Videnskabsmanden Stephen Hawking er – udover sin forskning – også blevet kendt for at kommunikere med omverdenen med en syntetiseret computerstemme, fordi han mistede stemmen og blev lam, efter han blev ramt af den ALS-relaterede nervesygdom MND.

Han har i de seneste mange år kunne bruge sin kindmuskel som eneste kommunikationsredskab. Hans computer registrerer, når han spænder musklen for at vælge et bogstav på skærmen, som i sidste ende bliver omdannet til syntetisk tale.

I takt med at sygdommen har gjort lammelsen værre, er det imidlertid gået ned ad bakke for hans skrivehastighed, og i 2011 var han nede på at kunne skrive omkring to ord pr. minut.

Det er der nu ændret på med den seneste opgradering af hans software, der bærer titlen ACAT – Assistive Context Aware Toolkit, og som giver fornyet håb til andre folk med lignende lidelser for at kunne kommunikere mere effektivt.

Teknologien benytter sig stadig af en infrarød kontakt i Stephen Hawkings brille, som registrerer, når hans kindmuskel bliver spændt. Opgraderingen består derfor i softwaredelen, hvor der er indbygget flere genveje til at tale, skrive emails og søge på nettet.

ACAT har ifølge leverandøren Intel betydet, at Stephen Hawking nu kan skrive dobbelt så hurtigt og er blevet 10 gange mere effektiv til at udføre simple opgaver som eksempelvis at browse på nettet.

Derudover har forskeren også fået hjælp af den kendte smartphone-app Swiftkey, der har udviklet en software til at forudsige, hvad man vil skrive på baggrund af ens tidligere input.

Det har betydet, at forskeren nu kun behøver at skrive under en femtedel af bogstaverne, før computeren kan genkende det ord, han vil skrive.

Som en ny feature kan Stephen Hawking også trykke på en mute-knap, der slår computerstemmen fra. Det har tidligere endt i nogle pinlige situationer, når han spændte kindmusklen, uden at det var meningen, at han ville sige noget.

Eksempelvis kom han engang til gentagne gange at spænde musklen ved bogstavet x, hvilket fik det til at lyde som om, computerstemmen sagde “sex, sex, sex, sex” ifølge en artikel i teknologimagasinet Wired.

App-brugere er ikke ubekendt med høje krav fra apps, der vil have adgang til alskens personlig information. App’en Pathway Panorama tager det hele et skridt videre. Første krav lyder på blod, spyt eller skrabeprøve.

Sundhedsapp’en skal nemlig bruge din DNA for at give personlig og præcis vejledning om dit helbred. Derefter skal den kunne svare på, om man skal drikke kaffekop nummer fire, eller om man skal løbe et par ekstra kilometer.

DNA-prøven bliver i første omgang analyseret af selskabet Pathway Genomics, der efter få uger vil sende resultatet af analysen til din læge. Efterfølgende bruger app’en IBM’s supercomputer Watson til at sammenholde DNA-informationer med øvrigt data for eksempel fra et fitness-armbånd. På den måde kan Watson give svar på avancerede spørgsmål, som eller skulle stilles til en læge.

IBM har smidt penge i Pathway Genomics til at udvikle app’en, der kommer på markedet i det nye år.

Anders Quitzau, der er innovationschef hos IBM Danmark ser gode fremtidsmuligheder for DNA-drevne apps.

»Markedet vækster meget indenfor DNA-baserede apps, og vi vil uden tvivl komme til at se mere til disse i fremtiden, efterhånden som cognitive computing vinder indpas og omkostningerne til DNA-sekventering rasler ned,« siger han ifølge en pressemeddelelse.

IBM oplyser, at Watson vil kunne komme med svar inden for tre sekunder. Svaret skal således være en lynhurtig, men detaljeret analyse af din sundhedsadfærd, som blandt andet kan vise, hvis du ændrer livsstil.

Desuden understreger IBM i pressemeddelelsen, at trods app’ens vide muligheder, skal den aldrig erstatte et ægte lægebesøg.

De offentlige hjemmesider skiftede fra udgangen af november til at bruge en udgave af NemID, som ikke kræver et Java-plugin til browseren. Derfor er det en god ide selv at afinstallere Java eller at hjælpe venner og familiemedlemmer.

Medmindre du anvender Java-plugin’et til andre hjemmesider, som kræver en applet, så vil Java fremover kun udgøre en sikkerhedsrisiko. Det gælder især, hvis det ikke bliver opdateret regelmæssigt.

Hvis du benytter NemID med nøglefil eller medarbejdersignatur, så skal fortsat have Java installeret. Det er kun, hvis du benytter den personlige NemID med nøglekort, at du slipper for Java.

Version2 har sammensat en illustreret vejledning til, hvordan du afinstallerer Java fra din pc – og selvom det nok er trivielt for vores faste læsere, så kan vejledningen forhåbentligt deles med kolleger, familie og venner, som er mindre it-kyndige.

