Streamingtjenesten Youtube, som gav os darlings som Keyboard-cat og Chokolate Rain, kommer nu med en betalingsversion.

Her kan du blandt andet undgå reklamer og lytte til musikken, uden at videoen behøver at blive vist på skærmen samtidig.

Tidligere har man skulle ty til usikre og ofte bug-fyldte tredjeparts-apps for ovenstående oplevelser, men nu kommer Google med YouTube Music Key.

Prisen lyder på 9,99 dollars om måneden (7,99 dollars i den første periode), og så vil du – udover at undgå reklamer og at høre musik uden at skærmen skal være tændt – kunne downloade sange og videoer til offline-brug senere.

Det skriver Google på sin officielle blog.

Googles YouTube er et gigantisk mekka af musik, hvor ukendte kunstnere fra tid til anden fødes.

Det var eksempelvis sådan, at teenage-ikonet Justin Bieber blev opdaget, og over én milliard mennesker verden over hørte Gangman Style, da PSI spillede sangen tilbage i 2013.

Opdaterede apps – også til gratis brugerne
Sammen med Music Key, så går Google hårdt ind på musik-delen.

Musik får således sin egen fane i YouTube-appen på iOS og Android, og YouTube vil i stigende grad supportere hele album-playlister.

Det hele er selvfølgelig stadig gratis, hvis du vil se på reklamer.

I første omgang kommer betalingstjenesten Music Key til Finland, Storbritannien og USA, og der er endnu intet nyt om, hvornår det kommer til Danmark.

I første omgang er Music Key kun som beta, og hvis du enten bor i en af ovenstående lande, eller har en amerikansk IP-adresse, kan du tilmelde dig en venteliste for at prøve Music Key.

Læs også: 

Youtube klar til at opkøbe gigantisk live streamingtjeneste for milliarder

Peter Sunde er løsladt efter fem måneders fængsel i Sverige.

Historien om de fire grundlæggere af det kontroversielle torrentindex-netsted The Pirate Bay er efterhånden blevet en lang føljeton, men nu ser det ud til, at en af de tre hovedpersoner kan skrives ud af manuskriptet.

Peter Sunde er nemlig blevet løsladt efter at have afsonet sin fængselsdom.

Det skriver TorrentFreak.com.

Efter den oprindelige dom fra 2009 blev Gottfrid Svartholm, Fredrik Neij, Peter Sunde og Carl Lundström dømt til mellem fire og ti måneders fængsel.

Den finsk-norske Peter Sunde skrev i 2012 til den svenske regering og bad om benådning, hvilket han dog ikke fik.

I Juni blev Peter Sunde så pågrebet i Sverige efter to år på flugt fra fængslet.

Men nu er han altså en fri mand igen.

Peter Sunde er blevet løsladt efter at have afsonet fem måneder på vand og brød.

Og kosten har faktisk været et problem for Peter Sunde.

Da TorrentFreak besøgte torrent-grundlæggeren i fængslet i august, kom det nemlig frem, at det værste ved afsoningen var den monotome hverdag og kosten, der ikke svarede til hans veganer-livsstil.

“Jeg spiser soya-yoghurt med müsli, som jeg selv køber, da fængslet ikke tilbyder mad til veganere. Det eneste positive afbræk er de mange breve, som jeg modtager fra folk, der sympatiserer med mig,” sagde han til TorrentFreak.

Efter løsladelsen er Peter Sunde den anden af de fire Pirate Bay-bagmænd, der har afsonet hele sin straf efter Carl Lundström, der tidligere har afsonet fire måneder.

Peter Sunde stillede i øvrigt op til EU-valget tidligere på året, men fik et rigtigt skidt valg.

Læs mere her: Så katastrofalt blev EU-valget for Europas pirater

Fra Cambodia til Danmark
Gottfrid Svartholm blev som bekendt hentet fra Cambodia til Sverige i 2012, og han har en dom på tre et halvt år i Danmark hængende over hovedet.

Læs mere her: Tre et halvt års fængsel til svensk superhacker for CSC-hack

Sagen er dog anket.

