Mindre øer uden kabelforbindelse til fastlandet klarer ofte elforsyningen med brummende generatorer, der slubrer tonsvis af dyr dieselolie i sig.

Samtidig lever øerne med skrøbelige elsystemer og deraffølgende strømafbrydelser, hvilket gør indførelse af vindmøller og andre vedvarende energikilder til erstatning for dieselgeneratorerne til en meget stor udfordring for elnettet og de lokale elselskaber.

På Færøerne har man i samarbejde med Dong Energy testet et it-system ved navn Power Hub, der er udviklet af Dong Energy. Power Hub overvåger elsystemet og kobler – efter aftale – kortvarigt bestemte forbrugsenheder ud, hvis balancen i elnettet er truet. Det reducerer både antallet af nedbrud og overflødiggør dyre standby-generatorer.

Nu har Dong Energy så indgået aftale med den globale specialist i energistyring og energioptimering, Schneider Electric, om at udbrede dette it-system til resten af verden:

»Kort fortalt betyder samarbejdet, at vi kan få industrialiseret vores teknologi , fordi vi får en partner, der kan være med til at løfte teknologien op fra det nuværende niveau til et helstøbt produkt, som en del af en større pakke,« siger Ivan Kristian Pedersen, der er leder af Power Hub Technology hos Dong Energy.

Han tilføjer, at Dong Energy har forstand på dynamiske elsystemer og på at optimere hele energisystemet til størst mulig gavn for den pågældende ø. Schneider har derimod produkter til styring og overvågning af elnettet, kommunikationsløsninger til kunderne samt en global drifts- og serviceorganisation.

»Så det er et rigtig godt match, når teknologien skal ud til resten af verden,« siger han.

Dialog med flere øer

Ifølge Ivan Kristian Pedersen er der endnu ikke truffet endelig beslutning om, hvordan samarbejdet skal organiseres i praksis. I første omgang kaster Dong Energy sin Power Hub-gruppe på 10 ingeniører og flere it-udviklere ind i samarbejdet. Arbejdet starter med øer i Nordvesteuropa:

»Vi er allerede i dialog med flere øer, som i stil med Færøerne driver deres helt eget elnet. Guleroden for disse ø-samfund er dels en besparelse på diesel og dels en mulighed for at indpasse vedvarende og fluktuerende energikilder i deres elforsyning, uden at det truer forsyningssikkerheden eller bliver alt for dyrt,« siger han og tilføjer, at også flere energiselskaber samt øer fra hele verden har henvendt sig.

På Færøerne har systemet som nævnt nu kørt et år og med succes, oplyser det færøske elselskab SEV.

Forhindrede to-tre blackouts

Power Hub har været koblet ind 16 gange, hvilket dog ikke betyder, at det har forhindret 16 blackouts. Vurderingen fra selskabet er, at det har forhindret to-tre blackouts det seneste år.

Øerne har dog ikke været totalt forskånet for strømafbrydelser, idet der har været fejl på transmissionsnettet i form af en nedfalden ledning og et fejlramt kraftværk. Sådanne typer udfald er ikke noget, som Power Hub skal tage sig af.

Ivan K. Pedersen forklarer, at man i det nye samarbejde med Schneider vil fokusere på at udvide Power Hub med nye services og værktøjer. Selskabet vil som noget af det første diskutere med sin nye partner, hvordan man bedre kan inddrage vindmøllerne og deres produktion i Power Hub-systemet.

Knapt var Produktivitetskommissionens rapport om Danmarks infrastruktur sat i vej, før både transportministeren og flere trafikordførere havde kørt flere af anbefalingerne godt og grundigt over.

»Det kommer regeringen ikke til at støtte. Vi har nok brugerbetaling på vores infrastruktur i dag. Og når vi bygger nye broer, skal man jo sådan set betale for det,« erklærede transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) om forslaget om brugerbetaling på eksisterende trængselsramte forbindelser som Limfjordsforbindelsen over for dr.dk.

Kort efter erklærede Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen samme sted, at tiden langt fra er moden til at teste roadpricing, som Produktivitetskommissionen også foreslog.

Men afvisningerne er hverken uventede eller nok til at stoppe Produktivitetskommissionens formand Peter Birch Sørensen.

»Vi vidste, at nogle af vores forslag var kontroversielle, og jeg forventede ikke, at folk ville stå og klappe i hænderne, så jeg er egentlig ikke overrasket over reaktionen,« siger han til ing.dk.

Alligevel giver det ifølge den tidligere overvismand mening at fremføre forslag, selv om man ved, at toppolitikerne med det samme langtidsparkerer dem i et mørkt hjørne.

»Vi blev sat i verden for at pege på, hvad man skal gøre, hvis man vil øge produktiviteten, og vi er overbeviste om, at roadpricing er den mest intelligente måde at minimere trængslen på. Derfor ville det være en mangel, hvis vi ikke pegede på den mulighed,« siger han og fortsætter:

»Selv om det umiddelbart bliver afvist, tror jeg, at det vil have en effekt over tid, at flere og flere eksperter siger det samme. Teknologien vil blive bedre og trængslen værre, så jeg tror, at tiden arbejder for roadpricing. Jeg er fortrøstningsfuld.«

Politikernes argumenter om, at teknologien ikke er moden, og at Danmark ikke bør gå forrest på området, giver han ikke så meget for.

