24 procent af danskerne klikker blot på ok-knappen uden at læse nogen betingelser, når de får serveret en popup for at acceptere brugen af cookies på en hjemmeside, og meget få har gjort noget for at spærre for cookies. Det fremgår af en undersøgelse som brancheforeningen for e-handel, FDIH, har fået foretaget.

FDIH’s medlemmer udgør mange af de virksomheder, som er afhænge af cookies for eksempelvis at kunne huske en bruger, der handler i netbutikken, og derfor er de også pålagt at informere brugeren og bede om accept i henhold til det danske direktiv om cookies.

Ifølge FDIH underbygger undersøgelsen et ønske fra organisationen om at lempe kravene til advarslerne, som har fået form af en tydelig popup på hjemmesiderne.

»Efter tre år er cookie-bestemmelsens krav om information til brugerne gennemført på langt de fleste hjemmesider. Så brugerne er velinformerede om deres digitale fodspor, men samtidig hører vi jævnligt fra brugere, der er irriterede over pop-ups og logoer, der fortæller om cookies. Selvfølgelig skal hjemmesideejere fortælle, når de lægger noget på brugeres udstyr, men informationskravet synes efter tre år efter lovens indførelse fortsat at være lidt vel overdimensioneret,« udtaler kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH ifølge en pressemeddelelse.

82 procent af danskerne kender ifølge undersøgelsen til cookies, men blot 29 procent har blokeret cookies i deres browser. De omtalte popups er det blot 20 procent, som i høj eller meget høj grad læser betingelserne, inden de klikker ok.

Vi har ikke løftet vores ansvar for renoveringen godt nok, erkender NCCs områdedirektør Henrik Krogh Holm i en pressemeddelelse om boligblokken i Frederikshavn, der kollapsede i søndags.

»Selvom det er for tidligt at komme med endelige konklusioner omkring baggrunden for ulykken, må vi allerede nu konstatere, at vi burde have krævet et bedre projektmateriale fra vores rådgivere. Vi burde også have ført et mere omfattende tilsyn og sørget for en bedre koordinering med underentreprenørerne. Derfor har vi øjeblikkeligt taget fat på alle de elementer, så vi kan sikre en ekstra stram styring af projektet fremover,« siger Henrik Krogh Holm i pressemeddelelsen.

NCC havde på tidspunktet for kollapset fjernet boligblokkens formur for at kunne øge isoleringstykkelsen og bygge en ny op. De foreløbige undersøgelse viser, at ‘bagmuren fik for stor belastning og mistede en del af sin stabilitet, da ydermuren og en massiv murpille var fjernet. Det blev forstærket af, at den eksisterende gulvkonstruktion også var fjernet, og at der derfor ikke var støtte ved den nederste del af muren. Desuden havde murværket ikke den antagede styrke og stabilitet, og da muren samtidig blev udsat for blæst fra begge sider, brød den sammen.’

NCC har som totalentreprenør ansvaret for den overordnede byggeledelse. NCC har selv ført tilsyn på sagen, og der har været tilknyttet eksterne rådgivende ingeniører, ligesom et antal underentreprenører udfører delopgaver på sagen. NCC vil nu gøre alt for at sikre, at der kommer styr på de forhold, som undersøgelsen har afdækket.

»Det er et samspil mellem flere uheldige faktorer, der førte til den alvorlige ulykke. Som totalentreprenør har vi det overordnede ansvar for projektstyringen, og det ansvar har vi ikke løftet godt nok. Vi har aldrig oplevet en ulykke som denne før, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at noget lignende ikke sker igen. Det er en ulykke, der bare ikke måtte ske,« siger områdedirektør Henrik Krogh Holm.

Bygherren, Boligforeningen Vesterport, er ifølge pressemeddelelsen tilfredse med NCCs forklaringer.

