Hvis du lige nu sidder og venter på en firmwareopdatering til din router, der kan lukke den sårbarhed, der findes i omkring 12 millioner routere verden over, så kan du godt finde på noget andet at lave.

For selvom det er et velkendt problem, at mange producenter er noget længe om at udsende ny firmware til routerne, så må det alligevel være lidt af en rekord, vi nu er vidne til.

Fakta er nemlig, at der allerede i 2005 blev frigivet en patch, der kunne lukke det hul i routerne, som der nu bliver advaret om af sikkerhedsfirmaet Check Point.

Her gemmer sårbarheden sig
Sårbarheden, der er blevet døbt Misfortunate Cookie, ligger i webserversoftwaren RomPager fra Allegro Software, der indgår i firmwaren på et hav af routere.

Allerede i 2002 blev sårbarheden opdaget, og i 2005 udsendte Allegro Software så en opdaterret udgave af RomPager, der skulle lukke hullet.

Alligevel menes det nu, at 12 millioner routere fra en stribe producenter indeholder sårbarheden.

Det undrer ikke overraskende Allegro Software, der altså udsendte den opdaterede version af RomPager for snart 10 år siden.

Selskabet meddeler i en redegørelse, at virksomheden “stærkt opfordrer producenter af indlejrede produkter til netværk til at vedligeholde med den seneste komponemt-software i deres produkter.”

“Da standard-baserede protokoller fortsat udvikler sig, og nye sikkerhedsbekymringer bliver opdaget og adresseret, er det at bruge den seneste version af Allegros software-komponenter den måde, hvorpå producenterne kan være sikre på, at deres produkter inkluderer en robust sikkerhed og den højeste kompatibilitet med standarder.”

“Et eksempel er sagen med CVE-2014-9222 og CVE-2014-9223-sårbarhederne (også kendt som Misfortune Cookie),” skriver Allegro Software.

“Disse sårbarheder er opdaget i den indlejlede RomPager webserver version 4.07, der blev frigivet i 2002. Allegro havde dog identificeret, repareret og frigivet software-komponenter, der adresserede disse sårbarheder.”

“RomPager version 4.34, der lappede disse sårbarheder, blev tilbudt til Allegro Softwares kunder i 2005. Allegro er fortsat med at komme med opdateringer og forbedringer til RomPager-softwaren, og den seneste version er version 5.40.”

Af Check Points liste over de sårbare routere – der blev frigivet i sidste uge – fremgår det dog, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

Den situation beklager Allegro Software:

“Desværre er det ikke alle producenter, der bruger Allegro Software-produkter, der har opdateret deres enheder med den seneste RomPager-software. I nogle tilfælde fortsætter producenter med at fremstille og sælge produkter med software-komponenter, der er over 13 år gamle, hvilket kan udsætte produkterne for sikkerhedsrisici,” skriver Allegro Software.

En alvorlig sårbarhed – og ekstremt udbredt
Check Point har betegnet Misfortunate Cookie som “en af de mest udbredte sårbarheder, der er afsløret i de senere år.”

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

“Hvis din gateway-enhed er sårbar, så er alle enheder, der er sluttet til dit netværk – inklusiv computere, telefoner, tablets, printere, sikkerhedskameraer, køleskabe, brødristere og alle andre netværks-enheder dit hjem eller på kontoret – i risiko for kompromittering,” har Check Point forklaret.

Det ser heldigvis ikke ud til at Danmark er blandt de lande, hvor risikoen for angreb er størst. 

Danmark får på Check Points “measured vulnerability exposure” bedømmelsen 1, der er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Læs også:

Millioner af routere ramt af sårbarhed: Sådan ser det ud i Danmark

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere er ramt

USB-sticks er et af it-delingens universal-værktøjer.

De ofte små aflange pinde kan klare alt fra simpel dataoverførsel til booting af images – og det stopper slet ikke der.

De seneste år er udviklingen af USB-sticks kommet langt, og det er blot fantasien der sætter grænser for, hvad man kan få ud af sticket.

Der er overraskende meget kraft i sådan en lille pind.

Et fuldt fungerende styresystem
Langt de fleste USB-sticks er udviklet sådan, at du kan køre et fuldt fungerende styresystem fra dem.

Mest almindeligt er nok de forskellige Linux-distributioner, som er optimeret til at køre på de mobile lagerpinde.

Efter brug bliver alt arbejde slettet, så det er selvfølgelig meningen, at det skal være en mobil arbejdsplatform, men journalisten her har set kollegaer, som arbejder på linux via én USB-stick og gemmer sit arbejde på et andet USB-stick i en computer, som kører et helt andet system.

Der findes endda et NAS-OS, FreeNAS, som bedst kører via USB-stickket i den pågældende NAS.

Et hav af virtuelle maskiner
Nogle gange handler det dog ikke om at boote ind i et dedikeret styresystem. Virtual Maskiner (VM), er en af de smarteste løsninger til hvad end det er af sikkerheds-, testing eller compability-grunde.

Portable VirtualBox tillader dig at kører VM’s fra USB-sticket, så du kan køre flere af dem på samme computer.

Vores amerikanske kollegaer har skrevet en guide til, hvordan du bedst kommer i gang med VM’s.

Som en SSD
Hardwareproducenten Corsair har lavet et USB-stick, som overgår de fleste. Flash Voyager GTX minder mere om en transportabel SSD end en flash-drive, og den lille USB-stick har en læsehastighed på 450 MB/s og en skrivehastighed på 350 MB/s. Det er hastigheder i SSD-klassen samtidig med, at den er på enten 128 eller 264 gigabyte.

Den kan desuden understøtte TRIM, noget som andre flash-drives ikke kan.

Eller hvad med Wi-Fi-deling?
Mange af vores mobile enheder har mellem 16 og 64 gigabyte lagerplads – og langt fra alle producenter har indset, at mulighed for microSD-kort er en god ide (vi kigger selvfølgelig skulende over på blandt andet Apple), men der findes nu USB-stick, som kan redde dig.

Blandt andre har SanDisk lavet et USB-stick med indbygget Wi-Fi, som kan dele indholdet, så du kan streame video til op til otte enheder i fire timer.

