Der var engang, hvor Danmark brystede sig af at være en digital førernation.

Vi var foran med brugen af internettet, vi havde den højeste pc-penetration, danskerne var i front med at tage nye teknologier til sig – og tidligere var Danmark førende inden for den datalogiske forskning.

Det var en almindelig antagelse, at globale firmaer, der ville rulle nye teknologier ud, brugte Danmark og Norden som testmarked.

Tog vi teknologien til os, var den god nok.

Det var der god grund til at være stolt af, selv om ingen havde en god forklaring på, hvorfor Norden var så tidlig med digitaliseringen i forhold til andre lande.

I dag er situationen en anden.

Ganske vist har vi gennemgribende brug af digitale løsninger, men vi er ikke længere så enestående i verden.

Faktisk er vi tit bagud med adoptionen af nye teknologier.

Det gælder for eksempel “big data” og cloud, som begge er områder, hvor andre dele af verden løber fra de danske virksomheder og organisationer.

Teknologi-dovne?
Hvorfor nu det? Er vi virkelig blevet teknologi-dovne eller trætte af at interessere os for de nye tendenser?

Nej, det er vi ikke.

Jeg er overbevist om, at udviklingen netop skyldes, at Danmark har været så tidligt i gang med brugen af it.

Det betyder nemlig, at vi i dag har en kompleksitet i vore it-miljøer – en “legacy” – der i stigende grad er en bremseklods for udviklingen.

Og mere i Danmark end i regioner, hvor man kom senere i gang med digitaliseringen.

Ingen digitale løsninger fungerer i dag som en isoleret ø.

I dag skal alt hænge sammen og være integreret, og jo mere man har i forvejen, desto mere låst bliver man i forhold til dynamik, fleksibilitet og ændringer.

Jeg har mødt virksomheder, der nærmest har været paralyseret på grund af dette – hvordan kunne man udskifte et kort i korthuset, uden det hele ramlede sammen?

Samtidig er der knap nok udviklet metoder og discipliner omkring navigering i sådanne komplekse miljøer.

Hvordan udfaser man for eksempel et system?

I ITIL er der hundredvis af sider om indførelse af nye systemer, men kun få sider om nedlæggelse af samme.

Og først for nylig er man begyndt at tale om disciplinen “sunsetting” – den nye betegnelse for det, at man faser gamle systemer ud.

Kimen til udvikling
Men i alle udfordringer ligger også kimen til udvikling, og hvis Danmark igen skal finde en førerposition, kunne det netop være inden for “sunsetting” og i det hele taget inden for simplificering af komplekse it-miljøer.

Vi har alle forudsætningerne – ikke alene behovet for at navigere på dette område, men også de ledelsesmæssige, forskningsmæssige og faglige forudsætninger for dette.

Lad derfor dette være en opfordring til forskning, metodeudvikling og forretningsudvikling inden for dette område, der med garanti bliver vigtigere og vigtigere fremover – og hvor Danmark (igen) kan gøre en forskel som førende it-nation, drevet af solid forskning på området. 

Amerikanske eksperter konkluderer, at Nordkorea står bag det gigantiske hack af den japanske teknologi-kæmpe Sony, som i de seneste uger har været presset i knæ af hacket.

Det kan du læse mere om her: Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

De amerikanske sikkerhedseksperter oplyser, at Nordkorea har været “central” i hacket af Sony Pictures computere.

Hacket har netop fået Sony til at aflyse premieren på den komedie-film, ‘The Interview,’ om attentatet på en nordkoreansk leder, som angiveligt har været motivet bag det store hack.

Det skyldes, at Sony er bekymret for, at hackerne vil gå efter hver eneste biograf, der viser filmen.

‘Fyldes med frygt’
Hackerne har fornylig meddelt, at ‘verden vil blive fyldt med frygt,” hvis filmen som planlagt får premiere 25. december.

“Husk 11. september 2011. Vi anbefaler jer at holde jer på afstand fra disse områder, når tiden kommer,” har det lydt fra hackerne.

Ifølge New York Times drøftes det lige nu i Det Hvide Hus med den amerikanske præsident Barack Obama, hvorvidt USA officielt skal beskylde Nordkorea for at stå bag hacket.

Sony-hacket regnes for at være det hidtil mest destruktive og et af de mest avancerede på amerikansk jord.

Angrebet begyndte med, at hackerne slettede data på en række af Sonys store virksomheds-systemer på samme måde, som det tidligere er sket med systemer i Sydkorea og Saudi Arabien.

Angrebet blev routet fra såkaldte command- and-control-centre fra hele verden – eksempelvis Thailand, Bolivia, Singapore og andre steder.