»Det klæder NCC, at man ikke taler udenom. Det borger for et godt fremtidigt samarbejde, hvor alle muligheder er til stede for en geneetablering af tilliden. Så nu kigger vi fremad og forventer, at projektet vil forløbe uden yderligere tilbageslag. Vores interesse er, at beboerne får nogle gode lejligheder, som de bliver glade for. Med de planer, der bliver lagt nu i samarbejde mellem os og NCC, ser vi også frem til, at den resterende byggeperiode forløber tilfredsstillende,« siger boligforeningens direktør, Steen Møller Andersen.

Udover NCC er både SBi og Aalborg Universitet sammen med Rambøll i gang med at undersøge årsagerne til ulykken for henholdsvis Boligselskabernes Landsforening og Energistyrelsen.

Mens hele verden er optaget af fartøjet Philaes landing på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, bliver forskerne fra ESA fortsat fodret med observationer fra Rosetta. Forleden fangede sateliten ved hjælp af sine plasma-instrumenter et mystisk signal, der får det til at lyde, som om kometen synger. Det skriver Den Europæiske Rumorganisation ESA på sin blog.

‘Sangen’ opstår på grund af svingninger i magnetfeltet omkring kometen. Signalerne optages ved 40-50 millihertz, hvilket betyder, at frekvensen skal øges 10.000 gange for at gøre sangen hørbar for det menneskelige øre.

Hør ESA’s optagelse af kometens sang via Soundcloud her.

ESA’s forskere er usikre på den fysiske årsag til svingningerne, men mener, at de kan være drevet fra ionisering af kometens neutrale partikler. Når kometen sender sine partikler ud i rummet, kolliderer de med høj-energipartikler og bliver ioniserede. Derved opstår der ioniseret gas, plasma, som interagerer med kometens magnetiske felt og danner svingerne, lyder teorien. Men forskerne er som sagt ikke sikre.

Første gang, Rosetta hørte kometen synge, var i august, da den kom inden for 100 kilometers afstand. Og siden er det blevet ved.

Rosetta har fem instrumenter, der er en del af det såkaldte Rosetta Plasma Consortium (RPC), som skal måle plasma-miljøet omkring kometen.

Cosmos News har sammensat lyd og billede fra ESA’s blog om Rosetta opdagelse af kometens sang:

Ved at investere to milliarder kroner i byggeriet af neutronfaciliteten European Spallation Source (ESS) i Lund har Danmark sagt A. Skal investeringen give udbytte, så må vi også sige B. Det mener et vækstmotorprojekt med repræsentanter fra Region Hovedstaden, DTU, Københavns Universitet, kommuner m.v, som nu er fremkommet med en række anbefalinger til, hvad B indebærer.

En økonomisk analyse viser, at det danske samfund – ikke mindst hovedstadsregionen – på lang sigt kan få en samfundsmæssig gevinst på to milliarder kroner om året af ESS.

»Det er en historisk mulighed, vi skal gribe,« sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden ved et møde hos Dansk Industri om vækstpotentialet i forbindelse med ESS og den nye røntgenfacilitet Max IV, som vil stå færdig i Lund i henholdsvis 2016 og 2020.

»Vi skal op i gear, hvis vi ikke gør det, gør de det i Lund, Malmø eller Hamborg,« fortsatte hun.

Gennem to år har vækstmotorprojektet søgt at kortlægge de faktorer, der skal til, for at Danmark får bedst muligt udbytte de store forskningsanlæg i Skåne. Det er mundet ud i tre overordnede anbefalinger:

• Der udvikles og udbygges to-tre industriportaler på universiteterne, der skal sikre, at dansk industri kan udnytte ESS og Max IV bedst muligt. DTU og Københavns Universitet er allerede i gang, men endnu flere virksomheder – ikke mindst de små og mellemstore, som endnu ikke har været kunder i butikken – skal bruge portalerne.

• Forskning inden for materialeteknologi skal styrkes, enten ved flere forskningsmidler specifikt til dette område eller ved omfordeling af midler inden for Danmarks Innovationsfond til fordel for materialeforskning.