Vejledningen er udarbejdet på Windows 8, men trinnene er de samme, uanset hvilken udgave af Windows du anvender. Hvis du benytter Mac, så følg linket herunder til vejledningen for Mac OS X.

1. Åbn Programmer

Første trin er at åbne det vindue, hvor du kan administrere de programmer, som er installeret på Windows.

I Windows 8.1 skal du højreklikke på Windows-menuen i nederste venstre hjørne af skrivebordet og vælge Programmer og funktioner.

I Windows 7 eller ældre skal du klikke på Windows-menuen og vælge Kontrolpanel. I Kontrolpanelet skal du finde menupunktet Programmer og vælge Fjern program.

Du får nu åbnet en oversigt over alle de programmer, som Windows har registreret, at du har installeret, og som har en indbygget funktion til at blive afinstalleret på en civiliseret måde.

2. Fjern Java

Oversigten indeholder ofte et halvt hundrede programmer, som er installeret på pc’en. I dette tilfælde er vi ude efter Java, men når du alligevel er herinde, så kan det være en god idé at fjerne andre programmer, som du ikke længere har brug for.

Find Java på listen, som er sorteret alfabetisk. Det er ikke usædvanligt at have flere udgaver af Java installeret, og du er nødt til at fjerne dem alle sammen, ét efter ét, for at slippe for fremtidige sikkerhedsproblemer.

Markér en Java-udgave på listen og klik på knappen Fjern i toppen af listen.

Du får nu vist en dialogboks, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at fjerne programmet fra din pc. Tryk på Ja for at påbegynde afinstallationen.

De fleste Windows-brugere vil derefter skulle give afinstallationsprogrammet lov til at foretage ændringer på pc’en. I dette tilfælde bliver du spurgt om tilladelse, efter du selv har sat processen i gang, så du skal blot klikke Ja.

Herefter vil programmet fjerne Java-installationen. Når det er overstået, bliver oversigten over installerede programmer opdateret.

Hvis der stadig er Java-versioner installeret, så skal du gentage trinnene, indtil alle versioner er fjernet.

De offentlige hjemmesider skiftede fra udgangen af november til at bruge en udgave af NemID, som ikke kræver et Java-plugin til browseren. Derfor er det en god ide selv at afinstallere Java eller at hjælpe venner og familiemedlemmer med det.

Medmindre du anvender Java-plugin’et til andre hjemmesider, som kræver en applet, så vil Java fremover kun udgøre en sikkerhedsrisiko. Det gælder især, hvis det ikke bliver opdateret regelmæssigt.

Hvis du benytter NemID med nøglefil eller medarbejdersignatur, så skal fortsat have Java installeret. Det er kun, hvis du benytter den personlige NemID med nøglekort, at du slipper for Java.

Version2 har sammensat en illustreret vejledning til, hvordan du afinstallerer Java fra din pc – og selvom det nok er trivielt for vores faste læsere, så kan vejledningen forhåbentligt deles med kolleger, familie og venner, som er mindre it-kyndige.

Denne vejledning er udarbejdet til Mac OS X. Hvis du benytter Windows, så følg linket herunder:

Fjern via Finder

Det er heldigvis let at fjerne Java fra en Mac. Den letteste måde er at slette selve plugin-filen, som browseren bruger.

Find Finder i Dock’en og klik på ikonet for at åbne værktøjet.

I Finder skal du i venstre side vælge punktet Programmer.

Klik derefter i søgefeltet i øverste højre hjørne.

Indtast følgende for at finde filen til Java-plugin’et.

JavaAppletPlugin.plugin

Du skulle nu få vist plugin-filen i Finder-vinduet.

Højreklik på filen og vælg Flyt til papirkurv.

Du kan nu lukke Finder og tømme papirkurven, hvorefter Java-plugin’et er helt fjernet fra din Mac.

Det amerikanske forbundspoliti FBI advarer amerikanske virksomheder om, at hackere har brugt malware i forbindelse med et destruktivt cyberangreb i USA. Det sker efter sidste uges angreb, der ramte Sony Pictures Entertainment, skriver nyhedsbureauet Reuters.

FBI har udsendt en fem siders lang rapport med en beskrivelse af typen af cyberangreb, der truer virksomhederne, og som de bør være opmærksomme på. Her fremgår det, at malware i forbindelse med angrebet overskriver harddiske og diskenes masterboot record, det sidste forhindrer systemer i at boote normalt.

»Overskrivningen af datafiler vil gøre det ekstremt vanskeligt og dyrt, hvis ikke umuligt, at genskabe data via standard forensic metoder,« står der i rapporten fra FBI ifølge Reuters.

Angrebet, der ramte Sony Pictures Entertainment i sidste uge, nedlagde koncernens mail-system.

