Virksomheder er som gale kattedamer, når det kommer til data: Intet bliver smidt ud, alt bliver samlet og gemt.

Det er billedet fra storage-konferencer. Og det modificerede begreb Moores lov, at den samlede datamængde fordobles hvert andet år, har aldrig været mere aktuelt.

Men med mere data kommer et stadigt stigende behov for storageplads og derved flere harddiske.

Og der bliver i høj grad stadig brugt mekaniske harddiske, som har en tendens til at gå i stykker på et tidspunkt.

Den amerikanske storage-virksomhed Backblaze har frigivet statistik på selskabets 40.000 harddiske, som har været i brug i over fire år, og de har fundet fem parametre i S.M.A.R.T.-overvågningssystemet, der indikerer at harddiske snurrer på sidste omgang.

Læs også: Vær S.M.A.R.T.: Hold øje med din harddisk

Backblaze definerer en harddisk-fejl, som en harddisk der bliver taget ud af tjeneste, enten fordi den ikke virker længere, altså ikke kan starte, skrive/læse eller aktiveres med kommandoer. Eller fordi den viser tegn på snart at skulle udskiftes.

Fem parametre der batter
S.M.A.R.T. er et akronym for Self-Monitoring, Analysis and Reporting Technology, og er et stykke overvågningssoftware, som er bygget ind i alle harddiske.

Med det rigtige program til at læse statistikken fra harddisken, kan der trækkes data på 70 forskellige parametre ud.

Men det er altså kun de følgende fem tal, som Backblaze bruger til at forudse hvilke harddiske, der skal skiftes:

• SMART 5 - Reallocated_Sector_Count: Hvor mange gange harddisken har været nødt til at flytte data fra en ødelagt sektion af disken til en anden.
• SMART 187 - Reported_Uncorrectable_Errors: Hvor mange ugenoprettelige læsefejl disken har haft.
• SMART 188 - Command_Timeout: Antallet af afbrudte operationer pga. time-out på harddisken.
• SMART 197 - Current_Pending_Sector_Count: Antallet af ustabile sektorer på harddisken; altså hvor der fysisk ikke kan skrives på grund af datatab.
• SMART 198 - Offline_Uncorrectable: Antallet af uoprettelige fejl ved læsning/skrivning af en sektor på harddisken.

Firmaet fremhæver i særdeleshed SMART 187, som er en statistik for, hvor mange gange en disk har haft en læsefejl, som ikke kunne genoprettes med hardwarens ECC.

Fælles for alle indikatorer er, at værdier over nul sætter harddisken på ventelisten til udskiftning.

Flere indikatorer på vej
Disse fem parametre er sikre nok, men allerede nu mener Backblaze at kunne se et mønster i to andre, nemlig SMART 1 og 12.

SMART 1 giver et tal for hvor mange læsefejl disken har haft, men fordi alle harddisk-producenter angiver dette tal på forskellige måder, er det svært at komme med en fast tommelfingerregel.

Statistik viser dog, at denne parameter har en indflydelse.

SMART 12 er en angivelse af, hvor mange gange strømmen har været taget fra harddisken.

Jo flere gange, jo større sandsynlighed for fejl.

Men det kan ikke endeligt siges, om det er på grund af, at harddisken bliver tændt og slukket, eller om det er det arbejde der foretages, mens den er slukket eller en helt tredje ting, som betyder en større fejlrate.

Læs også:

Statistik over 35.000 diske i stort datacenter: Disse harddiske er mest holdbare

Kampen om at bygge den hurtigste supercomputer minder om våbenkapløbet under den kolde krig, og kampen står i øjeblikket mellem stormagterne Kina og Amerika.

Den amerikanske Cray-udviklede Titan-maskine har domineret indtil den blev sendt til tælling af Kinas Tianhe-2.

Den historie kan du læse her: Her er verdens vildeste computer: Så hurtig er den

Det viser den nyeste liste – den såkaldte top 500-liste – over de stærkeste supercomputere i verden.

Det er tredje gang Tianhe-2, der med sine 3,12 millioner kerner, ligger nummer et.

Det kinesiske monstrum kan på sin absolut højeste ydeevne beregne 54,902 petaflops i sekundet, hvilket svarer til knap 55.000.000.000.000.000.000 decimalberegninger i sekundet.