• Det skal være muligt for ikke-EU-borgere at bosætte sig med deres familier i Danmark – uanset om de vil arbejde ved ESS i Lund eller det datacenter, som skal opbygges i København.

En økonomisk analyse baseret på mange løse skøn

Konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har udarbejdet vurderingen af de økonomiske gevinster. Af rapporten ‘Samfundsøkonomiske effekter af ESS/MAX IV for Hovedstadsregionen’ fremgår det, at beregningerne er baseret på, at ESS og Max IV vil øge antallet af medarbejdere inden for forskning og udvikling. Tilgang og afgang af medarbejdere fra de to anlæg vil øge antallet af højtuddannede medarbejdere i regionen. En del af disse vil blive bosætte sig og/eller arbejde i Danmark.

Skal man tro analysen, vil der i 2045 være 884 flere personer beskæftiget med forskning og udvikling i industrivirksomheder i hovedstadsregionen. Det er en stigning på en procent.

Hos hovedstadsregionens forskningsinstitutioner vil der der være 358 flere personer beskæftiget med forskning og udvikling grundet ESS og Max IV – det er stigning på fem procent.

I den økonomiske litteratur findes generelle modeller og antagelser om, hvor meget højtuddannede medarbejdere bidrager til samfundsøkonomien – og dermed komme Copenhagen Economics frem til, at på langt sigt – i 2045 – vil de samfundsøkonomiske gevinster være omkring to milliarder kroner om året.

Det forudsætter dog bl.a., at der gøres noget aktivt for at fremme mobiliteten. Hvis det ikke sker, vil gevinsten blive halveret.

Omvendt mener Copenhagen Economics også, at gevinsten kan øges til tre milliarder kroner om året, hvis der gøres en ekstraordinær indsats for at udnytte situationen. Denne ekstragevinst er der dog kun meget løseligt argumenteret for i analysen.

Tallene er derfor omgivet med betydelig usikkerhed og en høj grad af skøn. Men de indikerer et potentiale, som både universiteter, virksomheder og politikere nu vil søge at udnytte, fremgik det af alle indlæg på mødet hos Dansk Industri.

Kristina Svartholm, der er mor til Gottfrid Svartholm Warg, har i dag indberettet Rigspolitiets Flemming Grønnemose til Statsadvokaten, for at få undersøgt, om it-efterforskeren gav forkert vidneudsagn i danmarkshistoriens største hackersag. Det fremgår af en mail, som Kristina Svartholm blandt andet har sendt til Version2.

Flemming Grønnemose forklarede i retten under hackersagen, at politiet modtog de første advarsler om hacking af CSC i januar 2013. Svensk politis Jesper Blomström såede senere tvivl om den udlægning. Allerede i juni 2012 havde svensk politi første gang taget kontakt til de danske kollegaer. Og i september 2012 sendte Jesper Blomström en mail direkte til Flemming Grønnemose selv, der ifølge Politiken fortalte, at data fra CSC var fundet på Gottfrid Svartholm Wargs konfiskerede computer.

Derfor vil Kristina Svartholm nu have statsadvokaten – eller anden relevant myndighed – til at undersøge, om der er tale om decideret forkert vidneudsagn.

»Jeg forventer en redegørelse hurtigst muligt,« skriver hun.

It-efterforsker Flemming Grønnemose forklarede efterfølgende fra vidnestolen i september, at han ikke var bekendt med, at de svenske advarsler fra 2012 skulle omhandle CSC. Direkte adspurgt ville Flemming Grønnemose ikke afvise, at det kunne have gjort en forskel for efterforskningen, hvis han var kommet ind i sagen tidligere.

Gottfrid Svartholm Warg blev den 30. oktober fundet skyldig i hacking af CSC’s mainframe. Han har anket dommen til landsretten.

Som nævnt i et tidligere blogindlæg, har dekanen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU for nyligt fremlagt en plan for at sammenlægge Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for de Matematiske Fag (MATH) til et samlet institut. Begrundelserne for nødvendigheden af dette var udsagn, der dels var tvivlsomme, og dels ting, der ikke via nogen synlige mekanismer kunne forbedres ved en sammenlægning af institutter — i nogle tilfælde tværtom.