Mindst en af disse servere er tidligere blevet anvendt til lignende angreb mod Sydkorea.

Tidligere anvendte teknikker
Angrebet er blevet udført med frit tilgængelige hacker-værktøjer, og det er blevet udført med teknikker, som tidligere er blevet anvendt i næsten identiske angreb mod Sydkoreanske banker og medieselskaber for et par år siden.

Det er fortsat uklart præcist hvordan de amerikanske myndigheder er nået frem til, at Nordkorea står bag angrebet.

Ifølge New York Times har amerikanske myndigheder i de seneste fire år arbejdet på at infiltrere de nordkoreanske computer-systemer og her plante programmer, der kan anvendes til at overvåge udviklingen af malware og lignende.

Det regnes dog for givet, at en del af Nordkoreas hacker-aktiviteter bliver udført fra Kina.

Nordkorea har afvist at stå bagangrebet, men vil ikke udelukke, at angrebet er “en retfærdig handling udført af støtter og sympatisører” af landet.

Læs mere om Sony-angrebet her:

Sony-hack: Alle filmbranchens hemmelige pirat-planer er lækket

Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Først smadrede hackerne Sony – men nu går Sony i modangreb

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter giga-hack mod Sony: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Malwaren sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm er allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afsløring af tophemmelig viden

Vi bliver overvåget som aldrig før, og den kendsgerning er ved at nå ud til masserne foran milliarder af computer- og smartphone-skærme.

For efter den tidligere it-medarbejder hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA, Edward Snowden, besluttede at fortælle verden om NSA’s overvågningsmetoder, har hans dokument-læk for alvor fået folk på sikkerheds-dupperne.

Den uafhængige tænketank Centre for International Governance Innovation (CIGI) har således målt ‘Snowden-effekten’ i en måneds tid via en spørgeskemaundersøgelse blandt 23.376 internetbrugere i 24 lande.

Stor bekymring
Omkring to tredjedele af de adspurgte er bekymrede omkring privatlivets fred på nettet sammenlignet med sidste år.

Samtidig er tre ud af fire bekymrede for, at de bliver overvågede af et privat selskab, der sælger informationerne videre uden brugernes tilladelse.

Det viser nogle af tallene fra CIGI’s undersøgelse, hvor der dog ikke er eksempler på, hvilke selskaber respondenterne mistænker for at sælge informationer videre.

Hvem er Snowden?
At det lige skulle være Edward Snowdens afsløringer, der alene har været den store åbenbaring for at kigge sig virtuelt over skulderen på nettet, er måske en anelse ensporet.

For det er kun 60 procent af de adspurgte respondenter i den store undersøgelse, der har hørt om Edward Snowden.

Med en estimeret internet-befolkning på 2,8 milliarder mennesker svarer det til, at 1,8 milliarder online-brugere kender til verdens største whistleblower.

Ud af de 60 procent Snowden-kendere tilkendegiver 39 procent af netbrugerne, at de har ændret online-adfærd som følge af NSA-afsløringerne.

1,2 milliarder skifter passwords
43 procent af hele populationen svarer, at de bevidst undgår visse hjemmesider og webapplikationer, mens 39 procent fortæller, at de skifter deres password jævnligt.

Det svarer i hele tal til, at 1,3 milliarder undgår specifikke sites, mens 1,2 milliarder udskifter deres password jævnligt for at undgå at blive hacket, overvåget eller få andre ubehageligt overraskelser på internettet.

Blandt undersøgelsens øvrige tal kan nævnes, at 28 procent nu er begyndt at pålægge sig selv censur af frygt for overvågning.

Mere end hver tiende har lukket sin Facebook- eller anden social medie-konto som følge af Snowden-afsløringerne.

Lige under halvdelen af de adspurgte mener, at deres regeringer gør et godt job med at sikre, at internettet er trygt og sikkert i deres del af verden.

Det svarer så helt logisk til, at mere end halvdelen er utilfredse med deres regeringers indsats over sikringen af internettet.

Giv din mening til kende: Mener du, at vi har fået et mere eller mindre sikkert internet, efter Edward Snowden afslørede nogle af NSA’s værktøjer til dataindsamling? Skriv din mening i det nedenstående debatfelt.

Læs også:
Overvågning: “Vi skal ikke være bekymrede – vi skal være vrede”

Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Omkring 7.000 arbejdsløse københavnere på overførselsindkomst har ikke endnu ikke åbnet deres digital post-kasse fra det offentlige, og det kan gå hen og blive en meget dyr forsømmelse.

For det er igennem digital post, at de bliver indkaldt til samtale på det lokale jobcenter.