Indbygget Wi-Fi er ikke unikt, da flere eksterne harddiske det sidste år er begyndt at benytte det, men det er stadig fikst og imponerende, at det kan bruges på en USB-stick.

Boost din gamle computer
Har du en gammel computer til at stå, som ikke længere kan så meget på grund af mangel på RAM, så kan USB-sticket igen hjælpe dig; men kun hvis du kører Windows Vista, 7 eller 8.

Meget enkelt handler det om, at du kan bruge USB-sticket til at benytte flash-hukommelsen som en ekstra cache. Under Stifinder vælger du “Egenskaber”, hvor du kan finde “ReadyBoost”, som du aktiverer.

Husk dog på, at det er kun hvis din computer mangler fri hukommelse, at du får muligheden, så glem tanken om at fylde din computer op med tomme USB-sticks.

Men har du en gammel computer med 1GB RAM eller mindre, så kan den igen få lidt liv.

Det her er en kort liste, og der er en million andre ting, som man kan bruge USB-sticks til. Del endelig dine oplevelser.

Læs også: USB-dock test: Få meget mere ud af din tynde bærbare

ERP-systemet i enhver virksomheder indeholder typisk en række stamdata, der er vigtige for, at forretningen drejer rundt. Samtidig har virksomheden nogle randsystemer, der er integreret op mod ERP-systemet, så stamdata kun vedligeholdes et sted.

Eller er det nu også sådan med vedligeholdelsen?

Det første, man bør klarlægge, er, om de vitale stamdata på kunder, produkter, leverandører og lagre kun vedligeholdes et sted i et system, eller om der findes dobbeltregistreringer, som allerede kan betyde mismatch og inkonsistens i datagrundlaget.

For mig at se er det helt centralt, at produktdata er korrekt opdateret.

Mangelfulde produktdata koster kroner og kunder
Når en vare oprettes, er det vigtigt, at der i oprettelsesdialogen bliver indtastet så mange vitale stamdata som muligt i oprettelsesguiden – for eksempel kostpris, vægt, lokation, forecast, sikkerhedslager, varebeskrivelse, pakkestørrelse og varenummer.

Nogle vil indvende, at de har for travlt, og at varen skal oprettes hurtigt, fordi den skal “bruges”. Men hastværk er lastværk i disse tilfælde.

Alligevel får mange hurtigt oprettet en vare med blot varenummer og varebeskrivelse, så man kan komme i gang med at købe ind eller producere.

Men man glemmer, at det undervejs i processen kan give stop. Det kan for eksempel ske i forsendelse af varen til kunden, hvor man ikke har fået pakkestørrelse eller emballagetype på varen angivet.

Derved opstår der stop i pakkeriet, kundens forsendelse bliver forsinket, og kundeutilfredshed opstår.

Sådanne unødige stop har en europæisk virksomhed opgjort til tre fuldtidsstillinger pr. år – men værre endnu, så kan en tabt kunde koste millioner, viser erfaringerne.

Derfor er det vigtigt, at man fra start får angivet alle stamdata. Derfor skal de nødvendige indtastningsfelter gøres obligatoriske, sådan at varen både kan produceres, lægges på lager og sendes til kunderne.

Det kan godt være, I har travlt, men hvor mange husker at komme tilbage til en vare og opdatere for eksempel vægt, når først varen er frigivet?

Når varen ændrer stadie
En anden faldgrube ved stamdata, vi typisk ser, handler om varestadier, sikkerhedslager og forecast. 

Enhver vare vil jo følge en PLC-kurve og dermed ændre stadie undervejs fra introduktionsfasen til vækst og modningsfasen for til sidst at udgå af vareprogrammet. 

Har din virksomhed for eksempel styr på kriterierne for, hvornår en vare skifter fra introduktionsfasen til vækstfasen? 

Hvis ja, hvad skal der så ske med sikkerhedslageret og forecast, så I er sikre på, at lagrene skrues op og ned i den rette takt? 

Alt for mange har ikke styr på kriterierne for en vares levetid i virksomhedens ERP-system, og det kan have katastrofale økonomisk konsekvenser. For eksempel i form af tabt salg, når varen vækster, eller et overskydende lager som ikke kan sælges og dermed må skrottes med tab, når varen skifter fra modningsfasen til “udgået/død”. 

Måden at løse dette problem på er dels at fremstille en udtømmende beskrivelse af, hvad kriterierne er, og hvad skal ske i ERP-systemet, når varen skifter stadie. Dels at opnå en fælles forståelse mellem de involverede afdelinger (salg, indkøb, produktioner, logistik og lageret) 

Jeg anbefaler, at man sætter så mange af disse processer automatisk op, så ERP-systemet hjælper med for eksempel at køre forecast og sikkerhedslager ned til 0, når varen er ved at udgå.

På den måde sætter man ikke unødige nye indkøb og produktioner i gang baseret på systemforslag, fordi stamdata ikke er rettet. 

ERP-systemet kan være intelligent med opsætning af workflow og automatiske mails til de involverede brugere, så alle ved, hvad der sker. 

Men det kræver, at man har aftalt spillereglerne, så systematikken sikres, og stamdata derfor altid er opdateret – det er for dyrt og tidskrævende, hvis disse stamdata ikke er rigtige. 

Det positive eksempel på det er en global virksomhed, der formåede at reducere “vare i arbejde-lager” med 14 millioner kroner samt at reducere virksomhedens døde lagre med 5 millioner kroner ved at have fokus og sætte tingene i system med varestadier og forecast. 

Her er de fire gode råd om konsistente stamdata

• Vitale stamdata skal kun vedligeholdes ét sted i ét system, så data er konsistente.
• Flyt så mange vitale stamdata ud i oprettelsestidspunktet for produktet, så der tages stilling til disse, og felterne gøres obligatoriske.
• Opnå fælles forståelse/kriterier i organisationen for, hvad der skal ske systemmæssigt, når en vare skifter stadie.
• Opbyg intelligensen i ERP-systemet, så tingene automatisk skifter, og information pushes ud til de involverede personer

Denne klumme er nummer to i serien om stamdata. Den første finder du her:
Der er penge i sunde stamdata – mange penge

2015 bliver et år med masser af forandringer, om man ønsker det eller ej.

