Læs også:

Derfor bliver IBM’s mainframe vraget af CPR

Efter CPR-hack: Er mainframes overhovedet sikre?

Mainframe bag stort nedbrud hos dansk netbetalings-løsning

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Topdanmarks mainframe flytter hjemmefra efter 15 år

Selv om IBM fornylig har fejret mainframe-computerens 50 års jubilæum, er det ikke slut for selskabets udvikling på området.

I hvert fald er IBM klar med en helt ny mainframe-computer med navnet z13, som kommer på gaden tre år efter IBM’s seneste nyhed på området.

Den nye mainframe-computer bliver udstyret med helt nyt processor-design og hurtigere I/O, ligesom den vil kunne håndtere op mod 10 terabyte data. Det er tre gange så meget som forgængeren.

Z13 vil kunne køre op mod 8.000 virtuelle servere og vil kunne rumme 141 processorer i et enkelt system.

Datakrævende kunder
IBM’s mainframe-forretning bygger stort set udelukkende på data-tunge kunder med stort behov for oppetid – eksempelvis flyselskaber, medicinalfirmaer og banker.

Mainframe-området bliver i disse år alvorligt udfordret af nye teknologier og andre spillere, men IBM har bedyret, at selskabet vil tage kampen og fortsætte med at udvikle mainframe-computeren til nutidens krav, selv om salget af mainframe-computere falder støt.

Du kan læse mere om IBM’s tanker på området her: IBM: Disse ting skal sikre mainframens fremtid

Disse krav er i dag eksempelvis bedre mulighed for at opdage svindel og hackere i realtid samt bedre mulighed for at trawle gennem enorme mængder data og transaktioner og håndtere store mængder mobile data.

Læs også: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Selv peger IBM på, at z13 er udviklet til at håndtere de klassiske workloads – blandt andet såkaldt OLTP (online transaction processing).

“Men vi har også designet den til at håndtere den eksplosive vækst inden for mobil,” lyder det fra Ross Mauri, der er chef for IBM’s mainframe-afdeling.

Bygget til buldrende mobilt marked
Kravet til teknologierne har nemlig udviklet sig kraftigt inden for blandt andet mobile betalingsløsninger.

Hver gang en kunde trykker på ‘køb’ i en smartphone-app udløser det nemlig en bølge af transaktioner i it-systemerne, hvor kreditkortet skal godkendes, lageret tjekkest, regningen sendes og bogføres og så videre.

Ifølge IBM kan z13 processere 2,5 milliarder transaktioner om dagen.

Den nye mainframe er samtidig udviklet til at kunne analysere hver eneste transaktion i noget nær realtid. Det skal gøre det muligt at opdage forsøg på svindel meget hurtigt.

Når det gælder clockspeed er z13 med sine maksimalt fem gigahertz langsommere end forgængeren, z12, men IBM oplyser, at de øvrige forbedringer klart kompenserer for den manglende tophastighed.

IBM oplyser ikke pris for den nye z13-mainframe, men det vurderes, at prisen vil ligge på omkring 100.000 dollar – godt en halv million kroner.

IBM er i disse dage i gang med at implementere den nye model hos en række særligt udvalgte kunder. Den bliver formelt sat til salg senere på måneden.

Læs også:

Derfor bliver IBM’s mainframe vraget af CPR

Efter CPR-hack: Er mainframes overhovedet sikre?

Mainframe bag stort nedbrud hos dansk netbetalings-løsning

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Topdanmarks mainframe flytter hjemmefra efter 15 år

Violinerne spillede på sidste vers, da DR Underholdningsorkesteret blev en del af sparerunden i efteråret.

Der var ellers mange, som forsøgte at holde det i live, og selvom demonstrationer, politikere og debatter forsøgte at holde liv i orkestret, så slog kulturminister Marianne Jelved fast, at sådan måtte det nu være.

Men Mozarts Rekviem har endnu ikke lydt.

Foreningen for Underholdningsorkesteret forsøger i hvert fald at trække de mange tusinde danskere, som var oprørte over, at orkestret skulle lukkes, til at hjælpe med at starte det op igen.