Denne samtale er samtidig en forudsætning for, at de kan vedblive med at modtage kontanthjælp, dagpenge eller andre ydelser.

Det betyder med andre ord, at hvis ikke 7.000 københavnere åbner deres digital post-indbakkke og får set, hvor og hvornår de skal møde op på jobcentret, så risikerer de at miste deres ydelser.

“Hvis en udeblivelse hænger sammen med, at borgeren ikke har fået læst sin digitale post, vejleder vi borgeren om både pligten til at tjekke sin post, og hvordan man gør,” forklarer administrerende direktør Birgitte Hansen fra Københavns Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på kommunens hjemmeside.

“Hvis det er tydeligt, at borgeren bør fritages for digital post, opfordrer vi borgeren til at søge om fritagelse. Det er forhold, som vi tager med i vurderingen af, om borgeren i yderste konsekvens skal sanktioneres,” fortsætter Birgitte Hansen.

Vi trækker da ikke bare
Danmarks største kommune forklarer efterfølgende i en mail til Computerworld, at alle 7.000 københavnere er blevet orienteret om vigtigheden af at tjekke digital post i et papirbrev fra Digitaliseringsstyrelsen.

Samtidig bliver det gjort klart, at de 7.000 københavneres ydelser ikke bare bliver trukket lige med det samme.

For hvis det fremgår, at borgeren aldrig har været logget ind på digital post, får de i første omgang, i lighed med alle andre borgere, et adviseringsbrev om digital post og en vejledning til, hvordan man bruger den nye tvangs-postkasse fra det offentlige.

Dukker en borger efterfølgende ikke op til samtalen på jobcentret, sender kommunen et partshøringsbrev dagen efter, samtalen skulle have fundet sted.

“Der er otte dages frist til at komme med partshøringsindlæg. Hvis borgeren reagerer indenfor de otte dage, vil vi normalt træffe en afgørelse med det samme. Hvis borgeren ikke reagerer, har vi to veje,” forklarer Københavns Kommune i sin mail til Computerworld.

De to muligheder
De to veje, som kommunen ridser op, drejer sig om sagsbehandlingen af to forskellige kategorier af arbejdsløse.

Den ene kategori hedder ‘job- og uddannelsesparate’, som er ganske almindelige mennesker uden et job.

Den anden kategori er ‘aktivitetsparate’, der er betegnelsen for borgere, der udover arbejdsløshed typisk også har sociale, sproglige eller helbredsmæssige udfordringer.

“Hvis borgeren er job- eller uddannelsesparat, træffer vi en afgørelse umiddelbart efter, at partshøringsfristen er udløbet. Det betyder, at der typisk går fra 10 til 12 dage fra udeblivelsen, til afgørelsen træffes, ” forklarer kommunen.

Herefter bliver ydelsen nedsat ved den førstkommende udbetaling, efter afgørelsen er truffet.

Hvis borgeren derimod er ‘aktivitetsparat’ kan sagsbehandlingen trække ud, fordi kommunen lovmæssigt er forpligtet til at forsøge at komme i kontakt med borgeren, inden der bliver sat en prop for ydelsen.

Disse kontaktforsøg kan være at ringe eller maile via ganske normal e-mail til borgeren.

“Hvis vi ikke opnår kontakt der igennem, forsøger vi via en eventuel mentor eller en støtte/kontaktperson fra Socialforvaltningen. Det kan tage op til 10 dage at udtømme alle kontaktmuligheder, og der vil i disse tilfælde gå helt op til 19 til 20 dage fra udeblivelsen, til afgørelsen kan træffes,” forklarer Københavns Kommune til Computerworld.

Hvis en borger oplever, at ydelserne forsvinder som følgende af manglende opmærksomhed på den indledende indkaldelsesmail i digital post-indbakken, kan borgeren efterfølgende kontakte jobcentret for at få sat gang i udbetalingen igen.

Udover manglende samtaler på jobcentre kan koste borgere penge, modtager hundredetusindvis af danskere snart vigtige meddelelser via digital post, som også kan koste penge at overse. Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles – se de nye løsninger her

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Dell Precision M2800

Dell Precision M2800 er den nyeste workstation fra Dell og sikke et bæst.

Med stor inspiration fra sidste års workstationmodel fra Latitude-serien, specifikt Latitude e6540, er M2800 en stor computer, som ikke bare vejer meget, men som også har power nok til langt, langt de fleste opgaver.

Det er dog langtfra en mobil computer: På 2,56 kilo og en 15 tommer skærm er det nok mere sandsynligt, at den vil få en fast plads på skrivebordet.