I den mellemliggende knap to måneder har der været en heftig debat. I debatten har blandt andet begge institutters medlemmer enstemmigt vist deres modstand mod forslaget, dekanens begrundelser har været afvist, inklusive de nye begrundelser, der blev fremført efter det første oplæg.

Der har været modstand fra de studerende, et antal Turing-Award vindere, Fields-medalister og Abel-medalister har udtrykt skepsis. Til dem, der ikke ved det, svarer disse priser til Nobelpriser i hhv. datalogi og matematik. Dekanens eget akademiske råd har advaret mod sammenlægningen, de administrative medarbejdere har været imod, og det Scientific Advisory Board, som dekanen selv har nedsat, har advaret imod det.

Dette har, selv om der har været usikkerhed til det sidste, så medført, at dekanen i dag har meddelt, at planerne om sammenlægning er lagt i graven. Dekanen siger dog, at der skal findes andre løsninger på de påståede problemer, og vil sætte institutterne mål, der skal opfyldes for at bevare selvstændighed. De foreløbige mål for DIKU er dog stort set de samme, som DIKU selv har stillet i sit offentlige strategidokument, så der er som sådan ikke noget revolutionerende i dem.

DIKUs fremtidige fysiske placering blev ikke berørt ved mødet i dag, men det er mere og mere tvivlsomt, at vi (som ellers tidligere lovet) ville flytte i nybyggede lokaler i 2017.

Men alt i alt en god nyhed, som viser at dekanen, trods alt, ikke ville gå imod så entydige advarsler fra hans egne rådgivende organer og hans egne ansatte og studerende.

Spilserien Assassin’s Creed er én af de senere års største kommercielle successer, men det nyeste spil i serien har placeret udgiveren Ubisoft i strid modvind på grund af tekniske fejl i spillet. Det skriver BBC.

Eksempelvis er der i pc-udgaven grafikfejl, hvor figurerne fra tid til anden mangler deres ansigter, så hovederne blot er hår, øjenæbler og tænder, der svæver frit i luften. Dertil kommer fejl med figurer, der sidder fast eller falder igennem verdenen.

Det er ikke ualmindeligt at finde denne type fejl i spil, men Ubisoft beskyldes for i denne omgang at have presset spillet for hurtigt gennem den afsluttende testfase. Også spillere på Xbox One og Playstation 4 rapporterer om problemer med spillet, som ikke kører stabilt.

Dermed er Assassin’s Creed: Unity det seneste spil, som får en ublid medfart på grund af tekniske problemer på lanceringstidspunktet. Spilbranchen er de senere år blevet kritiseret for at bruge platforme som Steam og konsollernes onlinetjenester, der gør det forholdsvis let at udsende fejlrettelser efter lanceringen, som en krykke i stedet for først at lancere et spil, når det var helt færdigt.

Ubisoft frigav dog på udgivelsesdagen en opdatering og lovede, at selskabet arbejdede på at rette yderligere fejl.

Især onlinespil har ved lanceringen kæmpet med blandt andet serverproblemer, når flere hundredetusinde brugere forsøgte at logge på spilserverne. Det er gået ud over spil som Diablo III og SimCity.

Et kabelbrud et eller andet ukendt sted på Vesterbro eller Sydhavnen i København er formentlig årsagen til, at tusindvis af Yousee kunder på tredjedagen stadig står uden internet, tv og telefoni.

Povl Damstedt Rasmussen fra TDCs presseafdeling oplyser, at man endnu ikke har fundet årsagen til fejlen, men at den med al sandsynlighed skal findes et eller andet sted i forbindelse med det ret omfattende vejarbejde og byggeri i området omkring Enghavevej i København, der også dækker ombygningerne på Carlsberg-grunden.

