Online-butikken SmartGuy med blandt andet tøj og sko på hylderne er idømt en bøde på 800.000 kroner for at have sendt 231.293 spam-sms’er og 42 mails.

De uanmodede reklamer blev sendt i fem kampagnebølger.

Og selvom Forbrugerombudsmanden efter første sms-bølge gjorde virksomheden opmærksom på indkomne klager, fortsatte spammeriet på mails i perioden fra den 9. april og frem til 19. december sidste år.

Virksomheden blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden i december 2013, hvorefter SmartGuy hjalp myndighederne med at opklare miseren.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Tangering af største bøde 
Med en bødestraf på 800.000 kroner er SmartGuy-sagen en tangering af den største spamsag i kroner og øre herhjemme.

En spam-sag mod DSB fra december 2010 udløste ligeledes et bødeforlæg på 800.000 kroner til statsbanerne.

“Kun én gang tidligere har en virksomhed vedtaget så stor en bøde i en sag om uanmodede reklamer. Det understreger sagens alvor. Den store bøde skyldes, at SmartGuy har sendt de ulovlige reklamer til et meget stort antal personer,” skriver Forbrugerombudsmand Henrik Øe på sin hjemmeside.

I DSB-sagen blev 200.000 personer spammet.

I den mere kulørte ende af skalaen kan det oplyses, at en af de tidligere spambøde-rekorder lød på 400.000 kroner, efter telefirmaet Aircom i 2004 sendte uønskede reklamer via fax til op mod 15.300 modtagere.

Sms og mail er forskelligt
I sagen mod SmartGuy oplyses det på Forbrugerombudsmandens hjemmeside, at det har haft formildende omstændigheder for SmartGuy, at virksomheden troede, at den havde tilladelse til at sende de mange reklame-sms’er.

Ved en granskning af tilladelserne viste det sig, at personerne, der modtog sms’erne, kun havde givet samtykke til at modtage reklamer på mails – og altså ikke sms.

“Virksomheder skal være opmærksomme på, at et samtykke fra en person til at modtage reklamemails ikke gør, at virksomheden derved lovligt kan sende reklame på sms til personen. Det vil kræve et særskilt samtykke.”

Du kan læse mere om spamreglerne på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Læs mere:
El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

De 81 danske pengeinstitutter bag mobilbetalingsløsningen Swipp køber konkurrenten Paii, der hidtil har været ejet af en række teleselskaber.

Med opkøbet fjerner bankerne en vigtig udfordrer fra det danske marked for mobilbetalings-løsninger i sine bestræbelser på at banke Danske Banks succes, MobilePay, af tronen.

“Med købet af Paii vil vi skabe fremtidens mobilbetalings-løsning,” siger Martin F. Andersen, direktør for Swipp, i en meddelelse.

Skal ud til alle danskere
En af MobilePays store fordele er, at Danske Bank har gjort løsningen tilgængelig for alle danskere uanset hvilken bank, de har.

Det samme kommer til at gælde for den nye, sammensmeltede Swipp og Paii-løsning, som via en ny app, der vil se dagens lys engang til næste år, vil kunne anvendes af alle danskere uanset hvilken bank, de anvender.

Det er planen, at den kommende app skal kunne anvendes både til at overføre penge, til at betale på nettet samt til at betale med i fysiske butikker.

Det er således planen, at Swipp og Paii sammen vil udvikle en løsning, der skal kunne integreres direkte i kasseapparater.

Paii er udviklet og ejet af TDC, Telenor, Telia og 3. Den blev lanceret i februar og har altså således blot fået 279 dage som selvstændigt produkt inden salget til Swipp.

Du kan læse mere om lanceringen her: Ny mobilbetalings-app gør webshopping lettere – men især én ting kan skræmme brugerne væk

Hele Paii-forretningen integreres nu i Swipp i forbindelse med, at udviklingsarbejdet skal i gang.

Teleselskaberne bag Paii begrunder beslutningen om at trække sig helt ud af mobilbetalings-området med, at det ikke er deres kerneforretning på samme måde som det er for bankerne.

“På den baggrund er det den rigtige beslutning at sælge Paii til Swipp,” lyder det fra dem.

Markedet for mobilbetalingsløsninger regnes af bankerne for at være helt centralt for fremtidens positionering i markedet, da flere og flere danskere anvender deres mobiltelefoner til at betale produkter med.

Du kan læse mere om, hvad der er på spil, her: Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

It-forhandlerne Dustin og Proshop er hemmelighedsfulde, når det kommer til, hvordan de tusindvis af varer på hylderne prissættes.

Det kan dog alligevel koges ned til tre ting: Algoritmer, konkurrenter og mavefornemmelse.

