Længere bindingsperioder på mobilabonnementer og færre politiske initiativer, der fjerner incitamentet til nye investeringer.

Det er nogle af budskaberne fra den danske telebranche i forbindelse med, at der torsdag er samråd på Christiansborg om den problematiske situation i den danske telebranche. 

Det vakte stor opsigt, da en en rapport fra Erhvervsstyrelsen for nogen tid siden kortlagde situationen i den danske telebranche:

Både omsætningen og beskæftigelsen i branchen og investeringerne i ny infrastruktur bevæger sig nemlig i den forkerte retning.

De danske teleselskabers samlede investeringer i blandt andet fastnet og mobilnet var på knap 5,5 milliarder kroner i 2013.

Det er lidt over otte procent mindre end i 2012, og hvad værre er: Siden investeringerne toppede i 2008 med 9,8 milliarder kroner, er de siden faldet uafbrudt år for år.

Her er de konkrete forslag
Derfor er både Dansk Industris ITEK og organisationen Teleindustrien nu klar med konkrete forslag til teleordførerne i Folketinget.

I et længere udspil fra DI, som du kan læse her (PDF), kan man blandt andet læse, at DI foreslår, at regeringen gør det til et selvstændigt fokusområde at fremme investeringerne i digital infrastruktur til glæde for den digitale vækst.

Herunder ønsker DI blandt andet, at man stopper med at sætte gang i initiativer, der “på den ene eller den anden måde underminerer det markedsbaserede princip,” som den danske telepolitik bygger på.

Blandt andet nævnes diskussionerne om bredbånd på Bornholm og offentligt finansieret gratis wifi. 

“Senest har regeringen desuden i en vækstplan for turisme taget initiativ til, at kommunerne kan lave egne wifi-netværk i by og sommerhusområder.”

“Disse ændrede politiske signaler skaber usikkerhed om fremtidige investeringer i såvel udkantsområder som i de indre byer og er derfor stærkt skadelige for investeringerne i digital infrastruktur,” lyder det fra DI.

Længere bindingsperioder
I oplægget anbefales det også, at at man justerer afskrivningsreglerne for teleinvesteringer, da den årlige afskrivning af investeringer i infrastruktur, ifølge DI, er væsentlige højere i de øvrige nordiske lande.

Et konkret forslag er også, at man fra regeringens side gør telerselskabernes gravearbejde lettere.

“Samgravning kan sikres ved, at regeringen pålægger kommunerne, at de forud for tildelingen af gravetilladelser til væsentlige gravninger skal sikre, at den, der får gravetilladelsen, forud har annonceret gravningen, så andre har mulighed for at tilkendegive interesse i at være med i en samgravning.”

Dansk Industri foreslår desuden, at man ændrer de tilladte bindingsperioder, så Danmarks regler på dette område i højere grad minder om de regler, man har i eksempelvis Norge og Sverige.

I nabolandene kan bindingsperioden være på op til 24 måneder, mens man i Danmark kun tillader seks måneder.

“Danske teleselskaber anbefaler derfor en forlængelse til 12 måneder som et moderat kompromis.”

Endelige kommer DI-udspillet ikke overraskende ind på priserne for at opsætte mobilantenner på kommunale ejendomme og grunde.

“I dag er det visse steder svært at lave en bæredygtig businesscase for opstilling af mobilsendemaster i udkantsområder, og derved er der ikke incitament til at forbedre dækningen.”

Kun industrien kan sikre investeringerne
Jakob Willer fra Teleindustrien skriver i en mail til Computerworld, at “vi har brug for massive investeringer i milliardklassen hvert eneste år for at sikre en god digital infrastruktur i Danmark. Det er alene industriens aktører, der kan sikre disse investeringer.”

“Men det kræver stabile og forudsigelige rammevilkår – og en ambitiøs politik for at fjerne barrierer og stimulere efterspørgslen og anvendelsen af digitale tjenester.”

Organisationen Teleindustrien foreslår blandt andet, at politikkerne sikrer “en rød tråd i telepolitikken, som handler om at sikre, at der er incitamenter til at investere i infrastruktur og til at være til stede og konkurrere på det danske telemarked.”

