Den kinesiske hardwareproducent Lenovo vil bryde med sit velkendte image som ene og alene pc-producent. Senere i denne måned begynder Lenovo i Danmark nemlig at sælge og markedsføre en stribe forskellige server- og storagesystemer på det danske marked, som dermed bliver det første land i Skandinavien, hvor Lenovos servere bliver tilgængelige for kunderne.

Lenovos danske landechef Jørn Rønning fortæller, at man især satser på at nå ud til især små og mellemstore virksomheder.

“Vi har annonceret til markedet, at salg af servere og storage-løsninger starter i januar. Vores primære fokus i første omgang er små og mellemstore virksomheder,” siger Jørn Rønning.

Den nye produktlinie, der går under navnet ThinkServer, tæller såvel Windows- og Intel-baserede rackservere, tower servere, NAS og storage-enheder, fortæller Jørn Rønning.

Ligesom på pc-markedet lægger Lenovo op til at sælge server og storage 100 procent gennem det forhandlernet, som har gjort Lenovo til Danmarks største pc-producent.

Den nye satsning har været længe undervejs. Tilbage i 2012 indgik Lenovo et partnerskab med storageproducenten EMC. Derudover får kunderne også adgang til software og tjenesteydelser fra blandt andet VMware og Oracle.

Det er ikke første gang, at Lenovo forsøger at kile sig ind på servermarkedet. I 2009 løb en tilsvarende satsning hurtigt ud i sandet.

Belært af erfaringerne ønsker Jørn Rønning ikke at sætte tal på, hvor meget og hvor hurtigt Lenovo i denne omgang forventer at få fodfæste på servermarkedet. Men han lægger ikke skjul på, at man går efter at blive en betydende spiller i konkurrencen på SMB-markedet, hvor HP i dag er den førende leverandør af servere.

“Nu skal vi først lige i gang, så jeg vil helst ikke komme med et tal for, hvor stor en del af markedet, vi vil have. Men vi ønsker at være en markant spiller, når det gælder servere og storage til mindre virksomheder,” siger han.

Læs også:

Test: Synology 1813+ er en toplækker NAS

Dette server-marked er på vej frem

Virksomheder har i stigende grad fokus på håndtering af deres forretningskritiske dokumentation. Det kommer til udtryk på forskellige måder fx gennem etablerings- og kvalitetsstyringssystemer, fokus på contract management, ansættelse af document controllers og implementering af særlige it-systemer.

Det stigende fokus tager udgangspunkt i en øget bevidsthed omkring de krav man ønsker at efterleve for at sikre eller optimere sin egen konkurrencesituation – det være sig givne lovgivningskrav eller øvrige, mere eller mindre selvvalgte, standarder indenfor den specifikke branche som virksomheden fungerer i.

Governance, risk management og compliance bruges i flæng på tværs af virksomheder, rådgivere og it-leverandører, men tolkes ofte lidt forskelligt – har SharePoint fx en relevant og bæredygtig rolle i forhold til disse områder?

Lad os starte med en kort opsummering af begreberne:

Governance
Omfatter det samlede ledelsessystem, hvormed det sikres, at organisationen i et miks mellem procesbeskrivelser, instrukser, it-systemer og ledelsesmæssigt engagement sikrer tilstrækkelig, pålidelig og rettidig dokumentation for virksomhedens aktiviteter.

Risk Management
De processer hvormed ledelsen identificerer, analyserer og om nødvendigt reagerer på risici som kan påvirke virksomhedens formål og målsætninger.

Compliance
Overensstemmelsen med valgte eller givne krav. Helt lavpraktisk er governance, for mig, de processer som ledelses- og systemmæssigt sikrer overholdelse (compliance) af pålagte eller selvvalgte standarder. Omfanget af ønsket compliance, og dermed tilknyttet governance, kan med fordel tage udgangspunkt i en risikovurdering, som kortlægger de mest kritiske forhold for virksomhedsførelsen.

Advokat og partner hos Plesner, Jacob Christensen havde i samarbejde med kollega advokat og partner Jacob Ørskov Rasmussen fx en kronik i Børsen d. 3. januar omkring kontrakt styring. De skriver blandt andet: 

“…essensen af en kontrakt således, at nok er kontrakter umiddelbart til for at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, som to parter er blevet enige om, kan håndhæves. I princippet er kontrakter dog snarere et middel til at tvinge nogen til at gøre noget, som de ikke har lyst til, så modparten kan modtage erstatning, hvis de ikke gør det…“

Kontraktstyring er et godt eksempel på forretningskritisk dokumentation, som bør håndteres under begreberne governance, risk management og compliance.

