siden har der været kold luft. Men nu er konflikten lagt på køl, og Red Hat vil bidrage til at udvikle et nyt CentOS. Og det betyder altså, at flere af CentOS’ udviklere kommer på lønningslisten hos Red Hat.

Red hat skriver i en meddelelse, at de vi bidrage med ressourcer og ekspertise til udviklingen af CentOS.

Den amerikanske softwarevirksomhed Red Hat, der blandt andet står bag den komercielle Linux-distribution RHEL, har sluttet fred med konkurrenten CentOS. Det skriver Wired.

Med konkurrent skal forstås, at CentOS er en gratis Linux-distribution, der forsøger at tilbyde et produkt, der matcher det, som Red Hat tager licens-betaling for. Der er massive ligheder imellem de to, og de er baseret på samme kildekode. Men der er blandt andet bedre support og hurtigere opdateringer til Red Hats kommercielle produkt.

Red Hat offentliggør altid sin kildekode, men virksomheden tjener penge på de licenser, der blandt andet garanterer løbende opdateringer, patches og support.

CentOS kunne fra start ses som et forsøg på at komme uden om betale licens til Red Hat, og virksomheden reagerede da også prompte på den efterabende konkurrent.

Kort tid efter at CentOS blev lanceret truede Red Hat med at lægge sag an, og siden har der været kold luft. Men nu er konflikten lagt på køl, og Red Hat vil bidrage til at udvikle et nyt CentOS. Og det betyder altså, at flere af CentOS’ udviklere kommer på lønningslisten hos Red Hat.

Red hat skriver i en meddelelse, at de vi bidrage med ressourcer og ekspertise til udviklingen af CentOS.

Den unge mand i starten af tyverne, der mistænkt for at have deltaget i hackerangrebet på CSC, og dermed skaffet sig adgang tusindevis af passwords fra politiet, har siddet varetægtsfængslet i mere end 200 dage. Og der foreligger stadigvæk ikke et anklageskrift. Det oplyser mistænktes forsvarer, Michael Juul Eriksen, i en mail til Version2.

Alle retsmøder foregår bag lukkede døre, så forsvareren må ikke oplyse, hvad der ligger til grund for, at den mistænkte stadigvæk skal sidde varetægtsfængslet eller i øvrigt give andre oplysninger om sagen.

I går fik den mistænkte dansker sin varetægtsfængsling yderligere forlænget – foreløbig til 5. februar.

Personfarlig hacking

Bjørn Elmquist, der er jurist og formand for retspolitisk forening, ser et klart problem i varetægtsfængslingen af den unge mand.

»Dette her strider overordnet set imod den europæiske menneskerettighedskonventions artikel fem. Der står, at ingen må frihedsberøves, før der er taget endelig stilling til skyld. Og det er der jo ikke dette tilfælde«, siger Bjørn Elmquist til Version2, og tilføjer at længere varetægtsfængsling er usædvanligt i sager, der ikke vedrører vold eller narkokriminalitet.

Da hacker-sager er et relativt nyt fænomen i Danmark, kan det være svært at vide, hvad man skal sammenligne det med, men Bjørn Elmquist mener dog, at det er langt fra den slags sager, som normalt udløser længerevarende indespærring uden anklageskrift.

»Altså det er jo ikke personfarlig kriminalitet dette her. Man kan vel bedst sidestille det med økonomisk kriminalitet – og der er denne her slags varetægtsfængsling altså ikke udbredt«, siger Bjørn Elmquist.

Det synspunkt bakkes op af Linda Kjær Minke, der retssociolog og lektor ved Syddansk Universitet.

»Længere varetægtsfængslinger som denne her er normalt noget, man bruger i narkosager, der involverer bander eller rockermiljøet«, siger Linda Kær Minke til Version2.

Vil vanskeliggøre efterforskningen

Dorit Borgaard, der er chef for advokatur for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, vil hverken udtale sig eller oplyse, hvornår der foreligger et anklageskrift.

Men hun skriver i en mail til Version2, at den mistænkte sidder varetægtsfængslet, fordi man har en formodning om, at han »vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller påvirke andre, hvis han løslades«.

Den unge mand i starten af tyverne, der mistænkt for at have deltaget i hackerangrebet på CSC, og dermed skaffet sig adgang tusindevis af passwords fra politiet, har siddet varetægtsfængslet i mere end 200 dage. Og der foreligger stadigvæk ikke et anklageskrift. Det oplyser mistænktes forsvarer, Michael Juul Eriksen, i en mail til Version2.

Alle retsmøder foregår bag lukkede døre, så forsvareren må ikke oplyse, hvad der ligger til grund for, at den mistænkte stadigvæk skal sidde varetægtsfængslet eller i øvrigt give andre oplysninger om sagen.

I går fik den mistænkte dansker sin varetægtsfængsling yderligere forlænget – foreløbig til 5. februar.

Personfarlig hacking

Bjørn Elmquist, der er jurist og formand for retspolitisk forening, ser et klart problem i varetægtsfængslingen af den unge mand.

»Dette her strider overordnet set imod den europæiske menneskerettighedskonventions artikel fem. Der står, at ingen må frihedsberøves, før der er taget endelig stilling til skyld. Og det er der jo ikke dette tilfælde«, siger Bjørn Elmquist til Version2, og tilføjer at længere varetægtsfængsling er usædvanligt i sager, der ikke vedrører vold eller narkokriminalitet.

Da hacker-sager er et relativt nyt fænomen i Danmark, kan det være svært at vide, hvad man skal sammenligne det med, men Bjørn Elmquist mener dog, at det er langt fra den slags sager, som normalt udløser længerevarende indespærring uden anklageskrift.

»Altså det er jo ikke personfarlig kriminalitet dette her. Man kan vel bedst sidestille det med økonomisk kriminalitet – og der er denne her slags varetægtsfængsling altså ikke udbredt«, siger Bjørn Elmquist.

Det synspunkt bakkes op af Linda Kjær Minke, der retssociolog og lektor ved Syddansk Universitet.

»Længere varetægtsfængslinger som denne her er normalt noget, man bruger i narkosager, der involverer bander eller rockermiljøet«, siger Linda Kær Minke til Version2.

Vil vanskeliggøre efterforskningen

Dorit Borgaard, der er chef for advokatur for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, vil hverken udtale sig eller oplyse, hvornår der foreligger et anklageskrift.

Men hun skriver i en mail til Version2, at den mistænkte sidder varetægtsfængslet, fordi man har en formodning om, at han »vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller påvirke andre, hvis han løslades«.