Det er ikke alle virksomheder, der er lige gode til at bidrage til danskernes store kagekasse hos Skat.

Eksempelvis står der et stort, rundt nul hos it-giganter som HP, IBM, Oracle og Fujitsu under selskabsskat, efter alle virksomhederne ifølge Skats hjemmeside har haft underskud ved sidste regnskab.

Du kan selv se eksemplerne på it-giganternes nul-skatter, hvis du klikker på de omtalte virksomheders navne i denne artikel.

Computerworld har i forbindelse med de seneste skattelister blandt andet kontaktet det amerikanske it-selskab Oracle og spurgt, om det er gået dårligt i Danmark, siden selskabet har underskud og ikke betaler selskabsskat herhjemme.

Oracle har dog har lagt mundkurv på sig selv.

“Oracle er på nuværende tidspunkt i quiet period, og jvf. virksomhedens politikker kommenterer vi ikke på Oracle’s performance, så længe vi er i quiet period,” lyder det fra selskabet, der i stedet henviser til sine offentligt tilgængelige regnskaber for den danske forretning. 

Omstridt skatteliste
I år er det tredje gang, at Skat er ude med sine skattelister.

Du kan selv søge i Skats store database over, hvilke virksomheder i Danmark, der betaler hvad og på hvilket grundlag. 

Du kan via links i skatteoversigterne blandt andet se, hvordan firmaerne hænger sammen i administrations-/moderselskaber og underliggende datterselskaber.

Ikke alle har dog været lige tilfredse med, hvordan Skat portrætterer betalinger af selskabsskatten 

Eksempelvis har Mærsk i flere omgange tidligere klaget til Skat over den måde, hvorpå skattebetalingerne bliver vist på Skats hjemmeside, hvilket du kan læse mere om her. 

Ønsker åbenhed
Skatteministeriet fortæller på sin hjemmeside, at selskaberne i alt betalte 53 milliarder kroner til kassen i selskabsskat i 2013.

Det er en stigning på 12 milliarder kroner inden for de sidste to år.

Årsagen til, at Skat offentliggør disse lister ligger i, at hele Danmarks skattefar er interesseret i mere åbenhed.

“Selskabsskatten er vigtig. Særligt i lyset af skattely-diskussionen, hvor vi ser eksempler på, at selskaber spekulerer i at undgå at betale selskabsskat. Derfor er det vigtigt med åbenhed om selskabsskatten,” udtaler skatteminister Benny Engelbrecht (S) på Skatteministeriets hjemmeside.

Han påpeger samtidig, at selskabsskatten ikke er virksomhedernes eneste bidrag til det danske samfund, da de også investerer og lægger forskellige former for aktiviteter her i landet.

Læs også:
Nye momsregler rammer danske it-forhandlere: Derfor bliver det noget værre bøvl

Så meget betaler Skat for at hænge dårlige betalere ud

Supercomputeren er bygget i to containere. Til højre kan du skimte kølesystemet, der senere vil få følgeskab af et nødstrømsanlæg. Foto: DTU

Computerome.

Sådan lyder det pudsige navn på den sammenbygning af hardware-komponenter, som teknikere har samlet til Danmarks kraftigste computer i et stille hjørne på den nordligste del af DTU Risø ved Roskilde.

Udefra ligner den faktisk mest af alt to mandskabscontainere ved en renoveringsopgave placeret på en parkeringsplads, men man skal som bekendt ikke skue bjørnen på hårene.

Én container er udstyret med computerens mere end 16.000 kerner og 92 terabyte hukommelse, mens den anden container er optaget af storage-systemets 7,5 petabyte lagerplads.

Regnemonster i verdenseliten
Når man er sluppet igennem indhegningen og træder ind i én af de to grå containere med et nydeligt DTU-logo på døren, dukker der et regnemonster i verdenseliten frem.

“Vi er i øjeblikket ved at køre en Linpack-test, der er en beregning af, hvor mange decimalberegninger en supercomputer kan udføre på ét sekund. Det går meget godt, og vi ligger på omkring 500 teraflops (0,5 petaflops) eller en 121. plads på top 500-listen,” fortæller Peter Løngreen, chefkonsulent, DTU Systembiologi.

De blå kasser på 3D-billedet er potentielle opgraderingen. De hvide er bygget. Illu: DTU.

Til sammenligning har verdens hurtigste maskine 3.120.000 kerner og en tophastighed på 33,9 petaflops, så der er stadig et stykke vej op til de helt tunge drenge.

Det er den kinesiske Tianhe-2, der topper listen, og den er udviklet af Kinas nationale universitet med henblik på beregninger inden for teknologi-forsvar, som det hedder.

“Men den er bygget anderledes end de fleste andre supercomputere. Normalt anvendes supercomputere til meget begrænsede beregningsområder, men denne computer er en robust arbejdshest, der kan bruges langt mere alsidigt,” siger Peter Løngreen.

Supercomputeren er bygget i et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC). En organisation, der har til formål at understøtter Danmark som e-Science-nation gennem levering af computerkraft, datalagring og netværk til forskning.

Formålet med at fylde containerne med isenkram fra blandt andet HP og EMC er at bringe Danmark helt i front, når det gælder forskning og bearbejdning af enorme mængder biologiske data inden for life science, pharma- og på sundhedsområdet.