Nye it- og teknologi-trends buldrer nemlig frem og ændrer spillereglerne på en række markeder.

“Vi er omgivet af ‘disruption’. Der er flere mobile enheder end mennesker i verden. I 2020 vil der formentlig være flere end 50 milliarder internet of things-enheder. Smart cities, smart homes, selvkørende biler og kognitiv it bliver hurtigt realiteter.”

“Nye forretningsmodeller, der bygger på smart devices, højhastighedsnetværk, cloud computing og dataanalyser vinder hurtigt frem. Traditionelle måder at opnå fordele på bryder sammen, mens nye værdi-kilder bliver skabt,” lyder det i en større analyse fra Boston Consulting Group

Her er omvæltningerne særligt store
Analyse- og rådgivningsfirmaet har set nærmere på teknologi-, medie-, og teleindustrien, hvor hele ‘disruption-bølgen’ er særligt udtalt.

“Teleoperatører er nødt til at simplificere deres produkter og drifts-systemer og eliminere legacy-netværk, når de tager nye teknologier i brug og søger nye muligheder for vækst,” skriver Boston Consulting Group.

Computerworld har for nylig skrevet en del om netop telebranchen, der er er under voldsom forandring i disse år – og om de nye vækst-områder, teleselskaberne kommer til at satse på fremover.

Også software-industrien står ifølge Boston Consulting-analysen overfor voldsomme forandringer:

“Software-virksomheder skal udfase gamle licens-modeller og blive rigtig agile, når de udvikler cloud-, mobil- og anything-as-a-service (XaaS)-forretningsmodeller.”

Boston Consulting Group kommer samtidig med flere eksempler på virksomheder, der allerede er godt i gang med at genopfinde sig selv – heriblandt Hewlett-Packard, Symantec og eBay.

Også andre gamle kendinge fra it-verdenen mærker forandringens vinde. 

“IBM, Microsoft og andre teknologivirksomheder satser stort på cloud computing,” lyder et eksempel i analysen. 

“Medievirksomheder eksperimenterer med nye produkt-sammensætninger, der appellerer til forbrugere, der ikke er vant til at betale for indhold.”

“Inden for telekommunikation er der fast på konsolideringen særligt i Europa.”

Sådan ender du som en vinder
Mens der altså er mange industrier, der påvirkes og udfordres af nye teknologier og nye spillere, der bryder med vanetænkningen og indfører nye forretningsmodeller, så har virksomhederne det tilfælles, at det i høj grad er ledelsen, der skal sikre, at virksomheden bliver en vinder med udgangspunkt i forandringerne, ikke det modsatte.

“Forandring er altid svært, men det gælder i særdeleshed på grund af den usikkerhed og hastighed, der er er forbundet med teknologiske omvæltninger.”

Boston Consulting Group peger i den forbindelse på en væsentlig udfordring i mange virksomheder: 

“Mange af nutidens ledere er ikke digitalt indfødte. De mangler måske erfaring med nye teknologier og forretningsmodeller, og de risikerer at holde fast i det, de er fortrolige med.”

Boston Consulting Group anbefaler blandt andet, at virksomhedens administrerende direktør sørger for at udpege ledere i virksomheden, der har et dybere kendskab til de nye teknologier, der ændrer markedet – og giver dem mandaten til at kunne træffe de nødvendige beslutninger.

Her er de vigtigste it-trends
Hvis du vil dykke mere ned i de teknoligier, der ventes at få særligt stor betydning i de kommende år, kan vi blandt andet anbefale Gartners liste over de 10 vigtigste teknologi-trends i 2015.

Her finder man eksempelvis ‘computing everywhere’ og internet of things på første- og andenpladsen.

De føldende pladser går til 3D printere, nye avancerede analyseværktøjer og kontekst baserede it-systemer.

Læs også:

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Sådan ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Benchmarking er et vigtigt værktøj til at sikre konkurrencedygtige priser under hele forløbet af en aftale om it-outsourcing.

Selvom det stadig er standard at inkludere klausuler om benchmarking i outsourcing-kontrakter, så er det de seneste år færre kunder, der har benyttet sig af deres ret til at sammenligne deres tjenesteleverandørs priser med markedsgennemsnittet.

“Det er delvis på grund af recessionen. Der blev skåret i budgetterne til konsulenter, da virksomhederne blev presset på pengepungen, så generelt skete der meget lidt inden for benchmarking og relaterede tjenester,” forklarer Howard Davies, der er administrerende direktør for outsourcing-konsulentfirmaet Alsbridge.

“It-cheferne forsøgte at gøre tingene selv og forhandle kontrakter uden støtte fra eksterne data.”

Udover at der ikke var råd, klagede it-cheferne over, at benchmarking-øvelserne tog for lang tid, og ikke var længere var lige så relevante.

“Modeller, hvor man benytter sig af flere forskellige leverandører, er blevet mere udbredte, mens kontraktperioderne er blevet kortere, så det giver mindre og mindre mening at foretage en dyr benchmarking af én ud af mange kontrakter, der alligevel snart udløber,” forklarer Davies.

Benchmarking skabte desuden ofte strid mellem kunde og leverandør, fordi parterne blev uenige om dataene eller analyserne.

“Til en benchmarking blev der som regel brugt data om en håndfuld organisationer af sammenlignelig størrelse og fra samme branche til at skabe en referenceramme. Som tiden gik, blev det dog sværere og sværere at finde nok aktuelle og relevante data,” fortæller Davies.

“Og hvis dataene var tvivlsomme fra starten, strandede hele øvelsen ofte i stridigheder.”

I dag er outsourcing-kunderne ivrige efter at udnytte et konkurrencepræget marked, og er derfor ved at vende tilbage til benchmarking – men ikke den dyre, langtrukne øvelse, som vi har været vant til.

Både kunderne og leverandørerne er i gang med at udforske adskillige nye måder at foretage benchmarking, så processen og resultatet er til begge parters fordel.

