Hos TDC er rigtigt mange ansatte organiseret hos Dansk Metal.

Og her har Per Påskesen, der er forbundssekretær for Dansk Metals IKT-sekretariat, flere syn på forslaget fra Produktivitetskommissionen om at undersøge mulighederne for opsplitning af TDC.

“På den ene side kan det være meget fornuftigt for at have et sundt marked, hvor der er plads til alle og sund konkurrence,” siger han.

Men det afgørende er i hans optik, hvorvidt TDC vil investere det fornødne i ny infrastruktur.

“For hvis TDC sænker sine investeringer på området, så bør der komme stigende fokus på en opsplitning i en eller anden form,” udtaler han.

Han peger på, at der er mange måder at gøre det på. Og det er også værd at holde sig for øje, at dokumentationen for et indgreb er betydelig, pointerer han.

Investeringer skal bibeholdes
Men forbundssektretæren angriber også sammenligningen med BaneDanmark.

For det første er bredbåndsområdet meget mere komplekst. Med flere teknologier – som trådløse forbindelser – og vi kører jo kun på en slags skinner.

Dertil kommer, at Dansk Metal ikke ønsker, at folketingspolitikere via noget svarende til Togfonden skal bestemme, hvordan udbredelsen af bredbånd skal foregå.

“Så sammenligningen er meget billig,” siger Per Påskesen.

Så længe TDC vil opretholde et ordentligt investeringsniveau i udbredelsen, bliver en opsplitning ikke relevant, mener han.

“Men det kan man sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om TDC vil,” udtaler han.

I øvrigt kalder Per Påskesen hele rapporten for en “tynd kop te” uden ambitioner.

“Man burde være meget mere offensiv og komme med bud på, hvordan man blandt andet får bredbånd i udkantsområder,” påpeger han.

TDC’s topchef Carsten Dilling afviser, at der skulle være et behov for en opsplitning af telekæmpen.

Det meddeler han i et skriftligt svar til flere medier.

Reaktionen kommer, efter at Produktivitetskommissionen netop har foreslået, at man undersøger mulighederne for en opsplitning af telegiganten TDC for at øge bredbånds-konkurrencen.

“Jeg har svært ved se behovet for en funktionel opsplitning af TDC,” mener Carsten Dilling.

At en enkelt udbyder har en stor markedsandel fører ikke nødvendigvis til højere priser og manglende konkurrence, påpeger han.

Tværtimod viser internationale sammenligninger, at de danske bredbåndspriser hører til de absolut laveste i EU, og samtidig er bredbåndsdækningen og -hastighederne blandt de højeste, oplyser topchefen.

“Myndighederne fastsætter i forvejen de priser og betingelser, der gælder for at leje sig ind på TDC’s infrastruktur, og en funktionel opdeling vil formentlig ikke føre meget andet med sig end store administrative og tekniske udgifter, som ville være bedre anvendt i udbygning og forbedring af infrastrukturen,” vurderer han.

Roser dele af rapporten
Samtidig roser han dog andre dele af rapporten, der ellers har fået en lunken modtagelse fra andre.

“Jeg vil gerne rose Produktivitetskommissionen for en grundig og solid rapport om den digitale infrastruktur,” udtaler Carsten Dilling.

TDC er enig med kommissionen i de fleste vurderinger og ikke mindst i, at der fortsat er behov for en markedsdrevet og teknologineutral udvikling på bredbåndsmarkedet.

“Det har været til gavn for både de nødvendige investeringer i dansk infrastruktur, konkurrenceevne og produktivitet, og det vil være en kæmpe fejl, hvis vi pludselig skulle til at favorisere bestemte teknologier,” udtaler han.

Læs også:

Bombe i bredbåndsrapport: TDC skal splittes op

Få overblikket: Her er kontroversiel bredbåndsrapport

Anmeldelse: Google Nexus 5 var i flere måneder den dårligst bevarede it-hemmelighed i 2013, da nettet var fuldkommen oversvømmet med lækkede fotos og specifikationer.

Derfor var det ikke ligefrem noget granatnedslag, da telefonen fik sin officielle lancering.

Igen i år er det LG, som har produceret telefonen for Google, og dette samarbejde har resulteret i den bedste telefon i Nexus-serien nogensinde.

Hardwaremæssigt matcher den desuden de bedste topmodeller i øjeblikket, og designet er udmærket uden at være prangende.

Nexus 4 havde Gorilla Glass på forside og bagside, mens Nexus 5 i stedet har fået en blød plastikbagside, der ikke er glat.

Det betyder, at den er nemmere at holde om, og den ligger godt i hånden. Samtidig har Google brudt med sin designtradition, og der er ikke længere et mønster på bagsiden, som i stedet er ensfarvet. Telefonen fås ud over den sorte uniform og også i hvid, hvilket ligeledes er et nyt tiltag.

Der er ikke mange knapper på telefonen, hvilket også er helt normalt for Nexus-modellerne, da virtuelle knapper dukker op på skærmen, når telefonen er tændt.

Ved højre tommelfinger sidder en powerknap, når telefonen holdes i højre hånd, mens volumentasterne ligger ud for pegefingeren.