Med reference til ovenstående uddrag springer risikovurderingen umiddelbart frem som et vigtigt omdrejningspunkt, men man tvinges også til at forholde sig overvejelser omkring kriterier for indgåelse af kontrakt, bestemmelser indlejret i kontrakter, (it)systemer til håndtering af kontraktens livscyklus (proces). Altså igen en række forhold i spændet mellem governance, risk management og compliance.

SharePoint – elsket og hadet
SharePoint er ofte blevet udråbt til den hurtigst sælgende platform fra Microsoft og udbredes fortsat mere og mere – også på det danske marked. Og det er uomtvisteligt at SharePoint som en platform bruges massivt i alle typer af brancher og virksomhedsstørrelse.

Når det kommer til governance, risk Management og compliance oplever vi dog stadig, at SharePoint i noget omfang underkendes eller ikke helt accepteres, som en bæredygtig løsning. I denne sammenhæng er SharePoint måske ikke hadet, men mødes i hvert fald med en vis del skepsis.

Jeg mener, at man i denne sammenhæng skal huske, at it-systemer ikke i sig selv kan sikre compliance til valgte standarder. It-systemet vil ikke bare kunne overføres fra en virksomhed til en anden idet implementering skal ske i kontekst af den specifikke virksomheds virke og valg omkring compliance.

Ærlig talt, er det også et forholdsvist komplekst område at beskæftige sig med. Den forretningsmæssige sammenhæng omkring vurdering og beslutning om ønsket compliance og de dermed følgende krav til aktiviteter gennem governance er i sig selv forholdsvist udfordrende, og it-systemer er bestemt heller ikke altid så lette at gå til.

Når man så ønsker at bruge it-systemer til at understøtte og sikre sin compliance, stiger kompleksiteten endnu en grad idet eksperter fra den ene og anden side skal kunne forenes og i samspil skabe en forankring som sikrer den nødvendige governance.

Det er en udfordring – kommunikations- og kompetencemæssigt. Men grundliggende mener jeg, at SharePoint funktionsmæssigt tilbyder de nødvendige funktioner til at kunne fungere som den faciliterende platform.

Microsoft har høj fokus på governance, risk management og compliance i forhold til udvikling af SharePoint platformen og har gennem de seneste versioner tilført en række relevante funktioner:

Records Management har været en central funktion gennem de seneste versioner og giver mulighed for god og sikker opbevaring af vigtige informationer såsom kontrakter (records).

Information Policies kan bruges til fx styring af livscyklus og sikring af audit-trail.

Content types (indholdstyper som fx kontrakter, markedsføringstilladelser, IPR, teknisk specifikation) har længe kunnet anvendes til at nuancere informationskrav og datafangst.

I den seneste version, SharePoint 2013, har Microsoft tilført en meget væsentlig funktionalitet omkring eDiscovery.

Alt sammen gode funktioner, som kun har sin relevans hvis it-partnerne evner at kommunikere dem i den rigtige kontekst og dermed hjælper til at nedbryde kommunikationsbarrierer som ellers typisk vil opstå i spændet mellem operations og IT.

Til sommer lover TDC-bredbåndsselskabet Yousee internet med hastigheder op til 300 Mbit/s, hvilket er tre gange hurtigere end selskabets nuværende hurtigste forbindelse på 100 Mbit/s.

Det kom frem på elektronikmessen CES, der bliver afholdt i den amerikanske by Las Vegas i disse dage, skriver Politiken.

Til Computerworld fortæller pressechef i Yousee Ib Konrad Jensen, at Yousee i skrivende stund er i gang med at kigge på selskabets højeste hastigheder, og han bekræfter, at 300 Mbit/s er i spil.

“Vi har dog ikke lagt os fast på noget endnu, og vi taler eksempelvis også om 250 Mbit/s som vores kommende tophastighed,” siger Ib Konrad Jensen.

1,2 millioner mulige kunder
Han forklarer, at de nye tophastigheder bliver lanceret i løbet af sommeren til en pris, der er endnu ikke er fastlagt.

Tophastighederne skal leveres over coax-kablet.

Det åbner således for, at alle Yousees 1,2 millioner kabel-tv-kunder fra Esbjerg til Rønne kan købe sig til TDC-selskabets kommende tophastigheder.