Det anbefales også, at man rydder barrierer af vejen og undgår “indgreb og initiativer som fratager selskaber incitamenter til at investere” – herunder nævnes igen Bornholm og gratis wifi i kommunerne som udhensigtsmæssige politiske inititativer.

Endelig lyder to forslag fra Teleindustrien:

“At fastsætte klare rammer for kommunernes rolle og for, hvordan man gennem afgrænsede og målrettede initiativer kan sikre at infrastrukturen også kommer ud, hvor markedet ikke rækker – på måder, der ikke forvrider konkurrencen.”

“At stimulere efterspørgslen – og sikre en nyttiggørelse af allerede eksisterende infrastruktur til fx telemedicinske løsninger, hjemmepleje og undervisning.”

Læs også:

fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Magtskifte på bredbåndsmarkedet: Kobber-kablerne får baghjul af nye teknologier

Bundlede mobil- og bredbåndsløsninger storhitter: Men det har en pris

Cloud-licensering er ligesom almindelig licensering, og licensering er bare kompliceret.

Desuden er de danske virksomheder ikke helt trygge ved at tage teknologien i brug og tage skridtet ud i skyen.

Sådan forklarer Comparex danske administrerende direktør, Henrik Andersson, hvorfor implementeringen går så trægt i Danmark.

Og det er en skam, for der er både penge at spare på drift af it-systemer, eliminering af dobbelt-licensering og muligheder for udvikling, hvis danske virksomheder rykkede deres software-løsninger ud i skyen. Det kræver dog, at virksomhederne kan se mulighederne.

At have software-licenser til eksempelvis CRM, ERP og office i både cloud samt på en virksomheds egne servere er besværligt, og risikoen for at betale for den samme service flere gange bliver stor.

Derfor skal man holde tungen lige i munden, men overordnet set, så betaler det sig, at aflive serveren i kælderen og udlicitere sin it-drift til cloud.

“Besparelser og optimering varierer for de enkelte virksomheder; nogen kan spare meget og andre knap så meget. Men for rigtig mange kunder kan det godt svare sig,” siger Henrik Anderssen.

Han forklarer, hvordan stort set alle typer virksomheder kan drage fordel af skyen:

“Hvis man kigger på return on investment kan der for en virksomhed med en lille it-afdeling, som har svært ved at holde sig up to date, vedligeholde hardware og løse problemer hurtigt når de opstår, være besparelser at hente ved at rykke ud i skyen.”

“Har en virksomhed brugt millioner på at bygge et datacenter og har en kæmpe it-afdeling til vedligeholdelse, så kan det godt være, at regnestykket ser anderledes ud da investeringen allerede er taget her.”

Læs også: Tre simple råd: Sådan sparer du kassen på ekstraregninger til licens-politiet

Cloud-licensering er bare kompliceret
I de gode gamle dage købte virksomheder den fornødne software på en diskette og forpligtede sig til, at de ikke vil pille i den eller distribuere den yderligere. Til gengæld var løsningerne bundet på en computer og ikke synderligt fleksible.

Nu kan software handles online på mange platforme og med flere eller færre rettigheder.

“Det kan være kompliceret og tidskrævende at holde styr på licenserne, hvis halvdelen ligger i skyen, og den anden halvdel bliver brugt på din egen server i kælderen. Virksomhederne skal have overblik over, hvor mange penge der bliver brugt, på hvilke licenser og hvor,” siger Henrik Andersson.

“Der er som sådan ikke noget problem i cloud-licensering, men det bliver hurtigt uhyre kompliceret. At købe software er ikke bare at købe en liste af produkter: Man skal kende brugsrettigheder. Derfor er der plads til os.”

Læs også: It-advokat: Derfor er alle dine software-licenser så ekstremt indviklede

Opkøb skal sikre kompetencer
Danske virksomheder er ikke i front når det kommer til, at lægge softwaren ud i clouden, men det vil Comparex afhjælpe ved, at have købt det amerikanske firma CloudBearing.