“Vi skal samle tre millioner kroner til at etablere orkestret som sit eget igen via Kickstarter. Det er mange penge, men de skal bruges til både at bygge orkestret op til en lidt anden hverdag, og til at få orkestret ud til koncerter landet over, så vi selv kan komme i gang og tjene vores egne penge,” siger Stine Nissen, som er kommunikationskonsulent og en del af arbejdsgruppen bag Foreningen Underholdningsorkesteret.

Langt fra Like til penge
Over 52.000 har markeret “Synes godt om” på Facebook-siden “Bevar DR Underholdningsorkesteret”, som foreningen også står bag, og det er en meget blandet skare, som vil beholde det over 75 år gamle orkester.

“Ud over de mange fans af den klassiske musik, så har orkesteret også spillet sammen med Nik & Jay, Oh Land og Outlandish, så der er også unge fans. Derfor ville vi forsøge at sætte en Kickstarter-kampagne op, så mange kunne give bare en lille smule og på den måde få finansieret orkesteret,” siger Stine Nissen.

På Kickstarter kan man betale alt fra 10 kroner, 100 kroner, 500 kroner eller helt op til 10.000 kroner, som vil give et 20 års langt medlemskab til samtlige koncerter, men selvom der var en massiv støtte under debatten i efteråret, så er det ikke lige så let at omdanne de mange “likes” til pengestøtte.

“Der er en stor opbakning på Facebook, og vi får stadig løbende nye fans, som er enige med os. Men der er langt fra likes til, at folk går ind og rent faktisk giver de 100 kroner, som det kræver for at orkesteret kan overleve. Det er nemt at få folk til at dele, like og engagere sig, men det er svært at få dem til at gå det sidste skridt, ” siger Stine Nissen

Dog er der ikke nogen grund til at give op endnu. Foreningen har indtil nu samlet over 915.000 kroner ud af de tre millioner kroner, og der er endnu 17 dage til, at pengene skal være samlet. Når foreningen kun at samle 2.999.999 kroner, så får alle backerne deres penge tilbage ifølge Kickstarters regelsæt.

Flere danske musikere har allerede udtryk deres støtte til kickstarter-kampagnen. Blandt andet har Dario Campeotto, Mads Langer og Birthe Kjær givet deres støtte.

Kampagnen slutter den 30 januar.

Læs også: Sådan kommer du i gang med Kickstarter på dansk – og får crowdfundet dit gode it-projekt

Spændingen stiger blandt chefer og medarbejdere i en række af landets største it-firmaer.

Senere i denne uge kårer kommunernes it-selskab Kombit nemlig vinderen af det første af tre kæmpeudbud af nye it-systemer, som tilsammen kan løbe op i næsten en milliard kroner.

De tre udbud – Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Sagsoverblik/Partkontakt (SAPA) – er samtidig første store klods i det brud med KMD’s monopol på en række sags- og administrationssystemer, som gennem flere år har været på vej i kommunerne.

De tre systemer erstatter KMD Aktiv, KMD Dagpenge og KMD Sag.

Med de tre nye it-systemer får kommunerne helt nye værktøjer til at administrere eksempelvis udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge – plus at der skal udvikles et nyt sagssystem, som sagsbehandlere kan bruge til at få overblik over de sager og udbetalinger, som er oprettet på de enkelte borgere.

Første slag i krigen om de tre store kommunale ordrer bliver ifølge Computerworlds oplysninger afgjort i dag, onsdag, hvor en styregruppe udpeger vinderen af udbuddet af det nye ydelsessystem.

Læs mere her:
Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud

Senest mandag i næste uge bliver der sat navn på leverandøren af sygedagpengesystemet, mens afgørelsen om det nye sagssystem skal være på plads inden månedsskiftet.

Millioninvesteringer
Udover KMD selv har en perlerække af store offentlige it-leverandører kvalificeret sig til at være med i udbudsfinalen. Firmaer som CSC, Netcompany, EG, CGI, NNIT og IBM har kørt de helt store kanoner i stilling for at vinde slaget og få en bid af kagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har tilbudsgiverne hver især investeret millioner af kroner bare for at være med i finalerunden.