Et helt konkret mål er, at den enkelte patient i langt højere grad bliver behandlet med udgangspunkt i patientens gener og arvemateriale.

Velkommen indenfor
Efter at adgangskortet er kørt igennem kortlæseren på containerporten, og en kode er tastet ind, åbnes dørene til maskinrummet.

Alt ser meget ordentligt og poleret ud. Der er ingen ledning-spaghetti og slet ikke antydningen af de pizza-bakker eller cola-dåser, der normalt klæber til nørdens image.

22 grader og alt er perfekt. Foto: Nicolai Devantier.

Foto: Nicolai Devantier.

Det eneste er en kraftige summen fra kølesystemet, der skal holde de 16.048 kerner nede på en acceptabel temperatur.

“CPU’erne bliver kølet med vand, der skylles direkte ind på dem og derefter via varmepumper sendes videre ind i fjernvarmesystemet, så varmen kan udnyttes. Allerede med disse første servermoduler vil Risø Campus være næsten 100 procent opvarmet med overskudsvarme fire måneder om året, og det bliver jo kun bedre i takt med, at maskinen udbygges.”

Selv om kølesystemet genanvender varmen og systemet betegnes som grønt, så æder computeren en megawatt strøm. Strømmen er da også trukket direkte fra stærkstrømsnettet og til DTU.

Storage-systemet er på 7,5 petabytes, og der bliver foretaget back up i fire kopier – to på Risø og to på en anden lokation.

“Maskinen er optimeret til de hastigt voksende datamængder og til behandlingen af helt store data mængder,” fortæller Ali Syed, Center for Biological Sequence Analysis på DTU, der har været en af arkitekterne bag maskinens design og konfiguration.

Anlægget er eksempelvis forsynet med tre forskellige typer netværk med hver sit speciale.

Det gode, gamle Ethernet, et netværk til administration og vedligeholdelse, der automatisk kan bestille en ny disk eller RAM-klods, hvis den gamle står af, og så et InfiniBand-netværk til dataoverførsel.

Ali Syed, Center for Biological Sequence Analysis på DTU, har været en af arkitekterne bag maskinens design og konfiguration. Foto: Nicolai Devantier.

Den hurtige InfiniBand-teknologi er en netværkskommunikationsteknologi, som anvendes til High Performance Computere og giver enormt hurtige dataoverførselshastigheder.

“For os er det ikke nok med mange kerner. Det er også vigtigt med hurtigt I/O til håndtering af store mængder data eksempelvis beregninger på DNA. Maskinen har da også 92 terabyte DDR4 hukommelse,” fortæller han.

Regnekraft deles via skyen
De enorme datamængder, som systemet skal regne på, betyder, at det er lettere at flytte regnekraften rundt end at flytte data.

Data er som udgangspunktet meget uensartede og i store mængder, når det drejer sig om mennesker eller kommercielle formål. Desuden er de meget sensitive, så computeren skal være optimeret netop til denne mangfoldighed, og man skal helst ikke flytte sine data for meget ud og ind af den.

Derfor bygger udviklingsholdet på DTU en cloud-løsning, hvor brugerne af computeren kan låne eller købe regnekraft til projekterne.

“Løsningen bliver en cloud-service, hvor både private virksomheder og forskere kan tilgå maskinen. Det giver god mening, at vi deler regnekraften med alle interesserede. Mange firmaer har ikke råd til at købe et kæmpe computer til nogle få opgaver, derfor er det offentligt-privat samarbejde også oplagt.”

Ligeledes opbygger man i øjeblikket store såkaldte high-performance computing-centre og kobler dem sammen i netværk som det europæiske ELIXIR. På den måde kan mange forskere gøre brug af hinandens data samt analysere sig frem til nye og større sammenhænge indenfor sundhed.

“Vi regner med at komme op på omkring 500 brugere, når supercomputeren i løbet af efteråret bliver køreklar. I første omgang vil vi fokusere på alle områder inden for bioinformatikken. Det er et område med enorme potentialer, hvor high-performance computing spiller en helt essentiel rolle.”

De mange brugere betyder også, at maskinen kommer til at køre rigtig tæt på maksimalt potentiale hele tiden.

“Vi forventer, at den ligger tæt på den maksimale regnekapacitet i 95 procent af oppetiden,” fortæller Ali Syed.

16.048 kerner og 92 terabyte hukommelse fordelt i 560 servere. Foto: Nicolai Devantier.

Udregning af DNA
Hvert halve år fordobles mængden af elektroniske data om levende organismers biologi. Man beskriver organismernes mindste bestanddele som celler, gener og proteiner – i alt fra bakterier og gærsvampe til mennesker.

Man registrerer organismernes levevis i laboratorier og samler hospitalernes patientjournaler, der også inkluderer viden om livsstil.

“Med alle disse data om millioner af arter samlet i potente supercomputere kan man blive meget klogere, for eksempel på hvordan sygdomme hænger sammen og er koblet til bestemte gener, eller hvordan man skal ændre bakterier, så de bliver til den perfekte bioteknologiske cellefabrik.”

Hvorfor er det lige jeres område, der har fået 40 millioner til denne computer?

“Vi har en stor farmaceutisk industri i Danmark, der udgør to procent af vores BNP. Det er noget vi er gode til, og der er mange arbejdsplader indenfor området,” siger Peter Løngreen.

