Det har været hårdt, men også personligt udviklende, fortæller den afgående DIKU-leder om sine syv år på posten.

Interview: Da Martin Zachariasen tiltrådte som institutleder i 2008, var Datalogisk Institut på Københavns Universitet et institut i krise.

Antallet af studerende svigtede, og de økonomiske midler var faldende.

“Da jeg tiltrådte havde DIKU i visse kredse et image af at være støvet og lidt tilbage på hælene. Det var et image, der var svært at ryste af sig, selv om det også på det tidspunkt var ufortjent,” siger han om sin start som leder.

Problemerne i slutningen af 2000 var medvirkende til, at der skulle skæres ind til benet, og det blev en af de værste perioder for Martin Zachariasens lederskab.

“Det værste var nok fyringsrunden i 2009, der gav en del følelsesmæssige efterdønninger,” fortæller han.

Men også planerne omkring de to fusionsforsøg, et i 2011 og den netop afviste sammenlægning i 2014, har været udfordrende.

Du kan læse mere om fusionsplanerne her: Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

“Begge gange har det været ret belastende, men udkommet af de truende fusioner er jo heldigvis indtil videre endt lykkeligt. DIKU eksisterer på trods af, at instituttet alene i min periode har været ‘lukningstruet’ tre gange.”

På vej mod lysere tider
Men kriser rykker som bekendt folk tættere sammen, og i dag kan DIKU fremvise positive nøgletal og vækstrater, både med hensyn til ansøgertal og senest også med at få de studerende til at gennemføre på normeret tid.

“Jeg mener selv, at vi har fået re-positioneret DIKU, så instituttet i dag fremstår som et godt og velanskrevet brand, både hos vores aftagere og også blandt vores studerende og ansatte,” siger han.

Hvorfor stopper du så nu, hvor det begynder at tegne lysere?

“Jeg stopper som leder, men fortsætter som professor, så jeg bliver på instituttet,” fortæller han.

“Det er spændende, men også hårdt at have personaleansvar, og det tærer på kræfterne. Derfor mener jeg, det er den bedste beslutning både for instituttet og for mig som person. Det er da heller ikke en hemmelighed, at det har været en turbulent – men også fantastisk – tid. Vi er igennem en konsolidering, og derfor er instituttet klar til nye kræfter. Jeg trænger også til at prøve noget nyt, så det passer sammen.”

Du har fået nok af fusionsplaner?

“Ja, nu må det være slut,” siger han grinende.

Er DIKU anderledes end da du startede?

“Ja for pokker. Det bliver tydeligere og tydeligere hvor stor en rolle it har i samfundet. Alle mennesker kan mærke det. Det kunne man ikke for ti år siden. Der er også sket meget på forskningsområdet, hvor der er ansat mange dygtige forskere af høj kvalitet. Jeg har også fået opbygget en velfungerende administrativ stab med mange akademikere, som løfter opgaver inden for forskningsstøtte, fundraising, rekruttering, kommunikation og som er værdifulde støtter for sektionerne generelt.”

Ny mand ved roret
Hvad vil du se tilbage på som højdepunktet?

“På instituttet har vi i tæt samarbejde formået at få moderniseret datalogiuddannelsen, så indholdet i langt højere grad afspejler samfundets og aftagervirksomhedernes behov og vores studerendes interesser. Fra at have været en uddannelse med dalende ansøgertal med et lavpunkt i 2008, er datalogiuddannelsen nu igen blevet en succes, der de sidste tre år i træk har nået kvoteloftet på 160 for nye bachelorer,” siger han.

“For mig har det også været meget udviklende som person. Jeg har lært virkelig meget om mennesker – også ud i ekstremerne. Det kræver, at man tør tage et ansvar for sig selv og også for de ansatte.”

Hvad kommer du til at savne?

“Det ledelsesmæssige. Det er spændende at få tingene til at ske. Det administrative kommer jeg til at savne knap så meget.”

Hvem bliver din afløser?

“Det ved vi ikke endnu, men stillingen bliver snart slået op. Foreløbig er det Jørgen P. Bansler, der overtager rorpinden, til den rette person er fundet. Det kan godt blive en udefra.”

