Med et nyt opkøb kommer rådgivergiganten Atkins nu ind på markedet for projektledelse og bygherrerådgivning i Norge.

»Det er vigtigt for os at styrke os inden for projektledelse og -styring i det norske marked, hvor mange store og interessante opgaver vil blive udbudt i de kommende år. Terramar har unikke projektledelseskompetencer, er yderst velrenommeret og veldrevet og er et perfekt match for at kunne løse opgaver i et marked i vækst, hvor vi har ambitioner om at spille en central rolle,« siger administrerende direktør Håkon Dragsund i Atkins Norge i en pressemeddelelse.

I dag arbejder Atkins i Norge primært inden for jernbaner, letbaner, olie og gas, mens den 62 mand store rådgivningsvirksomhed Terramar har specialiseret sig i projektledelse og rådgivning for Jernbaneverket, Avinor, Statsbygg, Telenor, Oslo Universitetssykehus, Helse Sør-Øst og Finansdepartementet.

Med opkøbet får Atkins næsten ti procent flere medarbejdere i Skandinavien, hvor virksomheden i forvejen har omkring 700 ansatte på kontorer i Danmark, Sverige og Norge. De to virksomheder bliver officielt slået sammen 1. april 2015.

Terramars omsætning faldt i 2013 til 77,6 mio. kroner fra 111,7 mio. kroner, men resultatet før skat steg i samme periode fra 7,3 mio. kroner til 8,3 mio. kroner.

»De sejeste mennesker, jeg kender, er enten ingeniører, på vej til at blive det, eller også er de skabsingeniører. Og da jeg for nylig blev spurgt, om jeg havde lyst til at blogge på Engineer the future, var mit svar naturligvis et rungende ja tak. Ingeniørvirket er så vitalt for vores og planetens fremtid, at Engineer the future nærmest er en pleonasme.«

Sådan indleder Hanne Jarmer sit nye virke som blogger hos Engineer the future.

Den indre ingeniør

Som kemiingeniør og lektor på DTU brænder hun for alt, hvad der lugter af biologi, teknologi og læring. Og allerede i det første indlæg lægger hun an til en ambitiøs blog:

»Vi (mennesker, red.) har en iboende urkraft – ja, kald det bare en slags indre ingeniør, der gør, at vi konstant er på udkig efter nye muligheder, stædigt pukler og regner og vurderer og forbedrer og samarbejder for at finde de bedst tænkelige løsninger på de forhindringer, vi støder på. Vi er drevet af nysgerrighed, kreativitet, virkelyst og nok allermest vores ønske om at gøre ‘en forskel’,« skriver hun blandt andet og slutter af med dette opråb:

»Måske bliver sygdom stort set udryddet? Hungersnød? Overbefolkning? Klimaændringer? Krig? – Ja, der er nok at rive i, og jeg har store forventninger!«

Velkommen til.

Du kan læse Hanne Jarmers fulde indlæg her.

Børn er vilde med teknik og naturvidenskab. I hvert fald har interessen for Børnenes Universitet 2014, der finder sted på DTU lørdag 22. november, igen i år været overvældende.

Da arrangementet debuterede sidste år, tog det tre uger at afsætte pladserne. I år blev de 500 billetter revet væk på én time, og i løbet af eftermiddagen havde yderligere 200 skrevet sig på venteliste.

»At vi har udsolgt på én time, viser jo tydeligt, at børnenes interesse for teknik og naturvidenskab er der. Opgaven er nok snarere at fastholde interessen på deres vej gennem uddannelsessystemet,« siger projektleder for Børnenes Universitet Anne Hansen.

Materialernes fantastiske verden

Dagen består reelt af to ens halvdagsarrangementer, hvor en blanding af forelæsninger og workshops giver børnene et indblik i teknikkens verden. Årets tema er materialernes fantastiske verden, og målet er at give de 9-12-årige en fornemmelse af, hvor vigtige materialer og arbejdet med dem er for alle de produkter, vi omgiver os med.

Forskere og studerende på DTU er med på banen, og hele slaget styres af tv-værten Sebastian Klein.