Øget automatisering
Hverken kunder eller leverandører har råd til en proces, der varer flere måneder.

Især ikke når kontrakterne bliver af kortere og kortere varighed. Her kan automatisering hjælpe.

“Det giver simpelthen ikke mening at foretage en lang og dyr benchmarking i dagens marked,” understreger Davies.

“Tidligere tog alene dataindsamlingen flere uger, hvor både rådgiveren og klienten møjsommeligt udfyldte regneark. Nu gøres meget af det arbejde af automatiserede værktøjer.”

Nedsat frekvens
Da kontrakterne var længere, blev klausulerne om benchmarking skrevet for at tillade kunderne at benchmarke regelmæssigt – ofte årligt.

“Når kontrakterne er nede på tre eller fem år, er det ikke ualmindeligt, at kunden kun har mulighed for at benchmarke en enkelt gang i løbet af den første periode, og så periodisk derefter afhængigt af fornyelsesperiodens længde,” forklarer Matt Karlyn, der er partner i advokatfirmaet Cooley.

“Så det er en central forandring.”

Skarpere fokus
Et mere snævert omfang af hvad, der skal benchmarkes, vil naturligvis gøre processen kortere, kræve færre ressourcer og koste mindre end en benchmarking, der dækker samtlige tjenester i kontrakten.

Kunderne bør sikre sig, at klausulen giver dem kontrol over, nøjagtigt hvad der skal benchmarkes, lyder rådet fra Davies.

Karlyn er enig i, at fokus afgørende, men advarer:

“Omfanget skal heller ikke være så snævert, at det bliver umuligt at finde andre aftaler, man kan måle sig op mod.”

Større gennemsigtighed
Glem alt om, at det for få år siden var tilstrækkeligt med et lille sæt sammenlignelige virksomheder for at foretage en benchmarking.

“I stedet for sammenligningsmodellerne er man begyndt at bruge markedsdata på tværs af brancher, hvilket giver et bedre sammenligningsgrundlag og, hvis dataene er fra en kilde der er tillid til, en større accept af resultaterne,” forklarer Davies.

“Denne større gennemsigtighed betyder, at klient og leverandør fra starten af processen er enige om, at tallene er valide.” På den måde er der en større sandsynlighed for, at benchmarkingøvelsen ender med problemløsning i stedet for sure miner.

Et bredere formål
Før i tiden medførte benchmarkingøvelserne ofte automatisk krav til leverandørerne om prisnedslag.

“I dag bruges benchmarking til at evaluere en bred vifte af alternative scenarier, heriblandt påvirkningen af disruptive teknologier,” påpeger Davies.

En benchmarking, der afdækker relativt høje storage-omkostninger, vil måske få parterne til at undersøge, om der i dette tilfælde er fordele ved at skifte til cloud-baseret storage.

“Når analysernes formål ikke længere er defineret på forhånd, ender det i mindre grad med, at tjenesteleverandøren bliver ramt på indtjeningen, og i stedet at der opdages nye potentielle indtægtskilder,” lyder det fra Davies.

“For eksempel kan en benchmarking afsløre en mulighed for at skabe væsentlige besparelser ved hjælp af automatisering,” fremhæver han. “Klienten nyder godt af lavere priser, mens automatiseringen forbedrer leverandørens margin. Så forhandlingen efter en benchmarking er i stigende grad en potentiel win-win-situation.”

Oversat af Thomas Bøndergaard

I september måned kom Microsoft med den nye Xbox One. Den havde været et år på vejs til Danmark i forhold til resten af den vestlige verden, men har det været ventetiden værd? 

Spillekonsollen skal ifølge Microsoft give den bedste spiloplevelse og være midtpunktet i din stue som et mediecenter, hvor jeg kan se tv igennem via et HDMI-stik. 

Derfor valgte vi også at lave en længere test af Xboxen, end vi plejer at gøre. 

Det blev til tre måneder hos en dedikeret PC-gamer og streaming-junkie, som sagtens kunne se fordelene i at have et mediecenter fusioneret med et gaming-bæst til at stå under fjernsynet.

Det blev bare ikke helt opfyldt.

Konsollen er en flot maskine – om end noget konservativ – som hviler godt i sig selv. Den stjæler altså ikke opmærksomhed fra din Kähler-vase.

Designet stjæler ikke opmærksomhed
Xboxen under fjernsynet er en 240 gigabyte enhed uden Kinect. Vi ville meget gerne have testet både styring via fagter og kasten med håndtegn og stemmestyringen, som jo tilsyneladende har været så stort et problem, men det var ikke muligt.

Hvis der er nogle af jer derude, som har en Xbox One og som bruger stemmestyring, så må I meget gerne bruge nedenstående kommentarfelt til at dele jeres erfaringer med os. 

Pakket ud af den grønne kasse står Xboxen med et elegant, men meget industrielt design. Sorte, matte flader med glinsende rister til køling pryder den ellers minimalistiske overflade. Smag er subjektivt, men vi synes, at det er en flot maskine, som ikke stjæler for meget opmærksomhed under fjernsynet.

En legendarisk controller
Controlleren til Xbox One ligner en controller fra en Xbox 360. De eneste steder, hvor den har ændret sig, er det til det bedre.

Den ligger godt i hånden, knapperne reagerer med et solidt klik, og de to D-pads adlyder den mindste ordre. Det er i hvert fald ikke controllerens skyld, at jeg stinker til at køre bil i spillet Forza 5 – selv efter tre måneder.

En smart funktion er, at du kan starte Xboxen uden at rejse dig fra sofaen ved blot at trykke på knappen på controlleren.

Har du en Kinect, kan du gøre det samme ved bare at sige “Xbox On”. Er man ikke bange for Orwelliske tendenser, kan man endda bede den om at starte, så snart at du er i rummet, da kameraet kan se, at netop du sidder foran den. Smart og skræmmende på samme tid.

Om Xbox One-controlleren er bedre end Playstation 4′s, er en diskussion uden ende. På samme måde som Apple/Android og Windows/PC-diskussionerne er: Nogen foretrækker det ene frem for det andet. Controlleren er god. Punktum.

