Det amerikanske forbundspoliti FBI har muligvis givet en række illegale hjemmesider, der gemmer sig på Tor-netværket, en håndsrækning. En storstilet aktion har nemlig lukket et større antal sider, der var fup-kloner af andre Tor-sider. Det skriver Gizmodo.

FBI-aktionen gik blandt andet efter sider, der skjuler sig på Tor-netværket, hvor der handles med ulovlige varer som eksempelvis narkotika eller falske identitetspapirer. Målet var blandt andet siden Silk Road 2.0, som afløste Silk Road, der blev lukket i oktober 2013.

Men ifølge en gennemgang af Tor-netværket, som Nik Cubrilovic har foretaget, så ramte FBI-aktionen også 153 sider, som var oprettet af svindlere for at lokke personlige oplysninger ud af brugere, som troede, de var havnet på den rigtige side for illegale tjenester.

Mange af fupsider var oprettet ved hjælp af en bot, Onion Cloner, og ifølge gennemgangen ser det ud til, at FBI har lukket samtlige sider, som Onion Cloner havde oprettet. Dermed har FBI indirekte hjulpet de rigtige illegale sider ved at rydde ud i de falske sider.

Det samlede antal Tor-sider, som er lukket i aktionen, er ifølge Nik Cubrilovic 273, og mange af siderne tilhører privatpersoner eller har ikke vist tegn på ulovlige aktiviteter, men ser alligevel ud til at være lukket.

Norge har defineret et sæt retningslinjer, hvor telebranchen forpligter sig til netneutralitet. Det vil sige at lade alle tjenester få lige adgang til den tilgængelige båndbredde. Men der findes en udbredt praksis, som kan åbne for en glidebane, der skader netneutralitet. Det skriver GigaOm.

Det norske Post og Teletilsyn skriver i en kommentar, at det bliver problematisk, når internetudbyderne fritager visse tjenester fra at blive regnet med i de kvoter, der ofte er for dataforbruget.

Det kan eksempelvis være et mobilabonnement, hvor kunden kan bruge 10 gigabyte data om måneden. Det er ikke ualmindeligt, at internetudbyderen tilbyder, at eksempelvis e-mail og Facebook ikke tæller med i forbruget.

Og det er principielt imod målsætningen om netneutralitet. Normalt taler man i forbindelse med netneutralitet om at begrænse båndbredden for visse tjenester som eksempelvis videostreaming. Med kvoter opstår problemet i det øjeblik, at kunden har opbrugt sin kvote, så vil der ikke længere være netneutralitet mellem de tjenester, der er undtaget fra kvoten, og dem, der ikke er det.

Derfor er det i strid med princippet om netneutralitet, når visse tjenester bliver undtaget for dataforbruget, lyder det fra det norske tilsyn.

Facebook tæller sine servere i hundredetusinder i selskabets enorme datacentre, og det har givet store udfordringer for opbygningen af netværket i datacentret. I det nyeste datacenter i Altoona i delstaten Iowa har Facebook derfor forsøgt sig med en ny arkitektur. Det skriver netværksingeniør Alexey Andreyev fra Facebook i et blogindlæg.

Tidligere har datacentret været opdelt i fire klynger, hvor den ene fungerede som redundans for de tre øvrige. Denne opbygning betød imidlertid, at der skulle bruges nogle meget store og dyre switche til hver klynge, og det gav ikke Facebook tilstrækkelig kapacitet til kommunikation mellem klyngerne.

Facebooks særlige udfordring er, at hver bruger får leveret sin egen version af Facebook med indhold, der er tilpasset hver enkelt. Derfor skal serverne tale sammen på kryds og tværs i datacentret for at sammensætte Facebook-nyhedsstrømmen for brugeren.

I det nye datacenter har Facebook derfor opbygget netværket som et stort væv, der ganske vist bruger flere switche, men tillader Facebook at bruge switche, der er nemmere at administrere, og tilsammen giver det større båndbredde.

Datacentret er opbygget af ‘pods’, som hver indeholder 48 serverracks, der hver er udstyret med en switch, som har fire 40 gigabit/s forbindelser, der hver er forbundet til én af fire fabric switches, som knytter enhederne inden for pod’en sammen. Disse pods er så igen forbundet på kryds og tværs af yderligere et lag af switches.

Den nye arkitektur gør det lettere at udvide datacentret løbende. Som udgangspunkt er der lagt fire gange overkapacitet ind, som gør det muligt hurtigt at udvide. Selvom den nye arkitektur kan virke mere kompleks, så er den bygget op af simple gentagne strukturer, der ifølge Facebook gør det let både at trække kabler og konfigurere netværket.