Næste generation af ingeniører

Børnenes Universitet har fået godt en million kroner i støtte af Industriens Fond, der også gerne vil øge børnenes interesse for naturvidenskab. Og DTU har redskaberne til at fange interessen, fortæller Anne Hansen:

»Som universitet har vi adgang til en viden om forskning og anvendelsen af naturvidenskab og til nogle faciliteter, som skolerne ikke har. Den kapacitet vil vi gerne stille til rådighed, og så kan vi naturligvis håbe på, at de unge om ti år får lyst til at læse til ingeniør.«

»Samtidig vil vi gerne give børnene nogle gode eksempler på, hvordan de naturvidenskabelige fag kan bruges i praksis.«

Teknik-kuffert til skoler

I forbindelse med årets arrangement vil DTU samle 100 kufferter med materialerne fra nogle af de bedste forsøg, som også kan laves ude på skolerne. Meningen er så, at folkeskoleklasser på skift kan låne et sæt:

»Der er en generel mangel på materialer til natur og teknologi-undervisningen, og samtidig har mange af lærerne ikke natur og teknologi som linjefag. Der håber vi på, at kufferterne kan hjælpe dem i undervisningen,« siger Anne Hansen.

Læs også: ATV: Vi mangler passionerede naturfagslærere
Læs også: IDA og DI: Folkeskolen sjofler timerne i natur/teknik

DTU håber at kunne gentage Børnenes Universitet i 2015 og overvejer nu, om det er muligt at lade flere børn smage på teknikkens verden fremover.

Engineer the future deltager i arrangementet med bannere og logoer.

I onsdags kom forløsningen på European Space Agencys rumeventyr, da Philae blev adskilt fra moderskibet, Rosetta, som kredsede omkring kometen 67P/Tjurjumov–Gerasimenko.

Philae landede på kometen, men det var ikke uden drama, for Philae nåede at hoppe to gange, inden den satte sig endeligt fast. Det første hop blev fanget af det kredsende moderskib i en serie billeder, skriver Space.com. .

Se billede i højeste opløsning her.

Nu har ESA offentliggjort billeder fra Rosetta, som viser, hvordan Philae flyver mod kometens overflade, og viser, hvor sonden rammer første gang, samt at den hopper en gang på overfladen af kometen.

Den 100 kilo tunge sonde fløj mod overfladen af kometen, og første hop varede en time og 50 minutter. Det skete, efter at sonden ramte kometen med en hastighed på en meter pr. sekund.

Efter det første hop hoppede Philae endnu en gang, denne gang kun i syv minutter. Herefter stod Philae på overfladen af kometen – dog uden at have sat sig fast.

Billederne fra ESA viser tidspunkterne omkring Philaes første kontakt med kometen, og man kan se, hvordan Philae flytter sig fra billede til billede.

Søndag blev et tilfælde af fugleinfluenzatypen H5N8 opdaget i Holland. Og det er blot et af flere tilfælde på det seneste. Også i England og Tyskland har influenzasygdommen været konstateret inden for et par uger

De mange tilfælde har fået de danske fødevaremyndigheder til at være mere på vagt over for truslen.

»For fjorten dage siden var der et udbrud i Tyskland, og der hævede vi trusselsniveauet til lavt. Hen over weekenden har man så konstateret virusset i Holland og England. Fordi det nu ses flere steder i lande omkring os, hæver vi trusselsniveauet. Der er tilsyneladende et eller andet i gære,« siger veterinær beredskabschef hos Fødevarestyrelsen Sten Mortensen til Metroxpress.

Men det øgede trusselsniveau handler ikke så meget om befolkningens sundhed, for den kommer ikke til at tage skade af denne type fugleinfluenza.

»Det her er meget farligt for høns og kalkuner, men det er ikke så farligt for mennesker. Hævelsen af trusselsniveauet skyldes udelukkende risikoen for fjerkræindustrien,« siger Sten Mortensen til DR Nyheder.

Sidst der var fugleinfluenza-panik, gik vi alle rundt og lærte os influenzanavnet H5N1 udenad, fordi man frygtede, den ville være skadelig for os mennesker. Men sådan kommer det ikke til at være denne gang.

»Teoretisk kan den være farlig for mennesker, der arbejder med inficerede fugle, og de bør bære beskyttelsesudstyr. Men den øvrige befolkning har ingen grund til bekymring,« fastslår overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut over for DR Nyheder.