Prisfastsættelsen er ikke nogen nem opgave, for de to forhandlere imellem har over 300.000 forskellige varer på hylderne, hvor priserne justeres efter behov.

“Vi har et kernesortiment, hvor vi kører med faste priser, og selvom vi overvåger dem løbende, så ændrer vi dem ikke hele tiden. I stedet har vi også et bredt bagkatalog, hvor vi automatisk skifter priser flere gange dagligt,” siger Proshops direktør, Morten Duch.

Hemmelige algoritmer bestemmer prisen
Priserne bliver skiftet på baggrund af informationer om konkurrenternes position på markedet og på prisportalerne, leverandørers priser og lagerbeholdning.

Men det er ikke alle priser, som kan justeres automatisk.

“Hvis det er nogle særlige varer, som vi har fokus på, så er det en indkøber, som manuelt overvåger prissætningen, men bagkataloget justeres automatisk med en algoritme. Ellers skulle vi have rigtig mange ansat,” siger Morten Duch.

Den automatiserede algoritme som beregner priser på de titusindvis af varer hvert øjeblik er lidt af en forretningshemmelighed hos de store netbutikker.

Algoritmen er et vigtigt konkurrenceparameter butikkerne imellem, derfor kommer ingen af de to helt ind på, hvordan den fungerer.

Det nærmeste er, at den justerer priserne ud fra indkøbs- og udsalgspriser for at sikre en given avance på de enkelte produkter.

Læs også: Dustin spinder guld på små og mellemstore erhvervskunder

Service er alfa og omega
De to handelsfolk er enige om, at prisen betyder noget, men langt fra ikke er alt, når det kommer til salg.

“Det vigtigste for os er kundeservice og kundens oplevelse som helhed. Selvom vi bruger vores nordiske kendskab til markedet til at sætte en god pris, så er det ikke nok. Der skal være et effektivt service-apparat bag,” siger Göran Lindö, nordisk online salgschef for Dustin.

Og det er Morten Duch helt enig i; selvom den rigtige pris kan hjælpe virksomheden til bedre at blive set af kunderne.

“Det er klart bedre at ligge nummer et end at ligge nummer ti hos prissøgemaskinerne, men det er mit indtryk, at forbrugerne også kigger på tillid til forretningen, har de erfaringer med, at vi kan levere varen og er servicen i orden, hvis varen skal returneres.”

“Selvfølgelig er der også prisryttere, som udelukkende og altid køber efter den billigste pris, men det er så ikke dem vi specifikt går efter,” siger Morten Duch.

Læs også:

IT-Branchen utilfreds: Priser skal være hemmelige

Brugte iPhones oversvømmer brugtmarkedet: Tusindvis af danskere vil af med deres gamle iPhones

Da Microsoft i sidste uge sendte en hasteopdatering ud til Windows Server, var sikkerhedspakken også forsynet med rettelser til flere versioner af Microsofts klientsystemer, herunder Windows 7, 8 og det kommende version 10.

Du kan læse mere om server-rettelsen her: Microsoft lukker kritisk hul lige nu – hasteudsender rettelse

Men der blev kun oplyst om server-sårbarhederne i den såkaldte sikkerheds-bulletin, der følger med alle opdateringer.

Rettelserne til klientudgaverne blev ikke omtalt med et eneste ord.

AD-tyveri
Hasteudsendelsen understreger naturligvis, at der er tale om en alvorlig sårbarhed i Windows Server.

Hackere var således allerede startet med at udnytte hullet i Windows Server 2008 R2 og tidligere versioner. Derfor lukkede Microsoft hullet uden for normal cyklus.

I server-versionerne betød sårbarheden, at hackere benyttede login-oplysninger fra personer i Active Directory (AD) til at skaffe sig administrator-rettigheder. 

Sikkerhedslappen lukkede en sårbarhed i Windows Kerberos KDC, der er en sikkerhedsfunktion til validering, som man finder på kodevirksomhedens servere.

Den hemmelige rettelse
I oplysningerne for opdateringen var der dog ingen informationer om, at en rettelse til klientversionerne af Windows var med i pakken, som tilfældet var.

Server-sårbarheden, der blev lukket, findes slet ikke i skrivebordsversionerne af firmaets styresystem.

Men opdateringspakken havde alligevel ‘hemmelige’ opdateringer til Windows Vista, Windows 7, Windows 8, Windows 8.1 og forhåndsudgaven af Windows 10.

En talsmand fra Microsoft forklarer den usynlige opdatering således:

“Da vi arbejdede med rettelsen til Privilege Attribute Certificate (server-sårbarheder, red.), opdagede vi en del ældre kode, som vi ikke var tilfredse med. Teoretisk kunne koden udnyttes i forbindelse med andre angrebstyper,” lyder den officielle udtalelse fra Microsoft til PC World i USA.