CloudBearing har vundet flere priser fra Microsoft, blandt andre blev virksomheden i år udnævnt til “2014 US Education Cloud Platform Partner of the Year” med særlig anerkendelse af virksomhedens ledende position som Microsoft Cloud-partner.

“Comparex er License Solution Partner, og som LSP giver det rigtig god mening at teame op med en anerkendt cloud-virksomhed som CloudBearing. På den måde har vi mulighed for at tilbyde vores kunder en langt bredere rådgivning og service inden for cloud,” siger Henrik Andersson.

“Tanken bag cloud-løsninger er, at det skal være mere fleksibelt. I stedet for at kunderne skal fokusere på at drifte deres egen it, så lægges det ud til andre; den nye trend, som vi vil være med på er, at det er softwareproducenterne, som IBM eller Microsoft, der hoster,” siger Henrik Andersson.

Læs også:

It-firma droppede offentlige ordrer for millioner – og fik overskud

Microsofts Azure-platform blev natten til onsdag ramt af et omfattende nedbrud, der varede i flere timer.

Det har givet betydelige problemer for kunderne, der da også har brugt knap så pæne ord om Microsoft på de sociale medier i det seneste døgn.

Azure-nedbruddet ramte en stribe forskellige teknologier og løsninger, og det fandt sted på tværs af forskellige regioner og lande.

I et længere blogindlæg forsøger Microsoft nu at forklare, hvad der helt præcis gik galt:

“Azure storage services oplevede en service-afbrydelse på tværs af USA, Europa og dele af Asien, hvilket påvirkede flere cloud-tjenester i disse regioner. Først vil jeg oprigtigt undskylde for de afbrydelser, det har forårsaget,” skriver Jason Zander, der er corporate vice president for Microsofts Azure-team.

Han forklarer, at problemerne opstod i forbindelse med en performance-opdatering til Azure Storage.

“… der blev opdaget et problem, der resulterede i reduceret kapacitet på tværs af services, der udnytter Azure Storage, inklusiv Virtual Machines, Visual Studio Online, Websites, Search og andre Microsoft-services.”

Havde ellers testet opdateringen
“Før performance-opdateringen blev tilføjet, var den blevet testet over adskillige uger i en del af vores kundevendte storage-service til Azure Tables. Vi kalder typisk dette ‘flighting,’ da vi arbejder på at identificere problemer, før vi udruller nogen opdatering bredt,” skriver Jason Zander videre.

Alligevel gik det altså galt for Microsoft, og Azure-løsningen blev sendt helt eller delvist til tælling til store frustration for kunderne.

“I forbindelse med udrulingen opdagede vi et problem, der resulterede i, at storage blob frontends gik i et uendeligt loop, hvilket ikke var blevet opdaget, da vi testede.”

“Nettoresultatet var, at frontends ikke kunne modtage yderligere traffik, hvilket så igen skabte problemer for andre tjenester, der er bygget oven på.”

Jason Zander skriver videre, at Microsoft med det samme trak ændringerne af systemet tilbage, men at det krævede en genstart af de ramte storage frontends for helt at annullere opdateringen.

Lover yderligere afklaring
Herefter blev problemet løst for de fleste kunder, oplyser Microsoft, der dog samtidig også erkender, at nogle kunder stadig oplever problemer som følge af Azure-nedbruddet.

“Når vi har en begivenhed som denne, er vores hovedfokus hurtig recovery for vores kunder, men vi arbejder også på at undersøge grundigt, hvad der gik galt, så det aldrig sker igen,” lyder det fra Microsoft, der lover yderligere information om nedbruddet på et senere tidspunkt.

Læs også:

Tre fejl Microsoft begik ved ved det store cloud-nedbrud

Microsofts cloud-løsning brager ned: Sådan rammer det kunderne

Læs også:

Microsoft sætter fulde sejl for Windows Phone: Her skal selskabet rydde op.

Microsoft fyrer igen: Tusindvis opsagt i stor fyringsrunde

Her er grunden til Steve Ballmers pludselige exit

Otte store problemer i Microsoft

Den største fyringsrunde i Microsoft historie nogensinde bunder i et behov for at frigive penge til nye investeringer og ikke i et behov for at tjene flere penge.

