Bitcoin-børsen Kraken vil hjælpe med at finde de bitcoins, som mangler efter likvideringen af MtGox, som tidligere var verdens største markedsplads for den digitale mønt. Det skriver Computerworld.com.

Payward, som ejer Kraken, vil også assistere med at efterforske og udbetale nogle af de krav fra MtGox-kunder, som da firmaet kollapsede 28. februar, mistede alle deres masser af penge. Det fortæller kuratoren på boet efter konkursen, Nobuaki Kobayashi, til kreditorerne på et møde i Tokyo.

Kobayashi arbejder i øjeblikket også på at finde ud af, hvad der forårsagede kollapset i MtGox, samt at rydde op i rodet fra kollapset.

»Kuratoren mener, at det er nyttigt, for at udføre konkursbehandlingen gnidningsløst og at beskytte interesserne for konkursens kreditorer, at opnå støtte fra en virksomhed med ekspertise i at drive en Bitcoin-handelsforretning og forvaltning af Bitcoin transaktioner,« skriver Kobayashi.

Kraken, som for få uger siden åbnede deres egen markedsplads for bitcoin i Japan, er blevet bragt på bane som de, der skal overtage MtGox’ handel med valutaen.

Da MtGox gik ned, sagde de, at omkring 750.000 af kundernes og 100.000 af deres egne bitcoins var forsvundet – tilsyneladende stjålet af hackere. De 850.000 bitcoins udgør samlet set omkring 474 millioner dollars, baseret på den værdi møntenheden havde på tidspunktet – det svarer til næsten 2,84 milliarder kroner.

Krakens direktør, Jesse Powell, understreger, at Kraken ikke kommer til at genoplive MtGox. Han fortæller samtidig, at udfaldet af konkursbehandlingen vil komme til at påvirke Bitcoin-samfundet som en helhed, og at de derfor frivilligt har valgt at bruge deres ressourcer på at forsøge at minimere skaderne på kreditorerne, og at genoprette troen på Bitcoin-valtuaen.

Det er dog stadig uklart, om Kraken vil være i stand til at genfinde nogen af de mistede bitcoins fra MtGox.

Tidligere direktør for MtGox, Mark Karpeles siger, at han vil samarbejde med Kraken inden for rammerne af konkursen. Han tror dog ikke på, at de finder nogen af de manglende mønter, da bytte-børsen efterhånden er blevet gennemsøgt.

Kobayashi siger, at boet efter MtGox på nuværende tidspunkt har fået sikret 202.149 bitcoins. Samtidig fortæller han, at han overvejer at tage retslige skridt for at få Karpeles til at betale de 1,1 millioner dollars tilbage, som han havde taget lån for i MtGox.

It-giganten HP kæmper fortsat med at holde liv i forretningen forud for den store operation, som skal splitte selskabet op i to dele. Omsætningen faldt i seneste kvartal 2,5 procent i forhold til sidste år, skriver Reuters.

Denne gang er det ikke et fald i pc-salget, der trækker ned, for pc-salget gik frem i forhold til sidste år, men den fremgang ser ud til at være bremset i det seneste kvartal ifølge Reuters.

Problemerne er dog endnu ikke akutte for HP. Trods nedgang havde HP stadig et overskud i det seneste kvartal på knapt otte milliarder kroner.

HP’s storplan er en opsplitning i to selskaber. Det ene skal varetage Personal Systems, som hovedsageligt udgøres af pc’er og printere, mens det andet skal stå for Enterprise-delen, som omfatter både servere, software og it-services.

Netop Enterprise-delen har voldt HP en del problemer på grund af en række dyre opkøb. Mest grelt var købet af Autonomy, som HP nu ligger i retssag omkring, fordi HP måtte nedskrive investeringen med 29 milliarder kroner, kort efter købet.

Dyre opkøb og problemer med indtjeningen har også ført HP ud i en række fyringsrunder, hvor op mod 50.000 medarbejdere vil være fyret i løbet af de seneste par år.

Opsplitningen i to selvstændige HP-selskaber ventes gennemført i løbet af 2015.

Den sjette udgave af den årlige ”Measuring the Information Society Report 2014” fra International Telecom Union (ITU) er udkommet. Her fremgår det, at næsten tre milliarder nu har adgang til nettet, mod 2,7 milliarder i 2013.

Rapporten går ud på, at måle og identificere nøgletal for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), og her ligger Danmark ret lunt i svinget. Faktisk ligger Danmark nummer et på foran lande som Korea, Sverige, Island, Storbritannien og Norge på IDI-ranglisten. (ICT Development Index)

90 procent af de 4,3 milliarder mennesker, der fortsat ikke er på nettet, lever i udviklingslande, men udviklingen går stærkt, og næsten alle de 166 lande, som var med i IDE-undersøgelsen forbedrede deres resultater i løbet af det seneste år.

Rapporten beskriver, hvordan vækstraterne for nettets udvikling er to-cifrede, og at udviklingslandenes samlede internationale båndbredde i 2004 begrænsede sig til 9 procent, hvor den i 2013 var oppe på 30.

Tallene for mobil bredbånd vokser hurtigt. Men her forbliver forskellen mellem udviklede og ikke-udviklede regioner stor. I de udviklede er 84 procent på nettet på den måde, mod 27,5 i de underudviklede lande.

Süddeutche Zeitung, NDR, WDR og Channel 4 har fået fat i nogle hidtil ikke offentliggjorte Snowden-dokumenter, som viser, hvordan det engelske teleselskab Cable & Wireless, som i 2012 blev opkøbt af Vodefone, spillede en nøglerolle i at etablere et af GCHQs (Government Communications Headquarters – også kendt som den britiske efterretningstjeneste) mest kontroversielle overvågningsprogrammer.