Opstilling af et tilbud koster i omegnen af to millioner kroner. Så med tre udbud med hver fem prækvalificerede tilbudsgivere løber alle bejlernes samlede investering op i omkring 30 millioner kroner.

Den samlede pris for udvikling og drift af de tre nye systemer vil ifølge udbudsmaterialet fra Kombit løbe op i mellem 650-950 millioner kroner.

Til sammenligning sender KMD hvert år en regning på 500 millioner kroner for driften af de tre nuværende systemer. Med det nye udbud er der derfor samlet set lagt op til en væsentlig kommunal besparelse.

Her har it-leverandørerne lagt billet ind på de nye kommunale it-systemer:

Læs også:

Nyt opkøb: Nu vil EG have fingre i KMD’s kernekunder

It-chefer: Nu vil vi bryde KMD’s monopol

Den moderne it-organisation skal både mestre den klassiske it-drift og den fremadskuende digitale innovation.

Det får blandt andre rådgivningsfirmaerne McKinsey og Gartner til at anbefale, at man man genovervejer it-organisationens struktur.

“Når it-organisationen bliver bedt om at levere nye digitale funktioner i en hurtigere udrulningscyklus, kræver det et nyt niveau af agilitet og koordination, der kan kræve substantielle, organisatoriske ændringer,” lød det for nyligt fra McKinsey.

It-chef: Her er vores udfordring
Organisatoriske ændringer er præcis, hvad man har gennemført hos fagforeningen og a-kassen Krifa.

“Vi er ofte i nogle lidt længerevarende udviklingsforløb, som låser kapaciteten i it-afdelingen.” 

“Samtidig er der krav om agilitet og hurtighed, specielt i forhold til det mere kundevendte og hele den digitale udvikling,” forklarer it-chef Jens Terkildsen om den grundlæggende udfordring.

Hos Krifa har man derfor valgt at etablere en ny rolle i form af en digital udviklingsleder, Henri Brorson.

“Baggrunden for den løsning, vi har valgt, er, at digitaliseringen stiller krav. Der er nogle høje forventninger hos vores kunder, som skal indfries hurtigere end tidligere. Og der er også nogle flere muligheder for os for at skabe værdi,” forklarer udviklingslederen til Computerworld.

“Vi havde også et ønske om at få skærpet vores innovationsprofil, og så skal vi også have skærpet vores implementeringskraft: Lidt mindre snak og lidt mere action,” forklarer Henri Brorson.

De to chefer peger på, at man traditionelt og grundlæggende har to muligheder, når man skal håndtere den udfordring, at både den klassiske drift og innovationen skal prioriteres:

1) At man opretter en afdeling til digital udvikling, der arbejder isoleret fra driften.

2) At man opretter en udviklingsafdeling med udgangspunkt i driften.

Henri Brorson (tv) er digital udviklingsleder i Krifa, mens Jens Terkildsen er it-chef.

Foto: Krifa

Sådan ser Krifas model ud
Hos Krifa valgte man dog en tredje løsning.

Sammen med rådgivningsfirmaet Innovation Lab kom Krifa frem til en model, der kunne fungere for fagforeningen.

“De foreslog en hybrid imellem de to løsninger. Hybriden går ud på, at vi vælger folk fra driften og samler dem i et digitalt udviklings-forum, der har ansvaret for den digitale udvikling i Krifa og har budgettet til det.”

Det særlige ved modellen i Krifa er, at Henri Brorson – selvom han er digital udviklingsleder – ikke har nogen ansatte. I stedet trækker han på medarbejdere fra de forskellige afdelinger i Krifa – dem kalder de for digitale agenter.

Henri Brorson forklarer en af hovedidéerne med den model:

“En af pointerne i det er at udvikle sammen med nogen, der efterfølgende har ansvaret for at drifte det også. Der er blevet udviklet masser af ting – og også i Krifa – som ikke nødvendigvis var det, der var brug for, og som ingen havde ejerskab over. Det er det, vi gerne vil imødegå med den denne her måde at håndtere det på.”