Men hvad skal man også med tynde chassiser, når monsteret her har processor- og grafisk kraft nok til næsten alle opgaver, som man kunne overveje at udsætte den for.

Design
Designet er i den bedste mening meget “Dell’sk”: Matsort plastik med metalliske kanter og afrundede hjørner.

Går du efter en model, som skal bæres frem og tilbage, så spring M2800 over. Med 15 tommer er den både stor og uhåndterbar, og det kræver noget af en taske at have plads til så meget computer – specielt fordi strømforsyningen ligeledes er gigantisk.

Til designet er der altså ikke meget af sige. Skærmen holdes lukket med en lille krog, og højtalerne sidder i stereo under kanten ned mod bordet. Lyden er acceptabel, men ikke imponerende.  

3 x USB 3.0 + et ekstra “high powered USB-stik til krævende enheder”, optisk drev, VGA, HDMI, Ethernet, ExpressCard-slot, et fælles 3,5 mm jackstik til lyd ind og ud samt et SmartCard-slot. Er det ikke nok, kan du forbinde computeren med en af Dells docks, som også passer til Latitude e6540-serien. Det betyder, at du ikke behøver købe nye accessories, hvis du allerede har Latitude-maskiner til at stå med tilhørende docks.

Kan holde til lidt af hvert
Maskinen holder til det meste. Computeren har kanterne dækket i metal, og tastaturet er kaffe-sikret, hvis uheldet skulle være ude. Den kan desuden holde til ekstreme temperaturer i begge retninger (-29 til plus 71 grader celsius), og er støv og stød-sikkert.

Skulle du være så uheldig at tabe den eller skubbe den ned fra et bord, så tager Dells “Fast Response”-sensor over, og låser harddisken, så den ikke tager skade af faldet.

Tastatur og trackpad
Tastaturet er et fuldt funktionsdygtigt tastatur med numpad. Tasterne er meget flade, og personligt ville jeg foretrække taster i stil med Lenovos, da de er lidt højere og nemmere at distancere fra hinanden, når man har fingrene på dem.

Det er en smagssag, og under testen var der ikke flere slåfejl, end der normalt finder sted, og skrivehastigheden var også høj.

Testen er for øvrigt skrevet på selvsamme Dell M2800.

Trackpadden er dog ikke noget at råbe hurra for.

Den er lille og præsterer intet nyt. Dell kunne med fordel havde gjort den bredere.

Den er ikke upræcis, men ofte ramte vi de underliggende muse-taster, når der blev scrollet.

Bliver du aldrig gode venner med trackpadden, så har M2800 en tilhørende trackpoint, den lille gummidut i midten af tastaturet, som flere måske kender under det charmerende kælenavn for en af de kvindelige erogene zoner.

Den fungerer udmærket, og for dem, som er tilhænger af denne, er den knap så imponerende trackpad ikke et problem.

Tastaturet er godt at skrive på, men nogle vil nok foretrække nogle højere taster. Foto: Morten Sahl Madsen.

Masser af ydeevne
Den store fysiske størrelse er der ikke uden grund, og i bytte får du en computer, som sparker en høflig mængde bagdel.

Da computeren stadig kører Windows 7, kan vi bruge Windows’ eget Benchmark-system, Windows Experience. Det viser en overordnet score på 6,9, hvor det er grafik og spil-grafik, som trækker tallene ned. Blandt andet får maskinen en perfekt 7,9 i harddiskens overførselshastigheder.

Precision M2800 er bygget til at give ingeniør- og 3D-programmer et løft, så der er selvfølgelig masser af kraft gemt under tastaturet.

En i7-4810MQ-kerne (2,8 GHz quadcore), et AMD FirePro M4170 Pro-grafikkort med 2GB VRAM sammen med 8 GB RAM giver dig kraft til at køre fuldstændig flydende igennem dagligdagsopgaver, som Netflix plus 20 tabs i Chrome – hvoraf fire var forskellige YouTube-klip – hvilket ingen problemer gav overhovedet.

Vi testede også Adobes programmer, som alle kørte uden store problemer – ja faktisk kunne vi ikke smide noget på den, som den ikke bare spiste. 

Også M2800′s hurtige 128GB SSD giver lynhurtig dataoverførsel, hvor det eneste kritikpunkt er, at 128 GB er en meget lille SSD til en computer, der gerne skal bruges til store, tunge programmer som afgiver store filer. Der er dog mulighed for at udvide computeren med ekstra harddiskplads.

Stort batteri – men lav batterilevetid
På bagsiden af den testede M2800 stikker et 97 Wh batteri ud. Det gigantiske batteri burde jo give en batterilevetid til hele dagen, men det lykkes os ikke at komme særligt meget over fem og en halv time.