I dag er det de færreste Yousee-kunder, som kører med 100 Mbit/s, og Ib Konrad Jensen lægger ikke skjul på, at der også er en prale-værdi i at øge de højeste hastigheder med faktor tre.

“Vi har jo blandt andet de høje hastigheder, fordi vi viser, at vi kan levere meget hurtigt internet.”

Kigger på ny teknologi
Overordnet ser Yousee en stor fremtid i levering af internet over coax-kablet.

Lige nu kigger selskabet på ny forstærkerteknologi.

Når det bliver indført, vil kunderne med Ib Konrad Jensens ord opleve ‘rent hul igennem, så coax føles som fiber’.

Yousee skal dog først blandt andet teste chipsets til de kommende fart-monstre, før han tør love noget mere konkret om hastigheder.

Selvom både 250 og 300 Mbit/s lyder kvikt, må Yousees kommende superhastigheder dog siges at blegne i forhold til landets allerhurtigste internet, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Bombe i bredbåndsrapport: TDC skal splittes op

900 Mb/s: Denne by får Danmarks hurtigste internet

Inden længe kan stillingen som direktør for data-beskyttelse i EU stå åben.

Den nuværende data-beskyttelses-direktør, Peter Hustinx, fratræder nemlig stillingen i næste uge, når hans fem-årige kontrakt udløber.

Og EU har endnu ikke været i stand til at finde en kvalificeret afløser.

Det har fået Peter Hustinx til at skrive et brev til EU-kommissionen, hvor han slår alarm.

“Usikkerheden og de mulige voldsomme forsinkelser og deres forskellige konsekvenser vil gå ud over den effektivitet og autoritet, som EDPS’en (European Data Protection Supervisor) har, i de kommende måneder,” skriver han.

Han peger desuden på, at EU-systemet for tiden er ved at bearbejde en ny lov om data-privacy.

Det betyder, at det er en ‘kritisk tid’ for EU, når det gælder de ‘fundamentale privacy- og databeskyttelse-rettigheder,” skriver han.

Derfor er det afgørende med en stærk EDPS, mener den afgående direktør.

Ikke dygtige nok
Databeskyttelses-direktøren udpeges af EU-parlamentet på baggrund af en bruttoliste, der blandt andet udarbejdes, efter at EU formelt har anmodet mulige kandidater om at melde sig.

Denne anmodning blev offentliggjort sidste år.

Men ingen af de kandidater, der har meldt sig, har haft de nødvendige kvalifikationer, lyder det fra EU-kommissionen.

Tidligere har det været kutyme, at EU i denne slags tilfælde har opslået stillingen igen.

Men i dette tilfælde har EU endnu ikke besluttet sig for den videre færd.

Det skyldes, at man stadig håber, at den nuværende direktør, Peter Hustinx, vil fortsætte i stillingen, indtil EU har fundet en kvalificeret afløser.

Specifikt leder EU efter kandidater med dokumenteret erfaring inden for data-beskyttelse inden for eksempelvis rådgivning, private selskaber eller offentlige selskaber.

Et grundigt kig på virksomhedens applikationer og systemer kan føre til både besparelser og mindske risikoen for at få ekstraregninger ved licens-audits.

Det er budskabet fra Gartner-rådgiver Victoria Barber i et blogindlæg.

Hun lister en række punkter, man med fordel kan gå frem efter, hvis man ønsker at have bedre styr på ‘software asset management.’

Punkt et går på, at man skal få gjort rent i sine directory services data.

“Hvis du virkelig behøver at have en fortegnelse over hver eneste device eller bruger, der nogensinde har tilgået dit netværk, så skal du i det mindste have et organisatorisk sted til pensionerede enheder og bruger, der ikke er der længere,” skriver Victoria Barber blandt andet.

Gartner-rådgiveren mener også, at man skal kontrollere, at den software, brugerne har, kommer fra en kilde, man stoler på, og benyttes af autoriserede personer til autoriserede forretningsformål.

“Hvis der er konti, der ikke bliver brugt, så spørg hvorfor – hvis folk ikke bruger software og systemer, så giv licensen til andre brugere, hvis licensen tillader det.”

Licenser skal altså bruges
Og så er der selvfølgelig også en anbefaling om, at man får styr på licenserne.

“Hvis du ikke kan adskille udviklings-, test- og produktionsmiljøer, så etabler styring af ændringer og nye frigivelser for at sikre, at licenser bliver omfordelt på en passende måde, og at man kan bevise, at man er compliant,” lyder det blandt andet i bloginlægget.