“Den enkelte patient vil i fremtiden i langt højere grad blive karakteriseret ved hjælp af DNA-data, der beskriver vores arveanlæg, og hvordan de ændrer sig gennem livet. Det kræver en kraftfuld computer at få noget ud af disse data og især at få dem integreret med de sundhedsdata, som Danmark har været enestående til at indsamle gennem mange år.”

Computeren blev officielt individet den 28. november og sættes i fuld drift i løbet af januar.

Du kan se billeder fra maskinrummet her: Galleri: Her er Danmarks vildeste supercomputer

Der er også en supercomputer på vej på Fyn næste år: Her placeres Danmarks vildeste supercomputer

Læs også:

Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer

Efter 14 år har Axcess stifter og hovedaktionær Stig Abildsø scoret en solid gevinst ved at sælge sit hjertebarn.

Både danske og internationale spillere var med i slutspillet, da netværksforhandleren Axcess forhandlede om salg af virksomheden.

Ifølge Computerworlds oplysninger har både KMD og TDC’s netværksselskab Netdesign været i forhandlinger om køb af Axcess. Men også den i Danmark ret ukendte koncern Dimension Data har undervejs vist interesse for at bruge Axcess som et brohoved til at komme ind på det nordiske marked.

I sidste ende valgte hovedaktionær og direktør, Stig Abildsø, dog at sælge sin virksomhed til Atea, som i går lagde 317 millioner kroner på bordet i et af årets mest markante opkøb i den danske it-branche.

Stig Abildsø selv fortæller til Computerworld, at forhandlingerne forhandlingere om salget har været i gang i “nogle måneder”.

Han bekræfter samtidig, at flere virksomheder var interesseret i at købe det succesfulde it-firma. Han vil dog – “af respekt for virksomhederne”, som han udtrykker det – ikke sætte navn på, hvilke firmaer der er tale om.

“Der var flere dialoger i løbet af den proces, som vi startede for nogle måneder tilbage. Og ja, der har været flere spillere inde i processen,” siger Stig Abildsø til Computerworld.

Pressede prisen op
Med flere interesserede købere i baghånden har Axcess ejere været i en gunstig forhandlingsposition, og det er sandsynligt, at det har været med til at presse købsprisen. Det ønsker Stig Abildsø dog ikke at kommentere.

“Men du sidder i en salgssituation, hvor der er udbud og efterspørgsel. Hvis du selv stod og skulle købe en vare, og der kun var én tilbage, og der blev budt, så er det en del af processen,” siger Stig Abildsø.

Hverken KMD eller Netdesign ønsker at kommentere, om de har budt på Axcess, men begge steder peger man på, at man på det seneste har foretaget større eller mindre opkøb af virksomheder.

Atea bliver størst
Hos Axcess fortæller Stig Abildsø, at beslutningen om at sælge til Atea er resultatet af længere tids overvejelser om, hvor Axcess skulle bevæge sig hen.

“Vi har i bestyrelsen spurgt os selv, om vi selv skulle satse på en konsolidering. Skulle vi udvide geografisk, eller om vi skule gå ud i noget fusion – køb eller salg. Alle de aspekter har vi kigget på. Det er så endt med, at vi nu har sagt, at det bedste er, at Axcess bliver solgt til Atea,” lyder det fra Stig Abildsø.

Med købet af Axcess fordobler Atea sin markedsandel på markedet for Cisco-løsninger, som hidtil har været en central del af Axcess forretning.

Atea bliver nu suverænt den største enkeltleverandør af netværksløsninger på det danske marked, mens KMD og Netdesign sammen med firmaet Conscia må slås om andenpladsen.

Læs også:

Axcess-opkøb varsler nye tider for Atea

Her er hemmeligheden bag Axcess’ succesridt

“HTTPS er kort fortalt en absolut kritisk, men grundlæggende fejlbehæftet teknologi til cybersikkerhed.”

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Computerworld omtalte tidligere på ugen.

Sikkerhedsforskere fra universitetet i Amsterdam og i Delft angriber markedsmodellen bag HTTPS, der bruges til krypteret web-trafik – eksempelvis når nu går ind på netbanken, indberetter nye oplysninger til Skat eller handler i en online-butik.

Med HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) kan man hindre, at andre kigger med, når man indtaster fortrolige oplysninger.

Her er problemet
HTTPS har udviklet sig til en standard for sikker web-browsing i forening med SSL/TLS, men sikkerhedsforskerne peger på, at selve HTTPS-autentificerings-modellen, hvor bestemte virksomheder udsteder certifikater, de såkaldte CA’er (certificate authority), halter.

Her tænkes ikke mindst på de problemer, der har været hos hollandske DigiNotar, ligesom også virksomheder som Comodo og Verisign ifølge rapporten har oplevet databrud.

“Nylige databrud hos CA’er (certificate authority) har blottet adskillige systematiske sårbarbarheder og markeds-fejl, der stammer fra den nuværende autentificerings-model til HTTPS,” lyder det gblandt andet fra forskerne.

Hvem godkender virksomhederne bag certifikaterne?
Computerworld har spurgt Ivan Bjerre Damgård, der er professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og forsker i kryptologi, hvad han siger til kritikken af HTTPS?

“Jeg er sådan set enig i, at der er en problemstilling.”