Den sidste mand, Fredrik Neij, er netop blevet pågrebet i Thailand efter fire år på flugt.

Den historie kan du læse her: Pirate Bay-stifter anholdt af thailandsk grænsepoliti

Det er dog stadig lidt uklart, hvad, der kommer til at ske med ham, da Sverige og Thailand ikke har en udvekslingsaftale.

Læs også:

Pirate Bay-stifter anholdt af thailandsk grænsepoliti

Hurtigt overblik: Pirate Bays storhed og fald

IBM-folk har fundet en sikkerhedsfejl i alle versioner af Microsoft-operativsystemet Windows fra Windows 95 og frem til i dag.

Det inkluderer også alle Windows Server-platformene.

Det skriver IBM i et blogindlæg, hvor fejlen i alle Windows-versioner siden 95-versionen får en CVVS-score på 9,3.

CVVS-systemet (Common Vulnerability Scoring System) går fra 0 til 10, hvor 0 er lavkritisk og 10 er den mest bekymrende score.

Med andre ord: Sikkerhedsfejlen er ifølge IBM yderst kritisk.

Er mindst 19 år gammelt
I blogindlægget fremgår det, at sårbarheden hidrører introduktionen af Visual Basic-scripts og mere specifikt SafeArrays-brugen i Internet Explorer lige fra version 3.0.

Sårbarheden kan ifølge IBM udnyttes i drive-by-angreb i forsøget på at overtage ofrets maskine.

“Den fejlbehæftede kode er mindst 19 år gammel og har været åben for misbrug i de seneste 18 år,” lyder det i blogindlægget, der er skrevet af IBM’s sikkerhedsresearch-chef Robert Freeman.

Microsoft fikser fejlen i 2014
IBM påstår, at selskabet har fundet sikkerhedsfejlen og beskrevet den helt tilbage i maj.

Ikke desto mindre er det først i Microsofts seneste og store november-sikkerhedsopdatering, at Windows-fabrikken har udsendt en lap til sikkerhedshullet, der har sikkerheds-id’et CVE-2014-6332.

I Microsofts egen oversigt over sikkerhedsløsninger får fejlen en score på 1 på en skala fra 0 til 3, hvor 0 er 0-dagssårbarheder og 3 indikerer, at fejlen sandsynligvis ikke bliver udnyttet.

Med en score på 1 betyder det, at udnyttelse af fejlen ifølge Microsoft er ‘overvejende sandsynligt’.

Læs også:

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft

Bidrag direkte til top og bund.

Det er kravet til it-direktøren i dag, og det stiller helt anderledes krav om synliggørelse af værdien af it, end it-afdelingen har været vant til.

Men det er ikke en nem øvelse; forretningsudvikling og finansiel transparens er nyt territorium i it-afdelingen, der historisk set er blevet betragtet som et kostcenter.

De teknologiske muligheder er gået i blodet på forretningen, der har den digitale virksomhed på agendaen.

Men det betyder også, at forretningen begynder at bruge penge på it, og de spørger ikke nødvendigvis it-afdelingen, før de går i gang.

It-budgetterne flytter ud
Nogle analytikere taler om, at så meget som 90 procent af it-budgettet flytter ud af it allerede i 2020.

Når produktudviklingen går i gang med at udvikle softwarebaserede produkter, gør de det selv.

Når marketing skal bruge en app og et CRM-system til den gode kundeoplevelse, gør de det selv. 

Og når produktionen skal indføre ny integreret robotteknologi eller 3D-print, gør de det også selv.

Lidt af en træls situation at stå i for it-direktøren, der har ambition om stadig at være it-direktør i et spændende job i 2020.

For hvordan får man lov til at være med?

Du skal give noget for at få noget
Med lidt held kan han få lov til at lave integrationen til de nye robotter (for det er jo noget med netværk), eller han kan få lov til at etablere udviklingsmiljøet til produktudviklingens nye software-drenge.

Men den slags outsourcer man jo, så hvad gør en klog?

Jeg tror grundlæggende på, at man skal give noget, før man får noget.

Hvis du som støttefunktion ikke kan vise værdi til forretningen, får du heller ikke lov til at bestemme noget.