Giver et tværfagligt fællesskab
Krifa har arbejdet med den nye model siden oktober. It-chef Jens Terkildsen beskriver erfaringerne således:

“De medarbejdere, der er på projekterne, synes det er vildt spændende. Den tværfaglighed, der kommer, fordi de her digitale agenter er fra forskellige områder, giver et meget mere spændende udviklingsmiljø at arbejde i.”

Henri Brorson nævner et konkret eksempel på et projekt, der er blevet styret med udgangspunkt i det nye setup:

“Krifa har knopskudt gevaldigt digitalt over de seneste mange år. Så behovet lige nu er ikke at finde på nye ting – det er at få skabt orden og rydde op i mange af de digitale ting, vi har, og at få skabt en harmonisk kunderejse igennem vores digitale platforme.”

“Det arbejder vi med – og det handler konkret om at gentænke Krifa.dk og selvbetjeningssittet fra bunden af.”

De digitale agenter i Krifa kan grundlæggende deles ind i to grupper. Der er dem, der i forvejen arbejder med digitale løsninger rundt omkring i organisationen – eksempelvis webmastere, udviklingskonsulenter, it-projektledere, webudviklere og e-commerce-koordinatorer.

“Så er der en anden gruppe, som har føling med, hvad vores kunder efterspørger. Der sidder en fra a-kassen og det juridiske område og fra kundecentret. De har ikke andre tekniske kompetencer, end at de interesserer sig for det – men de har forstand på, hvad kunderne har brug for,” forklarer Henri Brorson.

“Når man så sætter de mennesker sammen, opstår der noget, der er rigtig godt.”

Som klubhold og landshold
It-chef Jens Terkildsen peger på, at den klassiske it-drift kører videre som hidtil, selvom det nye setup er kommet på plads. Ligesom der også arbejdes med udviklingsopgaver til nye releases på systemer til forretningen. 

“Det giver bare en anden prioritering af opgaverne, for vi skal jo sikre, at vi kan levere ind til Henri.”

Henri Brorson sammenligner den nye model med, når man i sportens verden har både klubhold og landshold.

“De mennesker, jeg trækker på, spiller til daglig i deres klubber i de forskellige afdelinger i organisationen, og så samler jeg så et landshold. Der er en fast kerne på holdet, og så kan jeg trække nogle flere ind, hvis jeg har brug for det. Deres daglige løn og udvikling ligger ude i klubberne, men vi mødes så om nogle fælles opgaver.”

Er der ikke en indbygget konflikt i det system, for de andre afdelinger vil vel gerne have deres dygtige medarbejdere 100 procent af tiden?

“Det kan der være, men der sker en prioritering længere oppe i systemet: Vi har en måde at prioritere projekter på i Krifa, hvor vi har en liste, og når noget står på den liste, har man forret til ressourcer.”

Han tilføjer dog, at man heller ikke skal gøre tingene mere rosenrøde, end de er:

“Selvfølgelig er der en dagligdag, der skal fungere, og lige nu, hvor vi er i vores vorden, er der også nogle snitflader, der skal afklares.”

“Det er der, det gode samarbejde kommer ind, for selvfølgelig er der en hverdag, der skal fungere,” tilføjer it-chef jens Terkildsen.

“Konstruktionen er et forsøg på at gøre op med silotænkning. Det kræver en rigtig god kommunikation og en rigtig god buy-in i hele organisationen – og det er der,” lyder det fra Henri Brorson.

Chromebooks er både billige, hurtige og hjælper dig automatisk med sikre en backup, fordi næsten alt, du laver på en Chromebook, foregår i skyen.

Men hvis du er blevet træt af de begrænsninger, som det skrabede styresystem tilbyder, eller bare er mere eventyrlysten, så tilføjer Googles Chrome OS-udviklerne nu en let debugging-funktion, som blandt andet kan bruges til at køre alternative styresystemer på computeren via et usb-stick.