NemID kræver fortsat et Java-plugin til browseren, hvis man skal logge ind på offentlige tjenester. Derfor er danskerne nødt til at have Java installeret, selvom sikkerhedseksperter har advaret mod plugin’et længe. Det udgør da også danskernes mest alvorlige akilleshæl, vurderer sikkerhedsfirmaet Secunia.

Ifølge Secunia har 93 procent af danskerne installeret Oracles Java-plugin, men 18 procent har ikke opdateret til den nyeste version og dermed lukket et antal sikkerhedshuller.

Mens bankerne er skiftet til en Javascript-baseret udgave af NemID, så mangler den offentlige NemLogin endnu at skifte, så det er endnu ikke muligt helt at slippe for Java.

Danskerne er ifølge Secunia det land i den vestlige verden, hvor Java findes på den største andel af brugernes pc’er, og det er også det program, der samlet udgør den største trussel for danskerne på grund af udbredelsen og den forholdsvis høje andel af ikke-opdaterede installationer.

»Vi har i årevis kritiseret NemID’s afhængighed af ét af de mest udsatte softwareprogrammer på markedet. Det er uacceptabelt, at almindelige mennesker kun har haft digital adgang til offentlige myndigheder og banker, hvis de har accepteret, at deres pc og personlige oplysninger blev udsat for en reel sikkerhedsrisiko. Jeg håber, myndighederne fremadrettet vil have større respekt for brugernes krav på at kunne beskytte deres data,« udtaler analysechef Kasper Lindgaard fra Secunia ifølge en pressemeddelelse.

Planen er, at det offentlige skal skifte til den Javascript-baserede udgave af NemID inden årsskiftet.

Nokia er tilbage på mobilmarkedet. Sådan da. Den resterende del af den finske koncern, som ikke blev solgt til Microsoft, har nemlig løftet sløret for en ny tablet, N1, som ventes på markedet i Kina til februar, skriver The Verge.

Der er tale om en tablet med en skærmstørrelse på 7,9 tommer og i et format og design, som uundgåeligt vil blive sammenlignet med Apples iPad Mini. Nokias eget website for enheden har også en slående lighed med det design, Apple har brugt længe.

Nokia N1 er baseret på en Intel Atom Z3580-processor og vil blive lanceret med Android 5.0.

Ifølge The Verge er N1 da også hovedsageligt udviklet for at demonstrere den software, som Nokia har udviklet, Nokia Z Launcher, der er en grænseflade til Android, som skal gøre det nemmere at finde rundt i sine applikationer på en Android-tablet.

N1 er én af de første enheder, som benytter det nye C-type USB-stik, som især er kendetegnet ved, at stikket nu kan vende to veje, så det bliver lettere at tilslutte et kabel.

Microsoft har stadig rettighederne til at fremstille smartphones med Nokia-navnet frem til 2016 og yderligere rettigheder til featurephones. Men Microsoft har kun købt mobilforretningen af Nokia, som altså stadig har en udviklingsafdeling tilbage.

Nokia vil dog ikke selv fremstille hardware. N1 bliver således fremstillet på licens af Foxconn, som også fremstiller udstyr for blandt andre Apple. Enheden ventes at blive solgt på det kinesiske marked for cirka 1.500 kroner, og den vil muligvis blive lanceret i Europa og USA efter den kinesiske lancering.

Kære alle,
Jeg har fået mange gode kommentarer og tilbud om at være med i skriveprocessen. Det er jeg utrolig glad for. Som jeg tidligere har skrevet, vil jeg i denne uge – jeg når det lige – komme med mit første bud på, hvordan bogen struktur kan se ud. Jeg er fortsat åben over for forslag til ændringer i strukturen. I forhold til prioriteringen af elementerne i bogen, så vil jeg gå mere i clinch med de, der ønsker en anden prioritering. Både for at se, om det kan integreres i den struktur, jeg når frem til eller det skal berige bogen i form af et horisontalt ekstra kapitel. Jeg vil i næste uge begynde at skabe mere forpligtende skrivekontakter.

Kapitel 1 Bogens målgruppe.
o HA studerende.
o Cand. merc. studerende.

I forhold til målgruppen, som i første omgang vil være HA studerende, så er det vigtigt for mig, at det er den erhvervsøkonomisk viden, der skal understøttes med it.

Kapitel 2 It valg.
o Proprietære systemer.
o Open Source systemer.