Sådan lyder forklaringen fra Microsoft, efter selskabet har reduceret mandskabet med i alt 18.000 stillinger – omkring 14 procent af den samlede medarbejderstab.

Fyringsrunden har også ramt den danske Microsoft-forretning, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Microsofts chef-strateg, Jeff Teper, peger ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste på, at historien har vist, at en af de værste brølere, som virksomheder kan begå, når tiderne skifter, er at investere forkert.

“En af de mest udbredte fejl er at undlade hurtigt nok at fjerne ressourcer fra de gamle produkter og føre dem over i nye produkter,” siger han.

Ballmer sov i timen
Microsofts tidligere topchef, Steve Ballmer, har gennem årene været løbende kritiseret for ikke at reagere hurtigt nok på de skiftende teknologi-bølger i markedet.

Det har været med til at skubbe Microsoft bag af dansen på flere vigtige områder i de seneste 10 år – som for eksempel på søgemarkedet, hvor Microsoft fornylig har erkendt, at slaget er tabt til Google: Microsoft lægger Bing bag sig som hovedprodukt: Kommer alligevel aldrig til at slå Google

Det gælder også inden for social networking og på mobil-området, hvor Steve Ballmer da også tidligere blankt har erkendt, at Microsoft ikke kom hurtigt nok ud af starthullerne.

Det kan du læse mere om her: Ballmer: Vi har været en lanceringscyklus bagude.

Det er fejl, som Microsofts nye topchef, Satya Nadella, for alt i verden vil undgå.

Han bedyrede umiddelbart efter sin ansættelse, at han ville sætte ekstra skub i udviklingen af produkter til nye teknologi-områder, og han ville skrue markant op for investeringerne i udvikling af ny teknologi.

Fyringer skal finansiere udvikling
En af måderne at finansiere disse investeringer på er altså reduktionen af de 18.000 stillinger, i det de sparede omkostninger skal overføres direkte til udviklings-området.

“Job-reduktionerne har ikke rigtigt været begrundet i [indtjenings]-optimering,” lyder det fra Jeff Teper.

Microsofts seneste regnskab viser da også, at selskabet er på rette vej med omsætning og indtjening.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Læs også:

Microsoft sætter fulde sejl for Windows Phone: Her skal selskabet rydde op.

Microsoft fyrer igen: Tusindvis opsagt i stor fyringsrunde

Her er grunden til Steve Ballmers pludselige exit

Otte store problemer i Microsoft

Android One – læs mere om denne version her.

Amazons Kindle Fire byggerr på Android – men man kan ikke se det.

Der er Android og så er der Android – altså de løsninger, der bygger på noget af koden fra Android, men derudover er ret forskellige fra det styresystem, man eksempelvis finder i en Samsung Galaxy S5.

Android-forgreningerne, der bygger på Android Open Source Platform (AOSP), vil der blive langt færre af, vurderer analysefirmaet ABI Research.

Et eksempel på denne type Android-baserede produkter er Amazons Fire-tablets og Fire-smartphonen, der bygger på kildekoden fra Android, men ikke indeholder de typiske Google-elementer.

I det hele taget er det set fra brugerens stol et markant anderledes styresystem, man finder i Fire-produkterne, end i de “normale” Android-produkter.

Det er dog primært med udgangspunkt i de kinesiske smartphone-producenter, at vi skal finde årsagen til, at væksten inden for AOSP-produkter nu svinder ind.

Hvor AOSP-væksten var på hele 211 procent i 2013, ventes den kun at være på 18 procent i 2015.

Flere af de kinesiske producenter, der har bidraget til den markante vækst for denne type Android-produkter, ventes at miste pusten noget i det kommende år, hvilket er den primære årsag.

Google vil have mere kontrol
Samtidig er Android One – en version særligt målrettet billige smartphones i udviklingslandene – nu godt på vej til at slå igennem i eksempelvis Indien, hvorfor behovet for AOSP-produkterne mindskes.

“Google har arbejdet sammen med top-producenter af chipset, som Qualcomm og MediaTek, om at skabe et billigt reference-design, nemlig Android One, i et forsøg på at kontrollere fragmenteringen og sikre, at dets tjenester er tilgængelige og opdaterede, så Google kan monitorere Android-basen effektivt,” lyder det blandt andet fra ABI Research.