Læs også: Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Det bliver dermed relativt let at skifte mellem Chromium eller en udgave af Linux eller Windows ved blot at skifte USB-stick.

Det skriver den franske Chromium evangelist, François Beaufort på Google+.

Ikke uden risici
Selvom Google gør det lettere at eksperimentere med debugging-funktionen, så er det stadig ikke noget, som er helt ligetil for den almindelige bruger.

Computeren skal først sættes i udvikler-mode, og selve debugging-funktionen sænker hele enhedens sikkerhedsniveau, da det giver mulighed for at rode i operativsystemsfiler.

Hvis noget skulle gå galt, er man altså på egen hånd.

Derfor retter François Beaufort sit indlæg på Google+ mod sine entusiastiske medudviklere.

Der er dog hjælp at hente i Chromium-manualen, her.

Læs også:

Test: Uden internet er Acers Chromebook en tom skal i en flot indpakning

Millioner af Android-apps på vej til din Chromebook

Opdaterede tal fra myndigheden Center for Cybersikkerhed afslører, at den danske stat på næsten på daglig basis er udsat for hackerangreb.

Flere hundrede af disse angreb betegnes som ‘alvorlige’.

“Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste (tidligere GovCERT) har fra 2010 til 2014 registreret mere end 1.200 sikkerhedshændelser. Vi vurderer, at cirka en fjerdedel af sikkerhedshændelserne har været alvorlige,” forklarer Center for Cybersikkerheds chef Thomas Lund-Sørensen til Computerworld.

Samtidig er det værd at notere sig, at da Center for Cybersikkerhed ‘kun’ servicerer omkring 35 statslige myndigheder og virksomheder, er angrebstallet på 1.200 registrerede angreb over fire år kun toppen af isbjerget.

Den store trussel: APT
De 1.200 angreb på fire år svarer i gennemsnit til, at der i har været 300 årlige angreb mod Center for Cybersikkerheds kunder, som hovedsageligt består af ministerier og enkelte private kunder.

I gennemsnit over den firårige periode er det altså lige knap 100 angreb årligt, der betegnes som alvorlige.

“De alvorlige sikkerhedshændelser omfatter blandt andet overbelastningsangreb, som eksempelvis DDoS-angreb, og en særlig avanceret, målrettet og vedholdende cyberangrebstype, der kaldes APT-angreb,” lyder fra Thomas Lund-Sørensen.

Her står APT for Advanced Persistent Threat, som du kan læse mere om her.

Statslige angreb mod Danmark
Når der er APT-angreb på radaren, så er sjældent tale om drengestreger ifølge Center for Cybersikkerhed, som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste under Forsvarsministeriet.

“APT-angreb sker oftest med den hensigt at udøve spionage og særligt industrispionage. Det er vores vurdering, at det ofte er statssponserede aktører, der står bag APT-angreb,” lyder det fra centerchef Thomas Lund-Sørensen.

Hvilke stater, der eventuelt står bag angrebene, og med hvilke formål, ønsker Center for Cybersikkerhed ikke at gå i detaljer med.

Det samlede antal hackerangreb rettet mod Danmark er derfor stadig ukendt, da virksomhederne (endnu) ikke er tvunget til at rapportere om, hvis de er blevet hacket.

27 modtræk og en halv milliard
Før jul lancerede regeringen et af flere modtræk mod de mange og støt stigende antal cyberangreb fra både amatører og professionelle hackere rettet mod Danmark.

Det drejer sig om 27 konkrete initiativer til, hvordan man kan øge sin cybersikkerhed og styrke beskyttelsen mod angrebene.

Derudover har Forsvaret fået bevilliget 465 millioner kroner frem mod 2017 til at styrke sine cyber-ressourcer, hvilket ifølge dagbladet Politiken blandt andet drejer sig om opbygningen af en ‘ offensiv dansk cyberangrebskapacitet’. 

Det betyder altså, at Danmark inden for ganske få skal være bedre til at modstå angrebene, men også være i stand til at slå igen mod angriberne.

Her er der blandt andet fokus på beskyttelse af SCADA-systemer, som er de computersystemer, der blandt andet varetager vores strøm-, vand- og varmeforsyninger.