Powerknappen er af plastik og virker en smule løs. Det oser ikke ligefrem af kvalitet.

Kun 16 gigabyte lagerplads
Bagbeklædningen kan ikke tages af, og der er ingen porte til hukommelseskort, og dermed kan lagerkapaciteten på 16 gigabyte ikke udvides.

Der findes en Nexus 5-version med 32 gigabyte, men den sættes ifølge LG ikke til salg i Danmark.

De 16 gigabyte kan vise sig at være lige i underkanten, da en del af pladsen er taget af Android, og du skal derfor regne med at have omkring 12 gigabyte tilbage, som du kan bestemme over.

Modsat modeller fra eksempelvis HTC og Samsung følger der ikke ekstra ‘gratis’ lagerplads med mobilen, hvor det er muligt at gemme filer.

Nexus virker dog fra fødslen med Google Drev, hvor der er plads til 15 gigabyte data, men hvis du allerede har en godt proppet Gmail, skal de gigabyte trækkes fra.

Det er lidt komisk, at HTC med sine seneste modeller tilbyder 25 gigabyte ekstra på netop Google Drev, mens der ikke er yderligere at hente med Nexus 5.

Det er dog med Googles telefon muligt at få taget ubegrænset backup af sine fotos, men det gælder billeder, som bliver skaleret ned.

Hvis du vil have backup af dine fotos og videoer i original opløsning, kræver det, at der er plads på Google Drev.

Fortsættes …

På CES-messen i Las Vegas er det kommet frem, at Sony med sin lancering af Playstation Now fremover vil tillade sine kunder at spille Playstation-spil via tv’et, på tabletten, mobilen eller en helt fjerde skærm.

Streamingen på skærmene bliver afviklet på serverne i skyen hos det opkøbte selskab Gaikai, som Sony gaflede i juni 2012 for godt to milliarder kroner.

Sonys egne smart-tv bliver et af de første steder, hvor Playstation-spillene kan fyres af, men en lang række andre skærmenheder forventes at blive en del af Sonys Playstation-familie med tiden, så man ikke længere behøver en konsol for at spille.

Det betyder så også, at man kan afvikle Playstation 3-spil på Playstation 4-konsollen, selvom de to platforme ikke bruger samme fysiske processorer. I øjeblikket forholder det sig sådan, at Playstation 4 ikke kan køre spil fra dens 3′er-lillebror.

Men det bliver der altså gjort op med ved hjælp af Playstation Nows streaming-teknologi, skriver The Verge, som også kan berette, at netop Playstation 3 og 4 fulgt af den håndholdte Playstation Vita bliver de første platforme, som den kommende cloud-spilservice kan afvikles på. 

Cloud kan mærkes
Selvom spillene afvikles i skyen hos Sonys tilkøbte selskab Gaikai, kræver afviklingen ikke en superhurtig internetforbindelse, så længe din forbindelse ikke har forsinkelser, fortæller Sony fra Las Vegas.

På CES-messen har Sony demo-spil til de nysgerrige, og The Verges udsendte blogger Chris Welch kan fortælle, at der “er en mærkbar forsinkelse mellem man trykker på knappen, og man kan se reaktionen på skærmen”.

Den forsinkelse er blandt andet en af de ting, som Sony skal have finpudset inden den egentlige lancering.

Kommer til sommer
Sony fortæller, at selskabet allerede har spil klar til den nye platform.

Men først skal cloud-konsollen afprøves i beta-form for en lukket kreds af amerikanere i denne måned, inden den formentlig bliver lanceret bredt i USA om et halvt års tid. 

Den europæiske lancering – herunder i Danmark – tager nok lidt længere tid, da Europa har et mere broget skærmmarked med forskellige standarder og vidt forskellige internethastigheder fra land til land.

Du betaler løbende
Betalingen for Playstation Now bliver en abonnementsform, som man kender det fra andre underholdnings-cloud-services som musikkens Spotify og tv-programmernes Netflix.

Det vil dog også blive muligt at leje enkelt-spil via den nye service, ligesom det vil være muligt at spille multiplayer-games.

Ud over den i visse kredse ventede Playstation-cloud vil Sony også fremover tilbyde en streamingpakke med live-tv, video-on-demand og optage-funktioner.

Konkurrenter som Samsung har også brugt CES-messen på at lufte lignende ideer.

Læs også:
Prøvekørt: Sådan virker den nye PlayStation 4

Sådan får du fingre i Xbox One før tid

Den danske distributionskoncern EET Europarts har endnu en gang haft checkhæfte og fyldepen oppe af lommen og har købt aktiemajoriteten i den britiske distributør EAF Supply Chain.

Med opkøbet øger den danske distributør ifølge koncernchef John Thomas med ét slag sin årlige omsætning med omkring 150 millioner kroner, som kommer oven i den halvanden milliard kroner, som hvert år går gennem kasseapparatet.

Han ønsker ikke at oplyse købsprisen for det britiske selskab, som ifølge koncernchefen har en egenkapital på et sted mellem 35 og 40 millioner korner.

Det er planen,at det 80 mand store britiske firma skal fortsætte som selvstændigt selskab.