Martin Zachariasen stopper som institutleder på DIKU den 31. december 2014.

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Åbent protest-brev: Skrot forslag om sammenlægning af matematik og datalogi

I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.

Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.

Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.

Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.

Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.

Den aggressive skatteplanlægning
“Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste måde, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi,” lyder det indledningsvist fra skatteministeren.

Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?

“Ja, vi har især fokus på aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegå nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved.”

“I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU’s Ministerråd for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en ‘omgåelsesklausul’ for at imødegå gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande.”

Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?

“Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der på papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, så skal vi kunne blande os.”

“Med omgåelsesklausulen kan vi så gå ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er så, at vi ikke bare får en dansk lovgivning på området, men også har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sådan skal det være.”

Hvornår sker der så noget i Danmark?

“Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning så hurtigt som muligt. Realistisk set er det til foråret.”

Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?

“Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at få lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. Når det så er sagt, så kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget så store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere år.”

Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?

“Det har vi ikke noget præcist billede af, men på EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner).”

Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.

“Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid.”

Hvilke selskaber har I slæbt i retten?

“Jeg kan ikke gå ind og kommentere på enkelte selskaber i de verserende sager.”

It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?

“Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt.”

Sådan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?

“It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet på tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche.”

“Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus på, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere år.”

Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?

“Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. Så hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedåsen, så skal alle betale ved kasse 1.”

Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?

“Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-området.”

Hvad med Google?
Hvad går det ud på?

“Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se på, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har.”

Hvilke brancher handler det konkret om?

“Det kan jeg ikke sige, så indtil videre må alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne.”

Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?

“Det kan jeg ikke kommentere på.”

Læs også:

I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.

Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.

Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.

Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.

Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.

Den aggressive skatteplanlægning
“Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste måde, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi,” lyder det indledningsvist fra skatteministeren.

Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?

“Ja, vi har især fokus på aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegå nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved.”

“I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU’s Ministerråd for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en ‘omgåelsesklausul’ for at imødegå gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande.”

Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?

“Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der på papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, så skal vi kunne blande os.”

“Med omgåelsesklausulen kan vi så gå ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er så, at vi ikke bare får en dansk lovgivning på området, men også har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sådan skal det være.”

Hvornår sker der så noget i Danmark?

“Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning så hurtigt som muligt. Realistisk set er det til foråret.”

Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?

“Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at få lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. Når det så er sagt, så kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget så store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere år.”

Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?

“Det har vi ikke noget præcist billede af, men på EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner).”

Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.

“Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid.”

Hvilke selskaber har I slæbt i retten?

“Jeg kan ikke gå ind kommentere på enkelte selskaber i de verserende sager.”

It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?

“Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt.”

Sådan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?

“It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet på tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche.”

“Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus på, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere år.”

Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?

“Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. Så hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedåsen, så skal alle betale ved kasse 1.”

Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?

“Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-området.”

Hvad med Google?
Hvad går det ud på?

“Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se på, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har.”

Hvilke brancher handler det konkret om?

“Det kan jeg ikke sige, så indtil videre må alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne.”

Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?

“Det kan jeg ikke kommentere på.”

Læs også:

Den bedste måde at imødegå de frygtede bløde pakker er at forberede sig. Enten ved at få udarbejdet den ønskeliste, som din bedre halvdel har plaget dig for siden oktober, eller ved den skudsikre metode: Købe gaver til sig selv.

Og mens nettet flyder over af gode tilbud, så er juleferien måske der hvor du kan få hvilet ud og få læst lidt.

Derfor har Computerworld samlet 6 gode bud på it-relaterede bøger, som du burde ønske dig – eller bare se at få købt selv. 

Der er ikke tale om direkte fagbøger – men i stedet om bøger med it som omdrejningspunkt eller underliggende tema.

Under alle omstændigheder så er de gode, så det er bare med at få dem på ønskesedlen før familien (igen) køber undertøj til dig i stedet.

1. Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google

Før Android-telefonerne var Apple og Google allierede i krigen mod Microsoft. Og Steve Jobs plejede at gå lange ture med de to Google-stiftere Sergey Brin og Larry Page hvor de talte om livet, it-mulighederne og hvordan de skulle få ram på Windows-giganten.