Jeg synes ofte, at jeg ser det som nærmest et religiøst spørgsmål. Sådan har jeg det ikke. Jeg bruger gerne Open Source og kvaliteten er ofte høj. Jeg anvender også gerne proprietære systemer. Inden for det erhvervsøkonomiske område er Excel eksempelvis ikke til at komme uden om. Open Source har jeg også oplevet, som et mantra der fik kunder og udviklere i nettet, men pludselig skiftede strategien og væk var det fantastiske community og væk var centrale faciliteter i deres ”Open Source” version.

Kapitel 3 Data.
o Erhvervsøkonomiske data.
o Erhvervsøkonomiske problemstillinger.
o Strategiske mål med data.
o Data karakteristik.

Data og ikke mindst kvaliteten af data er meget centralt for mig fordi jeg synes det giver nogle fantastiske metodiske implikationer, som er spændende at arbejde med. Teoretiske modeller kræver data i den rigtige struktur, kvalitet og mængde, men vi ved, at det ofte er utopiske krav at stille. Dropper vi så beslutningsmodellerne? Foreslår vi nye data? Kommunikerer vi konsekvensen af vores beslutningsmodel når data er inkonsistente?

Kapitel 4 It arkitektur som strategisk fundament.

Her har jeg ladet mig inspirere af bogen: Enterpirse Architecture as Strategy, Jeanne W. Ross mfl, Harvard Business´Press, 2006.
Første kapitel omfatte: “To Execute Your Strategy, First Build Your Foundation”

Kapitel 5 Proces modellering.
o Dokument flow.
o System flow.

Jeg synes, at det er gode værktøjer til at understøtte den mere metodiske analyse af eksempelvis en virksomheds centrale processer.

Kapitel 6 Relationel database.
o Overblik over og udviklingen af den relationelle database.
o Hvem bruger en relationel database?
 Brugertyper.
 Rettigheder.
o Hvad er et RDBMS?
o Den relationelle database model.
o SQL.
o Normalisering

Det forventer jeg bliver et centralt kapitel i bogen. Jeg forventer også, at der her kommer flere horisontale bud på dette kapitel. Jeg forventer at anvende MySQL i min eksemplificering, men jeg forventer også mange andre tilgange hertil.
Det bliver et kapitel, hvor der også bliver udarbejdet små film læseren kan anvende. Lige fra, hvordan læseren kan installere databasen til, hvordan SQL kommando virker.

Kapitel 7 E/R diagrammering
o Relationer
o Roller
o Kardinalitet Endnu et centralt kapitel i bogen. Her får de studerende efter min overbevisning et fantastisk værktøj til at implementere en teori i en relationel database. Igen skal der udvikles undervisningsfilm.

Kapitel 8 Udvikling af software løsninger
o Prototyping
o RAD
o Programmering
o Server løsninger
o Cloud løsninger
o ….
o ….

Det er for mig en naturlig afslutning på den relationelle database og E/R diagrammering. Nu har vi anvendt vores erhvervsøkonomiske teori og dokumenteret teorien i tabeller og relationer. Hvordan kommer vi så skridtet videre og udvikler en konkret løsning. Mit simple bidrag er at anvende Rapid Development Software til at udvikle prototyper eller mere eller mindre færdige applikationer. Jeg har anvendt www.Wavemaker.com. Her er jeg sikker på, at der kan komme mange parallelle kapitler.

Kapitel 9 Rapportering
o Excel
o Rapportgenerator
o …
o …

Hvilke muligheder er der for at rapportere på de data virksomheden opsamler? Her er jeg ikke ude efter en BI løsning, men mere en én til én løsning mellem de data der er registreret og en rapport på disse data.

Kapitel 10 Centrale datakilder
o ERP
o CMS
o …
o …

ERP skal selvfølgelig have den store tur både de gode ting, der er ved at en virksomhed benytter et ERP system, men også de problematiske ting ved ERP systemer. Eller måske mere korrekt implementeringen af ERP systemer. Der er også udfordringer i forhold til ERP systemer både i forhold til gamle systemer uden opgraderingsmuligheder og ERP systemer der er uhensigtsmæssigt implementeret.
Selvfølgelig skal kapitlet indeholde elementer om, hvordan et ERP system understøtter almindelig daglig drift med at oprette kunder sælge en vare sende en faktura osv., men jeg er også meget interesseret i, hvordan det er muligt at anvende et ERP system, så det ikke kun varetager daglig drift, men også bliver et aktiv i at kunne generere kvalificerede data til komplekse erhvervsøkonomiske modeller.