“Man skal huske, at de her certificate authorities lever af at sælge tillid. De certificerer jo en nøgle som værende en, der hører til et bestemt firma eller en bestemt person. Den sikkerhed, du har for, at du taler med den rigtige på nettet, er kun så god, som den tillid du har til den pågældende CA.”

Ivan Bjerre Damgård forklarer, at HTTPS-systemet har visse udfordringer – blandt andet, at der mangler et fælles internationalt regelsæt for, hvordan man bliver CA.

“Alt det her har udviklet sig meget vildtvoksende forstået på den måde, at der jo aldrig rigtig har været nogle generelle regler på det her område, som man kunne referere til. Hvad skal en CA’er i virkeligheden gøre for at være god nok?”

“Systemet er udviklet ved knobskydning, og uden at nogen har tænkt over, hvad normerne egentlig skal være for, at en CA er god nok. Det burde vi blive enige om internationalt,” lyder det fra kryptologi-forskeren fra Aarhus Universitet.

Kan ét svagt led ødelægge sikkerheden?
De udenlandske sikkerhedsforskere, der kritiserer HTTPS-markedet, begrunder blandt andet kritikken med, at “sikkerheden i hele systemet rammes, hvis bare en af de hundredvis af CA’er kompromitteres.”

Til det siger Ivan Bjerre Damgård:

“Det er nok en smule overdrevet, at hele systemet pludselig ikke dur, fordi der er en CA’er, der ikke gør det ordentligt.”

Han tilføjer dog:

“Det er rigtigt, at hvis du har en lang certifikat-kæde, hvor en CA’er certificerer en anden, der certificerer en tredje, så er det klart, at hele den kæde ikke dur, hvis der er et led i kæden, der er dårligt.”

“Men CA’er, der opererer uafhængigt af hinanden og ikke kryds-certificerer hinanden, har jo ikke direkte noget med hinanden at gøre.”

Samtidig peger Ivan Bjerre Damgård på, at det er vigtigt at adskille, hvad der har med HTTPS og krypertingsteknologierne at gøre, og hvad der handler om alt muligt andet.

Af samme grund er det ikke givet, at vi hindrer nye problemer, fordi SSL sendes på pension og erstattes af den mere tidssvarende TLS-protokol.

“Nogle af de problemer, vi har set, har ingenting at gøre med den protokol, der bliver brugt eller hvilken version. Det er implementeringsfejl. Så man skal ikke regne med, at fejlene forsvinder.”

Et konkret forslag fra professoren lyder dog: 

“Det, der kunne gøre verden lidt bedre, var, hvis man var mere konsekvente i forhold til at gå over til nye versioner af protokoller og ikke var så bange for at komme til at udelukke visse kunder, fordi de eksempelvis kun har en gammel version af Windows og derfor kun kan køre den gamle version af SSL. I virkeligheden er det nok kun en lille brøkdel af trafikken, der ville forsvinde,” siger Ivan Bjerre Damgård. 

Kan man stole på HTTPS-sider?
Efter kritikken af HTTPS-systemet, som vi ]skrev om tidligere på ugen, står man dog stadig tilbage med et grundlæggende spørgsmål:

Vi har altid fået at vide, at man var sikker, hvis der bare var et “HTTPS” i øverste venstre hjørne i browsren – holder det råd stadig?

Her lyder svaret fra Ivan Bjerre Damgård:

“Det er altid bedre, hvis det er HTTPS, end hvis det ikke er.”

“Hvis der ikke står HTTPS, er virkeligheden, at hvem som helst kan kigge med – alle kan for eksempel se dine dine kreditkortnumre,” forklarer Ivan Damgård med henvisning til, hvis man tror man befinder sig på en bestemt webbutik, der så i virkeligheden slet ikke er den butik, man troede, men et fake setup, som kriminelle står bag.

Læs også:

Sikkerhedsfolk i hårdt angreb mod HTTPS: Derfor er det alt for usikkert

Guide: Sådan gør du din hjemmeside sikker med HTTPS

Sådan kommer dit website sikkert til tops i Google-søgninger

Efter ny kritisk sårbarhed: Drop nu SSL

I mange år har historien om Apples grundlæggelse været ret fasttømret:

Selskabet blev stiftet af vennerne Steve Jobs og Steve Wozniak, der sammen med de første ansatte begyndte at eksperimentere med at samle computere i Steve Jobs’ forældres garage.

Det ihærdige udviklings-arbejde i garagen ved Jobs-familiens hus førte til udviklingen af den allerførste Apple-computer, Apple I.

Den kan du læse mere om her: 38 år gammel Apple-computer skal sælges – eneste kendte eksemplar solgt direkte fra Steve Jobs’ værksted.

Aldrig i garagen
Men historien passer faktisk ikke, lyder det nu fra Steve Wozniak, der i et interview med Bloomberg fortæller, at historien er en myte.

“Vi designede intet i garagen. Vi legede ikke med breadboard. Vi byggede ikke prototyper, og vi planlagde ikke nye produkter der,” siger han.

I stedet blev garagen anvendt som åndehul for de ambitiøse unge computer-byggere, der var vældigt opslugte af deres projekt.

“Garagen spillede faktisk ikke den store rolle i begyndelsen bortset fra, at det var et sted, hvor vi kunne føle os hjemme. Vi havde ingen penge, og man er jo nødt til at arbejde der hjemmefra, når man er flad,” siger han.