Og man behøver heller ikke frygte fødevarene, for hverken kød eller æg kan smitte. Til gengæld er det ikke sundt for fugle at få sygdommen. De kan dø af selve influenzaen, og så risikerer hele besætningen at blive slået ned, hvis en blandt dem bliver ramt – ligesom man så det i Holland, hvor 150.000 høns skulle slås ned. Det går samtidig ud over eksporten. Markeder lukker af over for import fra sygdomsramte lande, og det forhøjede beredskab betyder, at alle transportmidler fra fjerkræindustrien skal tjekkes, inden de kører ind i landet.

»Ved at hæve trusselsniveauet gør vi os selv og branchen klart, at truslen er blevet større, og det må vi forholde os til,« siger Sten Mortensen til DR Nyheder.

Det forhøjede beredskab er allerede indført fra tirsdag.

Rolls Royce har gennemført den første testflyvning med sine nye letvægtsfanblade, CTi.

Med stadigt stigende brændstofpriser bliver kravene om brændstofbesparende motorer til producenter som Rolls Royce, General Electric og Pratt & Whitney, der laver motorer til verdens største jumbojets, hele tiden skærpet. Og ifølge Rolls Royce udgør testflyvningen med de nye CTi-blade et stort skridt i den rigtige retning.

CTi-fanbladene bliver udviklet til Rolls Royces to nye motortyper, Advance og Ultrafan. Advance-motoren forventes klar til drift i 2020, og ifølge Rolls Royce selv vil den nye motor reducere brændstofforbruget og CO₂-udledningen med 20 procent i forhold til den første generation af producentens Trent-serie af flymotorer.

Ultrafan-motoren forventes klar til drift i 2025. Den bliver udstyret med en gearkasse og det såkaldte Variable Pitch Fan System med justerbare vinkler på bladene for mere nøjagtigt afmålt luftgennemstrømning, og den vil ifølge Rolls Royce reducere brændstofforbruget og CO₂-udledningen med 25 procent i forhold til de første Trent-motorer.

Den første generation af Trent-motorer er da også fra 1990. De to nyeste versioner, Trent 1000 og Trent XWB, benyttes i dag i Boeings nye 787 Dreamliner og Airbus’ endnu nyere A350 XWB. Rolls Royce er med serien af Trent-motorer i dag verdens næststørste leverandør af store turbofan-motorer til civil luftfart, kun overgået af General Electric.

De nye CTi-fanblade består af et kompositmateriale af kulfiber og titanium, og de skal, kombineret med en motorbeklædning af samme materiale, reducere totalvægten på fly med 680 kilo, svarende til syv passagerer.

Testflyvningen med de nye fanblade, som foregik i Tucson i Arizona, markerer ifølge Rolls Royce en milepæl i udviklingen af de to nye motortyper. Og ifølge firmaets testpilot, Mark Lewis, gik prøverne godt, og bladene er klar til at blive underkastet mere strabadserende prøver.

De nye Advance- og Ultrafan-motorer skal i fremtiden optages i Rolls Royces Trent-motorserie. Eftersom de to motortyper endnu er under udvikling, var CTi-bladene under den første testflyvning installeret i en Trent 1000-motor på en Boeing 747.

Energistyrelsen vil ikke give det svenske energiselskab Vattenfall lov til at lukke blok 7 på det kulfyrede Fynsværk 1. maj 2016, sådan som selskabet ellers har bedt om lov til.

Det fremgår af Energistyrelsens udkast til en afgørelse, hvor afslaget begrundes med hensynet til elforsyningssikkerheden på Fyn og til varmepriserne i området, idet Fynsværket fabrikerer over halvdelen af fjernvarmen i Odense og tilknyttede fjernvarmeområder.

Tidligst ved udgangen af 2019 kan Vattenfall få lov at stoppe værket og dermed varmeproduktionen, fordi fjernvarmeselskabet så til den tid vil have haft lejlighed til at etablere en alternativ varmeforsyning.

Læs Energistyrelsens afgørelse.

Afslaget fra Energistyrelsen – som er udsendt til parterne i sagen til en slags faktatjek – er kulminationen på en lang proces, hvor Vattenfall siden 2010 har været på udkik efter en køber til sine danske kraftvarmeværker.

Det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn har en overgang været i forhandlinger om et køb af Fynsværket – i lighed med hvad andre fjernvarmeselskaber har gjort rundt om i landet.

Men selv om de to parter stadig forhandlede – dog uden at opnå en aftale – valgte Vattenfall 30. juni 2014 at ansøge styrelsen om lov til at tage den 410 MW (i kondens) store blok ud af drift 1. maj 2016 med senere skrotning for øje.