Kapitel 11 Business Intelligence
o Data Warehouse
o ETL
o OLAP
o Datavisualisering

Med hensyn til DWH, så er mit ønske at udvide de studerendes måde at tænke beslutningsorienterede løsninger på. Inden for mange erhvervsøkonomiske områder findes der typisk flere forskellige modeller, der dækker de samme problemstillinger. De trækker også på de samme data, men i beregningslogikken er der alligevel en forskel der gør, at to forskellige modeller kan signalere to vidt forskellige beslutninger. Begge modeller er teoretiske korrekte, men forudsætningerne for modellerne kan være forskellige, så det bliver en ledelsesopgave at gå ind og træffe den, forhåbentlig, rigtige beslutning. Denne kompleksitet vil jeg gerne afspejle i et DWH. I forbindelse med ETL processerne har jeg selv arbejdet med Pentaho’s PDI. Der findes en gratis version på kettle.pentaho.org. Jeg ved, at mange fravælger et grafisk miljø og selv skriver den nødvendige kode til at ud- og indlæse data. Det kunne være interessant med fordele og ulemper i forhold hertil.
Data skal igen kunne præsenteres og her er jeg meget i tvivl om OLAP skal introduceres eller det skal blive på et Excel pivot niveau. Jeg forestiller mig også, at der skal arbejdes med datavisualisering.

Billedchat-tjenesten Snapchat lancerer nu en ny app, som lader Snapchat-brugere overføre pengebeløb til hinanden. Tjenesten er udviklet i samarbejde med Square Cash og er i første omgang tilgængelig i USA, skriver Snapchat i et blogindlæg.

Square Cash har i forvejen udviklet en tjeneste, hvor brugerne kan overføre penge ved at sende en e-mail med et beløb i emnelinjen. I den nye Snapcash-tjeneste bliver brugerens debitkort lagret hos Square Cash, som så står for at overføre pengene til modtagerens bankkonto.

Snapchat har imidlertid været i modvind. Gennem længere tid har sikkerhedseksperter advaret mod at sende alt for private billeder gennem tjenesten, og det blev understreget for nylig, da et større antal billeder blev lækket.

De var blevet opsamlet gennem en tredjepartsapplikation, som udnyttede Snapchats API til at opfange billederne og lagre dem på en webserver. Grundpræmissen i Snapchat er ellers, at billederne ikke bliver gemt i hverken applikationen eller på Snapchats servere, efter modtageren har set dem.

Men kontroversen med de lækkede billeder udløste flere spydige kommentarer til Snapchats lancering af Snapcash:

»Ha! Jeps, jeg vil ikke betro dem mine nøgenbilleder, og da slet ikke min bankkonto.«

Den mest almindelige kommentar indeholder dog et populært bandeord anvendt til at udtrykke undren over Snapchats lancering.

20 balloner i omkring 20 kilometers højde er grundelementerne i Googles Project Loon, der skal bringe internet til egne, hvor der kun vanskeligt kommer forbindelse. Projektet har allerede lavet mindre test i USA, New Zealand og Brasilien, men nu tages der hul på en større test af det højsvævende system når ballonerne i december skal på en flyvetur over Australien. Det skriver Digi.no.

I samarbejde med internetudbyderen Telstra vil Google lade ballonerne fungerer som noget nær flyvende antenner. Hvis en ballon har forbindelse med Telstras antenner på jorden, kan ballonerne dele netværket imellem sig og dermed give internet til områder uden for antennernes normale rækkevide.

Ballonerne holder sig kørende med solpaneler, og en enkelt ballon kan dække et område, der er dobbelt så stort som Australiens hovestad Canberra, der har næsten 400.000 indbyggere.

Projektet bærer mindelser til Facebooks drone-ide, som på en meget lignende facon skal give internet fra luften. Fælles for de to projekter er, at de fokuserer på de to tredjedele af verdens befolkning, der ikke har internet.

Jeg har reflekteret over polemikken omkring mit tidligere blogindlæg og finder det nødvendigt at runde det lidt af. Ja, jeg er blevet klogere, og det vil jeg gerne uddybe, men lad mig starte med at sige følgende:

Det har ikke været min intention at latterligøre nogen, men at bruge humor til at forklare mine tanker omkring et tusinder år gammelt filosofisk emne, som ikke går at redegøre på et enkelt blogindlæg på et hyggeligt it-nyhedssite. Ikke desto mindre er det et emne, som ligger mig tungt på sinde, som til daglig har betydning for alle it-folk, og som derfor nok kunne tåle lidt genopfriskning. Jeg er ikke her for at vinde en popularitetskonkurrence, og det er mig bestemt ikke magtpåliggende, at andre skal være enige i mine betragtninger. Jorden fortsætter med at snurre rundt, ligegyldigt hvad jeg eller du mener om matematik.