Rapporten fra FBI nævner ikke specifikt Sony-angrebet, men ifølge flere it-sikkerhedsfolk, som Reuters har været i kontakt med, beskriver forbundspolitiet den malware, som blev brugt i angrebet mod Sony.

Fra i dag er det muligt at betale med kontaktløse betalingskort i dagligvarekæden Lidl, fortæller DR. Det vil sige, at kunderne kan føre deres komptatible kort op til terminalen ved køb op til 200 kroner, hvorefter betalingen relativt hurtigt går igennem uden brug af pinkode.

Samme teknologi blev tidligere på året også lanceret i Joe & the Juice, som blandt andet Version2 kunne fortælle.

Danske Bank har tidligere oplyst til Version2, at kunden i bankens implementering stikprøvevis blive bedt om at indtaste pinkode – hvilket skulle ske ca. hver femte gang af sikkerhedsmæssige årsager. Og derudover vil der kun kunne trækkes 800 kroner i løbet af en dag, kontaktløst, før en pinkode skal indtastes.

Den kontaktløse betalingsform forudsætter, at kortet er udstyret med en chip, der understøtter det. Og sådan et kort har foreløbigt 100.000 danskere ifølge DR.

Tidligere chef for Hewlett-Packard, Carly Fiorina, overvejer at opstille til det amerikanske præsidentembede. Det skriver Computerworld.

Hun blev godt nok fyret fra HP i 2005, men siden har hun kørt en troværdig kampagne til Senatet for republikanerne i Californien i 2010 – som hun dog tabte.

Indtil videre er der to dusin potentielle republikanske kandidater til præsidentvalget i 2016, men Fiorina er indtil videre den eneste kvinde.

Rygterne har svirret i flere måneder, men Washington Post kan nu fortælle, at hun nu aktivt undersøger mulighederne.

Ud over at være tidligere chef for HP har hun været økonomisk rådgiver for John McCain, da han stillede op som republikanernes præsidentkandidat.

Under sin tid i HP nåede Carly Fiorina at stå i spidsen for sammenlægningen med Compaq i 2001, som var virksomhedens forsøg på at ekspandere virksomhedens kundegruppe til at omfatte forbruger- og virksomhedsmarkedet.

Dengang var sammenlægningen i modvind fra blandt andre Walter Hewlett, søn af den ene af HP’s grundlæggere, som mente, at PC-markedet hverken var voksende eller profitabelt.

Sammenlægningen forbedrede ikke HP’s indtjening – som faldt – og bestyrelsen fyrede hende. Politiske kommentatorer regner med, at hun i sin valgkamp vil komme til at forholde sig til dette.

Den nyudpegede Vicepræsident for EU Kommissionen for det digitale indre marked, Andrus Ansip, fortsætter sin forgængers kamp for et indre marked for telekommunikation. Det skriver Telecomstechnews.

I det første plenarmøde efter udnævnelsen, åbnede Ansip med: »Det digitale indre marked kræver vores umiddelbare opmærksomhed. Vi har brug for et indre marked for telekommunikation, som et solidt grundlag for vores fremtid.«

Det indre digitale marked vil, ifølge Andrus Ansip, give mulighed for, at virksomheders beslutninger bliver taget hurtigere mellem medlemsstaterne, og fremme vækst og innovation uden de bureaukratiske forhindringer, der er i dag.

På baggrund af kommissionens beregninger, kan et digitalt indre marked spare virksomhederne for omkring 260 milliarder euro om året.

Andrus Ansip vil, som led i at skabe det indre marked for telekommunikation, have mere samarbejde i allokeringen af mobile frekvenser for at øge konnektiviteten over hele europa, så alle får de samme muligheder for at opnå forbindelse til nette, og han mener ikke, at det bliver et teknisk spørgsmål.

»Det handler om at få høj kvalitet – og anstændigt prissat – konnektivitet og nye tjenester. Der er endnu mere at arbejde at gøre, for at opnå et virkeligt forbundet indre marked. Et marked, hvor alle forbrugerne er i stand til at nyde digitalt indhold og services – uanset hvor I EU de befinder sig,« siger Ansip.

»I dag, når en lille virksomhed forsøger at sprede sig til hele EU, står den over for 28 forskellige regelsæt for forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse, aftaleret og skattesatser. Forbrugerne, som forsøger at købe online, møder endeløse barrierer. Og det bare koster for meget, både for forbrugere og virksomheder,« siger Ansip.

Meget af Ansips tale gik på de besparende fordele ved et indre telekommunikationsmarked. Men i sin tale adresserede Anis også den voksende bekymring om netneutralitet. Blandt andet langede han ud efter søgemaskinerne, og deres potentiale til at diskriminere omkring, hvad der bliver vist om folk.

»Vi bør diskutere en bred vifte af foranstaltninger, der begynder med åbenhed, præferencer og lodrette tjenesteydelser på dette område,« udtalte Ansip inden han igen begyndte at snakke om besparelser.