Vurderingen fra Energinet.dk – som står for den overordnede elforsyningssikkerhed – lyder, at der uden Fynsværket kan være risiko for et blackout på Fyn frem til ultimo 2017, hvor kabellægning af 150 kV-nettet forventes færdigt.

Et havari på den ene 400 kV-forbindelse på Fyn vil nemlig gøre det nødvendigt at begrænse udvekslingen på Storebæltsforbindelsen, og endnu et efterfølgende havari eller fejl på den anden 400 kV-forbindelse vil da betyde, at Fyn udelukkende forsynes via en svag 150 kV-forbindelse mellem Abildskov og Sønderborg.

400 mio. mere for varmen

Hvad angår varmeforsyningen, har Energistyrelsen beregnet, at omkostningerne for varmeforbrugerne i og omkring Odense vil stige med 400 mio. kroner om året, hvis Fynsværket lukker nu, og varmeproduktionen skal overtages af dyre spidslastkedler.

Samtidig ville den højere varmepris gøre det umuligt for områdets mange gartnerier at få økonomien til at løbe rundt.

Store mængder billig vindmøllestrøm gør det svært at få økonomi i elproduktion fra kulfyrede værker, hvorfor nogle selskaber lægger om til biomasse, og andre vælger at skrotte kraftværksblokke.

Ifølge Dansk Energi er den termiske kraftværkskapacitet på centrale værker i Danmark reduceret med 21 pct. siden 2005 – fra cirka 7.600 MW til 6.000 MW primo 2013.

Flagermus på jagt konkurrerer så hårdt om føden, at en flagermuseart udsender sonarstøj, når en artsfælle er ved at fange et bytte. Det sker, på samme måde som et kampfly kan udsende radiobølger for at narre fjendtlige radarer. I flagermusenes tilfælde er det dyrenes naturlige sonarsignaler, der bliver forstyrret af konkurrenterne.

Det konkluderer forskere på baggrund af lyd- og videooptagelser af flagermus, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science.

»Dette her er det første studie, der viser, at flagermus aktivt blokerer andre flagermus’ ekkolokation, og det øger antallet af kendte funktioner af flagermus’ lyde til tre: ekkolokation, kommunikation og akustiske forstyrrelser,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Aaron Corcoran fra University of Maryland, i en pressemeddelelse.

Flagermusene færdes i kolonier, der i nogle tilfælde kan tælle millioner af dyr. Derfor er konkurrencen om byttet hård, og flagermusene forsøger derfor at forvirre de nærmeste af artsfællerne.

Når flagermus jager og nærmer sig et bytte, udsender de lydsignaler med stadig kortere mellemrum, så de kan få mere præcise informationer om, hvor byttet er. Når andre flagermus opdager de kortere mellemrum mellem lydene, kommer de nærmere og udsender et vedvarende signal, der dækker alle frekvenserne i sonarkaldet, så de kan forvirre deres artsfælle og selv forsøge sig med byttet.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de danske trætoppe er slagmark for de sonarblokerende flagermus. Det er nemlig indtil videre kun hos flagermus af arten Tadarida brasiliensis, at forskerne har observeret ‘jammingen’. Arten er også kendt som ‘Mexican Free-tailed Bat’ og er mest almindelig i USA og Mexico, men den findes også i størstedelen af Mellemamerika og dele af Sydamerika.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det dog ikke undersøgt, om andre flagermusearter benytter sig af lignende strategier. Nogle natsværmere benytter sig dog også af en slags jamming, når de vil slippe fra en sulten flagermus.

Det norske firma Ship Modelling & Simulation Centre (SMSC) har udviklet en ny type af skibssimulering til træning af tilspidsede situationer. I stedet for, at simuleringen foregår på land med opdigtede vind- og vejrforhold, kan den nye teknologi installeres om bord på skibe og inddrage skibets faktiske bevægelser under de givne vejrforhold.

»Simulatortræning gennemføres traditionelt på land. Ved at kunne bruge eget fartøj og eget udstyr bliver træningen så realistisk som muligt,« siger Knut Jarle Lysklett fra SMSC til Teknisk Ukeblad.

Simuleringen foregår, ved at et lærred hænges ned foran vinduerne på broen, som et billede af den konstruerede virkelighed projiceres op på. Kaptajnen skal så forsøge at løse sin virtuelle opgave, mens han bruger skibets faktiske styretøj under de reelle vejrforhold udenfor.