Her blev arbejdet egentlig udført
I stedet blev en væsentlig del af arbejdet med at udvikle og bygge den første Apple-computer udført hos Hewlett-Packard, hvor Steve Wozniak arbejdede.

Det var hos Hewlett-Packards at Steve Wozniak designede og samlede de første eksemplarer af Apple-computerne.

Her byggede han de første mock up’s af computerne og loddede og skruede modellerne sammen i jagten på den endelige models form, udseende og funktion.

Det skete i hans såkaldte ‘cubicle’ – altså hans lille aflukke.

“Det var en fantastisk tid, hvor jeg havde mulighed for mange sideprojekter. Jeg var der i fem år til sommeren 1975, hvor jeg byggede den første Apple-computer. Sommeren efter byggede jeg Apple II-computeren,” fortæller han til Bloomberg.

Han fortæller dog, at de første Apple-computere ganske rigtigt blev samlet i Jobs-familiens garage, når først designet var færdigt og klart.

Den klassiske Captcha. Foto: Google.

Når du skal oprette en ny bruger på en tjeneste eller et forum, så skal man ofte igennem den til tider trælse opgave at skrive en kode ind i et Captcha-felt.

Men det kan nu blive slut. Google har offentliggjort den nyeste version af ReCaptcha, som kan identificere, om du er menneske eller ej kun ud fra et flueben.

Det fortæller Google i en nyeblogpost.

Ved at analysere din adfærd på hjemmesiden både før og efter, at du har trykket på fluebenet, kan “No Captcha reCaptcha” analysere, om du er robot eller ej.

Robotter agerer på en helt bestemt måde, mens mennesker er langt mere … menneskelige i deres adfærd.

Slut med generende koder og ulæselige tal
Captcha er en tjeneste, der ved hjælp af en kort række tal eller bogstaver, som skal skrives ind, kan si de web-robotter fra, som forsøger at oprette brugere på forskellige hjemmesider – ofte med skadelig hensigt.

Med tiden er robotterne blevet mere og mere advancerede, og derfor har Captcha-tjenesten også været nødvendig at opgradere.

Derfor kom reCAPTCHA så, som tog tekstbidder fra gamle tekstbøger i typografi.

Tekstbidder, som computere – og dermed robotter – ikke kan læse, eller billeder af skilte med tal eller tekst, som heller ikke er nemme at læse for en computer, som kun tænker i bits og bytes.

Men det blev ikke kun svært for robotterne.

Ofte er det rigtig svært selv for de mere almindelige brugere at forstå, hvad i alverden der skal skrives, og “retry”-knappen skal fra tid til anden trykkes i bund gentagende gange, for at finde en sætning, som rent faktisk giver mening.

Helt slipper du ikke for at skrive Captcha
Der er dog stadig tidspunkter, hvor den klassiske Captcha bliver nødvendig.

I så fald vil du igen møde de notoriske billeder, hvor du skal skrive et givent tal på et billede ind. Men det vil langt fra være samme lange tal- og bogstavkombination.

API’en til den nye reCaptcha er ude nu og kan implementeres på sites.

Der kommer også en opdatering til mobil-delen af Captcha.

Åbner du et site, hvor du skal bruge en Captcha til at bevise, at du er menneske, kan du ende med at skulle trykke på en række billeder, som forestiller det samme som på billedet.

En associeringsleg, som stadig er en meget menneskelig egenskab.

Læs også:Nyt Shellshock-angreb afsløret: Nu sender de en e-mail med ond kode

I løbet af december åbner Apple for at it-forhandlere og -distributører selv kan designe og udvikle konfigurationer af Apples computere, tablets og telefoner gennem det såkaldte DEP-program (Device Enrollment Programme).

Hidtil har Apple siddet tungt på de services, som er en del af DEP-programmet.

Men i fremtiden kan både distributører, forhandlere og kunder selv sammenstykke opsætning af software, brugerprofiler og apps.

Dermed giver Apple for første gang sine partnere adgang til selv at styre, en vigtig del af relationen til slutkunderne.

Hos distributøren Tech Data roser broadline-direktør Klaus Gregersen Apple for nu at lukke partnere ind i varmen.

Seriøst bud
“Det her er en af de løftestænger, som Apple gør for at blive et seriøst bud på en producent, der adresserer erhvervsmarkedet ,” siger Klaus Gregersen.

Han mener, at forhandlere og distributører nu kan se frem til at skulle spille en helt ny rolle i Apples univers.

Sammen med konkurrenten Ingram Micro er Tech Data udpeget som de to distributører, der på det danske marked skal hjælpe it-forhandlerene med at udnytte mulighederne i Apples udrulningsprogram.

Helt konkret skal de to distributører stå for at drive et interface, hvor Apples forhandlere via et særligt kunde-id kan tilmelde deres kunder til DEP-programmet.

Den enkelte bruger skal så blot pakke sin nye enhed ud af æsken og forbinde til nettet, hvor den relevante konfiguration så bliver lagt automatisk på via en særlig mobile device management-server (MDM).

“Meget store institutioner synes, det er genialt, at de selv kan konfigurere enheden. Det er en kæmpefordel, fordi man så ikke skal have en konsulent eller en it-medarbejder ud og holde den enkelte medarbejder i hånden, når de skal tage deres nye maskine i brug,” siger Klaus Gregersen.