Det venskab blegnede dog hurtigt da Google købte det første basale Android-system – i øvrigt efter at Android-opfinderen var blevet grint ud af Samsungs hovedkvarter får uger før.

Det kan lyde lidt tørt, men det er det langt fra. For forfatteren Fred Vogelstein har fået adgang til kilder, citater og historier som man normalt aldrig hører – det er med til at man læser bogen som en moderne thriller.

Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google er skrevet af Fred Vogelstein og udkom i 2013.

2. Store drømme – små mirakler. Historier fra den danske spilbranche

Der udvikles mere end 200 danske spil om året og spilbranchen beskæftiger 700 fuldtidsansatte. Det er med andre ord ikke bare en lille bolchebiks, men et sted hvor der både skabes penge og eksportsuccesser.

Det er blandt andet den historie som Jesper Krogh Kristiansen fortæller i sin bog om de sidste godt og vel 14 år i den danske spilbranche. Det gør han med udgangspunkt i fire firmaer – blandt andet Deadline Games og Io-interactive – med afstikkere til information om offentlig støtte af spilindustrien og mere information om branchen.

Selvom bogen er på blot 88 sider, så kan man mærke at forfatteren er godt inde i det danske spilmarkedet og spilbranche, og formår at forklare både hvordan branchen er bygget op og hvordan den del af den danske it-verden er skruet sammen – og samtidig får fortalt de skæve historier om successer og nederlag, som ofte står og falder med anmeldernes dom.

Bogen er på 88 sider og udkommer d. 17. december. Den kan forudbestilles hos forlaget Character her. Skrevet af Jesper Krogh Kristiansen.

3. Hatching Twitter: A True Story of Money, Power, Friendship and Betrayal

Det er New York Times dygtige techjournalist Nick Bilton, som i “Hatching Twitter” går bag om stiftelsen af et af dette årtis mest betydningsfulde techvirksomheder.

Bogen er både dramatisk og velskreven – og fortæller historien om, hvad der sker, når venskaber kolliderer med penge, magt og personlig stolthed.

Her er der både drama og intriger mellem de fire stiftere Evan Williams, Biz Stone, Jack Dorsey og Noah Glass – som sammen lynhurtigt blev både rige og kendte. Men som endte med at bekæmpe hinanden. 

Et tema vi allerede så sat på spidsen i filmen The Social Network om Facebook-stiftelsen.

Hatching Twitter er på 320 sider. Den udkom i 2013 og er skrevet af Nick Bilton.

4. Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen

Når Notch – som den svenske opfinder af spilsuccessen Minecraft kaldes – gik i seng, så vågnede han op næste dag til tusindvis af dollars på sin konto. Hver nat. Og selvom hans spil stadig var i beta.

For Minecraft var en succes allerede inden det ramte millioner af børns (og voksnes) computere. Et eller andet i den fuldstændig åbne mineralrige spilleverden befolket med zombier, landsbyboere og grise  ramte folk fuldstændigt rent – og millionerne trillede ind på Notchs konto.

Selve historien om Minecraft og Notch er en klassisk rags-to-ritches historie, hvor den fattige spiludvikler pludselig rammer guldåren – og nærmest bliver skræmt af sin egen succes. Men det er også en spændende historie om både penge og spilbranchen – specielt hvis man er en af de mange millioner Minecraft-spillere, eller bare vil prøve at forstå hvorfor ens børn finder spillet så uimodståeligt.

Selve bogen er meget teksttung og kunne have brugt at lidt mere læsevenligt setup, men historien er der ikke noget galt med.

Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen  er skrevet af Daniel Goldberg og Linus Larsson. Den udkom i 2013.

5. Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder 

For er par uger siden var jeg i Fona for at bytte en film min søn havde fået til sin fødselsdag. I stedet ville jeg betale mere for en anden vare.

Fonas politik kræver man har bon med. Det havde jeg ikke, men påpegede stilfærdigt at der jo stod både Fona og pris på den forseglede film.