Med så stort et batteri sluttet til burde levetiden være noget længere.

Der er dog mulighed for at udtage batteriet, så man kan have et ekstra med på farten. 

Skærmen på computeren er desuden dejligt lysstærk, men er ikke helt så farvestærk som andre computere.

Det kan være et problem for folk, som arbejder med tung 3D, hvor farvekorrekthed er vigtig. Skærmen har desuden en opløsning på 1.920 x 1.080 og en mat overflade.

Konklusion: Godt køb til de stedsfaste
M2800 er en computer med et godt keyboard, masser af porte og masser af ydeevne. Batteriet er ikke at prale af, og størrelsen holder computeren nede – specielt fysisk.

Den koster cirka 9.600 kroner inklusiv moms på det tidspunkt, som artiklen er skrevet.

En af de nærmeste konkurrenter er HP’s ZBook, som har nogenlunde de samme specs, men som koster cirka 1.000 kroner mere.

Chef for sikkerhedsmyndigheden DK Cert, Shehzad Ahmad, skal til februar til at stemple ind hos virksomheden Nets, der står bag blandt andet danskernes betalingsservice, NemID og dankortet.

Shehzad Ahmad er hyret til at være it-sikkerhedschef i en nyoprettet stilling, der på meget moderne dansk hedder Head of Information Security.

Dermed takker han efter godt syv år af som chef for DK Cert, som yder sikkerhedsservices på Forskningsnettet, som benyttes af de danske universiteter.

“Jeg har valgt at stoppe efter syv smukke år. Mens hele organisationen i de syv år har været igennem store ændringer, så er der jo egentlig kun chefen tilbage. Og mon ikke også han trængte til at blive skiftet ud,” siger Shehzad Ahmad med en smittende latter over en telefonforbindelse til Computerworld.

Trusler fra alle sider
Smilet bliver dog tørret af, når han skal kigge tilbage og gøre status over sin tid som chef hos DK Cert, efter han i alt har brugt godt 20 år i sikkerhedsbranchen både som rådgiver og distributør.

“Jeg har aldrig taget it-sikkerhed så seriøst som i dag. For her på tærsklen til 2015 findes de mest avancerede angrebsmetoder nogensinde. Derfor skal sikkerhedsfolk ikke bare være 100 procent klar, men 110 procent på mærkerne,” forklarer Shehzad Ahmad.

Her fremhæver han blandt andet forberedelser til at modstå APT-angreb, som en af de allerværste trusler. Derfor glæder han sig over, at der i de seneste år støt er kommet mere fokus på it-sikkerhed på allerøverste direktørlag.

Spændende og knap så spændende
Undervejs hos DK Cert har Shehzad Ahmad med egne ord været med til at forny sikkerhedstjenesten igennem blandt andet varslinger, sagsbehandling af trusler og scanninger af mulige trusler mod universiteternes netværk.

I de senere år har han også haft en rolle som talsmand for den offentlige sikkerhed, hvor han blandt andet har været med til at advare befolkningen mod brugen af usikkerhedsramt Java til NemID.

“Det har været utroligt spændende at arbejde med myndigheder, internetleverandører, borgere og medier. Det har til gengæld været knapt så spændende at sige farvel til medarbejdere undervejs i moderniseringen af DK Cert, men det har også været en del af jobbet,” siger Shehzad Ahmad til Computerworld.

Her henviser han til, at i løbet af hans syvårige regeringsperiode er DK Cert blevet cirka halveret til, at tjenesten i dag har fem medarbejdere.

Tys-tys om Nets
Undervejs som chef for DK Cert har Shehzad Ahmad ikke holdt sig tilbage til at kommentere på mange vigtige sikkerhedssager.

Det drejer sig eksempelvis om at være åben om industri-spionage og specifikt ringe password-sikkerhed i NemID, DDoS-angreb mod Nets og læren af Nets’ tys-tys-skandale.

Med ansættelsen som Nets’ kommende it-sikkerhedschef er der midlertidigt lagt låg på åbenmundetheden.

“Nets er en utrolig spændende virksomhed, hvor jeg til at starte med skal lære rigtig meget om interne processer, procedurer og medarbejdere,” svarer han på Computerworlds spørgsmål om hvilke opgaver, som han først og fremmest skal tage sig af hos Nets.

Shehzad Ahmad anerkender dog samtidig, at Nets med sin centrale rolle som selskabet bag NemID, dankortet og et hav af udenlandske kreditkort-transaktioner har været og formentlig stadig fremadrettet vil være et yndet mål for hackere.