Her i 2014 oplever det rene Android opnå en vækst på 34 procent i antal enheder, mens AOSP-produkterne ventes at klare en vækst på hele 93 procent.

Allerede næste år ventes begge Android-lejre dog at ligge på en vækst på 18 procent, vurderer ABI Research.

Android vokser stadig mest
Selvom der dermed vil ske en opbremsning i den vilde Android-vækst, skal det holdes op imod, at ABI Research venter, at antallet af iOS-enheder i 2015 vil vokse med blot tre procent, mens Windows Phone vil kunne klare en vækst på seks procent.

Ifølge Gartner havde hele Android-lejren i 2013 en markedsandel på 78,4 procent, mens Apples iOS lå på 16,6 procent.

Microsofts Windows Phone phavde en markedsandel på 3,2 procent, Blackberry på 1,9 procent og de “andre” på 0,9 procent.

Læs også:

Ny Android-model til 600 kroner ser dagens lys – den er bare ikke til dig

Android L: Disse telefoner får den nye version af Android

Rygte: Stor design-plan for Android skal sikre kontrol med softwaren

Efter en direkte henvendelse fra en kommende Microsoft-kunde har firmaet meldt klart ud på Twitter.

Alle, der har en Windows Phone 8-telefon i dag, bliver opgraderet til den næste Windows-version, der hedder 10.

“Vi planlægger at opgradere alle Windows Phone 8-enheder til Windows 10,” lyder svaret på Twitter.

Derved komme alle, og altså ikke kun Lumia-ejere, med på vognen.

Med udtalelsen giver Microsoft også nye købere sikkerhed for, at deres telefon vil blive opdateret.

Alt andet ville også være vanvid, hvis eller man ønsker at sælge telefoner fra Redmond. Det viser historien.

Med beslutningen kommer Microsoft nemlig fortidens problemer i møde.

Parkerede kunderne
Ved overgangen fra Windows Phone 7.5 til Windows Phone 8 blev en del af platformens brugere parkeret ved en mellemversion, der går under navnet Windows Phone 7.8.

Læs også: Microsoft stopper standard-support til Windows Phone 7.8

Microsoft havde bygget vitale dele af operativsystemet om mellem udgaverne, og resultatet blev altså, at tidligere brugere blev efterladt med skægget i postkassen.

Windows 10, der først kommer næste år, ved vi foreløbig ikke så meget om, og Microsoft holder kortene ind til kroppen.

Ideen er dog, at platformen skal samle telefoner, tablet, konsol og pc’er under samme kode.

Læs også: Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Windows Phone 8-opdateringer på vej
Men foreløbig er det opdateringer til Windows Phone 8, det handler om.

Her sker der fortsat meget, og der er specielt to opdateringer, som er planlagt i år, der er interessante.

Det er den såkaldte GDR1-opdatering til selve Windows Phone-platformen og Lumia Denim, der giver nye muligheder til modeltypen.

Det skriver tek.no

Som udgangspunkt skal de to opdateringer sendes afsted i år, men ifølge den britiske teleoperatør O2 kommer de nok først i januar 2015.

I Denim-opdateringen kommer blandt andet hurtigere kameraopstart, 4K-støtte for videooptagelser og en række andre kamerafunktioner, eksempelvis udvidet autofokus.

GDR1 handler først og fremmest om at udnytte den eksisterende hardware i telefonen bedre og give længere batterilevetid, men der skulle også være ændringer i eksempelvis menu-opsætningen.

Læs også:
Så vild bliver Windows Phone 8.1

Microsoft: Derfor kommer Windows Phone ind i de danske virksomheder

Nye momsregler, der skal dæmme op for svindel gennem momskarruseller, presser it-kunder til at flytte deres it-indkøb væk fra deres nuværende leverandører og over til detailkæder som for eksempel Fona og Elgiganten. Og i nogle tilfælde forsvinder salget helt ud af landet.

De nye regler er indført for at nedbringe antallet af momskroner, der cirkulerer mellem forhandlere og kunder.