Systemet fungerer godt. Det er relativt nemt at finde rundt i, men der er steder, hvor man godt kan føle sig faret vild. Foto: PCworld.com

Spiloplevelsen
Xbox One er god at spille på. Grafikken er smuk og detaljeret, controlleren reagerer på den mindste kommando, og der er ikke skyggen af lag eller på anden vis tegn på, at Xbox One ikke kan følge med sine spil.

Det er jo også pointen med en konsol kontra en gaming-computer: At du er sikker på, at du altid kan spille alle spil med den flotteste “grafik”. Grafik kommer i gåseøjne, da du altid kan få grafikken bedre på en PC. Altid. Men på en konsol kan du spille alle spil og altid forvente, at det kører flydende ved en acceptabel flot grafik.

Ud over Forza er også det meget hypede Destiny blevet afprøvet.

Grafikken er imponerende og fængende, og universet er levende, Skræmmende, utrolig charmerende og smuk. Og selvom at jeg aldrig nogensinde vil vælge at spille en FPS på en konsol, når jeg i stedet kan bruge mus og tastatur, så fik jeg da dræbt rigeligt af Fallens, en fire armet modstander, der rammer langt bedre end jeg…

Alle menuer på Xbox One giver mening, den er nem at finde rundt i, masser af gode muligheder for at optage i spil og være social, og opdateringerne til systemet i den periode, som jeg har testet den, har givet mening og været indholdsfyldte.

Der er dog problemer. Microsofts online-service, Xbox Gold bliver mast ned i halsen som på en fois Gras-gås hos alle, som gerne vil spille online i mange spil. Fået ekstra biler til Forza? Fedt. Det kræver et abonnement på Xbox Gold. Du skal altså betale for at få lov til at få noget, som du allerede har betalt for.

Kinecten er den magiske port indtil One’s verden. Desværre har det ikke været muligt at teste den, men skriv endelig, hvis du har prøvet den.

En skuffet følelse
Med det i mente giver Xboxen stadig en god spiloplevelse. Spillekonsollerne bruger eksklusive titler til at promovere sig selv, og hvis Xbox One har netop dét spil, som kun kan fås på en Xbox One, jamen så er det jo den konsol, du skal have.

Man kan altid diskutere, om den ene platform er bedre end den anden, eller om grafikken på en PS4 er 5 procent bedre end den på Xbox One. Konsoller er ligesom religion: En enkelt diskussion får ikke ændret nogens mening.

Spilleoplevelsen er godkendt med toppoint, men jeg sidder stadig tilbage med en stor skuffelse gemt et sted:

“Er det virkelig alt, den kan?”

For Xbox One kæmper ikke længere bare mod Playstation 4 og Wii U om brugerne. Langt flere konkurrenter slås konsollerne nu med. Tablets, smartphones, Netflix, billige gaming-computere og sågar Facebook-spil som Farmville og Candy Crush.

Computerworlds chefredaktør Lars Jacobsen havde taget Xbox One med hjem i weekenden til sine børn. Han havde forventet glade børn, som var det en anden juleaften. 

Det skete ikke.

I stedet stod han forventningsfuldt og kiggede ind i to børneværelser. Den ene søn kiggede to sekunder op fra sit Minecraftspil. “Den ser fin ud far”.

Den anden søn nænnede ikke at løfte blikket fra sin iPad. “ja ja far. Sæt den ind ved siden af den anden”. Den anden er en Xbox 360, som nu blot står og samler støv.

Microsofts ærkerival Sony er i vor tid Xbox’ens mindste problem. I stigende grad skal Xbox’en slås en uretfærdig kamp mod andre enheder, som måske langt fra giver den samme indlevelse i spillene, men som i stedet følger en “her-og-nu”-mentalitet: “Du behøver ikke flot grafik, hvis du bare kan tage telefonen op ad lommen og spille Candy Crush i ti minutter.”

Og det sker ikke kun for børn. Jeg bruger et to-cifret antal timer om ugen foran en eller anden form for skærm med spil: Nintendo 3DS, Android-telefon med Game Boy-emulatorer, en gammel Nintendo 64 eller min gaming-computer, men oftere og oftere ender jeg blot med at sidde i sofaen med et nyt iPad- eller Android-spil. Det er nemmere, og langt hen ad vejen giver mobil-platformene gode spiloplevelser. Prøv for eksempel Infinity Blade III eller Kingdom Rush Origins.

Et spil som er værd at købe til Xbox One (eller til hvilken som helst konsol/PC) er Shadow Of Mordor. Et Ringenes Herre-inspireret spil, som blandet parkour-elementer fra Assasins Creed med Orker og magi. Mums.

Et andet spil er Destiny. Spillet er den dyreste spilproduktion nogensinde, og selvom at spillet ikke har fået de bedste anmeldelser, så er det stadig værd at give en chance, hvis man er vild med FPS-skydespil til en konsol.

Spildte kræfter på flow-tv
Tjenester som Netflix stjæler også tid fra brugere, som de i stedet skulle have brugt i Xbox’en. Derfor forsøger Xbox’en også at komme ind og overtage din stue: jo mere indhold, som Xbox’en ender med at skulle give dig, jo flere penge smider du potentielt også i systemet.

Den tankegang er der intet i vejen med, og gennemført på den rigtige måde, er det godt både for Microsoft og bruger, men kræfterne bliver bare brugt de forkerte steder.

Blandt andet på klassisk flow-TV.

Xbox One kommer med en OneGuide, en form for guide til at vise information omkring det fjernsyn, som du selvfølgelig samtidig ser igennem Xbox One.

Fjernsynskiggeriet sker igennem en allerede opsat TV-boks og Xbox’en har ikke hundrede procent kontrol over, hvad der sker på skærmen, selvom den kan gå ind via HDMI og trådløse forbindelser og styre TV-boksen.

Ideen er på sin vis god, men der er to store problemer med ideen om at vise flow-tv igennem Xbox One.

En ganske almindelig TV-boks gør allerede jobbet ganske udmærket. Mange danskere – eftersom at vores sendeflade er digital – har en form for tv-boks eller er del af en tv-forening, som sammen vælger den kanalpakke, som skal ses. Der følger der igen ofte en tv-boks med, som – igen – oftest gør et udmærket job i at formidle både kanaler og information omkring det tv, som der vises.