“Det mest interessante for mange hackere er jo penge i form af kreditkortoplysninger og industrihemmeligheder,” lyder det fra Shehzad Ahmad, som ikke ønsker at kommentere på, hvordan Nets’ på nuværende tidspunkt og fremover skal modstå presset fra nettets mest lyssky eksistenser.

Han vil dog gerne fortælle, at han har sidste arbejdsdag hos DK Cert fredag den 30. januar, og han starter som it-sikkerhedschef hos Nets mandag den 2. februar.

Læs også:
Pas på medarbejderne: Derfor er virksomhedskulturen afgørende for sikkerheden

Helt afgørende: Sådan får du sikkerheden skrevet ind i kontrakten

“For mig er det vigtigste, at de forhandlere, der taler med vores konkurrenter samtidig holder fast ved Microsoft,”siger partnerchef for Microsoft Danmarks Dynamics-forretning, Maja Løve Dybdahl.

Udsigten til at et større antal Microsoft-forhandlere er ved at gøre plads på hylderne til konkurrerende produkter, får ikke Microsoft til at ryste i bukserne.

Over de seneste måneder har de to ERP-producenter e-conomic og Aplicor indgået en stribe partneraftaler med i alt et sted mellem 20 og 30 forhandlere, som i forvejen sælger ERP-løsninger (C5 og NAV) fra Microsoft. Dermed bliver softwaregiganten nu udfordret på sin traditionelle hjemmebane.

Microsofts partnerchef på ERP-markedet, Maja Løve Dybdahl, ser dog ikke konkurrenternes offensiv som noget, der for alvor kan rokke ved Microsofts position som dominerende spiller i den såkaldt “lave” ende af markedet.

Hun er dog tydeligvis opmærksom på, at Microsofts konkurrenter nu rører på sig.

“Jeg ved godt, der er flere, der har fået tilbudt uddannelse og har snuset til e-conomics. Men der er stor forskel på at kigge på et produkt, og så at man rent faktisk sælger det,” siger Maja Løve Dybdahl, som oplyser, at Microsoft til sammenligning for tiden har mere end 200 forhandlere, der har fokus på salg af økonomisystemer.

Hun peger på, at Microsofts salgsmodel er skruet sammen på en måde, der sikrer, at forhandlerne “tjener penge både på kort og på langt sigt”.

Maja Løve Dybdahl byder dog konkurrence fra e-conomic og Aplicor velkommen.

Kan man holde begge dele igang?
“Partnerne vælger deres egen strategi. Vi er vant til, at der er partnere, som også sælger produkter fra konkurrerende producenter. Så for os er det ok, at de også kigger på e-conomic. Men jeg tror som sagt, det er vigtigt at fokusere på, hvordan man tjener sine penge på kort og på langt sigt, og om man har den investeringskraft, der kan holde to eller flere produkter i gang,” siger hun.

“Jeg værdsætter hver eneste af vores partnere og den rolle, de spiller. Så er der nogen, der har valgt, at snuse til nogle andre produkter. Sådan er det. For mig er det vigtigste, at de forhandlere, der taler med vores konkurrenter, samtidig holder fast ved Microsoft.”

Microsoft-forhandlernes interesse for konkurrerende ERP-produkter – og især e-conomic – har været stigende de senere år.

Efter at Microsoft for godt et år siden relancerede klassikeren C5 – baseret på en NAV-kerne – har mange forhandlere været tvunget til at investere i omskoling af teknikere.

Det har været med til at øge interessen for alternativer til Microsofts ERP-produkter.

Ifølge Maja Løve Dybdahl har det dog ikke smittet negativt af på salget til de kunder, som traditionelt har valgt en C5-løsning.

“Vi kan se, at vi har en rigtig god traction i markedet, og mange af vores partnere har taget den nye C5 til sig,” siger hun.

Læs også:

Massivt pres tvinger Microsoft til at skifte kurs i Danmark

Dansk firma jubler: Nu snupper vi Microsofts kunder

71 procent af respondenterne i en ny undersøgelse fra Ponemon Institute siger, at de har adgang til for mange fortrolige virksomhedsdata.

54 procent siger, at denne form for adgang finder sted meget ofte eller ofte.

“Medarbejderne er vidne til en mangel på kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data,” skriver Ponemon blandt andet i rapporten.

2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa har deltaget i undersøgelsen, og de kommer fra eksempelvis salgsafdelingen, økonomiafdelingen, it-afdelingen og forretningsenhederne.