Første melding gik ud på sms til kunderne i onsdags den 12. november klokken 11. Den gang forventede man, at fejlen ville være rettet klokken 16. Seneste sms blev sendt i dag med et håb om at online og tv-forbindelsen er oppe at køre i tid til Disney-sjov og Vild med Dans i aften.

Det er der dog intet der tyder på, for fejlen var endnu ikke lokaliseret fredag eftermiddag.

»Det er stærkt usædvanligt, at det tager os så lang tid at lokalisere fejlen. Havde det været kobbernettet kunne vi have målt os frem til hvor fejlen var, men det forholder sig anderledes med fiberkablet«, forklarer Povl Damstedt Rasmussen uden at ville bevæge sig ud i en nærmere teknisk forklaring.

Han oplyser dog, at TDC er ude at undersøge, hvor der graves i området og at selskabet på den måde håber at falde over gerningsstedet før eller siden. Hvor langt tid der kan gå, tør han ikke spå om.

15.05: Update fra TDC:

*Vi har fået tv-signal igennem i København V.

Det er lykkedes at koble en midlertidig vogn med tv-signal på kablerne i København V. Her er et indtil videre lykkedes at koble DR1 og Kanal 5 (sender landskamp i aften) på kablerne, og vi vil arbejde på at få flere kanaler op at køre hos beboerne omkring Enghavevej/Istedgade.*

Jeg har igennem de sidste 5 år rådgivet en del virksomheder omkring brugen af cloud services, herunder navnlig Software as a Service(SaaS) ydelser som mail, dokumenthåndtering, instant messaging, CRM m.m. En del virksomheder begynder nu at gå skridtet videre og spørger ind til mulighederne for at bruge flere cloud services – f.eks. infrastructure as a Service (IaaS) og Platform as a Service (PaaS). Det er jo langtfra alle applikationer der kan abonneres på som en SaaS ydelse og f.eks. har mange virksomheder løn – og økonomisystemer, der ikke er klar til at blive konverteret til een SaaS app.

Det er selvfølgelig muligt at tilgå virksomhedens forskellige services på forskellig vis og mange lever da også fint med “hybride” løsninger hvor diverse cloud applikationer sameksisterer med virksomhedens øvrige applikationer, hvad enten de afvikles i virksomhedens eget datacenter eller hos en hosting partner.

Set ud fra en økonomisk vinkel kan det dog i nogle tilfælde være svært at splitte aftaler med driftsleverandører og hostere op, da det f.eks. er de færreste hostingleverandører der er vilde med at kunden f.eks. flytter mail ud af datacenteret og beder om en reduction på de løbende hostingudgifter. Måske har leverandøren brugt en en del ressourcer på at skrue en god “pakke” løsning sammen med f.eks. Remote Desktop adgang til en række standard applikationer og servere. F.eks. Office pakken, mail, filserver og økonomisystem.

Navnlig økonomisystemerne er lidt af een udfordring i DK. Mange bruger forsat ældre versioner af C5, Navision og Axapta eller tilsvarende og er nok nået til at få serverne virtualiseret, men har ikke noget ønske om at kaste sig ud i een dyr opgradering af en applikation som de måske har fået tilrettet individuelt igennem mange år.

Ønsket om at få samlet driften er dog tilstede hos mange og jeg vil i et par opfølgende indlæg beskrive spørgsmål og svar til een typisk dansk virksomhed med 15 brugere, der ønskede en vurdering af om det både var teknisk muligt og økonomisk forsvarligt at flytte fra 2 hostingpartnere til en public cloud udbyder.

Samtidig vil jeg gerne høre fra læsere, der har konkrete erfaringer med at flytte virksomhedens applikationer fra eget driftscenter eller hosting partnere til public cloud leverandører som f.eks. Google, Microsoft og Amazon – holdt økonomiberegningerne og levede teknik og hastighed op til forventningerne ?