Og han forklarer videre:

“I vores undersøgelse opdagede vi ikke en direkte sårbarhed til disse platforme, men vi fandt en del kode, der skulle forbedres for at kunne modstå fremtidens sikkerhedsproblemer,” skriver kodefabrikken i en mail til PC World.

Læs også:

Her er Microsofts kæmpe-sikkerhedspakke

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft

Microsoft lukker kritisk hul lige nu – hasteudsender rettelse

“På Sjælland skal man typisk betale fra et par tusinde og opefter for en 100 Mbit. Så vi er en flerfaktor fra, hvad det burde koste,” siger direktør i Cactus Data, Gustav Brock.

Hos it-virksomheden Cactus Data i Københavns Nordhavn undrer direktør Gustav Brock sig over priserne på fiberforbindelser.

Han fortæller, at en sjællandsk 100 Mbit-forbindelse nemt kommer op over en abonnementpris på 2000 kroner om måneden, mens jyske eller fynske privatkunder får samme hastighed for blot 500 kroner.

“Ringer man til Waoo og beder om en fiberforbindelse som privatperson, får du 100 Mbit lagt ud for en plovmand, mens du her på Sjælland typisk skal betale fra et par tusinde og opefter. Så vi er en flerfaktor fra, hvad det burde koste,” siger Gustav Brock.

“Det er helt urimeligt, når man kigger på, hvad fynboer og jyder kan få deres forbindelser til, mens vi andre skal slippe flere tusinde kroner om måneden. Jeg kan ikke forstå, at der ikke bliver gjort noget ved det,” siger han.

Eksempler på priser
Han mener, at forklaringen på de ublu fiberpriser i ØstDanmark skal findes i en kombination af TDC’s ejerskab til fibernettet øst for Storebælt og passive politikere, som blokerer for den frie konkurrence.

“Så sent som i dag har jeg tjekket hos Telia og der er prisniveauet – lidt afhængig af detaljerne – på 2-3.000 kroner om måneden for en fiberforbindelse. Det er så selvfølgelig til erhvervsbrug med den service, det indebærer. Det kan man jo ikke forvente på en privat aftale,” siger Gustav Brock.

Telias presseafdeling henviser til, at fiberforbindelser til erhvervskunder sælges som en del af større aftaler, der indeholder en række andre produkter. Derfor vil Telia ikke oplyse specifikke priser på fiberforbindelser.

Ifølge TDC’s hjemmeside ligger standardprisen for en 100 Mbit-forbindelse på 1695 kroner, men inklusiv etablering kommer prisen for det månedlig abonnement op på mellem 2495 og 2995 kroner.

“Men man kan jo ikke fortænke TDC i at malke den ko, de har. At det så er meget kortsigtet er anden sag,” siger Gustav Brock.

Computerworld har forelagt kritikken for TDC, som peger på, at selskabet ikke er den eneste udbyder, der leverer fiberforbindelser til kunder øst for Storebælt. Udover Telia og andre teleselskaber udbydere som SEAS og Gigabit også på banen, lyder det fra TDC.

“Det er muligt for fremmede udbydere at benytte sig af TDC’s fibernet, og det sker efter priser, der er fastsat af myndighederne,” lyder det i en mail fra TDC’s presseafdeling.

Telegiganten mener heller ikke, det er rimeligt at sammenligne priser til private kunder med de produkter, som markedsføres overfor virksomheder.

“Det er forskellige produkttyper med store forskelle inden for service, support, sikkerhed og hardware. Priseksemplet med Waoo bør måske snarere sammenlignes med produkter fra eksempelvis YouSee, hvor du for 399 kroner kan få 100/20 Mbit, 80/40 Mbit eller 60/60 Mbit,” lyder det fra TDC

Her koster det under 1000 kroner
Hos den jyske udbyder Nianet siger direktør Rasmus Helmich, at man her kan tilbyde mindre erhvervskunder en forbindelse på mellem 50 og 100 Mbit til “under 1000 kroner”.

“Det er fuldstændig korrekt, at mange mindre virksomheder har svært ved at få adgang til de enklere produkter, som i sagens natur også er billigere,” siger Rasmus Helmich.

- opdateret kl. 09.40 med kommentar fra TDC og Telia.

Læs også:

TDC går sammen med jysk fiber-fjende: Skal drive nettet og sælge løsninger

Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

I udkanten af Rigsfællesskabet sad it-direktør for Sermersooq kommune i Grønland, Michael Williams, og overvejede sine muligheder.

Kommunens godt 1.000 computere skulle over de kommende år have et eftersyn og måske udskiftes. 

Overvejelsen var: Stationære eller bærbare computere?