På den måde håber Skat og politikerne på Christiansborg at blokere for de momskarruseller, som de seneste 10 år har kostet skattemyndighederne i EU-landene milliarder af kroner i tabte afgifter.

Ryster på hovedet
Men mange it-forhandlere ryster på hovedet af de nye komplicerede regler, som trådte i kraft 1. juli i år.

En af de ramte forhandlere er Kim Tørnsø, der i 23 år har drevet sin egen enmandsvirksomhed, KIDA, med salg af forskellige it-ydelser til mindre kunder.

“Jeg er bare træt af, at jeg ikke kan levere til mine kunder,” siger han til Computerworld.

Han peger på, at mange mindre kunder som for eksempel fysioterapeuter, læger, tandlæger, kirker, selvejende institutioner og fonde nemlig slet ikke er momsregistrerede. Men det skal ifølge de nye regler være, hvis de vil købe ind hos en traditionel erhvervsforhandler.

“Jeg må ikke levere til kunder, der ikke er momsregistrerede. I stedet er de henvist til at gå i Fona eller Elgiganten for at købe deres udstyr,” siger Kim Tørnsø.

Han har nu skrevet til Folketingets Skatteudvalg med en bøn om at ændre reglerne. Han mener, at den lovlydige del af it-branchen bliver gjort til syndebuk i Skats forsøg på at dæmme op for svindel. Og han er overbevsit om, at han ikke er den eneste, der har problemer med de nye regler.

De nye momsregler gælder for hardware som mobiltelefoner, it-komponenter, spillekonsoller, tablets og bærbare computere, som er blandt de foretrukne varer for organiserede momssvindlere.

Sælger man den type varer, skal man – modsat andre handler – ikke længere opkræve moms fra kunden, som så til gengæld selv skal sørge for at afregne med Skat.

Og dog: For hvis mere end 50 procent af salget går til private kunder, må forhandleren stadig gerne fakturere med moms. Den fritagelse gælder så også detailhandlen, som udelukkende sælger til privatpersoner.

Kim Tørnsø siger til Computerworld, at indkøb gennem detailbutikker ikke er uden problemer for kunderne. Ofte kan man ikke købe professionelle udgaver af styresystemer og anden software. Det skal så efterfølgende alligevel installeres af en tekniker.

Skat lægger sit eget arbejde ud til virksomhederne
Hos landets største it-forhandler Atea er man heller ikke begejstret for de nye momsregler

“Vores kunder har haft svært ved at forstå, hvorfor man har lavet denne ændring, og en del af dem havde ikke hørt om det, før vi informerede om det,” siger Ateas administrerende direktør Morten Felding.

Han mener, at der reelt er tale om, at Skat har flyttet en arbejdsopgave ud i virksomhederne.

Han fortæller, at de nye regler blandt andet betyder, at kunderne nu får flere fakturaer – en for den hardware, der ikke skal faktureres med moms – og en for de øvrige ydelser – med moms.

“Dernæst har kunderne haft svært ved at forstå, hvilke produktkategorier, der er omfattet af omvendt moms, og kunder har haft relativt store omkostninger for at tilpasse systemer til at kunne håndtere ændringerne, hvilket de naturligvis ikke er glade for,” siger Morten Felding, som også peger på, at reglerne er med til at skævvride konkurrencen på erhvervsmarkedet, fordi detailhandelen ikke er omfattet af de nye regler.

Handel flytter ud af landet
De nye momsregler har også sat sig spor i revisionsbranchen, hvor mange firmaer har lagt vejledninger om de nye regler ud på deres hjemmesider.

Et eksempel er revisionsfirmaet Deloitte, hvor partner Lars Loftager er enig med forhandlere og kunder i, at de nye regler ikke er lette at få til at fungere i praksis.

Det har fået flere forhandlere til at lede efter smutveje for at kunderne kan slippe for bøvlet, fortæller han.

“Som kunde man kan enten gå ned Elgiganten for at købe sine varer, eller man kan købe ind i udlandet for eksempel gennem et datterselskab hos ens normale leverandør. Det ved vi positivt, at nogle af vores klienter har valgt som løsning. Så den omsætning forsvinder så ud af landet,” siger Lars Loftager.