Hvordan disse angrebsvåben skal benyttes, er der endnu ingen klarhed over i Folketinget, ifølge dagbladet Politiken.

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

AOC’s 32-tommer U3477Pqu er en af de største skærme, som vi har sat til vores testcomputer – og jeg har tidligere haft fat i skærme som Panasonics gigantiske 50 tommer touchskærm eller Samsungs kurvede 55 tommer 4K-skærm.

Men AOC’s bud skiller sig ud, for selvom den har en fysisk størrelse som to af Computerworlds normale computerskærme, så giver den dig reelt skærmplads som tre.

Derfor er der mulighed for, at denne skærm med den lidt atypiske 21:9 ratio kan ændre din måde at arbejde på.

Skærmen kan fint afspille 1.440p-videoklip  fra for eksempel YouTube, men det får vores lille test-computer til at arbejde for sagen. Foto: Morten Sahl Madsen

Stor opløsning giver masser af muligheder
Skærmens opløsning på 3.440 x 1.440 pixels gør den egentlig “kun” til en 1440p-skærm – som har den lidt uofficielle “WQHD”-titel, men med det lange “biograf”-format får du et panorama-syn på både dit skrivebord, websites, programmer og så videre. Og det er både smart og lidt generende fra tid til anden.

Det generende dukker op, hvis du normalt maksimerer vinduer til at fylde hele skrivebordet. For maksimerer du et Word-dokument på en 21:9-skærmen, så får du et lille, hvidt område i midten, hvor du kan skrive, og resten er blot grå kanter. Ikke just særlig brugbart.

Til gengæld kan du med fordel køre rigtig mange programmer ved siden af hinanden simultant, uden at det bliver kluntet at bruge. Det er her, at Windows 7 og 8′s  snap-funktion, hvor man kan trække et vindue ud i siden, virkelig kommer til sin ret.

På min skærm derhjemme, en Acer 1440P-skærm i et mere normal 16:9 format, kan jeg bruge to programmer optimalt ved siden af hinanden.

Med denne her skærm kan man bruge mellem fire og fem forskellige programmer på samme tid: Word, Chrome, Skype, mailklient og IP-telefoni.

Det er smart, men det kræver også en anden måde at bruge sin skærm på – ellers havner du i frustration over at dine mange vinduer placerer sig i lag rundt omkring. Og du ender som en digital arkæolog, der graver løs i åbne programmer. 

Er du derfor mindre struktureret på dit skrivebord, bør du overveje, om ikke 2 selvstændige skærme er en bedre og nemmere løsning.

Hele mit skrivebord. Fire forskellige programmer på ræd og række. Foto: Morten Sahl Madsen

Billedet på skærmen er skarpt og rart at læse på. Det er svært at gå tilbage til det nu standardiserede Full HD (1.080p), som virker sløret. Foto: Morten Sahl Madsen

Til spil: Sjov og til oplevelse
Skærmen er en IPS-skærm, som giver gode betragtningsvinkler og levende farver – specielt i film og spil.

For at blive kaldt en moderne spil-skærm mangler der dog teknologi som G-sync, men det betyder ikke, at den store skærm er ringe til spil. 

Faktisk tværtimod.

21:9 ratioen gør spiloplevelser så meget bedre. At man har mulighed for at se mere af omgivelserne i spil som for eksempel Shadow Of Mordor giver en større indlevelse.

Det ekstra brede format er noget af det bedste, vi har udsat vores spille-pc for i lang tid.

Står du og overvejer en ny pc-skærm til at spille på, så kig en ekstra gang på skærme med 21:9-ratio. Der er et par stykker derude, hvis du ikke er til AOC.

Minus ved 21:9 er, at ikke alle spilproducenter har taget formatet til sig, men der findes heldigvis flere tweak-programmer, som kan gå ind og få spillene til at fungere sammen med skærmen alligevel.

De to eneste store minusser, som vi har oplevet med skærmen, er prisen, og at din computer skal yde meget mere for den høje opløsning. Du kan altså med andre ord risikere, at dit ældre grafikkort ikke kan følge med når alle de mange pixels skal vises på skærmen.