It-afdelingen forsøgte dog noget helt andet. For godt et år siden evaluerede afdelingen den lille, strømbesparende NUC-computer fra Intel i et par måneder for at teste, om den kunne klare alle de opgaver, som kommunens mange ansatte måtte udfordre den med.

Og det har indtil nu været det rigtige valg for kommunen, mener Michael Williams, der nu har udskiftet cirka 200 af de godt 1.000 enheder med NUC-computere.

“Jeg brugte rigtig lang tid på at gennemgå de alternativer, der findes, før vi overgik til NUC’en som ny standard for stationær computer. Personligt har jeg til mit skrivebord skiftet til en af de første testmodeller, som vi anskaffede – den har 4 GB RAM og kun 60 GB mSata disk – men den kører fortsat som død og helvede og er det helt rigtige valg for os,” siger Michael Williams.

“Vi fremstillede et minimumskrav, som de gamle computere skal kunne klare, før at vi levetidsforlænger dem, og hvis de ikke gør det, så udskifter vi dem i stedet med de små NUC-maskiner, og det har vi ikke fortrudt. Godt 200 af dem er allerede blevet sat i arbejde,” tilføjer it-chefen.

Computerworld testede en NUC DC53427HYE tilbage i april 2013, og vi var dengang imponerede over maskinens evner. For nyligt testede vi så konkurrenten Gigabyte’s BRIX-Pro.

Intels NUC. Foto: Intel

Masser af mini-kraft
En typisk bruger i kommunen bruger det meste af sin computertid med sagsbehandling, skrivearbejde og anden “let” brug.

Derfor kan de små NUC-computere, som ikke har dedikeret grafikkort, og som generelt kører på laptop-hardware, ifølge Michael Williams sagtens overtage langt det meste af arbejdet i kommunen.

“Vi erstatter cirka 2/3 af de computere, som kommer igennem it-afdelingen, og NUC-computerne kan klare samtlige applikationer vi skal bruge den til. Det er kun cirka ti computere nede hos anlæg og miljø-forvaltningen, som skal bruge AutoCAD, der i stedet har et par stærkere HP Z-Station 820,” siger Michael Williams.

Den specifikke NUC-computer er en D54250WYK med Haswell i5-chipset. Langt de fleste enheder er 4 gigabyte RAM og 120 gigabyte mSATA, men enkelte medarbejdere med mere krævende opgaver har fået yderligere ram op til 8 eller 16 gigabyte og enkelte har også fået yderligere lagerplads.

De mere krævende brugere benytter sig alle af forskellige programmer fra Adobe-suiten, som kræver det mere kraft, men det er stadig ikke noget, som NUC-maskinen ikke kan klare.

“I en lokal svømmehal manglede de en maskine, som kunne benytte sig af en 4K-skærm til præsentationer. Vi satte en NUC op med tilslutning til DisplayPorten, og den kører glimrende, ” siger Michael Williams.

Ud over Intel’s NUC-computere har den sydgrønlandske kommune også cirka 150 Dell Wyve T10-maskiner, som kører Citrix VDI.

Foto: Intel

Kun en enkelt ulempe
De små NUC-computere har været en stor besparelse for kommunen, som i gennemsnit bruger 4.200 kroner – inklusiv mus og tastatur, men uden OS – per maskine.

“Det var den maskine, som havde størst fleksibilitet for os, og samtidig betyder den energisparende NUC, at godt en tredjedel af anskaffelsesprisen bliver betalt i form at en mindre strømregning over computerens fire-årige levetid,” siger Michael Williams.

Den eneste store ulempe ved de små NUC-maskiner er ifølge Michael Williams, at driver-mulighederne ikke altid er lige optimale.

“Min System Center-ansvarlige som fremstiller images og driverpakker fik adskillige grå hår, inden han fandt frem til en procedure, som virkede. Det er, som om at Intel har sammenlagt for mange drivere i deres pakker, som gjorde det svært at få maskinerne til at begynde en autoinstallation, når man første gang tilsluttede dem,” siger Michael Williams.

Et anderledes lavpraktisk argument for, at valget faldt på de små NUC-computere, da der skulle opgraderes i den grønlandske kommune var, at de er så små.

Sermersooq Kommune er over 531.900 kvadratkilometer stor og selvom at det er Grønlands mest folkerige kommune, så er der ofte meget langt mellem byerne. Mange af de små byer kan kun tilgås via fly eller båd.

“Det kostede før en bondegård at sende en arbejdsstation ud til en af bygderne, hvis de skulle skiftes. Nu kan vi sende en NUC af sted i en prøvekuvert. Man kan sågar tage fire-fem stykker med i tasken, når man alligevel skal på service-eftersyn,” siger Michael Williams.

Læs også: Test: Mini-computer har overraskende meget kraft