Han stille sig dog tvivlende overfor, om de nye momsregler gør en reel forskel i forhold til formålet.

“Jeg kan tvivle på, hvad den reelle effekt er af de nye regler i forhold til at bekæmpe svindel, men det er en helt anden diskussion,” siger Lars Loftager.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Skat til kritikken af de nye momsregler.

Læs også:
Nye momsregler gør it-kunder til skattesnydere

Svenske momssvindlere købte varer i Danmark

It-virksomheden Delegate blev blandt andet stiftet med et mål om at skabe en god arbejdsplads, fortæller direktør Peter Østergaard.

Her til aften blev vinderne af den årlige arbejdsmiljø-konkurrence Great Place to Work kåret, og som sædvanligt bliver der uddelt to priser til virksomheder i it-branchen.

Virksomheden Delegate har vundet prisen for den bedste dansk it-arbejdsplads med mindre end 50 ansatte, mens virksomheden Conscia snupper prisen for bedste danske it-arbejdsplads med mere end 50 ansatte. Begge virksomheder vandt i øvrigt også priserne sidste år.

Vi har spurgt de to Great Place to Work-vindere om, hvad de tror er årsagen til, at de igen i år er blevet kåret til de bedste arbejdspladser i it-branchen. 

Peter Østergaard, der er administrerende direktør i Delegate, vurderer, at det især skyldes, at virksomheden har skabt nogle rammer, hvor medarbejderne kan balancere familieliv og arbejdsliv.

“Vi ved jo, at det er normalt, at der i ansættelseskontrakterne i vores branche står, at arbejdstiden er på 37 timer, men at overarbejde må forventes. Og jeg oplever, at det for nogle personer kan være svært at administrere,” siger Peter Østergaard.

Han forklarer, at ansatte let kan komme til at føle sig klemt mellem familieliv og arbejdsliv. Derfor hænger et godt arbejdsmiljø ifølge Delegate også sammen med, at der er frihed til at medarbejderne indenfor visse rammer selv kan styre deres arbejdstid, så de kan få familie og arbejde til at gå op i en højere enhed.

“Hvis medarbejderne ikke fungerer privat, så fungerer de slet ikke på arbejdet. Den slags skal der være stor forståelse for i en virksomhed. Især i øjeblikket, hvor der virkeligt er ved at komme gang i hjulene igen. Det betyder, at der i nogle virksomheder kan være en tendens til, at man presser medarbejderne lige lovligt meget. Jeg tror, at det er her, hvor vi for alvor gør en forskel. Når yngre medarbejder starter hos os, så gør vi meget ud at fortælle dem, at der altså også er andet i livet end arbejde. Nuvel, siger vi: Gå du bare på arbejde og giv den gas, men husk også at få nogle sunde fritidsinteresser,” siger han.

Men risikerer I ikke, at den filosofi betyder, at I mister noget momentum i forhold til jeres konkurrenter, og at det i sidste ende kommer til at koste jer noget på bundlinjen? 

“Jo, det er helt rigtigt. Det tror jeg, at det gør. Men vores fokus er ikke på, hvor meget vi tjener, men på om vi følger de rigtige værdier. De værdier, som vores stiftere udstak dengang de grundlage virksomheden. De er de regler, som vi lever efter, og som vi har valgt at bygge en god og sund forretning op efter,” siger Peter Østergaard

Stiftere ville skabe en behagelig arbejdsplads
Delegate blev stiftet i 2006 af Thomas Quistgaard, Kim Olsen, Torben Jørgensen og Rúni Thomsen, der alle stadigvæk er aktive i virksomheden.  

Ifølge Peter Østergaard startede de fem stiftere blandt andet virksomheden, fordi de ønskede at skabe en virksomhed, som de selv ville elske at arbejde i. Det afpejler sig også i virksomhedens tre værdier: Nærvær, gensidighed og anerkendelse. 

Og ifølge Peter Østergaard er værdierne andet end blot flotte ord, der hænger i en skifteramme bagerst i kantinen.