I stedet for at forklare mig reglerne henviste butikschefen til at jeg nok havde stjålet filmen på en hylde. Det tog jeg lidt tungt og forlod Fona – og gik hjem og postede en underholdende historie om den grove behandling i Fona på Facebook. 

Det er blandt andet den situation, hvor butikschefen går i baglås og fornærmer en mangeårig kunde som Søren Bechmann og Pernille Hirshals arbejder med i deres grundige bog om utilfredse kunder – og ikke mindst kunsten at gøre dem gode igen. 

Det er måske knapt så it-rettet, men med kunder og brugere på mail, Facebook, Twitter, Trustpilot og 12 andre platforme så er chancen for at én sur kunde breder sig som ringe i vandet mangedoblet.

Gør kunden god igen handler derfor både om at undgå at situationen eskalerer – og hvad du gør når det først er gået galt.

Bogen er rigtigt illustreret – og måske en smule teoretisk – men også fuldt af gode eksempler og ideer til hvordan man etablerer og driver processer og programmer som håndterer de sure kunder som er en del af det, at drive en virksomhed.

Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder er skrevet af Søren Bechmann og Pernille Hirshals. 215 sider. Udkom i august 2014. 

6. William Gibson: Distrust That Particular Flavour 

Kender du amerikanske William Gibson er det sandsynligvis fra cyberpunk-romanerne Neuromancer, Count Zero og Mona Lisa Overdrive.

Men Gibson har de seneste 10 år skrevet romaner som Spook Country, der foregår i vores nære fremtid og har temaer som teknologi og overvågning som omdrejningspunkt.

De er også absolut læseværdige, men vi synes også du bør ønske dig Distrust That Particular Flavor, som er en samling af Gibsons artikler og kronikker fra 1980´erne og op til 2010.

I alt 26 selvstændige historier er inkluderet og i mange af dem tager Gibson, som ikke selv er specielt teknisk, vores forhold til teknologi op og behandler på en vidende og velskrevet måde.

Bogen er på 272 sider og udkom i 2012. Skrevet af William Gibson.

I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.

Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.

Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.

Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.

Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.

Den aggressive skatteplanlægning
“Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste måde, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi,” lyder det indledningsvist fra skatteministeren.

Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?

“Ja, vi har især fokus på aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegå nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved.”

“I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU’s Ministerråd for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en ‘omgåelsesklausul’ for at imødegå gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande.”

Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?

“Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der på papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, så skal vi kunne blande os.”

“Med omgåelsesklausulen kan vi så gå ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er så, at vi ikke bare får en dansk lovgivning på området, men også har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sådan skal det være.”

Hvornår sker der så noget i Danmark?

“Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning så hurtigt som muligt. Realistisk set er det til foråret.”

Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?

“Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at få lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. Når det så er sagt, så kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget så store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere år.”

Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?

“Det har vi ikke noget præcist billede af, men på EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner).”

Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.

“Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid.”

Hvilke selskaber har I slæbt i retten?

“Jeg kan ikke gå ind kommentere på enkelte selskaber i de verserende sager.”

It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?

“Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt.”

Sådan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?

“It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet på tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche.”

“Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus på, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere år.”

Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?

“Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. Så hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedåsen, så skal alle betale ved kasse 1.”

Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?

“Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-området.”

Hvad med Google?
Hvad går det ud på?

“Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se på, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har.”

Hvilke brancher handler det konkret om?

“Det kan jeg ikke sige, så indtil videre må alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne.”

Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?

“Det kan jeg ikke kommentere på.”

Læs også:

For ikke så forfærdelig mange år siden tog man trofast af sted på jobbet i forventning om, at man rent faktisk skulle arbejde.

Man forventede at smøge ærmerne op og bestille noget.

Sådan er det ikke mere. Det er slut med at arbejde på arbejde.

Men skyd ikke skylden på dig selv og dine LinkedIn/Twitter/Facebook-opdateringer eller dine opslag på cw.dk og eb.dk.

Skyd heller ikke skylden på dine kaffe- og smøgpauser. Eller dine bordfoldkampe (med mindre du er oppe og spille 8-10 stykker om dagen).

Næh … Vi skal helt andre steder hen.