Hun mener også, at man skal skal have fokus på generelt at holde orden i it-miljøet, efterhånden som gamle medarbejdere forlader virksomheden, og nye kommer til.

“Hvis der er konti, der ikke bliver brugt, så spørg hvorfor – hvis folk ikke bruger software og systemer, så giv licensen til andre brugere, hvis licensen tillader det.”

Fortsættes …

Der findes én sikker genvej til et nyt job. Og den hedder programmering.

Sådan lyder det fra Zach Sims der er administrerende direktør og medstifter af den internetbaserede kodeskole Codecademy.

På Codecademys hjemmeside kan alle tage gratis online-lektioner i programmering, og kurserne spænder fra de helt simple begynderkurser til de mere avancerede kurser.

Og i et interview med Wall Street Journal siger den blot 23-årige Zach Sims, at han mener, at programmeringsevner i dag giver en billet til et hurtigt kørende karrieretog og kan give dig en værdi, der svarer til den, som en universitetsuddannelse traditionelt set har haft.

“Programmering lærer dig at tænke”
Mange vil måske indvende, at programmeringsevner kun er relevante for et fåtal af alle jobsøgende.

Det synspunkt anfægter Sims dog. Han mener, at de fleste af os vil nyde godt af at lære at kode, fordi det ikke blot giver os en konkret færdighed, men samtidig også “lærer os at tænke”:

“Det er akkurat, som når vi lærer matematik og engelsk. Sproget udstikker blot nogle rammer for, hvordan vi kan agere,” siger han.

Zach Sims forklarer til Wall Street Journal, at det er komplekst at lære, hvordan man eksempelvis programmerer en smartphone, men at det er muligt at råde bod på det ved hjælp af Codecademys metode.

Codecademy tager ikke blot traditionelt undervisningsmateriale og genbruger det online.

Det meste af Codecademys materiale er brugerskabt, og formidles via Codecademys egen metode, hvor indlæringen automatiseres og brydes ned i små, kort trin, som brugeren har mulighed for at gentage.

“Vi lærer folk en masse relevante færdigheder, og vi gør det på en måde, der adskiller sig fra, hvordan traditionel uddannelse fungerer i dag. Det er ikke for højtravende at forestille sig, at vi i fremtiden vil spare en masse mennesker for op mod 200.000 dollar i studiegæld og samtidig skåner dem fra job, som de ikke bryder sig om,” siger Zach Sims.

Har 24 millioner brugere
Ved indgangen til december havde Codecademy, der blot har eksisteret i to år, 24 millioner unikke brugere, men indtil videre har Zach Sims ikke en klar plan for, hvordan siden skal tjene penge på at udbyde gratis kurser.

En oplagt mulighed er dog at bygge bro mellem Codecademy-brugere og arbejdsgivere, der er på jagt efter programmører.

“Vi har altid været interesseret i forbinde personer med steder, der har brug for dem. Vi har hundredevis af virksomheder, der kontakter os med ønske om at deltage i den her type programmer, men det er ikke noget, som vi tilbyder endnu,” siger Sims.

Delte meninger om fordele ved at kode
Som medstifter af Codecademy Zach Sims i sagens natur langt fra neutral i sin vurdering af fordelen ved at kode, og vurderingen deles da heller ikke af alle.

Den danske iværksætter Martin Thorborg har i et interview med Computerworld tidligere advaret især iværksættere mod at bruge kostbare ressourcer på at lære at kode i en relativ sen alder.

I stedet mener han, at mange vil være bedre tjent med at hyre en dygtig programmør og så i stedet udnytte de kompetencer, som de i forvejen har.

“Kommer der en voksen mand hen til mig og spørger, om han burde lære at kode, vil jeg sige: For fanden mand, hvis du ikke har nogle særlige ‘skills’ eller en særlig interesse for det, så bliver du en ufattelig middelmådig koder. Du vil blive outsourcet i løbet af fem minutter. Den tid du bruger på at lære at kode må nødvendigvis blive taget fra noget andet, som sikkert er mere værdifuldt,” sagde Martin Thorborg til Computerworld.



Ønsker du at stifte bekendtskab med Codecademy, kan du hurtigt og helt gratis oprette dig som bruger på codecademy.com, og du kan downloade Codecademys helt nye app “Hour of Code,” der lover, at den på blot en enkelt time vil give dig en introduktion til kode-verdenen.