I en artikel på Süddeutche Zeitungs webside viser de tre medier resultaterne af deres research, hvor de blandt andet er kommet frem til, at firmaet Cable & Wireless aktivt formede og forsynede de fleste af dataene til GCHQs overvågningsprogram.

Papirerne, som de tyske og engelske medier er kommet i besiddelse af, antyder også, at Cable & Wireless har hjulpet GCHQ med at bryde ind i konkurrenters netværk.

Vodafone siger selv, at deres interne undersøgelser ikke viser tegn på ulovlig adfærd, men virksomheden vil ikke afvise, at det har fundet sted.

Vodafone er allerede skandalebehæftede i Tyskland. I sommeren 2013 kom det frem, at Vodafone havde hjulpet GCHQ, og siden kom det frem, at den telefon, som Angela Merkel fik aflyttet var med et Vodafone-abonnement – Süddeutche skriver, at dette kunne være et tilfælde, og at ingen beviser viser, at Vodafone havde noget med sagen at gøre.

Men de har heller ikke taget afstand fra sagen.

”Et firma som Vodafone, som har ansvaret for så mange kunder, må tage klar afstand fra disse dataovervågninger, siger Konstantin von Notz, som er medlem af forbundsdagen for De Grønne. Han mener, at teleselskabet bør tage klar afstand.

GCHQ vil ikke udtale sig om sagen, men siger alligevel – som de plejer – at de altid handler inden for loven.

Et sikkerhedshul i Adobe Flash Player har vist sig at kræve en ny opdatering for at slippe af med. Adobe havde ellers udsendt en rettelse i oktober, men den har vist sig at være utilstrækkelig.

Sikkerhedshullet findes i alle opdaterede udgaver af Adobe Flash Player til både Windows, Mac og Linux. Der er tale om en sårbarhed, der potentielt kan udnyttes til at overtage kontrollen med det sårbare system.

Opdateringen i oktober gav nogen beskyttelse mod udnyttelse af sikkerhedshullet, men Adobe har valgt at udsende en ekstraordinær opdatering, fordi det stadig var muligt at udnytte sårbarheden.

Sikkerhedsopdateringen gælder også de udgaver af Flash Player, som er integreret i Google Chrome og Internet Explorer samt Adobe AIR.

Danskere, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at anvende Digital Post, kunne blive fritaget for at få en digital postkasse, da ordningen blev obligatorisk den 1. november. Det valgte i alt 490.000 danskere at gøre, oplyser Digitaliseringsstyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

Det svarer til 10,3 procent af de 4,7 millioner danskere, der er over 15 år og modtager post fra det offentlige.

Det har hele tiden stået klart, at der ville være et antal danskere, som på grund af sygdom, handikap eller andre faktorer ikke kunne anvende Digital Post, og nu står det altså klart, at der stadig skal pakkes breve i kuverter til cirka en halv million danskere.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det netop nu tid for de øvrige 4.270.000 danskere, som er tilmeldt Digital Post, at holde øje med den digitale postkasse, da det lige nu er tid til at udsende en række vigtige breve op til årsskiftet.

Der er især 760.000 danskere, som selv skal være opmærksomme på, om de modtager vigtige digitale breve, da disse 760.000 hverken har oplyst en e-mailadresse eller et mobilnummer til at modtage notifikationer fra Digital Post.

Tallene fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at de fleste borgere har valgt at oplyse en e-mailadresse, mens lidt færre har valgt at oplyse et mobilnummer. Mange har valgt at oplyse begge dele.

Telia i Sverige har slukket for en tjeneste, der automatisk og uden brugerens viden overfører mobilnummeret til udvalgte hjemmesider, når man surfer på nettet. Den automatiske overførsel blev tidligere på måneden også stoppet i Danmark efter afsløringer her på Version2.

Version2 kunne i slutningen af oktober afsløre, at TDC, Telia og Telenor alle har haft automatiske ordninger i værk, som overførte mobilnumre til udvalgte hjemmesider via http-headeren.

Afsløringerne havde indtil for nylig tilsyneladende kun haft effekt på denne side af Øresund. En Version2-læser opdagede imidlertid i sidste uge, at nummertricket også virkede i Sverige. Han henvendte sig på Twitter til Telia, som mandag annoncerede, at man nu ville stoppe tjenesten.

@fuglede Tack! Vi har nu upphört med den tjänsten – och visar inte längre telefonnumret sedan i fredags. //Marcus

— Telia Kundservice (@Telia_service) November 24, 2014

Også Telenor i Sverige har lukket for ordningen – dog først efter at svenske IDG tog sagen op med selskabet.

Den problematiske nummeroverførsel skyldes aftaler, som teleselskaberne har indgået med mobiltjenesteudbyderen Unwire, der har brugt oplysningen til tjenester, hvor nummeret var nødvendigt. Siden er listen over domæner, som fik medsendt mobilnummeret, dog ikke blevet holdt opdateret. For eksempel fik DR’s mobilsite mobilnummeret med i headeren, selvom DR afsluttede samarbejdet med Unwire i august 2013.

Rent teknisk kan den automatiske nummeroverførsel med al sandsynlighed knyttes til den nu stort set ubrugte WAP (Wireless Application Protocol). En dataprotokol, hvor mobilnummeret har gjort det muligt automatisk at overføre prisen for købet af en ringetone, en mobilbillet eller andet til telefonregningen. Også kaldet WAP-billing.

Tjenesten blev kritiseret for blandt andet at overføre numre, som er hemmelige, og professor i it-ret Søren Sandfeldt Jakobsen vurderede, at ordingen sandsynligvis var imod loven