Som et eksempel på, hvordan værdierne efterleves i praksis, forklarer Peter Østergaad, at han én gang hvert halve år tager en personlig samtale med alle medarbejderne i virksomheden. En såkaldt “skip level” samtale, hvor medarbejderne i stedet for at holde en samtale med den daglige chef springer et ledelsesniveau over – deraf navnet “skip level” – og tager en uformel samtale med den øverste chef.

“Det giver mig en indsigt i medarbejdernes hverdag, og jeg får en bedre fornemmelse af, hvad der sker i organisationen. Noget som jeg bagefter kan tage med tilbage til vores ledergruppe,” siger han.

“Jeg føler, at det er ret afgørende, at jeg har en personlig relation til den enkelte medarbejdere”, siger Mogens Bransholm, der er administrerende direktør Conscia.

En lignende fremgangsmåde anvendes i Conscia, der i år både har vundet prisen som Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads samt branche-prisen for den bedste it-arbejdsplads med mere end 50 ansatte. 

Her forklarer administrerende direktør Mogens Bransholm, at han selv er involveret i alle nyansættelser ligesom, at nytilkommende medarbejdere har et 60 minutters langt introduktionsmøde med ham, hvor han fortæller om virksomhedens værdier og strategi.

“Det betyder, at når du starter i Conscia så kender du mig allerede. Jeg sidder i et åbent kontorlandskab sammen med alle andre, og derfor har alle mulighed for at komme hen og tale med mig. Den feedback som vi får, den viser, at det betyder meget for folk, at de føler at ledelsen er meget tæt på og altid er tilgængelig.”

“Jeg føler, at det er ret afgørende, at jeg har en personlig relation til den enkelte medarbejdere”, siger han. 

Mange-dobbelte prisvindere.
Det er andet år i træk at Conscia har vundet prisen for den bedste it-arbejdsplads, og før det har Conscia tre gange vundet prisen som den bedste it-arbejdsplads med mindre end 50 medarbejdere.

Great Place to Work-vinderen kåres på baggrund af en stor spørgeskema-undersøgelse, som medarbejderne udfylder anonymt.

Her vurderer de arbejdspladsen på en lang række forskellige kriterier, og udover at kåre en vinder, så giver Great Place To Work også virksomhederne indsigt i testresultatet.

Virksomheden kan kun deltage i konkurrencen, hvis de vælger at betale en sum for at deltage til Great Place to Work Institute, der gennemfører undersøgelsen. Sidste år kostede det 59.000 kroner for virksomheder med mere end 50 ansatte, og 35.000 kroner for virksomheder med færre ansatte. 

Ifølge Mogens Bransholm er netop testresultatet en væsentlig årsag til, at Conscia vælger at deltager i konkurrencen, og han vurderer, at en af hemmelighederne bag Conscias succes i konkurrencen netop er, at virksomheden konsekvent analyserer resultaterne og arbejder på at forbedre dem.

Virksomheden har nedsat en analysegruppe, der gennemgår testen med henblik på at finde områder, hvor Conscia kan styrke arbejdsmiljøet endnu mere.

“Når vi deltager så er det blandt andet fordi, at vi ser det som et måleinstrument, som vi kan bruge til at forbedre os. Jeg tror også, at det er vigtigt, at medarbejderne føler, at der bliver gjort noget ved de ting, som de påpeger,” siger han.

Mogens Bransholm forklarer, at det tit blot er små tiltag og justeringer, der gør forskellen for nogle medarbejdere.

“Eksempelvis var der en medarbejder, der påpegede, at vi ikke hver dag har morgenmad i kantinen. Ifølge medarbejderne var det et irritationsmoment, hvis man ind i mellem har så travlt om morgenen, at man kommer afsted hjemmefra uden morgenmad. 
Derfor sørger vi nu for, at der altid står lidt franskbrød samt lidt müsli og youghurt klar om morgenen,” siger Mogens Bransholm.

Læs også:
Prisvindende dansk it-virksomhed: Derfor tager Yahoo fej

Mindre it-virksomhed: Yammer og masser af initiativ kan erstatte en HR-afdeling  

Rimelighed bag kåring af bedste it-arbejdsplads?