Apple har hidtil benyttet sit DEP-program til at servicere skoler og andre uddannelsesinstitutioner, som deler tablets til lærere og elever.

Ifølge Klaus Gregersen vil Apples åbning af DEP-programmet i første omgang være interessant for især store kunder.

Men der er ikke noget i vejen for at Apple-forhandlere vil kunne betjene mindre virksomheder, der skal have hjælp til at styre deres Apple-enheder.

De største Apple-forhandlere på det danske marked tæller ifølge Klaus Gregersen blandt andet it-firmaer som Atea, Comm2ig, KMD, Dustin og ED Data.

Læs også:

Apple bløder op over for sine forhandlere: Giver grønt lys til helt nyt område

Apple giver kold skulder til Tech Data: Får ikke lov at sælge iPhone i Danmark

Det vrimler med apps, og de strømmer ind i app-butikkerne i hundredevis hver eneste dag.

På bare en enkelt måned i 2014 blev antallet af apps i Google Play eksempelvis øget med over 100.000 af slagsen.

Med et udviklingstempo i den hastighed kan det være svært at finde frem til de bedste applikationer, men det hjælper Android-skaberen Google nu med.

It-giganten har nemlig samlet en liste med de fedeste apps i 2014, som du skal stifte bekendtskab med.

Der er mange nytte-apps med på listen, og hvis du er regelmæssig bruger af Google Play, har du måske allerede hentet flere af dem, men der bydes også på et par overraskelser.

Det er huske-appen Wunderlist, der topper listen fra Google. Wunderlist bruges til notater og synkronisere dig og dine partners data på alle tilgængelige platforme såsom din telefon, tablet og computer. Det gør det nemt at få adgang til din to do-liste uanset, hvor du er.

På andenpladsen finder du TED-appen, der gennem video og lyd kan skabe en genvej til indholdet fra de berømte TED-taler om teknologi, forretning og forskning.

Dump: Google.

Uber er knap så brugbar
Ligeledes finder du tastatur-erstatningen Swiftkey, der kan sætte tempo under dine tekstbeskeder. En app, som også iPhone-brugere nu også kan stifte bekendtskab med.

Til musikelskeren er Shazam et god bud på et killer app. På blot få sekunder kan den genkende både kunstner og titel på det stykke musik, som du hører.

Du finder også Uber-appen på Googles liste, men det er nok knap så interessant i vores lille land.

Det kan du læse mere om her: Uber i dansk lancerings-koks: Måtte bruge bil fra konkurrent

Men klik selv ind på listen og find dine egne yndlings-apps.

Du finder oversigten her.

Læs også:
Følg dine julepakker fra webshop til hoveddør med disse geniale apps

Få det store overblik: Her er de bedste smartphones lige nu

“Det er ikke særligt interessant for os at sælge produkter, der har været på markedet længe,” siger Netcompanys direktør André Rogaczewski.

“Set fra min stol er det ikke på denne her aftale, de store penge ligger,” siger administrerende direktør i TDC Hosting, Esben Kolind Laustrup.

En stribe af de helt store it-leverandører har selv valgt at stå udenfor den ny milliardstore indkøbsaftale for cloud-ydelser, som netop er blevet lukket af Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Oprindelige var 60 forhandlere og leverandører blevet prækvalificeret til at være med i slutspurten. Men i sidste ende valgte SKI kun at lukke 34 firmaer ind i varmen på aftalen, som bærer det officielle navn 02.19 – cloud/ASP.

Men hos flere af de firmaer, som endte med at blive siet fra, græder man tørre tårer over at være blevet dumpet af SKI.

Blandt de firmaer, som ikke er med på den nye aftale finder man store multinationale producenter som Oracle, Microsoft, HP, IBM og Fujitsu. Også fremadstormende forhandlere som Dustin og Netcompany endte med at stå udenfor døren.

I nogle tilfælde har firmaerne selv valgt at droppe at afgive tilbud til SKI, selvom man var prækvalificeret. I stedet satser man på, at sælge gennem de partnere, som har fået foden indenfor på den nye SKI-aftale.

Det hænger sammen med, at SKI’s nye aftale langt hen ad vejen omfatter specialiserede “hyldevarer”, hvor eksempelvis KMD kan hive mange løsninger fiks og færdige ned fra hylden.

Men mindre og specialiserede leverandører kan også være med. Det gælder for eksempel de to jyske leverandører Elbek & Vejrup og det helt nystartede SE Cloud Factory, som hver især leverer løsninger fra Microsoft eller HP.

TDC: Derfor trak vi os
Hos TDC Hosting har man de sidste fire år været med på cloud-aftalen, men denne gang valgte man helt at ignorere kæmpeudbuddet. Der var simpelthen ikke nok omsætning at hente hos de offentlige kunder, fortæller administrerende direktør i TDC Hosting, Esben Kolind Laustrup.

“Det er først og fremmest Office 365 vi har solgt på aftalen de sidste fire år, og der har vi ikke haft tilstrækkelig omsætning. Så set fra min stol er det ikke på denne her aftale, de store penge ligger,” siger Esben Kolind Laustrup.

Han peger på, at TDC Hosting i stedet satser på at levere på at levere it-drift til de offentlige kunder.

“Den her SKI-aftale omfatter primært standardapplikationer. Vi skal i stedet være med på de aftaler, som er vigtige i forhold til vores kerneforretning, som er store outsourcing-aftaler,” lyder det fra Esben Kolind Laustrup.