»Vi ved godt, at teknologien stadig er for umoden til at blive implementeret i stor skala, men derfor kunne man godt lave forsøg, så vi kunne høste nogle af de erfaringer, som kan spare os for store udgifter, når teknologien bliver moden nok til at indføre. Og vi er jo ikke bange for at være førende på klima- og energiområdet, selv om det også handler om ny teknologi.«

Frygten for at kommissionens forslag enten skal ruinere bilisterne eller statskassen, kan han heller ikke se godt begrundet:

»Vi er kommet med nuancerede forslag. Eksempelvis foreslår vi, at man skal sætte taksterne ned uden for myldretiden på Øresund og Storebælt. Man kan måske ikke sætte taksterne op for at kompensere for det, men den øgede brug vil delvist opveje tabet, og det kan vise, at det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en god idé at finansiere den resterende del af tabet, fordi det skaber øget produktivitet.«

I 2012 brugte Kina 1,98 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forskning og udvikling. Hermed overgår Kina EU, som samlet set brugte 1,96 pct.

Siden 1998 har Kina tredoblet sin procentvise investering i forskning og udvikling, mens EU kun stort set har opretholdt samme niveau.

Det skriver Nature med en henvisning til en ny rapport, som senere i denne måned vil blive offentliggjort af OECD.

Da EU’s samlede BNP er større end Kinas, bruger Kina dog i absolutte tal stadig omkring en tredjedel mindre på forskning og udvikling end EU.

Kina bruger først og fremmest pengene til anvendt forskning og produktudvikling. Det er kun omkring 5 procent, der går til grundforskning. I de fleste større OECD-lande er denne andel omkring 15-20 procent.

EU har et langsigtet mål om at bruge 3 procent af BNP på forskning og udvikling i 2020, men der ikke noget, der i dag tyder på, at EU kommer til at leve op til det. Dette på trods af, at det nye forskningsprogram Horizon 2020 er langt større end det foregående fælles forskningsprogram i EU.

Kina synes derimod på sikker kurs mod at anvende 2,5 procent af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling i 2020.

Michael Jennings, der er EU’s talsmand for forskning og udvikling, siger til Nature, at EU-Kommissionen længe har advaret om, at Kina har været ved at indhente EU.

»Det er nødvendigt for EU at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling, men ikke mindst også at øge de private investeringer,« siger han til Nature.

Alan Mulally skal ikke være direktør i Microsoft. Det skriver dr.

Siden Steve Ballmer i august annoncerede, at han vil træde tilbage snarest muligt, har det ikke skortet på spekulationer om, hvem der skal overtage roret i hos Microsoft. Alan Mulally, der er CEO i ford, er i den sammenhæng blevet flittigt nævnt som en af hovedkandidaterne.

Men Ford-chefen har tilsyneladende i sinde at blive, hvor han er.

»Jeg vil gerne afslutte Microsoft-spekulationerne, for jeg har ikke nogen planer om at gøre noget som helst andet end at arbejde hos Ford«, siger Alan Mulally.

Af andre prominente kandidater til jobbet kan blandt andet nævnes Stephen Elop, der forlod Microsoft i 2010 for at blive chef i Nokia. Elop har siden Microsofts overtagelse af Nokias telefonforretning i 2013 været tilbage i stalden hos den amerikanske it-gigant.

Microsofts nuværende direktør, Steve Ballmer, gav i august virksomheden 12 måneder til at finde en afløser, inden han forlader stillingen.

Fagbladet Journalisten har siden tirsdag været offer for DDOS-angreb, der har lagt hjemmesiden ned over flere omgange. Det skriver Journalisten.dk. Angrebet står ifølge journalisten.dk stadig på, og man kæmper for at holde siden kørende.

»Vores tekniske team arbejder på højtryk, både for at holde hjemmesiden i live og for at styrke den bedre, hvis vi skulle komme under angreb igen«, skriver Journalisten.dk.

Version2 har uden held forsøgt at få fat i Journalistens digitale redaktør.

Om seks år skal alle danskere have internetadgang, der – i hvert fald med nutidsøjne – er lynende hurtigt: 100 megabit/s til download og 30 megabit/s til upload.

Sådan lyder regeringens målsætning for bredbånd til folket, men den giver ikke samfundsøkonomisk mening, lyder det nu fra Produktivitetskommissionen, som i sin rapport nummer 5 har set på digital infrastruktur i Danmark. Den slags politiske mål kan ’stride imod den markedsbaserede udbygning’ lyder det i en opsummering af rapportens konklusioner:

»Den målsætning kan der være lokal- og regionalpolitiske argumenter for. Men dens bidrag til produktiviteten står ikke mål med omkostningerne. Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den,« skriver Produktivitetskommissionen.