Du kan ikke engang optage ned til Xboxen, hvilket du kan på mange andre TV-bokse, hvis du har en harddisk tilknyttet.

Microsoft prøver altså at løse et problem, som ikke er et problem. Jeg tror ikke på, at der er særlig mange, som vil foretrække at se fjernsyn igennem Xboxen. Jo konsollens Snap-funktion, hvor du kan se fjernsyn samtidig med en Skype-samtale eller et Twitterfeed, er en god ide. Men på ingen måde en dealbreaker.

Det andet problem er, at Microsoft sigter mod forældet teknologi. I Danmark faldt det traditionelle tv-sening med otte procent fra 2012 til 2013 og udviklingen har taget til siden. Specielt de unge – som man må sige, at Xbox One er rettet imod – er faldet på 12 procent.

Hvorfor har Microsoft så sigtet mod flow-tv? Vi har måtte vente et helt år ekstra på en Xbox One herhjemme i forhold til resten af Vesten. Hvorfor har Microsoft Danmark ikke brugt den tid på at gennemføre aftaler med DR eller TV2 om dedikerede streaming-apps. For nyligt kom der et udbud fra DR ud på apps til Playstation 3 og 4, men de har ingen udsigt til DR-apps til Xbox One foreløbig.

Jeg er sikker på, at det giver langt mere mening i USA, hvor de har langt flere apps at gøre godt med.

For en streaming-junkie som mig er det et problem. Jeg har ikke flow-tv, men i stedet licentbetalt DR-streaming, en TV2 Play-konto og Netflix (plus HBO, når der er Game of Thrones). Ud over Netflix, så kan jeg ikke set noget af dette på Xbox’en, men må ty over til enten Chromecast, Apple TV eller fjernsynets indbyggede smart-apps.

Microsoft redder det dog lidt ved Xbox Movies, en Netflix-app, og at jeg kan streame fra min Windows-computer til Xbox’en, og det fungerer okay.

Det er dog kun filer og ikke streaminglinks til for eksempel DR, så hvis du har et stort mediebibliotek, så fungerer det godt sammen. Microsoft mister dog efterfølgende igen nogle point for, at app’en, der skal bruges til at se Blue Ray-film med, skal du selv hente ned… I et mediecenter, som Xbox’en skal være, er den slags vel standard?

Skal/skal ikke? Det kommer an på så meget
Tre måneder med en Xbox One har været en blandet fornøjelse. Spil på konsollen er smukke og bliver eksekveret på præcis den måde, som jeg kan forestille mig på en konsol: Flot og levende.

Spillene er mange, og der er masser af eksklusive titler, som for nogen vil være grund til at vælge en Xbox over en Playstation. For nogen vil det være omvendt.

Xbox’ens brugeroverflade er ligetil for gængse gamere, men er nok mindre intuitiv for forældre og børn. Langt hen ad vejen er der dog rigtig mange spændende funktioner. Det var for eksempel fedt at kunne Skype med min kammerat, imens jeg spiller Forza – og selvsamme Forza-spil kan deles på kort tid til gaming-streaming-tjenesten Twitch, som bliver en større og større platform for spillere.

For pengene en konsol koster nu til dags, så får du en god spiloplevelse, og der er mange stærke og fede spil til Xbox One.

Men som mit midtpunkt i stuen, som Microsoft gerne vil have, at Xbox’en skal være, det bliver den aldrig i mit hjem.

Et underligt fokus på flow-tv og mangel på danske apps til streaming giver mig hovedrysten. Måske næste gang Microsoft. Jeg glæder mig til Xbox… Two?

Mobiltelefoner er en forlænget del af vores legemer. Facebook, mails i spandevis, GPS, websearching, Candy Crush (spiller man stadig det?), musikafspiller og ikke mindst video på den lange togtur.

Men den lille supercomputer bruger strøm som aldrig før.

Det er længe siden, at vi kunne have en Nokia-telefon, som holdte strøm i fire dage og ikke i 24 timer.

Der er dog en række ting, som du selv kan gøre, når du skal bruge lidt mere juice fra din telefon.

Her er syv gode tip til at få din telefons batteri til at række længere.

1. Skru ned for lysstyrken
Den største batterisluger på vores elektroniske produkter er ofte skærmen.

Jo højere skærmopløsning, jo mere strøm sluger den , men også lysstyrken har rigtig meget at sige.

Ofte er det smarteste at sætte lysstyrken til det laveste, som du finder acceptabelt og kun skrue op manuelt, når du selv har behov for mere. Det giver ofte meget mere, end man forventer.

Oversigten fra journalistens telefon. Her er det skærmen og Spotify, som er de slemmeste forbrydere de sidste to timer, siden telefonen sidst blev ladt op. Tidligere har det været arbejdsmailen, som var den største synder. Foto: Morten Sahl Madsen

2. Dræb Wifi, bluetooth og LTE når du ikke bruger det
Vores telefoner er små opkoblingspunkter til resten af verden, men de mange forskellige signaler, som telefonen kan sende ud, dræner også telefonen for strøm.

Er du i et område, hvor du ved, at der ikke er Wifi, så slå Wifi-funktionen fra på din telefon. Næsten alle telefoner har en quick-settingsmenu, hvor man nemt kan slå netop Wifi fra.

Det samme gælder både Bluetooth og ikke mindst LTE. LTE er 4G og giver en betydeligt hurtigere internetoplevelse på vores telefoner, men åbner du kun Facebook fra tid til anden for at se, hvad Moster Ingrid har lagt op af småkagebilleder, så er der ikke synderligt meget behov for LTE.

De fleste telefoner giver mulighed for, i samme quick-settings som tidligere nævnt, nemt at slå det fra, men ellers findes det under indstillinger for mobilnetværk.

3. Find de slemme apps – så stop dem
Ofte er det en enkelt app, som sluger meget af ens strøm.

Derfor kan det være en god ide, at du fra tid til anden kigger i dine strømindstillinger for at se, hvilke apps, der sluger din strøm, som var det rødvin på en bar i Sydfrankrig.