1. Meningsløse møder
Meningsløse møder uden agenda og typisk sat i kalenderen ganske kort tid før mødetidspunktet.

Og så er det næsten altid chefen, der sætter møderne op. Det gør det jo sjældent bedre og mere produktivt.

Lad mig illustrere med en fiktiv situation.

Chefen kalder dig til et hastemøde med 15 minutters varsel en torsdag eftermiddag.

Du når lige en kaffe, tjekke LinkedIn og en til 10 på bordfodboldbordet – og så er det af sted til et 45 minutters møde, hvor Cheferhunden råber vagt i gevær og beder dig om at smide alt, hvad du har i hænderne for at prioritere anderledes.

Bum!

Tre en halv arbejdsdag spildt. Med mindre – selvfølgelig – at du er en rutineret medarbejder, der kender spillet.

For så vil du nikke til chefen – smutte ud og opdatere din FB-profil, snuppe en latte på vejen og så fortsætte, hvor du slap – og dermed kun spilde 45 minutter. Og din chef vil elske dig for din produktivitet og ihærdighed.

2. Håbløse opgaver
Hvis du nu bare kunne bestemme dine opgaver selv, så ville du ikke skulle belemres med stakkevis af håbløse intetsigende opgaver. 

Men du er sjældent herre i eget hus og må derfor ofte tage til takke med åbenlys stupide opgaver udstukket af visionsløse mellemledere og andet godtfolk.

Og når du sidder på pinden, og opdragsgiveren sidder og ånder dig i nakken, bliver du nødt til i det mindste at lade som om, du arbejder på opgaverne. Velvidende at de rigtige opgaver ligger og venter på dig, når du kommer hjem.

Håbløse opgaver inkluderer dommedagsprojekter, der aldrig kommer ud over stepperne; opgaver uden mål; politiske opgaver mv. 

Jeg er sikker på, at du kan fortsætte listen (med mindre du – måske med rette – finder, at det er en håbløs opgave i sig selv).

3. Kollegerne
Og så er der alle kollegerne. 

Misforstå mig ikke. Det er ikke noget bedre end en hyggelig snak med kollegerne om børnenes skoleafslutning, vandskader i lejligheden, bilens nedbrud på Hillerødmotorvejen, hvordan man laver den bedste kaffe, dansk fodbolds usle markering i Europa, murens fald, det nye styresystem og så videre.

Megahyggeligt.

Bare ikke, hvis man er taget på arbejde for at arbejde. 

Og i øvrigt er der også altid en af dine kollegaer, der elsker heavy metal og elsker at spille det højt for alle. 

Og selvom han udmærket ved, at ingen andre bryder sig om Iron Maiden, forsøger han hver morgen at omvende folk. Og de hader det og det tager typisk det meste af en halv til en hel time at få ham til at holde op med at headbange.

Men jeg kan bare ikke lade være – som Maiden synger: “Don’t waste your time always searching for those wasted years. Face up…make your stand and realise you’re living in the golden years.” 

Det er sgu da motivation, så det banger!

Hva’ så!?
Hvad gør man så, når man ikke kan arbejde på arbejde?

Softwareentreprenøren Jason Fried har beskæftiget sig med emnet i mange år (se ham på TED Talks), og han har et par råd: 

Arbejd andre steder fra. Derhjemme, i toget, i kælderen, på toilettet. Alle andre steder end på arbejdet. Og det råd har jeg fulgt.

For ganske nyligt fandt jeg mig for eksempel selv siddende på Mac’en (altså burgerkæden) kl. to om natten i færd med at booke møder og udstikke opgaver til mit team.

Og det fungerede supergodt. Det skulle du prøve.

Den bedste måde at imødegå de frygtede bløde pakker er at forberede sig. Enten ved at få udarbejdet den ønskeliste, som din bedre halvdel har plaget dig for siden oktober, eller ved den skudsikre metode: Købe gaver til sig selv.

Og mens nettet flyder over af gode tilbud, så er juleferien måske der hvor du kan få hvilet ud og få læst lidt.

Derfor har Computerworld samlet 6 gode bud på it-relaterede bøger, som du burde ønske dig – eller bare se at få købt selv. 