Der er slikskåle, goodiebags og boblevand stillet frem på hvide duge. Rundt om de eksklusive borde løber et rødt fløjels-reb, der i et internationalt anderkendt sprog tydeligt fortæller, at dette er VIP-området i IDA’s konfrence Driving IT. For at få adgang til den attraktive zone, skal man skrive sig op til selskabet Unison, der lover lignende VIP-lounges verden over, gratis drinks og Wifi – alt sammen gratis.

Men der er en hage. Unison kræver, at du afgiver navn, profession, mail, telefonnummer og foto til Unison, som efterfølgende har bogstavelig talt ubegrænset mulighed for at udnytte informationen efter behag. For eksempel til at bruge dit billede i reklamer, hvor du med en taleboble anbefaler alt fra toiletpapir til Dansk Folkeparti.

Unison er et eksperiment skabt af Maja Fagerberg og Halfdan Hauch Jensen fra kunstnerkollektivet Illutron. Formålet er at undersøge, hvor opmærksomme folk er, når de tjekker den skæbnesvangre boks og godkender brugervilkårene. Og deltagerne i eksperimentet er alle gæster til IDA’s it-konference Driving IT, der i dag fredag finder sted i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge. Konferencen har 50 talere omtrent 400 deltagere og henvender sig primært til professionelle it-folk.

På trods af målgruppen viser projektet, at professionelt udseende roll-up-bannere, smarte medlemskort med RFID-chip og adgang til det finere selskab, kan forblinde personlige oplysninger ud af folk.

Knowledge Is Power

Indtil videre har omkring 40 personer skrevet sig op til det fiktive firma, der har det dystert klingende slogan: Knowledge Is Power. Nogle går ind i eksperimentet med åbne øjne, mens andre indser det senere i processen.

»Vi har haft alle typer,« fortæller Halfdan Hauch Jensen og fortsætter:

»Der er folk, der springer fra, og andre, der stiler en masse kritiske spørgsmål. Og så er der dem, der overhovedet ikke læser, hvad de giver tilladelse til.«

I den sidstnævnte kategori findes Alina Protlyk, der er jobsøgende ingeniør.

»Jeg skrev mig op, fordi det så sjovt ud,« fortæller hun, da Version2 fanger hende på vej til VIP-loungen.

Hun kender ikke firmaet Unison, men fortæller, at hun havde tænkt sig at læse mere om det efter konferencen. Alina Protlyk griner skyldbetynget i det hun indrømmer, at hun ikke har læst brugervilkårene for hendes nye medlemsklub.

Hun føler sig ikke snydt, når hun får at vide, at Unison i virkeligheden er et kunstprojekt.

»Det er interessant. Det er sjovt at se, om de kan få folk til at forpligte sig, og se hvordan folk reagerer,« siger Alina Protlyk.

Sælger sin sjæl for gratis goder

Selvom det hele er en test, med konferencedeltagere som forsøgskaniner, så bruges den afleverede data også i virkeligheden. Id’en på chip-kortet, der fungerer som medlemskort, kædes sammen med den specifikke brugerprofil. Dit foto vil derfor dukke op på skærme med tilfældige reklamer sammen med dit navn og din jobtitel.

Når man træder ind i VIP-loungen skanner man medlemskortet og systemet sørger for at prioritere reklamer, der prydes med netop dit ansigt. Hvis ikke Unison-melemmerne allerede er klar over, at de er blevet taget ved næsen, så bliver de det sandsynligvis, når de konfronteres med en reklame, der viser dem selv anbefale en lyserød scooter.

»Så finder de ud af, at de faktisk har solgt deres sjæl mod nogle gratis goder,« siger Maja Fagerberg.

Så vidt går det ikke for Henrik Bach, der dropper sin tilmelding halvvejs igennem brugervilkårene.

»Det er for vidtgående,« forklarer han.

»Man skulle give adgang til alt, og det var grænseoverskridende. Så derfor nægtede jeg. Men i princippet er der mange, der gør det samme,« vurderer Henrik Bach.

»Man burde jo heller ikke være på Facebook, men det er der, alle er.«