Dette gør du under indstillinger af batteri (Android).

Du vil nok se, at den største synder er nummer et på listen, nemlig skærmen, men ellers kan du begynde at se, hvilke apps der er værst.

I mit tilfælde var det min arbejdsmail, som stod for 29 procent af strømforbruget. Efter jeg fik rettet min mail til, er den slet ikke på listen længere.  

4. Slå “Push” fra
Grunden til at min arbejdsmail tog godt 29 procent af strømmen var, at den tjekkede konstant efter nye mails.

Det vil sige, at den hele tiden er i kontakt med en server over 3G, og det trækker en del strøm.

Efter at have rettet mailklienten til, så den kun tjekker via 3G hver halve time og kun Push’er (tjekker konstant) på Wifi, blev problemet rettet.

Du kan gøre de samme rettelser til for eksempel Facebook, så den ikke sender opdateringer til dig, når du er på 3G.

5. Stop lokalitets-tjenester
En anden synder er GPS-delen af din telefon.

Hvis du ikke allerede har din GPS slukket på grund af Orwelliske Big Brother-tanker, så er det en god ide at slå det fra, når du ikke bruger den på grund af strømforbruget.

Jo, det er to klik ekstra, når du så endelig skal bruge Google Maps, men hvis det giver ekstra strøm i den anden ende, så er det vel de kliks værd.

6. Stop automatisk opdatering af apps
Af samme grund som at slå “push” fra, bør du også slå automatisk opdatering af apps fra.

Ud over, at den fra tid til anden tjekker op, om der er kommet nye opdateringer, så henter den også data ned for at opdatere over din 3G-forbindelse, hvilket både kræver strøm og data.

Sæt til telefon til kun at opdatere, når den er på Wifi, eller gør det manuelt.

7. Strømbesparende tilstande på din enhed
Langt, langt de fleste Android-telefoner har fået nogle meget gode strømbesparende tilstande, som med fordel kan benyttes.

Går man ind og slår strømbesparende tilstand til, så bliver der ofte skruet ned for mængden af kraft givet til CPU’en, hvilket ofte giver en lidt hakkende fornemmelse, men hey: Vi snakker om mere strøm på telefonen.

Er den “almindelige” strømbesparende funktion ikke nok, så har nogle telefoner også “ultrapowersave-mode”.

Det er for eksempel de nyere Samsung-, Sony- og Huawei-telefoner. Funktionerne går ind og slår næsten alt fra på telefonen ud over det mest basale.

Nogle af telefonerne bliver endda sort/hvid, da det kræver mindre strøm på for eksempel Samsungs AMOLED-skærme.

De kraftfulde ultrapowersave-modes kan få telefonerne til at holde i flere dage.

Sonys Z3 compact lovede for eksempel at holde 16 dages standby-tid, da den havde 80 procent strøm.

Læs også: Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid

Alle ved, at dårlig kommunikation er skyld i fejlslagne it-projekter, svage kunderelationer, lav medarbejdertilfredshed, ringe effektivitet og stort set alle andre ansvarsområder, der følger med et leder-ansvar.

Så hvorfor er der så så lidt hjælp at hente for lederne?

Prøv at tænke tilbage på den dag du blev udnævnt til leder.

Hvordan blev du forberedt på det? Hvad skete der på dagen? Hvilke nye værktøjer fik du? De fleste vil svare: “Ingenting”. Det forventes nemlig, at ledergerningen; det finder man nok selv ud af.

Det gælder også, når der kommunikeres – hvilket lederne i snit ender med at bruge 70-90 procent af tiden på. (Det er rigtigt! Se Mintzbergs “The Nature of Managerial Work”).

Mange ledere tvinges derfor ud i at gøre, som de andre plejer at gøre. Det er ikke nødvendigvis en god ide.

Mod og træning

God kommunikation kræver mod og træning. Mod til at gribe det personligt an, tage fejl og lære af det. Desværre levner de fleste lederes hverdag ikke tid til den slags forsøg, så det ender med, at mange ledere blot informerer. De kommunikerer ikke. (Stor fejl, hvis man vil have folk til at lytte!)

Opgaven er løst, når budskabet har været på intranettet. Og jo mere information, jo bedre … Yeah right … Vær ærlig. Hvis vi tog et print af alle de historier, der er blevet formidlet på den måde, men aldrig har ændret en tøddel, ville vi kunne pakke den kinesiske mur pænt ind i det.

Alle virksomheder og projekter har behov for at arbejde professionelt med kommunikation. Og de fleste ledere er stressende bevidste om, at der altid er en god grund til at kommunikere.  Derfor ender det ofte med al for megen overflødig information.

Konsekvensen er, at vi er ved at fare vild i den velmente, men ineffektive, informationstrøm, vi udsættes for. Hvad er vigtigt og hvad er ikke? Vi ved det ikke …

Dilemmaet er, at der er begrænset tid, penge og kompetencer for den enkelte leder til at løse kommunikationsopgaven. 

Derfor fortsætter mange med at køre på automatpilot. Der gives ikke tid eller accept til lederens personlige vinkel på kommunikationen. Og der er ikke ressourcer eller kompetencer til at overveje, hvem der skal kommunikeres med hvornår, hvorfor og hvordan. Posten skal bare ud. 

Det er ærgerligt – og endnu værre: Det er en fremmedgørende måde at kommunikere på for både afsender og modtager.

Dårlig kommunikation – lav arbejdsglæde
Det er i virkeligheden meget mærkeligt. Vi ved – og det gør vi! – at høj og lav arbejdsglæde kan aflæses temmelig direkte i virksomhedens resultater. Og vi ved også, at lav arbejdsglæde kan spores tilbage til dårlig kommunikation. 

Hvorfor er introduktionsforløb så så ofte sat i verden for alene at sikre (nye) ledere oplæring i administrative rutiner? 

Hvorfor er lederkommunikation så mange steder en opgave, der skal passes ind, når alle de andre, meget vigtigere opgaver, er løst?

Svaret er vel(?), at vi tror på, at evnen til at kommunikere effektivt er en dåbsgave, alle ledere er blevet velsignet med. Stor fejl.