Der er ikke tale om direkte fagbøger – men i stedet om bøger med it som omdrejningspunkt eller underliggende tema.

Under alle omstændigheder så er de gode, så det er bare med at få dem på ønskesedlen før familien (igen) køber undertøj til dig i stedet.

1. Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google

Før Android-telefonerne var Apple og Google allierede i krigen mod Microsoft. Og Steve Jobs plejede at gå lange ture med de to Google-stiftere Sergey Brin og Larry Page hvor de talte om livet, it-mulighederne og hvordan de skulle få ram på Windows-giganten.

Det venskab blegnede dog hurtigt da Google købte det første basale Android-system – i øvrigt efter at Android-opfinderen var blevet grint ud af Samsungs hovedkvarter får uger før.

Det kan lyde lidt tørt, men det er det langt fra. For forfatteren Fred Vogelstein har fået adgang til kilder, citater og historier som man normalt aldrig hører – det er med til at man læser bogen som en moderne thriller.

Hanekamp – da krigen brød ud mellem Apple og Google er skrevet af Fred Vogelstein og udkom i 2013.

2. Store drømme – små mirakler. Historier fra den danske spilbranche

Der udvikles mere end 200 danske spil om året og spilbranchen beskæftiger 700 fuldtidsansatte. Det er med andre ord ikke bare en lille bolchebiks, men et sted hvor der både skabes penge og eksportsuccesser.

Det er blandt andet den historie som Jesper Krogh Kristiansen fortæller i sin bog om de sidste godt og vel 14 år i den danske spilbranche. Det gør han med udgangspunkt i fire firmaer – blandt andet Deadline Games og Io-interactive – med afstikkere til information om offentlig støtte af spilindustrien og mere information om branchen.

Selvom bogen er på blot 88 sider, så kan man mærke at forfatteren er godt inde i det danske spilmarkedet og spilbranche, og formår at forklare både hvordan branchen er bygget op og hvordan den del af den danske it-verden er skruet sammen – og samtidig får fortalt de skæve historier om successer og nederlag, som ofte står og falder med anmeldernes dom.

Bogen er på 88 sider og udkommer d. 17. december. Den kan forudbestilles hos forlaget Character her. Skrevet af Jesper Krogh Kristiansen.

3. Hatching Twitter: A True Story of Money, Power, Friendship and Betrayal

Det er New York Times dygtige techjournalist Nick Bilton, som i “Hatching Twitter” går bag om stiftelsen af et af dette årtis mest betydningsfulde techvirksomheder.

Bogen er både dramatisk og velskreven – og fortæller historien om, hvad der sker, når venskaber kolliderer med penge, magt og personlig stolthed.

Her er der både drama og intriger mellem de fire stiftere Evan Williams, Biz Stone, Jack Dorsey og Noah Glass – som sammen lynhurtigt blev både rige og kendte. Men som endte med at bekæmpe hinanden. 

Et tema vi allerede så sat på spidsen i filmen The Social Network om Facebook-stiftelsen.

Hatching Twitter er på 320 sider. Den udkom i 2013 og er skrevet af Nick Bilton.

4. Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen

Når Notch – som den svenske opfinder af spilsuccessen Minecraft kaldes – gik i seng, så vågnede han op næste dag til tusindvis af dollars på sin konto. Hver nat. Og selvom hans spil stadig var i beta.

For Minecraft var en succes allerede inden det ramte millioner af børns (og voksnes) computere. Et eller andet i den fuldstændig åbne mineralrige spilleverden befolket med zombier, landsbyboere og grise  ramte folk fuldstændigt rent – og millionerne trillede ind på Notchs konto.

Selve historien om Minecraft og Notch er en klassisk rags-to-ritches historie, hvor den fattige spiludvikler pludselig rammer guldåren – og nærmest bliver skræmt af sin egen succes. Men det er også en spændende historie om både penge og spilbranchen – specielt hvis man er en af de mange millioner Minecraft-spillere, eller bare vil prøve at forstå hvorfor ens børn finder spillet så uimodståeligt.

Selve bogen er meget teksttung og kunne have brugt at lidt mere læsevenligt setup, men historien er der ikke noget galt med.