Jeg vidste, inden jeg skrev mit blogindlæg, at matematik altid er sandt, altid rigtigt og altid ufejlbarligt. Matematik er ikke skyld i noget som helt. Dette er indiskutabelt, kort og godt!

Matematik er afledt af aksiomer. Aksiomer behøver ikke at være sande, bare matematikerne er enige om at bruge de samme aksiomer.

Matematik, når brugt på et upassende domæne, forsimpler problemstillingen og gør konklusionerne værdiløse.

Matematikere (altså populære matematiske tænkere som f.eks. Einstein, dvs. ikke sådan nogen som dig eller mig) skal kun overbevise andre matematikere om deres teori. Når et flertal af matematikere (Argumentum ad populum) har bestemt, at den er go’ nok, så kan teorien frigives i offentligt domæne og benyttes af fysikere, økonomer, biologer, politikere og andet lægfolk. Disse lægfolk skal så igen overbevise andet godtfolk (det kunne godt være dig eller mig) om deres teori vha. af endnu en matematisk teori kaldet statistik (venligst stillet til rådighed af førnævnte matematikere), og når et flertal af andet godtfolk er blevet enige om, at den er go’ nok, så er det der startede som teori blevet til virkelighed. Tadaaaa…!

Hvad jeg ikke vidste, inden jeg skrev mit blogindlæg, var at matematikere ikke bærer noget ansvar for anvendelse af deres teorier. Hvilket egentligt giver mening nok, det er vel det samme som at anklage våbenproducenter for, at deres produkter er dødbringende.

Min kritik af matematik og matematikere har dermed været totalt fejlplaceret, min kritik skulle klart og tydeligt have været rettet mod matematik-misbrugere alene.

En uforbeholden undskyldning går hermed ud til matematikken og matematikere, undskyld mange gange!

Nogle har forarget spurgt, hvad det hele dog har at gøre med disruptiv innovation, og efterspurgt konkrete eksempler på, hvor matematikken mon kunne have hindret en kreativ proces, så her er mit konkrete svar:

Når noget kun er en god ide, hvis et flertal synes det, hvor mange gode ideer er så aldrig blevet til noget, fordi et flertal har afvist dem? Hvor mange af disse afviste ideer kunne have været kuren mod kræft? Eller have udryddet hungersnød? En evighedsmaskine, eller bare en kur mod hårtab, der rent faktisk virker, så man ikke brænder flere penge af på tv-shop?

Tilværelsen er åbenbart en popularitetskonkurrence, men hvor flertallet (sådan nogen som dig eller mig) desværre ender ud som tabere.

QED.

Alt internettrafik skal krypteres. Kryptering skal simpelthen være normen på nettet. Derfor har Internet Architecture Board (IAB) udsendt et gennemgribende direktiv til ”protocol designere, udviklere og operatører om at gøre kryptering til normen for internettrafik,” som det hedder i statementet. Det skriver Network World.

IAB anerkender, at det vil skabe store udfordringer for nogle netværksoperationer, men de nævner ikke noget i forhold til de instanser, som vil have kryptering forbudt – blandt andet forskellige politi-enheder.

»Kryptering skal være påtegnet når det er muligt, men selv protokoller, som leverer fortrolighed uden genkendelse, er nyttige i lyset af den allestedsnærværende overvågning, som er beskrevet i RFC 7258,« skriver IAB i deres statement.

RFC 7258 blev udsendt af Engineering Task Force i maj, og beskrev, at overvågningen er et teknisk angreb, og at den skal mindskes med IUTF-protokoller, hvor det er muligt. Og det mener IAB er muligt over alt.

IAB anerkender, at det er lettere sagt end gjort, at kryptere samtlige protokoller.

»Vi anerkender, at det kommer til at tage tid og besvær, selvom vi mener, at nylige successer hos content delivery services, messaging og Internetapplikationers implementeringer viser, at der er mulighed for denne overførsel. Vi anerkender også at mange netværkoperationsaktiviteter i dag, fra trafikmanagement og indbrudsdetektion til forebyggelse af spam og håndhævelsen af politiker har brug for adgang til cleartexts,« skriver IAB.

The Internet Society Board of Trustess udsendte deres egen meddelelse som support til IABs udmelding, og kalder den ekstreme overvågning af nettet for et angreb på selve internettet, samt at forbrugertillid er er kritisk i forhold til internettets udvikling, og at det derfor er vigtigt at reducere muligheden for at lytte med eller modificere informationer sendt over nettet.