Ud over Codecademy findes der også alternativer som Khan Academy og Code School, der ligeledes tilbyder online-baseret undervisning i programmering.

Læs også:
Programmørerne overtager verden: Men seriøst – skal vi alle være nørder?

Opfordring: Brug en time på at kode med denne app

Tre tjenester: Her kan du og ungerne lære at kode

Den århusianske softwareudviklingsvirksomhed Trifork eksekverer nu planen om at afnotere selskabet fra den danske børs i København og rykker nu i stedet aktiviteterne over i et nyt schweizisk selskab.

Det skal ifølge bestyrelsen gøre virksomheden “attraktiv for internationale investorer og derved give bedre adgang til ny selskabskapital,” fremgår det af en ny fondsbørsmeddelelse fra virksomheden.

Derudover er en af begrundelserne, at alle virksomhedens forretningsenheder i forvejen rapporterer til koncernledelsen i Schweiz.

De konkrete planer omkring en egentlig afnotering fra den danske børs falder oven på et turbulent år, hvor virksomheden i 2013 blev idømt en millionbøde for kursmanipulation af særlig grov karakter.

Sådan udføres afnoteringen
Trifork A/S, der i dag blandt andet laver software til finans-, sundheds-, og telekommunikationsindustrien, kommer for fremtiden til at bogføre sine aktiviteter i det nystiftede schweiziske selskab Trifork Holding AG.

“Det er intentionen, at Trifork Holding skal fungere som det ultimative holdingselskab for Trifork-koncernen og være centrum for alle koncernens internationale aktiviteter,” skriver bestyrelsen i meddelelsen.

Når den endelige overdragelse af aktiviteterne er afsluttet, vil det danske selskab blive afnoteret.

“Såfremt Trifork Holding AG efter afslutningen af overtagelsestilbuddet besidder mere end 90 procent af aktierne og stemmerne i Trifork A/S, er det Trifork Holding AG’s hensigt at gennemføre en tvangsidløsning af de resterende aktier og ansøge om en afnotering af Trifork A/S fra NASDAQ OMX Copenhagen,” fremgår det af fondsbørsmeddelelsen.

Danske ansatte er fredet
Allerede i august 2013 luftede virksomheden sine afnoteringsplaner og lovede samtidig, at manøvren ikke fik konsekvenser for de danske ansatte.

“Nej, de vil kun mærke noget i den forstand, at vi vil vækste yderligere i Danmark, og derfor vil der blive flere danske medarbejdere,” fortalte administrerende direktør Jørn Larsen i fjor.

Læs også:
Dansk it-firma med 260 ansatte flytter til udlandet
Helt nye ejere måske på vej i omstridt dansk softwarehus
Trifork-formand efter millionbøde: Vi er lettede
Dansk softwarefirma får bøde på en million kroner
Dansk it-selskab i retten: Tiltalt for kursmanipulation

Antallet af arbejdsskader i “It og telekommunikation”-branchen falder.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet.

Således var antallet af ulykker 206 i 2007, mens det tilsvarende tal for 2012 var 155 skader. 

Hos Arbejdstilsynets årsrapporter fremgår det, at “It og telekommunikation” er blandt de mindst farlige, hvad angår ulykker.

Hos tilsynet opererer man med antal incidens, der er antal arbejdsulykker anmeldt til arbejdstilsynet per 10.000 beskæftigede.

Og her rammer it-branchen tallet 24, som er det laveste af alle 36 brancher – dog på en delt førsteplads med branchen “Frisører og anden personlig pleje”, der også har tallet 24.

Til sammenligning har “Slagterier” tallet 532. Og ser man på incidens for alle brancher i landet er tallet 156 i 2012.

Èt dødsfald
Ser man på den mest alvorlige skadetype “Død”, skal man tilbage til 2009 for at finde ét tilfælde i “It og telekommunikation”.

Af tilsynets statistik kan man ikke se, hvad der forårsagede de forskellige skader.

Ej heller på hvilke virksomheder ulykkerne skete.

Den hyppigste skade i it-branchen i 2012, som er det seneste år, der findes offentliggjorte tal fra, er “forstuvning mv.”.

Men også knoglebrud og sårskade optræder ofte i statistikken.

I 2012 skete i øvrigt også tre tilfælde af forgiftning, røber statistikken.

Du kan tjekke alle skaderne herunder – og udviklingen fra 2007 til 2012.

Antal ulykker i branchen “It og telekommunikation”

Kilde: Arbejdstilsynets hjemmeside.