Minecraft – Klodser, pixels og kunsten at lave kassen  er skrevet af Daniel Goldberg og Linus Larsson. Den udkom i 2013.

5. Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder 

For er par uger siden var jeg i Fona for at bytte en film min søn havde fået til sin fødselsdag. I stedet ville jeg betale mere for en anden vare.

Fonas politik kræver man har bon med. Det havde jeg ikke, men påpegede stilfærdigt at der jo stod både Fona og pris på den forseglede film.

I stedet for at forklare mig reglerne henviste butikschefen til at jeg nok havde stjålet filmen på en hylde. Det tog jeg lidt tungt og forlod Fona – og gik hjem og postede en underholdende historie om den grove behandling i Fona på Facebook. 

Det er blandt andet den situation, hvor butikschefen går i baglås og fornærmer en mangeårig kunde som Søren Bechmann og Pernille Hirshals arbejder med i deres grundige bog om utilfredse kunder – og ikke mindst kunsten at gøre dem gode igen. 

Det er måske knapt så it-rettet, men med kunder og brugere på mail, Facebook, Twitter, Trustpilot og 12 andre platforme så er chancen for at én sur kunde breder sig som ringe i vandet mangedoblet.

Gør kunden god igen handler derfor både om at undgå at situationen eskalerer – og hvad du gør når det først er gået galt.

Bogen er rigtigt illustreret – og måske en smule teoretisk – men også fuldt af gode eksempler og ideer til hvordan man etablerer og driver processer og programmer som håndterer de sure kunder som er en del af det, at drive en virksomhed.

Gør kunden god igen – Om at arbejde strategisk og praktisk med utilfredse kunder er skrevet af Søren Bechmann og Pernille Hirshals. 215 sider. Udkom i august 2014. 

6. William Gibson: Distrust That Particular Flavour 

Kender du amerikanske William Gibson er det sandsynligvis fra cyberpunk-romanerne Neuromancer, Count Zero og Mona Lisa Overdrive.

Men Gibson har de seneste 10 år skrevet romaner som Spook Country, der foregår i vores nære fremtid og har temaer som teknologi og overvågning som omdrejningspunkt.

De er også absolut læseværdige, men vi synes også du bør ønske dig Distrust That Particular Flavor, som er en samling af Gibsons artikler og kronikker fra 1980´erne og op til 2010.

I alt 26 selvstændige historier er inkluderet og i mange af dem tager Gibson, som ikke selv er specielt teknisk, vores forhold til teknologi op og behandler på en vidende og velskrevet måde.

Bogen er på 272 sider og udkom i 2012. Skrevet af William Gibson.

Fotodelings-tjenesten Instagram har for alvor vind i sejlene, og brugerne strømmer til.

Tjenesten meddeler, at antallet af månedlige aktive brugere er blevet fordoblet alene i de seneste ni måneder.

Det betyder, at Instagram – der blev lanceret i 2010 – nu har omkring 300 millioner aktive brugere om måneden.

Dermed overhaler Instagram den sociale tjeneste Twitter, der har 284 månedlige aktive brugere.

Tjener penge
Det er Facebook, der står bag Instagram, som selskabet købte i 2012 for en milliard dollar.

Det kan du læse mere om her: Facebook køber Instagram.

Instagram har især fat i børn og unge fra 8-10 år til 14-15 år, som i meget høj grad kommunikerer via de sociale medier og via selfies og billeder.

Det er ikke mindst tilgangen af denne unge generation i millionvis, der ligger til grund for Instagrams massive vækst.

Instagram er bygget med udgangspunkt i netop det visuelle og delingen af billeder, i det hvert billede kun kan suppleres med en tekst på maksimalt 140 tegn.

Det er noget, der ifølge analytikere appellerer til de helt unge.

Læs også:

Den nye it-boble: It-firmaer handles igen til astronomiske priser

Vælter ind: Nyt Facebook-firma scorer en million nye brugere om dagen

Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

For ikke så forfærdelig mange år siden tog man trofast af sted på jobbet i forventning om, at man rent faktisk skulle arbejde.

Man forventede at smøge ærmerne op og bestille noget.