Kræver en del kræfter
Netop ekstra hardware-indkøb er en ting, som du skal være opmærksom på.

Vi testedet skærmen med en Brix Pro fra Gigabyte, en mini-computer, som alligevel har en solid ydeevne. Den kører normalt høje opløsninger uden at brokke sig, men med det lange format kunne vi godt mærke, at den lille Brix skulle arbejde for sagen – også selvom der ikke var tale om 3D-grafik.

Dertil kommer, at der også kan være lidt problemer med hvilke kabler, som skal benyttes. For at få 1.440-opløsningen ved 60 fps brugte vi Display-porten i stedet for HDMI-stikket. For nogen vil det være et gene, så overvej hvad din eksisterende hardware kan levere. 

Derudover er prisen også et minus. Skærmen koster i Danmark godt og vel 6.000 kroner. Det er mange penge for en skærm – også for en skærm i biografformat.

Konklusion: Dyr, men pengene værd
AOC’s U3477Pqu er en skærm, som virkelig ændrer din computer til det bedre. Men den kræver også, at du arbejder på en anden måde for at få det meste ud af skærmen.

Samtidig er den i den dyre ende – 6.000 kroner er mange penge for en skærm i dag – men du får til gengæld også masser af skærmplads, flotte farver og en opløsning på 3.440 x 1.440 pixels.

Sidstnævnte betyder at BlueRay-film, Youtube og lignende ser godt ud med de normale sorte bokse omkring vidoerne tryllet væk med 21:9-formatet.

Læs også: Test: Skærm med glimrende farver og elendig konstruktion

Ovenpå terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrig blev en intern mail om den øgede sikkerhed i JP/Politikens hus rundsendt til samtlige medarbejdere.

Til trods for, at der var tale om en intern mail vedrørende sikkerheden i bygningerne i henholdsvis København og Aarhus, så fandt den alligevel vej til Berlingske, da en medarbejder valgte at videresende den til en journalist-kollega.

Det skriver fagbladet Journalisten, som yderligere pointerer, at den interne mail endte som grundlag for en artikel hos den konkurrerende avis vedrørende JP/Politikens sikkerhedniveau.

I et brev til Journalisten skriver mediehusets administrerende direktør, at med udleveringen af medarbejdernes mails var tale om en ekstraordinær handling:

“Mig bekendt er det ikke sket tidligere, og jeg håber ikke, at det vil ske igen. Den pågældende medarbejder har fået en reprimande, og efterfølgende er vores Samarbejdsudvalg orienteret,” skriver han.

Kun én kunne kræve den liste
Journalisten skriver, at Stig Ørskov formentlig er den eneste, som kan forlange en sådan liste med samtlige medarbejderes udgående mails udleveret fra it-afdelingen.

Og her er altså ikke tale om hverken en hemmelig eller rutinemæssig gennemgang af medarbejdermails; derimod en enestående begivenhed, hvor mediehusets ansatte efterfølgende blev orienteret om undersøgelsens forløb ved et samarbejdsudvalgsmøde.

“Som tillidsmand har jeg accepteret situationen, fordi vi blev orienteret om det i Samarbejdsudvalget. Når det gælder sikkerheden, er vi lidt følsomme i øjeblikket. Det afgørende er, at vi blev orienteret,” siger Lars Bo Andersen, tillidsmands hos Politiken.

Det er efterfølgende blevet indskærpet overfor alle ansatte, at mails vedrørende sikkerheden ikke skal deles med andre.

Læs også:

Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

3 ting som du bør gøre, før du sender en vred mail

Din trådløse router kan – hvis den ikke er beskyttet ordentligt – blive misbrugt af kriminelle til DDoS-angreb.

Og det er ikke bare i teorien – det er sket for ganske nylig.
 
Det afslører ekspert i it-sikkerhed Brian Krebs i en analyse af to konkrete DDoS-angreb mod Sony Playstation Network og Microsofts Xbox Live.