Men den hastighed vil IBM og grafikkortproducenten Nvidia nu give baghjul.

De to firmaer har nemlig annonceret et samarbejde, om at bygge hele to 100 petaflops-giganter.

To gange 100 petaflops
De to it-firmaer har skrabet to milliarder kroner sammen til projektet. Det er det amerikanske energiministerium, der har sat udviklingen af to supercomputere i sving.

Supercomputerne har fået navnene Summit og Sierra, og de skal efter planen stå færdig i 2017/2018.

Læs også: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Maskinerne vil ifølge IBM få en topydelse på over 100 petaflops, hvilket altså er væsentligt mere end den kinesiske regnemaskine.

Hvis planerne går i opfyldelse og andre ikke overhaler do to firmaer indenom, sigter Nvidia og IBM altså mod førstepladsen i computerkapløbet.

Power 8 og Volta
På hardware-siden skal supercomputerne baseres på Nvidias kommende GPU-arkitektur Volta, der er efterfølgeren til selskabets Maxwell-platform.

IBM skal biddrage med serverprocessoren Power8.

Power8 blev introduceret i oktober i år og er ifølge firmaet den første processor, der er designet til big data – eller store komplicerede datasæt.

Den kommende supercomputer kommer til at rumme flere tusinde processorer, der skal arbejde sammen om regneopgaverne.

Energieffektiviteten er et vigtigt område for supercomputere, da driften af disse monstre er enormt høj.

Se mere her: Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

De to maskiner kommer ifølge IBM til at konsumere cirka 13 megawatt ved topydelse, mens Tianhe-2 bruger knap 18 megawatt på en langt lavere ydelse.

Vestas er med
Seks af verdens 10 hurtigste maskiner kommer fra velkendte amerikanske supercomputer-producenter som IBM, Dell, Cray og HP.

En enkelt dansk maskine er der også blevet plads til på top 500-listen, da Vestas’ supercomputer dukker op som nummer 368 på listen.

Den kan du læse mere om her: Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer.

Læs også: Computerworld på besøg: Her er DTU’s supercomputer, der regner til du segner

Der er flere informationer om projektet på IBM’s webside.

Læs også:
Her er verdens vildeste computer: Så hurtig er den

Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

Her er DTU’s supercomputer, der regner til du segner

ComputerViews: Mens priskrigen raser i konsum-markedet, hvor forbrugerne går vældigt meget op i pris, er de store smartphones-producenterne for alvor begyndt at tromme sammen til stor-offensiver rettet mod erhvervsmarkedet.

Her går man ikke så meget op i rå pris for den enkelte telefon, hvis blot købet kan udløse andre forretningsfordele: Øget effektivitet, mindre risisci, større sikkerhed, hurtigere håndtering eller hvad virksomheden nu måler på.

Det er med andre ord en lukrativ gesjæft, hvis man for alvor kan blive erhvervslivets foretrukne mærke.

Og det vil både Apple og Samsung gerne – og de er to af verdens absolut mest toneangivende smartphone-producenter.

Lad os tage et kig på deres ret forskellige tilgange mod erhvervsmarkedet, som de hver især mener vil kunne bane vejen til store gennembrud.

Vil udnytte BlackBerrys sikkerhed
Samsung har indgået aftale med BlackBerry, der engang var det foretrukne valg blandt erhvervslivets brugere, men som har skrantet stort set siden iPhone for alvor satte gang i smartphonens udbredelse.

Du kan læse mere om BlackBerrys nedtur her: Planen er klar: Sådan vil BlackBerry gøre comeback.

For Samsung handler aftalen med BlackBerry primært om BlackBerry Enterprise Server 12 (BES12), som Samsung fra begyndelsen af næste år vil integrere i sine Galaxy-smartphones og tablet-computere.

BlackBerry regnes fortsat for at være blandt de bedste selskaber inden for mobil-sikkerhed og mobil-baseret data-håndtering.

Ifølge selskaberne vil Galaxy-enhederne fortsat også være beskyttet af Samsungs egen Knox-teknologi, der nu vil blive suppleret af BES12.

Det er selskabernes håb, at den forbedrede sikkerhed og de forbedrede håndterings-muligheder vil appellere til erhvervsbrugerne: For BlackBerry er alle fremskridt nødvendige, mens det for Samsung gælder, at selskabet er begyndt at se alvorlige tegn på afmatning i den himmel-flugt, som selskabet ellers har vænnet sig til.

Det kan du læse mere om her: Fjerde katastrofe-regnskab i træk for Samsung: Nu skal Samsung-smartphones ned i pris.

Begge selskaber har med andre ord brug for, at erhvervsbrugerne bider på.

Det åben spørgsmål er selvfølgelig, om øget sikkerhed og forbedrede håndteringsmuligheder er nok til at få de Android-baserede Galaxy-enheder til at appellere til de professionelle brugere?

Android er ikke jo ikke ligefrem kendt for sin tårnhøje sikkerhed.

Læs også: Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads.

Apple vil også frem
Samsung vil imidlertid ikke komme sovende til erhvervsbrugerne, for også hovedrivalen, Apple, har kig på dette området, og selskabet har søsat en regulær offensiv på flere fronter.

Det kan du læse mere om her: Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde.

Blandt andet har Apple indgået et tæt samarbejde med IBM, der har et solidt fodfæste og et godt ry blandt erhvervsbrugerne.

De første fælles løsninger er på trapperne, og det kan meget vel være, at Apple vil begynde at sælge iPhones og iPads med præinstallerede business-apps fra IBM.

Du kan læse mere om dette samarbejde her: Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter.

Apple har desuden netop udvidet sit såkaldte ‘Device Enrollment Program’ (DEP) til at dække i alt 26 lande – herunder Danmark – samt til en stribe godkendte forhandlere. Hidtil har det kun dækket det amerikanske marked.

Det er værd at lægge mærke til, fordi DEP gør det muligt for it-afdelingerne at konfiguere iPhones og iPads uden at gennemgå hvert enkelt apparat.

Udrulningen af DEP i de mange nye lande er derfor et tydeligt signal fra Apple om, at virksomhedernes it-afdelinger og deres behov er i søgelyset.

Apples iPhone er i dag langt den mest udbredte smartphone i erhvervslivet.

Det skyldes dog mest, at iPhonen har så stor succes blandt de private forbrugere – og dermed medarbejderne. Det har fået it-chefer og CIO’er til at tage iPhonen til sig.

Microsoft lurer i kulissen
I kulissen lurer Microsoft, der med Windows Phone og selskabets Lumia-telefoner har øjnene stift rettet mod erhvervsmarkedet.

Der findes ikke mange virksomheder, der ikke anvender software fra Microsoft i en eller anden udstrækning, og selskabet er anerkendt som en solid software-leverandør til business-behov.

Samtidig er Microsoft i fuld sving med at ændre sit fokus ud fra mantraet: ‘Cloud first, mobile first.’

Det betyder, at produkter først og fremmest skal tænkes ud fra cloud-brugeres og mobile brugeres behov, hvilket blandt andet andet det nye Office er et godt tegn på: Her er Microsofts plan med Office: Disse teknologier skal høste data om dig fra mange kilder.

Med Microsoft solide position blandt erhvervsbrugerne, kan kursændringen meget vel føre til forbedrede markedsandele – en ting, som Microsoft også har brug for: Microsoft får tørre tæsk på smartphones-markedet, mens rivalerne vokser

“Hvor kunne det være fedt, hvis min computer havde en indbygget projektor.”.

Sådan har mange it-entusiaster drømt igennem tiderne – måske især efter en øl eller tre. 

Lenovo synes i hvert fald, at det er en god ide.

I samarbejde med den tidligere Steve Jobs-skuespiller og nu Lenovos “produktingeniør”, Aston Kutcher, kommer det kinesiske firma med en 13 tommer Lenovo Yoga Tablet Pro 2 med QHD-skærm og ja: en indbygget projektor. 

Men ligesom pizza med ananas er det ikke altid, at der kommer noget godt ud af at blande to ellers gode ting sammen.

Faktisk er den indbyggede tablet i Pro 2 en af de mest ubrugelige gimmicks, siden Samsung tilbød, at du kunne scrolle i selskabets browser med øjnene.

Ud over Lenovo  Yoga Tablet Pro 2 har vi også kigget på Lenovos mindre og projektorløse Lenovo Yoga Tablet 2.

Kickstanden er smart og minder om en mini-udgave af Surface Pro 3′s kickstand. Den er solid og til sammenligning med for eksempel iPad’s Smartcover, så vælter den ikke bare ved, at man trykker på skærmen.

Til gengæld betyder kickstanden at vægten er ujævnt fordelt og specielt 13 tommer-modellen er svær at holde i hånden i længere tid.

Foto: Morten Sahl Madsen

Projektor – fed ide… I 00′erne
Ud over at være en utrolig stor tablet – 13 tommer er en hel bærbar – så har Tablet Pro 2 en projektor. Læs lige foregående sætning igen. Yep. En projektor.

Det er lidt en egenskab, som havde været virkelig sej og brugbar tilbage i 00′erne.

Men langt de fleste mødelokaler har allerede enten en skærm eller projektor, som nemt kan tilsluttes nu til dags, og samtidig har Tablet Pro 2 den store 13 tommer skærm, som endda er i QHD.

Til sammenligning projekterer den indbyggede projektor kun i WVGA-opløsning, hvilket svarer til 854 x 480 på op til 50 tommer. 

Lille slider
Under projektorlampen er der en lille slider til at indstille skarpheden på billedet, men det lykkes os aldrig rigtig at få billedet så skarpt, som vi ønskede det.

Det værste er dog, at lysstyrken ikke er kraftig nok. 

I mørke er billedet nemmere at se, men projektorens lysstyrke – omkring 50 lumen mod en normal projektors 2.000 lumen – og den ringe billedkvalitet er simpelthen ikke god nok til, at det er andet end en ligegyldig gimmick.

Specielt ikke når der i samme tablet er en virkelig flot QHD-skærm på 13 tommer.

Hvorfor i alverden skal du så i stedet bruge et sløret billede på en væg?

Derudover kan man undre sig over, at Lenovo ikke har smidt projektoren i den mindre 10 tommer-version, som kun har en FullHD-skærm.

Og man kan undre sig endnu mere over, at Lenovo ikke har smidt en projektor i deres Windows 8.1-version af Yoga Tablet 2.

Langt de fleste vil nok bruge projektoren til Powerpoint eller andre præsentationer…som oftest laves på en Windows computer.

Men efter at have set projektoren i brug så skal vi måske være glade for at den ikke er med til at trække prisen op på de andre produkter. Desværre, for havde projektor-teknologien været klar så havde vi stået forrest i køen i Lenovo-butikken.

De to tablets. Tablet Pro 2 er den store af dem og har en QHD-skærm på 2.560 x 1.440 pixels – mens den lille på 10 tommer har en FullHD-skærm. Foto: Morten Sahl Madsen.

Design – sjovt men upraktisk
Designet af Lenovos to nye tablets er mere eller mindre ens, og minder meget om sidste års design af samme tablet-serie.

Begge har en blanding af koldt, gråligt metal og en varm, blød plastik. 

Selvom de begge virker veldesignede og solide, så føles bagsideplastikken malplaceret og billig.

Specielt på den lille 10,2 tommer Tablet 2 er bagsiden meget eftergivende, når du trykker ind på den. Det er ikke i orden.

Tablet Pro 2, har en 13 tommer skærm med en 2.560 x 1.440 opløsning IPS-skærmtype.

13 tommer er meget stort for en tablet, men skærmen er flot og farverig og står meget skarpt, selvom at den godt kunne være lidt mere kraftig i lysstyrken.

IPS-skærmtypen giver meget skarp tekst, men specielt i Chrome-browseren hakker billedet, når du scroller. Den mindre 10,2 tommer Tablet 2 har “kun” FullHD-skærm på 1920 x 1080. Det er dog stadig en rigtig flot skærm med ligeledes flotte farver, men med den samme hakkende følelse. Der var dog ingen problemer, når der blev set video på skærmene. 

Integreret cylinder
Hvor langt de fleste tablets holder et fladt design med tyngden fordelt over hele tabletten, har Lenovo valgt at placere en integreret cylinder i bunden/siden af tabletten.

I cylinderen ligger batteri og et par JBL-højtalere, som spiller noget af den bedste lyd, jeg har hørt i en tablet, og her finder du også en kickstand, som kan vendes ud af cylinderen.

Kickstanden giver tabletten en række forskellige “stands”, som den kan stå i.

Blandt andet er standen god til at holde tabletten stående, så du kan se film på den og udnytte højtalerne til fulde.

Cylinderen betyder også, at tabletten er god at holde på, når du står med den i hånden.

Det føles som at stå med et sammenfoldet magasin, men det betyder også, at al tyngden ligger i en ene side af tabletten hvilket gør den belastende at holde i landskabs-mode.

Og den ujævne vægtfordeling bliver ikke bedre af, at Yoga Pro 2 på 13 tommer starter på 950 gram – hvor en iPad Air 2 3G vejer 478 gram og en Nexus 9 3G vejer 436 gram.

Det er under halvt så meget – også selv om man tager deres mindre størrelser med i betragtning.

Selv mapperne i Android 4.4.4 på Yoga-maskinen har fået en iOS’sk overflade. Systemet kører dog – på trods af alle tilpasningerne – stabilt og gav ikke nogen problemer under testen. Foto: Morten Sahl Madsen

Android men med iOS-isk overflade
De to Lenovo-tablets kører begge med Android 4.4.4 (KitKat) og skulle sandsynligvis ifølge Lenovo få 5.0 (Lollipop) før eller siden.

Begge kører et relativt “rent” Android, hvor der ikke er pillet for meget som hos Samsung eller Sony, men alligevel kan man ikke undlade at tænke sit, når man åbner systemet.

“Ligner det ikke meget iOS?”

Jo det gør det. Lenovos egne apps har pastelfarvede ikoner, notifikationsmenuen er transparent på samme måde som iOS 8, og der er sågar et kontrolpanel, som trækkes frem ved at køre fingeren op fra bunden.

Det ser godt ud og kører udmærket på tabletten, men der er blevet lånt en del. Selv mapperne på den lille Tablet 2 ligner fuldstændig iOS.

Ser man bort fra dette er det et udmærket system. Grafiske spil kører flot på begge tablets, men der er stadig en underlig hakken, når man scroller på hjemmesider. Billeder er dog underligt langsomme om at loade på Tablet Pro 2, hvor hvert enkelt lille felt i store billeder loades. Det ser underligt ud og er generende.

Batteriet er udmærket og Tablet 2 (10,2 tommer), kunne bruges til podcasts hele vejen til San Francisco og tilbage igen, før at den døde for strøm mellem Danmark og Frankfurt.

Konklusion – Masser af gode ting, men nej…
Lenovo Yoga Pro 2 og Tablet 2 er to specielle tablets. De har begge den atypiske cylinderform i bunden med indbygget kickstand, som giver en god følelse, når man står med tabletten. Den 13 tommer Pro 2 er dog knap så håndterbar at stå med, og vægtsfordelingen – selvom det er et par lette tablets – kan være generende.

Kickstanden er dog god, og lyden i begge tablets er noget af det bedste hørt i en tablet. Samtidig er Pro 2′s skærm flot og skarp med sin QHD-opløsning.

Men du skal stadig ikke købe Pro 2.

Sjov ide
Den indbyggede projektor er en sjov ide og Lenovo skal have respekt for at projektoren overhovedet kan presses ned i så lille størrelse.

Men i en verden hvor skærmbilleder lynhurtigt kan føres over på en skærm via en Chromecast, HDMI-stik eller Miracast, så er det ikke nødvendigt.

Samtidig er det fuldstændig idiotisk at tænde en wvga-projektor med en tåbelig lav opløsning i forhold til bare at bruge tablettens vildt flotte QHD-skærm.

Det kan godt være, at projektoren kan vise et billede svarende til 50 tommer, men hvad hjælper det, hvis billedet er så sløret og så mørkt, at du ikke kan se detaljer alligevel? 

Du kommer til at betale for en projektor, som er mere eller mindre ubrugelig.

Tablet Pro 2 koster godt 4.000 kroner, og for de penge kan du enten købe en Samsung Tab S eller en iPad Air 2, som begge ville være et bedre køb.

Læs også: Test: Samsung-tablet er tynd, lækker og har en fantastisk skærm

Det bliver Højesteret, der får sidste ord i en af det sidste årtis største sager om svindel med skatter og afgifter gennem de såkaldte momskarruseller.

Efter godt to ugers betænkningstid har Skat valgt at anke en dom fra Østre Landsret, som i slutningen af sidste måned frikendte it-direktør Peer Kølendorf i en sag, hvor Skat havde krævet erstatning på 144 millioner kroner.

Det oplyser Skats presse-afdeling i en mail til Computerworld.

Momskaruseller
Sagen handler om, at Peer Kølendorf tilbage i 2003 og 2004 som ejer og bestyrelsesmedlem i selskabet Comitel International ifølge Skat så igennem fingre med selskabets involvering i omfattende svindel gennem momskarruseller.

Store mængder af it-komponenter og mobiltelefoner blev handlet gennem en kæde af selskaber på tværs af landegrænser.

Selskaberne – herunder Comitel International – fik på den måde udbetalt store beløb i momsrefusion fra Skat. Men i den sidste ende forsvandt pengene i den handelskæde, som Peer Kølendorfs selskab var en del af.

Skat mener, at Peer Kølendorf i kraft af sit branchekendskab burde have ført bedre kontrol med sit selskab for at undgå at blive invovleret i momskarusseller.

Men det argument bed altså ikke på Østre Landsret

Hårde fængselsstraffe
Internt i politiet gik sagen under navnet “Gul Feber”, fordi svindelen også involverede en række selskaber med base i det sydøstlige Asien.

Flere personer – herunder den tidligere direktør Comitel International, Klaus Ulrik Hansen – blev efterfølgende tiltalt og idømt hårde fængselsstraffe i sagen. Peer Kølendorf har dog hverken været tiltalt eller sigtet i sagen.

Udover erstatningskravet på 144 millioner kroner handler den aktuelle sag også om, hvem der skal betale sagens omkostninger.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Skat og Kammaradvokaten arbejdet med sagen i mere end fem år, og ifølge Østre Landsret dom fra sidste måned løber den samlede regning efterhånden op i fem millioner kroner.

Skat har ikke ønsket at kommentere sagen, eller hvorfor man nu vælger at gå helt til Højesteret for at få en endelig afgørelse.

Peer Kølendorf skriver i en mail til Computerworld, at han ikk ønsker at kommentere Skats anke.

Læs også:

Dansk it-direktør frikendt i kæmpesag om momssvindel – lang næse til Skat

Nye momsregler gør it-kunder til skattesnydere

Her kan du læse flere artikler om Gul Feber-sagen og om Comitel og Peer Kølendorf.

Trods sin beskedne alder har Ayan Qureshi fra Coventry i England bestået Microsoft Certified Professional-testen, selvom han kun var fem år på eksamenstidspunktet.

Det fortæller knægten til BBC.

“Der var multiple choice-spørgsmål, træk-og-slip-spørgsmål, hotspot-spørgsmål og scenariebaserede spørgsmål,” fortæller den nu seksårige Ayan Qureshi, der oprindeligt kommer fra Pakistan.

Han bor nu i England med blandt andre sin far, der selv er it-konsulent.

Bruger to timer dagligt på it
Faderen har hjulpet Ayan Qureshi med at sætte sit eget computernetværk oppe derhjemme, efter Ayan Qureshi begyndte at pille med computere som treårig.

“Jeg fandt ud af, at når jeg fortalte ham noget, så kunne han huske alt, hvad jeg havde sagt. Så jeg startede med at give mere og mere information,” forklarer faderen, Asim Qureshi, til BBC.

Ayan Qureshi bruger nu omkring to timer om dagen på at lære mere om it ved blandt andet at studere operativsystemer og installere programmer.

Yngste nogensinde
Folkene til Microsoft-eksamen var ellers skeptiske ved at lade den dengang femårige Ayan Qureshi tage testen, men faderen Asim Qureshi hjalp dem til at komme på andre tanker.

Nu er han så blevet den yngste nogensinde, der har bestået Microsoft Certified Professional-testen.

“Jeg er meget glad og stolt. Jeg ønsker ikke, at han sætter en ny verdensrekord hver dag, men jeg ønsker for ham, at han gør sit bedste, lige meget hvad det skal være,” siger Asim Qureshi om sin søn til BBC.

Du kan læse mere om Ayan Qureshi på hans egen hjemmeside. 

Læs også:
Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning

Denne teenage-knægt kan få Apple til at rase: Afslører alle hemmelighederne

Ikke alle hackerangreb har som formål at stjæle dine penge, dine personlige informationer og andre værdifulde datasæt, som nødigt skal falde i de forkerte hænder.

For der findes også hackere, der forsøger at bryde ind på dit firma-netværk og ultimativt i din computer i den gode sags tjeneste. Disse hackere – som i virkeligheden er sikkerhedsfolk – går under betegnelsen ‘white hat hackers’ eller ‘etiske hackere’.

De hvidhattede hackere forsøger at finde svaghederne i dit it-forsvar, så det kan styrkes til næste gang, nogen forsøger at snige sig under radaren og ind på din pc, Mac eller smartphone.

Sådan en hvid hat-hacker er Can Deger, som i dag arbejder som teknisk konsulent hos Intel-sikkerhedsfirmaet McAfee.

“Forskellen på mig og en black hat-hacker er, at jeg arbejder for det angrebne firma, og jeg dokumenterer alt undervejs. Det har de it-kriminelle slet ikke tid til eller ønsker om. De vil bare ind og ud så hurtigt som muligt,” siger Can Deger.

De små ved det ikke
Inden han kom til Danmark for tre måneder siden, arbejdede han som penetrationstester i Mellemøsten, og her var det ikke småting, der blev fundet på kundernes maskiner.

“Omkring 80 procent af kundernes computere havde sårbarheder til cross site scripting eller SQL injections,” siger Can Deger.

Udover sit professionelle arbejde som tester, har han i sin fritid tjent flere tusinde kroner ved at finde it-snask hos LinkedIN og hos Google igennem disse to online-giganters dusørprogrammer.

Can Deger vurderer, at omkring 40 procent af danske virksomheder har lignende sårbarheder liggende på deres webservere.

“Problemet kan sagtens være mere udbredt, da de små virksomheder sjældent betaler for at få deres systemer tjekket med en penetrationstest,” forklarer han.

Danske sikkerhedsfolk fortæller til Computerworld, at omfanget af de sårbarhedsramte servere hos de store selskaber i Danmark formentlig ligger noget lavere – omkring 20 procent.

Det skyldes, at disse typer virksomheder har fasttømrede procedurer for, hvordan applikationer bliver testede, inden de ryger i produktion.

Angriber på to måder
Can Deger har i sin tid som white hat-hacker kontrolleret større virksomheder, der er ISO 27001-certificerede, hvilket blandt andet betyder, at de har indvilliget i at lade deres systemer teste to gange om året.

Her er det alt fra betalingssystemer, webservere, databaser, mainframes og slutbrugernes computere, der bliver kigget efter i sømmene.

“Hvad de skal have kontrolleret, afhænger af deres egne behov og den metode, som de vil have testet på,” fortæller Can Deger om livet som penetrations-tester i den gode sags tjeneste.

Overordnet bestiller virksomheder enten et ‘black-box-angreb’ eller en sårbarhedstests.

I sårbarhedstesten får Can Deger alle tilgængelige informationer om virksomhedens it-sikkerhed, dens netværksdiagrammer, IP-adresser og de områder, der skal kontrolleres for sårbarheder.

Ved black box-angrebet er det som at træde i den ondsindede hackers fodspor, da Can Deger går til angreb uden at vide noget om virksomheden i forvejen.

Må på det mørke net
Derfor indleder han typisk black box- angreb med at sende mails til medarbejdere i virksomheden, så han kan få yderligere informationer om dens IP-adresse og eventuelt finde svage led i form af medarbejdere, der er villige til at klikke på skadelige links.

“Vi tonsvis af værktøjer til den slags angreb, og nogle gange er det nødvendigt også at besøge den mørke side af nettet,” fortæller Can Deger.

Med den mørke side mener han it-forbrydersites, hvor der er oplysninger om de nyeste exploits, så han kan være på samme informationsniveau som de hærdede it-kriminelle.

“Vi ser en tendens med angreb på store SCADA-systemer og senest en masse svagheder med SSL-protokollen, som efterhånden er død til fordel for TLS,” siger Can Deger om nogle af de nyeste trends.

Samtidig påpeger han, at trods SQL injections mere end 10 årige historie har vist sig, at selv ældre sikkerhedstrusler kan være meget potente, hvis ikke man er opmærksom. 

Læs også:
Seks ting du kan lære af den seneste tids vilde hacker-sager