Sådan er det ikke mere. Det er slut med at arbejde på arbejde.

Men skyd ikke skylden på dig selv og dine LinkedIn/Twitter/Facebook-opdateringer eller dine opslag på cw.dk og eb.dk.

Skyd heller ikke skylden på dine kaffe- og smøgpauser. Eller dine bordfoldkampe (med mindre du er oppe og spille 8-10 stykker om dagen).

Næh … Vi skal helt andre steder hen.

1. Meningsløse møder
Meningsløse møder uden agenda og typisk sat i kalenderen ganske kort tid før mødetidspunktet.

Og så er det næsten altid chefen, der sætter møderne op. Det gør det jo sjældent bedre og mere produktivt.

Lad mig illustrere med en fiktiv situation.

Chefen kalder dig til et hastemøde med 15 minutters varsel en torsdag eftermiddag.

Du når lige en kaffe, tjekke LinkedIn og en til 10 på bordfodboldbordet – og så er det af sted til et 45 minutters møde, hvor Cheferhunden råber vagt i gevær og beder dig om at smide alt, hvad du har i hænderne for at prioritere anderledes.

Bum!

Tre en halv arbejdsdag spildt. Med mindre – selvfølgelig – at du er en rutineret medarbejder, der kender spillet.

For så vil du nikke til chefen – smutte ud og opdatere din FB-profil, snuppe en latte på vejen og så fortsætte, hvor du slap – og dermed kun spilde 45 minutter. Og din chef vil elske dig for din produktivitet og ihærdighed.

2. Håbløse opgaver
Hvis du nu bare kunne bestemme dine opgaver selv, så ville du ikke skulle belemres med stakkevis af håbløse intetsigende opgaver. 

Men du er sjældent herre i eget hus og må derfor ofte tage til takke med åbenlys stupide opgaver udstukket af visionsløse mellemledere og andet godtfolk.

Og når du sidder på pinden, og opdragsgiveren sidder og ånder dig i nakken, bliver du nødt til i det mindste at lade som om, du arbejder på opgaverne. Velvidende at de rigtige opgaver ligger og venter på dig, når du kommer hjem.

Håbløse opgaver inkluderer dommedagsprojekter, der aldrig kommer ud over stepperne; opgaver uden mål; politiske opgaver mv. 

Jeg er sikker på, at du kan fortsætte listen (med mindre du – måske med rette – finder, at det er en håbløs opgave i sig selv).

3. Kollegerne
Og så er der alle kollegerne. 

Misforstå mig ikke. Det er ikke noget bedre end en hyggelig snak med kollegerne om børnenes skoleafslutning, vandskader i lejligheden, bilens nedbrud på Hillerødmotorvejen, hvordan man laver den bedste kaffe, dansk fodbolds usle markering i Europa, murens fald, det nye styresystem og så videre.

Megahyggeligt.

Bare ikke, hvis man er taget på arbejde for at arbejde. 

Og i øvrigt er der også altid en af dine kollegaer, der elsker heavy metal og elsker at spille det højt for alle. 

Og selvom han udmærket ved, at ingen andre bryder sig om Iron Maiden, forsøger han hver morgen at omvende folk. Og de hader det og det tager typisk det meste af en halv til en hel time at få ham til at holde op med at headbange.

Men jeg kan bare ikke lade være – som Maiden synger: “Don’t waste your time always searching for those wasted years. Face up…make your stand and realise you’re living in the golden years.” 

Det er sgu da motivation, så det banger!

Hva’ så!?
Hvad gør man så, når man ikke kan arbejde på arbejde?

Softwareentreprenøren Jason Fried har beskæftiget sig med emnet i mange år (se ham på TED Talks), og han har et par råd: 

Arbejd andre steder fra. Derhjemme, i toget, i kælderen, på toilettet. Alle andre steder end på arbejdet. Og det råd har jeg fulgt.

For ganske nyligt fandt jeg mig for eksempel selv siddende på Mac’en (altså burgerkæden) kl. to om natten i færd med at booke møder og udstikke opgaver til mit team.

Og det fungerede supergodt. Det skulle du prøve.