Konkret trækker den nye simulatorteknologi på skibets egne GPS- og gyroskopdata og fodrer dem ind i ét af de otte scenarier, der indtil videre er lagt ind i systemet. På den måde kan træningen foregå, mens skibene er til havs, og det har visse fordele.

Det gør ikke alene træningen mere realistisk, men betyder også, at simuleringen kan foregå, når skibene offshore har ventetid til havs. En anden fordel er, at træningen foregår i rederiets egne skibe med eget udstyr, så kaptajner kan målrette deres færdigheder i præcis den type skibe, de til daglig sejler med.

»Vi har nu udviklet en virtuel verden, som kommunikerer med fartøjets GPS og gyroskop. Det er et værktøj, som gør, at du kan træne nødsituationer realistisk uden risiko. Du får ikke lov til at lægge til ved en faktisk boreplatform i Nordsøen og afkoble thrustere for at træne dig i at bibeholde din position. I stedet kan du træne situationer, du aldrig har kunnet træne før, og du udnytter ægte vind- og vejrforhold,« siger Knut Jarle Lysklett til Teknisk Ukeblad.

SMSC har netop demonstreret teknologien over for interesserede parter fra shippingindustrien, og tilbagemeldingerne var overvejende positive.

»Det kan være interessant for os at se nærmere på. Systemet kan være meget nyttigt og giver gode træningsmuligheder. Det virker endnu lidt umodent, men jeg tror alligevel ikke, at der går længe, før denne type system vil være standardudstyr,« siger Geir Danielsen fra rederiet O.H. Meling & Co.

To allerede fremsatte EU-direktivforslag, der skulle sikre renere luft og fremme en cirkulær økonomi, ser nu ud til at blive trukket tilbage af den nye EU-kommission.

De to såkaldte ’pakker’ figurerer ifølge den europæiske paraply-miljøorganisation EEB på en liste med i alt fire lovforslag, som EU’s nye kommissionsformand, Juncker, og første næstformand, Timmermans, lægger op til at skrotte. Også de to andre direktivforslag er relaterede til miljø.

Det bekymrer den fælleseuropæiske miljøorganisation, som i et åbent brev til medlemslandenes statsministre opfordrer til, at de modsætter sig skrotning af disse forslag.

»Kommissionen vil have os til at tro, at den ved at trække disse forslag imødekommer et folkeligt krav om mindre indgriben fra Bruxelles. Men faktiske meningsmålinger viser, at der netop er betydelig folkelig støtte til indsatser på miljøområdet,« siger EEB’s generalsekretær, Jeremy Wates, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at både forslaget omkring renere luft og omkring affald kan levere betydelige økonomiske og miljømæssige fordele – samtidig med at de beskytter menneskers sundhed og skaber et stort antal arbejdspladser.

Ifølge EEB dræber luftforurening ti gange så mange mennesker som trafikulykker, og 79 procent af borgerne i hele Europa ønsker, at EU skal træffe foranstaltninger for at begrænse luftforeningen.

Kommissionens Clean Air-direktivforslag lagde op til at reducere antallet af for tidlige dødsfald som følge af eksponering for luftforurening med 58.000 om året i 2030, hvilket vil give en økonomisk gevinst på mellem 40 og 140 mia. euro om året i 2030.

Den foreslåede reform af affaldslovgivningen, som er en central del af cirkulær økonomi-pakken, er et vigtigt element i at opretholde Europas fremtidige konkurrenceevne.

Hvis den vedtages, vil den være med til at skabe 180.000 bæredygtige arbejdspladser og bidrage til at gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og mindske efterspørgslen efter ressourcer, der vil blive mere knappe og dyrere i fremtiden.

»Beskyttelse af miljøet er helt klart ikke i nærheden af denne kommissions dagsorden. Men at ofre miljøet på dereguleringens alter er en stor fejltagelse. 400.000 mennesker vil fortsætte med at dø for tidligt hvert år på grund af luftforurening, og vi bliver hægtet af, når det kommer til at omstilling til en grøn, cirkulær økonomi«, siger Jeremy Wates.

Direktivforslagene om henholdsvis renere luft og cirkulær økonomi blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i henholdvis december 2013 og juli 2014 for at sikre Europas luftkvalitet og hjælpe den europæiske økonomi med at blive mere ressourceeffektiv. Disse forslag er allerede under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet af EU-ministre.