Det bliver dyrt at nå det mål, så der er brug for offentlig støtte, hvis politikerne vil gøre alvor af målet. Men skal staten gå ind og støtte en udbygning af bredbåndsnettet, ligesom det nu er planlagt på Bornholm, skal det ske på en måde, så teleselskaberne ikke mister lysten til at investere selv, pointerer kommissionen:

»I de tyndt befolkede egne, hvor der er langt mellem husene, vil det være dyrt at etablere ny infrastruktur – sandsynligvis for dyrt til, at folk vil være villige til at betale for superhurtigt bredbånd. I det omfang, der ønskes en udbygning ud over, hvad der kan opnås på markedsvilkår, må det ske ved at udbyde opgaven til dem, der vil udføre den til den laveste omkostning for samfundet. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at de private selskabers tilskyndelse til selv at investere svækkes,« skriver Produktivitetskommissionen.

Generelt står det fint til i Danmark og næsten alle har adgang til bredbånd, lyder konklusionen. Samtidig er der ifølge kommissionen tilsyneladende ikke et stort efterslæb i teleselskabernes tilbud, i forhold til hvad danskerne har brug for – faktisk tværtimod. To ud af tre danske husstande kan få 100 megabit-internet, men kun 1,4 procent har valgt det, pointerer Produktivitetskommissionen, som dog ikke i den sammenhæng har medregnet upstream-hastigheder.

Heller ikke et koncept som telemedicin, hvor for eksempel video-konsultation over internettet kan spare både patienter og sundhedssektoren for tid og besvær, kan retfærdiggøre at bruge offentlige kroner på at udbygge telenetværk, konkluderer Produktivitetskommissionen.

»Det er Produktivitetskommissionens vurdering, at hensynet til at kunne anvende telemedicinske løsninger ikke giver anledning til at afvige fra princippet om markedsbaseret udrulning af den digitale infrastruktur,« står der i rapporten.

Hovedkonklusionen er derfor, at den digitale infrastruktur nok skal udvikle sig i et passende tempo på markedsvilkår, og at eventuelle krav fra statens side skal være teknologineutrale, altså ikke stille krav om for eksempel en fiberforbindelse.

Helt konkret anbefaler kommissionen også, at der bliver stillet krav om samarbejde, hver gang et fortov brydes op for at lægge kabler og rør i jorden. I byområder udgør gravearbejdet 80 procent af omkostningerne ved at udbygge det kablede telenet, så et krav om samgravning og obligatoriske tomrør, der senere nemt kan skydes nye kabler igennem, vil gøre det billigere og lettere at udbygge nettet.

Diskussionen raser om, hvorvidt et ja eller nej i forbindelse med den kommende folkeafstemning omkring dansk deltagelse i en EU-patentdomstol vil betyde softwarepatenter ad bagvejen i Danmark. Teknisk chef hos Trifork Kresten Krab Thorup tvivler dog på, at udfaldet af afstemningen får de store konsekvenser for den danske softwarevirksomhed.

»Som jeg forstår det, er problemerne i forhold til softwarepatenter stadig det samme uanset udfaldet,« siger han.

Softwarepatenter er en generel udfordring hos Trifork. Ikke fordi virksomheden har nogen af dem, men fordi Trifork uden at vide det kan komme til at overtræde eksisterende patenter. Og det er direkte hæmmende for produktiviteten, påpeger Kresten Krab Thorup:

»Jeg tror, at næsten lige meget hvilket stykke software man går efter i sømmene, så overtræder det et eller andet patent et sted. Det er noget, der er svært at forholde sig til. Og efter hvad jeg har set, bliver der ikke ændret ved det i forbindelse med afstemningen.«

Og Kresten Krab Thorup mener, at der de facto allerede er softwarepatenter i EU, selvom det som sådan ikke skulle være muligt at patentere software.

»Mit indtryk er, at man blandt andet kan omgå det, hvis man beskriver hardwaren i en computer sammen med patentet, så bliver det ikke længere betragtet som et softwarepatent,« siger han og tilføjer:

»Hvis man laver et godt stykke software, som skal ud over EU’s grænser, så bliver softwarepatenter under alle omstændigheder noget, man skal forholde sig til.«

Derfor så Kresten Krab Thorup hellere, at den kommende afstemning handlede om at fastslå, at det slet ikke var muligt at få patent på software – uanset afskygning.

»Det kan ærgre mig, at man ikke bruger lejligheden til at rette op på det generelle problem med softwarepatenter, når man nu alligevel er ved at ryste posen,« siger han.

I udgangspunktet kan Kresten Krab Thorup dog alligevel både se fordele og ulemper ved at stemme ja og nej ved den nuværende folkeafstemning.

»Hvis dansk deltagelse i en EU-patentdomstol kan være med til at fjerne noget af bureaukratiet ved at søge patenter, så kan det være en udmærket ting. Men på den anden side kan man jo også sende et klart signal om, at afstemningsgrundlaget er forfejlet, fordi det slet ikke tager stilling til softwarepatenter, ved at stemme nej,« siger han.