Netcompany: For meget produkt – for lidt innovation
En anden leverandør, der ikke er kommet med på kommunernes nye cloud-aftale er Netcompany. Oprindeligt var firmaet prækvalificeret til at give tilbud. Men man endte med at bakke ud, fortæller direktør André Rogaczewski.

Han betegner den nye aftale som en ren “produktaftale”.

“Da vi læste, hvad aftalen indeholdt valgt vi ikke at byde på den. Det er ikke særligt interessant for os at sælge produkter, der har været på markedet længe. Vi har en masse løsninger der fornyer det marked, men det lægger aftalen ikke op til. Men vi er på alle de andre SKI-aftaler, som vi så bruger i stedet for,” siger André Rogaczewski.

Han mener, at SKI’s udbudskrav er udtryk for, at man har sigtet efter at kunne skaffe kommunerne lave priser på allerede eksisterende produkter.

“Kravet om, at det skal være færdige produkter, der har været i markedet længe, er måske ikke det mest intelligente. Den innovation, der sker i markedet lige nu, kommer i hvert fald ikke til at blive solgt via denne her aftale. Hvis kommunerne gerne vil have noget innovation må de søge andre veje end gennem denne her aftale,” siger Netcompanys direktør.

Læs også:

Offentlig cloudaftale for milliarder på plads – her er vinderne

Sony er i efteråret kommet med tre forskellige produkter under sin Z3-serie. Først testede vi Z3, en 5,5 tommer stor flagskibstelefon.

Så testede vi lillebroderen Z3 Compact med en 4,6 tommer skærm og næsten samme indmad som Z3, og nu kigger vi så på Z3 Compact Tablet.

Z3 Compact tablet er en 8 tommer stor tablet med kun 6,4 millimeter i tykkelse – hvis man overhovedet kan tillade sig at bruge ordet “tyk” i den sammenhæng.

Det er på samme niveau som den nye iPad Air 2.

Det er en af de tyndeste og letteste tablets i “mini”-kategorien og er tilmed vand- og støvtæt.

Desværre har den lidt af en række af de samme kritikpunkter, som de andre af Sony’s Z3-produkter har.

Et vandtæt design til bruseren
Sony er det eneste firma, som tilbyder tablets med vandtæt design uden at gå på kompromis. Samsung, Panasonic og CAT har alle også vandtætte tablets, men de er alle også stødsikre, store og gummibelagte og er rettet mod et lidt andet publikum.

Det vandtætte design er certificeret til IP68, hvilket betyder, at du kan dyppe den i et 1 meter dybt badekar i en halv time.

Reelt betyder det, at du kan bruge den udenfor i regnvejr eller under bruseren. Førstnævnte er nok det mest brugbare.

Man kunne dog håbe på, at Sony snart skaffer sig af med de små dæksler, som dækker indgangen til USB og microSD-kort.

Samsung har allerede kreeret telefoner, som har vandtæt usb-indgang. Hvis jeg skulle bruge telefonen som min egen, ville det kun være et spørgsmål om tid, før at en af dækslerne brækker af.

Z3 er tynd og veldesignet som få. Tabletten vejer kun 270 gram og har et 16:9 format. Det gør skærmen meget lang og har den samme lethed at holde ved, som Nexus 7 har. Sammen med en plastik på bagsiden, som ens fingre ikke glider af, er den virkelig god at bruge som pendler-tablet.

For nogle vil en Z3 Compact Tablet være bedre at stå med i én hånd, forbi vægtfordelingen ligger vertikalt, end en iPad Mini 2, som er Z3′erens nærmeste konkurrent.

Tabletten er vandtæt, men som med alle andre skærme, så bliver hver vanddråbe anset som et fingeraftryk. Det gør den fuldstændig ubrugelig under bruseren. regndråber har dog slet ikke den samme effekt, så vandtætheden giver mening udendørs. Foto: Morten Sahl Madsen.

Billedet er flot og skarpt, ud over et blåligt skær, men højtalerne er ikke så gode, som Sony fortæller. Få et par gode høretelefoner i stedet. Foto: Morten Sahl Madsen.

God som medieafspiller – med høretelefoner
Skærmen på Z3 Compact Tablet er en TFT LCD skærm med en opløsning på 1200 x 1920.

Skærmen er flot og skarp, men der findes skærme, som er Z3′eren langt overlegen.

Blandt andet er baggrundsbelysningen på Z3 Compact Tablet med til at få sorte farver til at se meget matte ud, og den hvide farve har en tendens til at blive noget blålig.

Her er blandt andet Samsungs tablets bedre til at håndtere både sort og hvid.

Skærmen er dog perfekt til at afspille video og film.

Med en FullHD-skærm er billedet stadig skarpt og flot, og med to frontvendte højtalere burde lyden også være god.

Desværre skratter lyden hurtigt og tabletten ryster på samme bekymrende måde, som det sker på en iPad Air 2.

Det er det tynde design, som er skurken, men da lyden alligevel skratter, så vil du nok bruge tabletten sammen med et headset alligevel.

Z3 Compact Tablet understøtter ligesom sine Z3-søskende støjreduktion igennem Sonys egne høretelefoner, og det er værd at overveje disse, da det er godt in-ear headset – specielt hvis du allerede har andre Z3 (eller Z2)-produkter.