Der er en gammel talemåde fra militæret, der lyder noget i stil med: “Hvis kortet afviger fra virkeligheden, så følg virkeligheden”.

Oversat betyder det, at flere virksomheder burde se lederkommunikationen som den væsentligste og højest prioriterede opgave for lederen. For sådan ser virkeligheden ud.

Så her er et par råd til, hvordan man kan sikre, at projektets, afdelingens, virksomhedens arbejdsglæde stiger med samme takt som lederens mulighed for at fokusere på at lære noget om sin egen måde at kommunikere på.

- Sørg for, at lederen trænes i kommunikation – ikke i modeller og teori, men i praktisk kommunikation.

- Tilbyd (nye) ledere personlig støtte, for eksempel i form af en dedikeret og erfaren mentor. Ikke bare en, der sidder og venter, men en opsøgende og vedholdende sparrings- og dialogpartner.

- Brug kommunikationsafdelingen til at støtte lederen i at finde sin egen troværdige facon. Glem de alt for stramme politiker, der på tredje decimal lægger rammer for, om hvad, hvornår og hvordan der skal kommunikeres.

- Planlæg efter, at lederen skal bruge tid – en del tid, faktisk – på kommunikationsopgaven.

Kotter sagde, at “The Time and energy required for effective vision communication are directly related to the clarity and simplicity of the message”. (Kotter; “Leading Change”, 1996). 

Det at definere et budskab, skabe et billede, enes om en sætning, der præcist, intuitivt og umiddelbart skaber mening for den, der hører eller ser det, er nok det sværeste, men måske også det vigtigste ved hele leder-kommunikationen. Og det er hårdt arbejde.

Billedet skal vise mange ting på en gang. Hvad er det for et projekt?

Hvem er det godt for? Hvad er det godt for? Hvad betyder det for mig?

Sådan et billede tager tid at skabe.

Og det begynder med det helt overordnede – visionen. Noget vi alle kan forstå og forholde os til. 

Men hvornår har du sidst haft mulighed for at sætte dig ned med en kop kaffe, og sat “vil ikke forstyrres” skiltet på døren, og brugt et par timer på at tænke over, hvilket billede der beskriver dit projekt, så alle kan forstå det? Nej, vel … Ikke ret tit.

Håndværk kræver værktøj
Ledelse og kommunikation er for en stor dels vedkommende et håndværk, der kræver, at man ved hvilke værktøjer, der virker til hvad. 

Det er noget, man gennem erfaring på egen krop bliver bedre til; noget man gennem egne og kollegers succes og fiasko lærer at beherske. 

Lederne står ude i den skarpe ende hver dag og bør gives respekt, tid og ressourcer til at lære at løfte den opgave ordentligt.

Denne klumme er nummer to i serien om ledelse og kommunikation. Den første finder du her:

Undgå ringbindsfælden: Skriv en kommunikationsplan, du kan have i inderlommen

Den kritiske router-sårbarhed “Misfortunate Cookie”, som vi skrev om fredag, findes formentlig i flere end 12 millioner routere i private hjem og mindre virksomheder – og i routere fra stort set alle de kendte producenter.

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

Check Point har betegnet det som “en af de mest udbredte sårbarheder, der er afsløret i de senere år,” men selvom Misfortunate Cookie vil kunne give alvorlige problemer på globalt plan, ser det heldigvis ud til, at Danske net-brugere kan slippe relativt let.

Check Point har på baggrund af en scanning frigivet informationer om, hvordan situationen ser ud i de forskellige lande.

De sårbare routere findes også her i Danmark ifølge Check Point, men når man måler på andelen af sårbare routere i forhold til antallet af anvendte IP-adresser, så kommer Danmark heldigvis ud blandt de lande, hvor andelen af sårbare routere er lavest.

Danmark får på Check Points “measured vulnerability exposure” bedømmelsen 1, der altså er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Check Point skriver dog også:

“Disse data er delvise på grund af vores begrænsede indsamlings-metode. Vores måling er kun baseret på scanninger af port 80 og 7547,” lyder det fra Check Point, der påpeger at nogle landes internetoperatører anvender andre porte til remote styring af internetenheder.

Sådan ser trusselbilledet ud ifølge Check Point. Danmark får bedømmelsen 1, mens eksempelvis Algeriet ligger på den værste karakter, 5.

Er din router på listen?
Hele Check Points liste med de sårbare routere kan du finde via dette link (PDF).

Af listen fremgår det blandt andet, at routere fra producenter som D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL indeholder sårbarheden.

Selvom der vil være sårbare routere i Danmark, så tyder meget på, at vi ikke er den helt røde zone, hvad angår trusselsbilledet.

Udviklingschef Steen Garbers Enevoldsen fra Fullrate har i Computerworlds forum oplyst, at sårbarheden ikke rammer de nyeste ZyXEL routere i Fullrate-regi.

“Dette sikkerhedshul rammer IKKE vores nye linuxbaserede routertyper, så hvis du har en P2601HN-F1, en P2812HNU-F1 eller en VMG8924-B10A så kan du roligt slappe af igen.”

Selvom ældre ZyXel-routere potentielt kan være ramt, oplyser Fullrate samtidig:

“I kan være ganske rolige – også hvis I har en gammel router. Hvis det skulle vise sig, at der er en model som er sårbar, så vil vi i første omgang beskytte de berørte kunder ved at implementere filtre på trafikken på kanten af corenettet, og derefter finde en mere permanent løsning.”

Som en læser også bemærker i Computerworlds forum, kører TDC’s YouSee primært med Netgear-routere, og de er heldigvis ikke at finde på listen over sårbare routere.

DK-Cert skriver i en orientering om sårbarheden, at der ikke kendes til angreb, der udnytter sårbarheden.

“Undersøg om jeres routere er sårbare. Installer firmware-opdateringer, når de bliver tilgængelig,” skriver DK-Cert samtidig.

Computerworld har umiddelbart ikke kunne finde oplysninger fra producenter som D-Link og Zyxel om, at en firmware-opdatering er lige på trapperne.

Læs også:

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere er ramt