Men opkøbet gør ifølge John Thomas EET-koncernen til nummer et i verden, når det gælder leverance af reservedele til især computere og printere. Det område er i forvejen et af de helt centrale forretningsområder for EET-koncernen.

“Det produktudbud, vi har inden for dette segment, bliver nu verdens største. EAF Supply Chain er rigtig skrappe til at håndtere serviceaftaler på meget højt niveau, hvor der skal leveres produkter indenfor meget kort tid. Det koncept vil vi duplikere til de andre 25 europæiske lande, hvor EET-koncernen i dag er repræsenteret. Tilsvarende får briterne adgang til de produkter, som vi har tilgængelige i resten af koncernen,” siger John Thomas.

En af det britiske selskabs styrker er et distributionskoncept med mange lokale lagerlokationer, som nedsætter leveringstiden til kunderne betragteligt, fortæller John Thomas.

“EAF Supply Chain har i dag 50 fremskudte lagerlokationer primært i Storbritannien. Det gør det endnu lettere at sikre kunderne hurtig og nem adgang til kritiske reservedele til computere og printere inden for en tidshorisont på få timer. Det koncept kommer vi til at arbejde med og rulle ud i resten af EET-koncernen,” siger han.

Fortsættes …

Ud over at smide en bombe i bredbåndsdebatten om, at en TDC-opsplitning bør overvejes, kommer en ny rapport fra Produktivitets-kommissionen med flere anbefalinger på området.

“Staten i samarbejde med kommunerne definerer krav om samgravning, og den digitale infrastruktur i højere grad indtænkes i planlægningsfasen ved etablering af nye bolig- og erhvervsområder, eksempelvis ved nedgravning af tomrør,” hedder det.

Men derudover konkluderer kommissionen også, at udbygningen af den digitale infrastruktur “fortsat baseres på principperne om teknologineutralitet og markedsbaseret udbygning.”

Læs reaktioner fra forskellige aktører til sidst i denne artikel, hvor Dansk Energi kalder ambitionerne i rapporten for “usynlige” og rapporten kaldes en “tynd kop the”.

I rapporten hedder det, at “effekterne relaterer sig primært til, hvor stor en andel af husholdninger og virksomheder, der har
bredbånd”.

“Produktivitetseffekterne af højere kapacitet på eksisterende forbindelser er mindre veldokumenterede,” står der i rapporten.

Selvom en række internationale studier har fundet positive
produktivitetseffekter af den digitale infrastruktur konkluderes det:

“I øjeblikket synes efterspørgslen efter bredbåndskapacitet
ikke at følge med udbuddet”.

Graveomkostninger
Men en af anbefalingerne lyder altså at optimere forholdene omkring gravearbejde.

Graveomkostninger udgør op til 80 procent af de samlede omkostninger ved etablering af digital infrastruktur i byerne og omkring 50 procent i landområderne, oplyses det.

Men kommunerne kan stille krav om, at ansøgere om gravetilladelser skal tilbyde samgravning, det vil sige at flere
deltagere etablerer infrastruktur ved samme gravning og deler omkostningen ved gravearbejdet mellem sig.

Produktivitetskommissionen anbefaler således, “at staten i samarbejde med kommunerne definerer krav om samgravning.”

En anden måde at reducere omkostningerne ved gravearbejder på er at anvende tomrør, oplyses det.

“Tomrør er rør, der lægges i jorden, når der alligevel graves. Der kan så på et senere tidspunkt trækkes kabler gennem rørene, uden at der skal graves igen.”

Produktivitetskommissionen anbefaler, at kommunerne stiller krav om nedgravning af tomrør ved etablering af nye
bolig- og erhvervsområder.

Uden at blive meget konkret hedder det også, at “det er vigtigt at sikre, at opstilling af mobile sendemaster ikke besværliggøres unødigt.”

Læs hele rapporten her.

Alle reaktionerne kan du læse på sidste side i denne artikel, mens de næste par sider beskriver de tjenester, som historisk bruges, og kommissionens udlægning af udviklingen omkring blandt andet hastigheder.

Fortsættes …

Flere undersøgelser har vist, at der er flere bakterier på ens smartphone end på wc-brættet på et offentligt toilet.

Telefonen kan derfor være en rigtig smittebærer, men risikoen skulle blive noget mindre i den nære fremtid.

Corning, som står bag det populære og hårdføre Gorilla Glass, er nemlig på vej med en forbedret udgave af sit touch-glas, der bruges på alverdens telefoner fra Samsung til Apple.

Det nye stykke glas kaldes Antimicrobial Gorilla Glass og har en antibakteriel overflade, der hæmmer væksten af bakterier.

Ifølge Corning skulle touch-overfladen holde bacillerne nede i længere tid, end hvis der bliver brugt almindelige renseprodukter med jævne mellemrum.

Der er ingen meldinger om, hvornår vi kommer til at se de første produkter med Antimicrobial Gorilla Glass, men en prototype vises i øjeblikket frem på CES-messen i Las Vegas.

Her er en video, der fortæller lidt om det nye produkt:

Og her får en it-journalist på CES testet sin nuværende telefon: