Det kinesiske militær har i denne uge løftet sløret for en ny radar, som kan registrere fly med lav radarsignatur – også kaldet stealth-fly. Radarsystemet JY-26 er et såkaldt phased array-system med høj frekvens, der er designet til at udpege mål på lang afstand. Radaren kan ifølge producenterne ved hjælp af millimeterbølger opdage stealth-fly, som ellers forsøger at skjule sig for radarer ved hjælp af reduceret varmeudstråling og et minimalt radarreflekterende areal.

Phased array-teknologien gør også radaren i stand til at fokusere på et afgrænset område med mistanke om aktivitet, hvilket yderligere øger muligheden for at opdage fly med lav radarsignatur. JY-26, som er udviklet i samarbejde med Nanjing Research Institute of Electronics Technology, har en rækkevidde på 500 kilometer.

Kampfly med stealth-teknologi blev første gang anvendt i kampmissioner under Golf-krigen og benyttes i dag på en række kampfly, som det ikoniske bombefly B-2 Spirit, Lockheed Martin/Boeings F-22 Raptor og Lockheed Martins F-35. Sidstnævnte er i øjeblikket i spil som den mulige arvtager til F-16 i det danske luftvåben. Også Boeings F-18 Super Hornet, som også er blandt kandidaterne til det danske luftvåben, har stealth-lignende egenskaber.

Ifølge de kinesiske designere, der præsenterede radarsystemet tidligere på ugen under Zuhai Airshow i Kina, har radaren allerede under afprøvningerne observeret et amerikansk F-22 Raptor, som er det amerikanske luftvåbens mest avancerede stealth-kampfly. Det skete, mens kampflyet for nylig fløj i sydkoreansk luftrum under en øvelse. Det skriver det israelske militærmagasin Defense Update.

JY-26 er endvidere udstyret med beskyttelsessystemer mod jamming med radiostøj og elektriske værn mod radarsynlighed, hvilket gør systemet i strand til at imødegå flystyrker, der benytter højteknologiske A2/AD-systemer (Anti-Access/Area Denial).

»Jeg kan bekræfte, at alle Philaes ben er plantet på kometen. Det viser vores billeder.«

Sådan lød det fra Valentina Lommatsch fra ESA’s kontrolcenter, da der for kort tid siden blev holdt pressemøde for at give en status på Philaes landing på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Efter Philae i går gennemgik en turbulent landing, hvor landingsmodulet bankede mod kometens overflade hele tre gange, før det stod stille, forlød det ellers, at fartøjet kun stod på to af sine tre ben.

Men nu kan ESA altså fortælle, at det står solidt plantet og ikke har bevæget sig siden landingen.

Men hvor er Philae?

Til gengæld ved forskerne ikke, hvor Philae er. Efter kortvarig kontakt med fartøjet i morges, mistede forskerne igen forbindelsen, og det er derfor ikke lykkedes at lokalisere det.

»Det ser ud som om, at vi er landet ganske uheldigt, omringet af sten til alle sider. Og vi er ikke sikre på, hvilken retning fartøjet har bevæget sig i,« sagde Valentina Lommatsch.

Holger Sierks, der er ansvarlig for kameraudstyret ombord på Philae, har analyseret billederne fra gårsdagens landing, og han mener, at fartøjet sandsynligvis befinder sig inden for et areal på to gange to kilometer omkring det oprindelige landingssted. Altså det sted, hvor hvor Philae havde første touchdown, inden det hoppede videre.

I øjeblikket venter forskerne dog stadig på billeder fra perioden omkring første touchdown og to timer frem, hvor Philae igen ramte overfladen for at komme nærmere bestemmelsen af en lokation. De allerede eksisterende billeder har for lav opløsning til, at forskerne kan anvende dem.

Lige nu er den største udfordring, hvorvidt batteriet kan holde strøm indtil forskerne ved midnatstid igen kan skabe radiokontakt, fordi kometen så ikke er i vejen.

De bekymrede forskere bag Rosetta-missionen kan se frem til endnu en lang aften og nat. Efter at de her til morgen skabte kontakt til landingsmodulet Philae, der havde aktiveret sit bor, mistede de nemlig kontakten igen. Sådan lød det på pressemøde for ganske kort tid siden.

Det eneste, forskerne nu kan gøre, er at vente til midnat, hvor de håber på igen at kunne få kontakt med landingsmodulet. I mellemtiden kan de spekulere over, hvorvidt batteriet holder så længe.

Inden ESA-folkene i kontrolrummet mistede forbindelse til Philae, nåede de dog at registrere, at modulet havde aktiveret sit bor og var nået 25 cm ned mod overfladen på kometen 67P. Om det er nok til at have penetreret overfladen, turde Valentina Lommatsch fra kontrolteamet dog ikke svare på.

Til gengæld kunne hun fortælle, at simuleringer af batteriets levetid indikerer, at der er strøm til at etablere kontakt igen i aften. Hun vil dog ikke give nogen garantier.

»Siden første touchdown mislykkedes, har vi hele tiden måttet improvisere vores operationer, og det er der som bekendt ikke mange garantier i,« sagde Valentina Lommatsch på pressemødet, hvor hun også understregede, at missionen indtil videre har været en succes. På trods af den turbulente landing.

Hvis det ikke lykkedes forskerne at skabe kontakt til Philae sidst på aftenen eller først på natten, vil modulet efter alt at dømme gå i dvale, og så skal forskerne til at tænke i alternativer for at tanke batteriet op via det største af modulets to solpaneler.

Der er slikskåle, goodiebags og boblevand stillet frem på hvide duge. Rundt om de eksklusive borde løber et rødt fløjels-reb, der i et internationalt anderkendt sprog tydeligt fortæller, at dette er VIP-området i IDA’s konfrence Driving IT. For at få adgang til den attraktive zone, skal man skrive sig op til selskabet Unison, der lover lignende VIP-lounges verden over, gratis drinks og Wifi – alt sammen gratis.

Men der er en hage. Unison kræver, at du afgiver navn, profession, mail, telefonnummer og foto til Unison, som efterfølgende har bogstavelig talt ubegrænset mulighed for at udnytte informationen efter behag. For eksempel til at bruge dit billede i reklamer, hvor du med en taleboble anbefaler alt fra toiletpapir til Dansk Folkeparti.

Unison er et eksperiment skabt af Maja Fagerberg og Halfdan Hauch Jensen fra kunstnerkollektivet Illutron. Formålet er at undersøge, hvor opmærksomme folk er, når de tjekker den skæbnesvangre boks og godkender brugervilkårene. Og deltagerne i eksperimentet er alle gæster til IDA’s it-konference Driving IT, der i dag fredag finder sted i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge. Konferencen har 50 talere omtrent 400 deltagere og henvender sig primært til professionelle it-folk.

På trods af målgruppen viser projektet, at professionelt udseende roll-up-bannere, smarte medlemskort med RFID-chip og adgang til det finere selskab, kan forblinde personlige oplysninger ud af folk.

Knowledge Is Power

Indtil videre har omkring 40 personer skrevet sig op til det fiktive firma, der har det dystert klingende slogan: Knowledge Is Power. Nogle går ind i eksperimentet med åbne øjne, mens andre indser det senere i processen.

»Vi har haft alle typer,« fortæller Halfdan Hauch Jensen og fortsætter:

»Der er folk, der springer fra, og andre, der stiler en masse kritiske spørgsmål. Og så er der dem, der overhovedet ikke læser, hvad de giver tilladelse til.«

I den sidstnævnte kategori findes Alina Protlyk, der er jobsøgende ingeniør.

»Jeg skrev mig op, fordi det så sjovt ud,« fortæller hun, da Version2 fanger hende på vej til VIP-loungen.

Hun kender ikke firmaet Unison, men fortæller, at hun havde tænkt sig at læse mere om det efter konferencen. Alina Protlyk griner skyldbetynget i det hun indrømmer, at hun ikke har læst brugervilkårene for hendes nye medlemsklub.

Hun føler sig ikke snydt, når hun får at vide, at Unison i virkeligheden er et kunstprojekt.

»Det er interessant. Det er sjovt at se, om de kan få folk til at forpligte sig, og se hvordan folk reagerer,« siger Alina Protlyk.

Sælger sin sjæl for gratis goder

Selvom det hele er en test, med konferencedeltagere som forsøgskaniner, så bruges den afleverede data også i virkeligheden. Id’en på chip-kortet, der fungerer som medlemskort, kædes sammen med den specifikke brugerprofil. Dit foto vil derfor dukke op på skærme med tilfældige reklamer sammen med dit navn og din jobtitel.

Når man træder ind i VIP-loungen skanner man medlemskortet og systemet sørger for at prioritere reklamer, der prydes med netop dit ansigt. Hvis ikke Unison-melemmerne allerede er klar over, at de er blevet taget ved næsen, så bliver de det sandsynligvis, når de konfronteres med en reklame, der viser dem selv anbefale en lyserød scooter.

»Så finder de ud af, at de faktisk har solgt deres sjæl mod nogle gratis goder,« siger Maja Fagerberg.

Så vidt går det ikke for Henrik Bach, der dropper sin tilmelding halvvejs igennem brugervilkårene.

»Det er for vidtgående,« forklarer han.

»Man skulle give adgang til alt, og det var grænseoverskridende. Så derfor nægtede jeg. Men i princippet er der mange, der gør det samme,« vurderer Henrik Bach.

»Man burde jo heller ikke være på Facebook, men det er der, alle er.«

Samtlige gange, trapper og lokaler myldrede med studerende på den smukke nye ingeniørskole Navitas torsdag i Aarhus. Bygningen mindede mest af alt om en højteknologisk og smuk arkitektonisk myreture på dagen, hvor Jobtræf indtog de mange kvadratmetre.

Find dit drømmejob og få karriereråd på Jobfinder

Messen afholdes hvert år for de studerende på ingeniør-, can.scient- og maskinmesteruddannelserne rundt om i Danmark. Ved Jobtræf Odense i starten af oktober mødte omkring 1.000 studerende op. På trods af et gråt og diset november-vejr blev det fremmøde fordoblet, da dørene åbnede i det jyske.

»Fremmødet er helt enormt. Det, at de studerende fra Navitas kan se, at der er Jobtræf, har trukket dem ud af undervisningslokalerne og ned til messen. Og så har vi også fået sat busser ind, så vi har fået studerende fra Frederikshavn, Herning og resten af Aarhus til skolen,« siger projektkoordinator på Navitas, Hasse Neve, til Jobfinder.

Se TV2 Østs reportage fra Jobtræf Aarhus.

Både virksomheder og studerende havde taget deres bedste snakke-tøj på i dagens anledning for at sælge sig selv til hinanden og skabe et større netværk. Noget der ifølge netværksekspert Susie Lynge er helt essentielt på fremtidens arbejdsmarked.

Læs artiklen med Susie Lynge og fremtidens netværk her

Det er en pointe, som studerende Louise Svendsen har fået godt fat i. Hun læser til bygningsingeniør med speciale i energi og indeklima på 7. semester og mødte langt fra tomhændet op på Navitas fra morgenstunden.

»Jeg har været rundt og tale med nogle interessante virksomheder, hvor der kunne være en fremtid for mig. Jeg har været på udkig efter et studiejob, fordi jeg gerne vil studere videre nu. Så jeg var forberedt og det har også givet mig nogle nye kontaktpersoner,« fortæller hun til Jobfinder.

Noget tyder på, at især Louise Svendsens faggruppe har kunnet høste netværk på årets Jobtræf i Aarhus.

»Firmaerne har i den grad fået de studerende hertil, som de gerne ville møde. Jeg er selv inden for byggeri, og der er mangel på ingeniører. Virksomhederne har fortalt mig i dag, at de virkeligt har fået snakket med lige præcis de studerende, som de gerne ville møde og have fat i,« konstaterer han.

En lang række andre virksomheder, som Siemens, Terma og Forsvaret melder dog også, at de har haft gavn af det store fremmøde. Forsvarets sagsbehandler inden for rekruttering, Karsten Pittersen, vil i hvert fald gerne sende stafetten videre og anbefale andre virksomheder at deltage næste år.

»Jeg vil klart anbefale Jobtræf til andre virksomheder, fordi man møder en masse unge motiverede studerende. Det er en god mulighed for at få nogle kvalificerede ansøgere både til praktikpladser, studiejobs og militære jobs, som vi er her for, fremadrettet,« siger sagsbehandleren.

Forhøjet blodtryk, forstyrret fedtudvikling og øget risiko for hjertekar-sygdomme. Det er nogle af de skadelige effekter af pesticid-eksponering, og det er blandt andet de lidelser, som børn med en mutation i PON1-genet er i større fare for at udvikle end andre mennesker.

Tilbage i 2012 fik forskning udført af lektor og ph.d. i miljø­medicin ved SDU Helle Raun Andersen en del offentlig opmærksomhed, da den påviste, at børn af kvinder, der havde været udsat for pesticider, udviklede skader senere i livet.

De såkaldte gartnerbørn fik spalteplads i alle medier, men hvad der ikke fik nogen opmærksomhed, var, at den del af børnene, der havde genmutationen, udviklede flere af de skadelige effekter end de andre børn.

»De har en lavere fødselsvægt, og så ophober de mere fedt indtil skolealderen. Og man ved, at denne her form for vækst kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme,« siger Helle Raun Andersen og tilføjer, at børnene med genmutationen også udvikler en øget resistens over for det vægtregulerende hormon leptin.

»Det vil resultere i, at hjernen ikke får besked om, at nu skal man altså ikke spise mere.«

Viden om gener hober sig op

Da Helle Raun Andersen begyndte at undersøge sammenhængen mellem genmutation og konsekvenser af eksponering for pesticider, regnede hun ikke med at finde noget. Hun havde blot hørt om studier, der viste en sammenhæng mellem mutationen og hjerte-karsygdomme, og hun besluttede sig for at inddrage det i undersøgelsen af børnene.

»Jeg tænkte egentlig på det som en vild idé, men så slog det ud på alle de her parametre. Det er overraskende,« siger hun.

I den senere tid har studier kædet udbredte genmutationer sammen med både øget optag af plastblødgørende phthalater, øget følsomhed over for kviksølv og altså også pesticider.

Det har fået flere forskere til at kræve grænseværdierne sænket over hele linjen, da man ikke har noget overblik over, hvor mange genmutationer der påvirker effekterne af hvilke stoffer, og derfor mener forskerne ikke længere, at grænseværdierne er sikre.

40 pct. af befolkningen har en mutation i PON1-genet, der er kædet sammen med effekterne af pesticider. PON1-genen koder nemlig for et enzym, der er med til at omsætte stoffer fra organofosfat-pesticider, der bruges i landbrug og gartneri.

Enzymet mindsker stoffernes effekt på kroppen, men ifølge Helle Raun Andersen kender man endnu ikke den præcise grund til, at genmutationen gør folk mere sårbare. En teori er dog, at den gør det vigtige enzym mindre effektivt.

Svenskerne er nu helt sikre på, at det var en ‘mindre ubåd’ under kommando af en ‘fremmed magt’, der for knap en måned siden igangsatte en kæmpe undervandsjagt i skærgården ud for Stockholm.

Meldingen kommer fra en pressekonference, som den svenske statsminister sammen med det svenske forsvars øverstbefalende fredag formiddag har afholdt.

»Dette er givetvis meget alvorligt, og jeg ville ikke konstatere dette, hvis ikke det var, fordi jeg er helt sikker. Den afgørende observation er foretaget af forsvarets egne sensorer, og observationen opfylder de højeste krav. Den har været afgørende for konstateringen af, at en krænkning faktisk har fundet sted,« sagde øverstbefalende Sverker Göranson på pressemødet.

Han bekræftede samtidig, at det ikke har været muligt at bestemme, hvilken nationalitet ubåden skulle have hørt til, men analyserne af de tekniske spor pågår stadigvæk. Også det noget utydelige billede, der har været afbildet i mange medier, er blevet brugt som bevismateriale.

»Det billede, der blev taget af en privatperson, af et mistænkeligt objekt, er blevet analyseret. Det hvide skum er ikke en naturligt forekommende brudsø, men et fænomen, der opstår, når vandet (fra en ubåd, red.) trykkes ud af ventilerne,« forklarer Sverker Göranson.

Under pressekonferencen vistes også et billede fra sonar-observationer, der skulle være et spor fra ubåden, skriver mediet den statslige svenske tv-station SVT.

»Under operationen fik en af vores korvetter et kraftigt udslag på én af fartøjets sensorer, og ved den efterfølgende undersøgelse kunne vi ane et friskt bådspor,« siger Sverker Göranson.

Selvom de svenske efterretninger ikke kan sige noget om, hvad der ligger bag krænkelsen, vil Sverige nu oprette et nyt nationalt sikkerhedsråd, og regeringen foreslår samtidig en forhøjelse af forsvarsudgifterne.

»En modstander skal ikke kunne regne med at optræde uforstyrret på svensk territorium,« sagde forsvarsminister Peter Hultqvist, der også var tilstede under pressekonferencen.