“På trods af overfloden af databrud, der påvirker alle virksomheder, er it-afdelingen og slutbrugerne generelt enige om, at medarbejdere ofte har adgang til en masse følsomme data, som de ikke har brug for at have adgang til,” lyder det i Ponemon-rapporten.

Sådan behøver det ikke at være
Der findes mange måder at beskytte data på, så man hindrer, at de – forsætligt eller ej – havner i de forkerte hænder via en medarbejder.

Det er alt lige fra godkendelsesprocedurer og almindeligt arbejde med forskellige adgangsniveauer til data til konkrete it-løsninger, der styrer, om man eksempelvis kan kopiere data ned på en USB-stick eller maile informationerne til folk uden for huset.

Et andet opsigtsvækkende resultat fra den internationale undersøgelse er dog, at det kun er 48 procent af it-medarbejderne i virksomhederne, der kan svare ja til spørgsmålet: “Min organisation håndhæver konsekvent sikkerheds-politikker, der relaterer til brug af og adgang til virksomheds-data.”

For vidtrækkende adgang til kritiske og følsomme data og for dårlig kontrol med, hvem der tilgår hvad, er en sikkerhedsudfordring, som ikke kun er relevant i det store udland.

Her i Danmark har vi blandt andet haft skandale-sagen med tys tys-kilden, der udleverede fortrolige data om de kendtes Dankort-transaktioner til Se og Hør.

Deltag i afstemning
Men hvordan ser situationen egentlig generelt ud på de danske arbejdspladser?

Det vil vi gerne have et bud på, og et af de steder, man kan få et indblik i situationen, er ved at spørge dig, kære læser.

Så deltag gerne i nedenstående – anonyme – afstemning.

Føj også gerne kommenatrer til i debatten, hvis du mener, at der mangler nuancer, eller hvis du selv har gode råd til, hvordan man mindsker risikoen for interne data-lækager.

Computerworlds svenske søstermedie, ComputerSweden, har netop kåret Årets CIO.

Den eftertragtede pris på den anden side af sundet går i år til Klas Bendrik, der er CIO hos Volvo og står i spidsen for en it-organisation 500 medarbejdere, der sikrer it til 28.000 Volvo-ansatte rundt omkring i verden.

Præcis som når Årets CIO kåres her i Danmark, kan andre it-ansvarlige lære ganske meget af vinderens tanker, strategier og indsatsområder – der er trods alt 
tale om en gylden it-opskrift.

Det gælder også i tilfældet Klas Bendrik, som ComputerSweden bringer en langt videointerview med (se det nederst på denne side).

It spiller en helt klar rolle
Her afslører han en del af sin hemmelighed, og hans succes bunder i høj grad i en dyb erkendelse af, hvorfor vi overhovedet har en it-organisation og it-løsninger.

“Der er ingen værdi i it i sig selv – værdien opstår i næste led, når Volvo som virksomhed har tilfredse kunder, tjener flere penge og viser sund vækst. Samtidig er it i dag en helt integreret del af alt, vi gør – uden it går Volvo i stå,” lyder det blandt andet fra Klas Bendrik i interviewet.

“Vi har it for at sælge biler, servicere biler, til produktion og udvikling af biler, samt for at holde vores kontorfunktioner kørende.”

“Og alt dette stemmer overens med vores it-vision i Volvo Cars, der er, at it skal være en konkurrencefordel for Volvo. Det adskiller sig markant fra det, det var før,” siger CIO’en om det arbejde, han har stået i spidsen for i de seneste fire år.

It skal halvere leveringstiden på nye biler
Volvo Cars blev for fire år siden solgt fra af Ford Motor Company til et kinesisk selskab, og det skift har krævet nye it-strategier og -tiltag, ligesom det organisatoriske og menneskelige arbejde er noget af det, Klas Bendrik roses for i motivationen for prisen.

Hans grundlæggende it-vision er blevet døbt: “Making a difference in the world”.

Et konkret it-projekt hos Volvo Cars, der fremhæves i ComputerSweeden, er, at der er et mål om halvere leveringstiden, når nye biler udvikles, i 2020.

Det kræver blandt andet mere fokus på virtuelt design og virtuelle test – altså mere software og hardware og i det hele taget mere computerkraft.

“Det viser, hvordan it-strategien hænger sammen et forretningsmål – at reducere leveringstider,” forklarer Klas Bendrik.

Du kan se hele videointerviewet med den nykårede Årets CIO i Sverige herunder:

Her på Computerworld har vi siden 2006 kåret Danmarks dygtigste it-chef sammen med Dansk IT og IDC.

Du kan læse mere om de tidligere vinderne af den prestigefyldte titel her:

Claus Hagen Nielsen, Årets CIO 2014

Jens Hartmann, Årets CIO 2013.