Hackergruppen Lizard Squad, der stod bag angrebene, havde held til at tvinge spil-tjenesterne i knæ ved blandt andet at udnytte intetanende internetbrugeres routere til angrebene.

Og faktisk var angrebet først og fremmest en reklame for, hvordan man mod betaling kan få Lizard Squad til at foretage et angreb på forskellige websider, man af den ene eller den anden grund måtte ønske at skabe problemer for.

Det forklarer sikkerhedseksperten på KrebsOnSecurity – der i øvrigt selv har har mærket det på egne servere.

“Det viser sig, at den service (hackernes, red.) kører på båndbredde fra hackede hjemme-routere rundt omkring i verden, der ikke er beskyttet af meget andet end de brugernavne og adgangskoder, der var indstillet fra fabrikkens side,” skriver Brian Krebs.

Sådan arbejder de it-kriminelle
Når kriminelle foretager et DDoS-angreb, sker det ved at oprette et botnet med mange tusinde eller millioner computere, man har haft held til at installere malware på, så de fungerer som zombier i netværket – typisk uden at brugerne er klar over det.

“… foruden at gøre den inficerede host til en zombie, der angriber, bruger den ondsindede kode det inficerede system til at scanne internettet for yderligere enheder, der også giver mulighed for adgang via standard login-oplysninger fra fabrikken som admin/admin eller root/12345. På den måde forsøger hver enkelt inficerede host konstant at sprede infektionen til nye hjemme-routere og andre enheder …”

Brian Krebs skriver, at dette botnet ikke udelukkende går efter sårbare hjemme-routere, men også routere i virksomheder og på eksempelvis hospitaler og universiteter.

Millioner af sårbare routere
Problemstillingen med sårbare routere er højaktuel, da det så sent som for få uger siden blev afsløret, at der er en sårbarhed i firmwaren i omkring 12 millioner routere verden over.

Misfortune Cookie, som sårbarheden er blevet kaldt af sikkerhedsfirmaet Check Point, kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

Der er dog umiddelbart ikke nogen sammenhæng imellem denne sårbarhed og det botnet, som sikkerhedseksperten Brian Krebs beskriver.

Hans fokus ligger på den sårbarhed, der opstår, når routerne kun kører med de fra fabrikken indstillede login-oplysninger.

“Trådløse og kablede internet-routere er meget populære blandt forbrugere, men få brugere tager sig tid til at sikre, at disse integrerede systemer er låst ordentligt,” lyder det fra Brian Krebs, der også har en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre sin router – se dem her.

Læs også:

Patch blev frigivet allerede i 2005 – alligevel står 12 millioner routere nu pivåbne

Millioner af routere ramt af sårbarhed: Sådan ser det ud i Danmark

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere er ramt

Med en enkel “Web extension“, en tilføjelse til din Chrome-browser, kan du se og benytte din Windows-computer fra din telefon.

Der er flere fordele ved remote desktop-systemer, hvad end det er for at slukke din computer, hvis du har glemt dette, eller for at hjælpe din kunde, kollega, kone eller bedstemor fra din egen enhed.

Og nu får iOS-brugerne også lov til at være med. Siden foråret 2014 har Google lovet, at iOS-brugere også skulle få lov til at tilgå deres computer via telefonen. Nu er app’en endelig gået igennem Apples kontrol og er nu tilgængelig på Apples App Store.

Der findes mange andre apps på markedet, som også lover Remote Desktop-egenskaber til din telefon, men ofte er de enten meget dyre, eller også virker de ganske enkelt ikke særlig godt.

Googles løsning er ikke den mest avancerede på markedet, men er uden tvivl en af de letteste at benytte. Og Chrome Remote Desktop kører rimeligt flydende og uden de store forsinkelsesproblemer. Dette kommer selvfølgelig an på forbindelsen – både på din computer og din telefon.

Et par gode alternativer er LogMeIn, Teamviewer eller Microsofts egen Remote Desktop (kræver Windows 8 Pro).

Læs også: 

Glem alt det bærbare: Derfor har du stadig brug for en desktop-pc