Batteri og hardware
Både batteri og hardware er godkendt til et UG. Tabletten holder batteri i evigheder, og i en test med en 10 timer lang youtube-video på halv lysstyrke på skærmen, nåede den 10 timer lange video af en keyboard-spillende kat at ende før tabletten gjorde. Den havde stadig 15 procent strøm.

Skruer man op for lysstyrken, går det til gengæld hurtigt med at tømme batteriet.

Er lysstyrken på maksimum, så får du ikke mere en fem timers batterilevetid ved afspilning af film.

Z3 Compact Tablet har ligesom de andre Z3-enheder en lang række batterisparende funktioner, som for eksempel “stamina”, der aktivt kan gå ind og stoppe udvalgte apps fra at hente data, hvilket er en god løsning, hvis du har en 3G/4G version.

Hardwaren i Z3 Compact Tablet er en Snapdragon 801-processor med tilhørende GPU og 3 gigabyte RAM. Hardwaren er den samme som i Z3-telefonerne, og der er ikke noget negativt at sige om disse.

Sammen med 1200p-skærmen kører spil flot og uden problemer, og tunge programmer åbner på meget kort tid.

Det eneste problem har været, at tabletten godt kan blive meget varm under kameraet, hvor man kan formode, at processoren eller GPU’en sidder.

Det er en generel tendens ved de meget tynde tablets – Nexus 9 har det samme – og temperaturen blev aldrig alarmerende høj.

Det er bare generende at skulle lede efter en måde at holde en tablet på, så man ikke får opvarmede, svedige håndflader.

6,4 millimeter tyk. Foto: Morten Sahl Madsen

Batteriet holder længe, hvis lysstyrken er på halv styrke, hvilket er rigeligt. Med fuld styrke – og der kan virkelig skrues meget op for lyset – så drænes batteriet hurtigt. Foto: Morten Sahl Madsen.

Software – trækker den gode hardware ned
Det er altid generende for en anmelder at stå med et produkt, som på hardware-fronten er gennemført og velbygget, men hvor softwaren halter.

Vi havde den omvendte oplevelse med Nexus 9, hvor hardwaren trak Nexus 9′s Lollipop-software ned.

Selve launcheren er udmærket.

Den minder meget om den rene Android fra Google, og så snart at du har fået slukket for den vildt irriterende bib-lyd, hver eneste gang du rører skærmen, så er der intet negativt at sige om det. Enkelt og flot.

Men Sony laver den klassiske HP-manøvre, og fylder tabletten med egen software, som ikke nødvendigvis er til brugerens fordel.

Det er et kritikpunkt, som vi har rettet mod samtlige af Sonys Z3-produkter. Hvorfor har jeg brug for en “Whats New” app, som forklarer mig, hvad jeg kan bruge penge på i Sonys medie-butik?

Sony er ikke de værste, og der er også software, som Sony har ramt rigtigt med. Playstation-appen er en af de mest unikke features på en tablet, da den kan streame spil fra din Playstationkonsol, hvis du er på samme netværk.

Ergo bliver din tablet til en lille håndholdt spilkonsol, og med den teknologi kan man godt forstå, at Sony nok ikke fortsætter sin Playstation Vita-serie endnu et pinefuldt år.

Kun Nvidia Shield-tabletten tilbyder en tjeneste, der ligner, og det er kun via pc.

Softwaren til tabletten har vi endnu ikke prøvet, da vi ikke har en Playstation 4, men den skulle være kommet i løbet af november.

Konklusion: Lille Android-tablet? You got a winner
Markedet for 7 og 8 tommer tablets er på det sidste år steget gevaldigt. Asus, Acer, Lenovo, Samsung, HP, Apple og Sony er blot nogle få at nævne, og der er kamp om de mange kunder, som overvejer en tablet i det format.

Er du en Apple-bruger, så hold dig til en iPad Mini 2 (Køb IKKE en iPad Mini 3 – den koster 700 kroner mere uden at give andet nyt end en fingerscanner).

Er du til gengæld ikke så bundet af styresystemet eller netop er glad for Android, så er Z3 Compact Tablet en af de tablets, som burde være i din top tre. Dens lange format og tynde profil får den til at føles som en tynd papirblok.

Den er god at læse bøger på, og det vandtætte design er mere brugbar, end man regner med. At kunne læse sin bog i regnvejr på Herlev Station efter at have misset det sidste tog en torsdag aften er en større glæde, end det kan nedfældes på tekst.

Batteriet er desuden imponerende og med en række batteriforlængende software, så er der masser af kraft i den lille tablet.

Man kunne dog godt tænkte sig, at skærmen var af en bedre kvalitet.

Der findes tablets på markedet med langt højere opløsning, som er langt flottere, men kritikken af Compact Tablet er også mere på den meget blålige farve, som hvid får.

Det største problem med Z3 Compact Tablet er dog prisen.

Den koster godt 2.800 kroner, imens du netop kan få en iPad Mini 2 til kun 2.300 kroner.

En Nexus 9 koster samtidig kun 200 kroner mere, så hvis ikke netop størrelsen er vigtig for dig, så får du en nyere tablet i Nexus 9 eller en billigere og mere økosystem-stærk tablet i iPad Mini 2.

læs også: Få det store overblik: Her er de bedste smartphones lige nu