Mikael Munck, Årets CIO 2012.

Torben Bonde, Årets CIO 2011.

Michael Moesgaard, Årets CIO 2010.

Michael S. Hansen, Årets CIO 2009.

Niels Molzen, Årets CIO 2008.

Kenneth Egelund Schmidt, Årets CIO 2007.

Lars Mathiesen, Årets CIO 2006.

Vi kan ikke komme uden om det. Facebook er hottere end hot.

Det er ikke kun for ældre mænd som mig, men også for det yngre publikum. Godt nok påstår mine 11-årige datter, at Instagram er langt bedre, men bare vent.

Om et par år vil hun begynde at bruge Facebook mere aktivt. Hun kender bare ikke Facebook’s fortræffeligheder endnu.

Selv alle de vilde unge nørder på mit arbejde, som har vendt Yammer og Skype ryggen for kun at bruge Slack, er enige. Og et godt stykke over 3 millioner danskere er også med på vognen…

Let’s face it. Facebook er genialt.

Det er ikke kun genialt til at planlægge arrangementer, spille 8 Ball Pool og give dine venner et sundt indblik i dit jet-setter liv rundt på kloden.

Det kan også bruges til at analysere dine venner og finde ud af hvilke arketyper de er. Og det er ganske vigtigt i forhold til, hvordan du skal agere, når du møder dem ude i den virkelig verden.

For eksempel skal jeg til middag næste weekend med gamle venner, jeg ikke har set et godt stykke tid – og derfor ved jeg ikke helt, hvad jeg skal snakke med dem om …

Og til det formål har jeg begået en lille analyse af arketyperne i min vennekreds. Måske kender du nogle af typerne fra dit eget netværk?

Sportsmanden
Mens vi andre ældes hurtigere og hurtigere, virker ham her ikke synderligt påvirket af alderen.

Han poster daglige opdateringer af sine løbe-, klatreture-, svømme- og cykelture. Og mens vi andre kæmper med at holde os under 6 minutter pr. kilometer med løbeskoene på, ligger han typisk på et snit på 4:45, når han løber Esrum sø rundt – og der er altså pænt langt rundt.

Her bliver jeg derfor nødt til at læse op på de mest relevante apps, for eksempel Endomondo, Nike+ og andre sundhedsrelaterede apps.

Og så måske imponere ham med nogle tekniske detaljer, såsom at man i nogle apps kan have sine venner til at heppe live – når du løber. Og måske også prale med, at vi på min arbejdsplads har en bordfodboldapp.

Selfiemanden
Lige meget hvor i verden han er, vælger han at stille han sig ind foran kameraet. Golden Gate, Empire State, Andy’s (på Gothersgade). 

Lige meget hvor – så står han foran kameraet, så man ikke kan se, hvad der egentligt er i baggrunden. 

Han er en flot fyr – ingen tvivl om det – men mange gange er baggrunden altså flottere. Og selv om han ikke skulle stå forrest i billedet, ville jeg alligevel tro på, at han har været der. Jeg kan jo se, at han har tjekket ind.

Her bliver jeg derfor nødt til fluks at hive mobilen frem og tage en selfie sammen med ham. Og så smide billedet på FB, Twitter og LinkedIn (selvom jeg ved mange vil blive sure over det sidste). 

Så er vi i samme båd, og jeg kan fortælle ham om dengang på Andy’s, hvor jeg mødte Bryan Adams, og hvor der ikke var noget, der hed selfies eller Internet i det hele taget.

Optimistmanden
Han poster i ét væk. Hver dag og flere gange. Og med det samme positive budskab i forskellige varianter, for eksempel “Once you replace negative thoughts with positive ones, you’ll start having positive results.” (Willie Nelson) og “Keep your face to the sunshine and you cannot see a shadow.” (Helen Keller). 

Han er så positiv, at selv Ole Henriksen kommer til at ligne Gnavpot ved siden af.

Her bliver jeg derfor nødt til at finde frem til de positive ting i mit liv, for jeg ved, at han ville spørge mig. Og jeg gider jo ikke belemre Optimistmanden med mine daglige problemer med at få Box til at synkronisere og min iPhone til at bevare batteriet indtil frokost.

Alle de andre guttermænd
Og så er der alle de andre: Naturmanden, Karrieremanden, Frømanden, Crossfitmanden, Solopgang-/solnedgangmanden, og ikke mindst sidst Manden uden FB-konto (for han findes – og oven i købet i min vennekreds)…

Men en nærmere beskrivelse af dem må vente til næste gang.

Vi ses på FB og Nørre Alle drenge!