Jeg har set eksempler nok på, at forkromede governance-programmer ikke har gang på jord, simpelthen fordi de, der skal leve i programmet, ikke får noget som helst ud af det selv.

Og det gælder også for it-afdelingen: Hvis du bare stiller dig op i forretningen og kræver at være med, sker der med stor sikkerhed ingenting.

Bevis, at it skaber værdi – og du får lov til at være med til alt de sjove.

Så hvordan beviser man it’s værdi? Man kan komme langt med flotte ord, nystrøget skjorte og lidt smiger, men det beviser desværre ikke noget.

Når it-afdelingen bliver andet og mere end serviceleverandør og support og rykker længere frem i forretningen, skal der også bygges et fælles referenceapparat.

Med andre ord: Det er ikke længere tilstrækkeligt at måle og formidle værdien af it udelukkende i de traditionelle it-metrikker. It-værdien skal formidles i forretningstermer.

Ordreindgang
For eksempel vil salg være mere tilbøjelig til at forstå værdien af oppetid, hvis det bliver omsat til ordreindgang frem for de traditionelle it-metrikker.

Hvis du ikke måler og formidler værdien på en måde, der giver mening for forretningen og ikke kun for it-afdelingen, så er det svært at argumentere for, at it er andet og mere end et kostcenter.

Tjekklisten til at komme i gang med bevisførelsen kunne begynde med disse fem punkter:

Kend din kostbase. Helt ned til mindste skrue: Hvorfor kører denne server med denne SLA? Hvad koster den? Hvilken værdi har den for forretningen, og hvem betaler?

Kend din forretning: Hvad tjener I penge på? Hvor skabes værdien? Og foretag en vurdering af, om it-budgettets fordeling afspejler værdiskabelsen.

Overvej din afregningsmodel med forretningen: Skal forretningen betale for it som service? Efter forbrug? Eller vil du finde en anden måde at få dens accept af de prioriteringer, der altid er nødvendige?

Brug eksempler
Brug eksempler. Intet kommunikerer så godt som det gode eksempel, casen vi kan forholde os til og genkende.

Og husk, at eksempler inkluderer både de positive, hvor investeringen skaber værdi, og de negative som for eksempel på sikkerhedsområdet, hvor en manglende investering har en konsekvens.

Tag ansvar. Vis organisationen, at digitale investeringer er dit domæne, og at it-afdelingen tilfører værdi i form af viden og forretningsmæssigt overblik.

Christian Heinel fra Cisco.

Dit antivirusprogram fejler hver eneste dag, og du får ingen information om fejlene.

Nu har sikkerhedsbranchen udpeget skyen som sladrehank, før der slipper ondsindet kode ind i dit netværk. Du kan ligefrem blive advaret tilbage i tiden.

Teknologier som antivirus, firewall, mail-filtre eller web-filtre er rigtig gode til at gøre opmærksom på sig selv, når der er fanget malware eller andre sikkerhedsproblemer i programmets signaturer eller filtre.

Men når noget uønsket slipper igennem, er der total tavshed i dit antivirusprogram og resten af dit sikkerhedssystem.

“Hver gang dine sikkerhedssystemer fejler – og det gør de hele tiden – fejler de i stilhed, og det er et kæmpe problem,” fortæller Christian Heinel, der er sikkerhedsmand i Cisco i Danmark.

For at løse det problem sætter sikkerhedsfirmaerne i større og større grad deres lid til skyen og big data-teknologier til analyse af sikkerhedsinformationer.

Cloud-baseret sikkerhedssystemer skal gennem en kombination af opsamling af malware-koder, der florerer på nettet, og statistiske værktøjer sikre dit netværk mod ondsindet kode.

Sandkassen er ikke kun til børn
Der er nemlig flere fordele ved at sende sikkerheden op i skyen.

Skyen giver blandt andet mulighed for at bygge sandkasser til afvikling af kode uden for netværkets rammer, og så kan man følge op på hændelser, der allerede er sket i netværket.

Der er nemlig kræfter nok i skyen til at følge netværkstrafikken i længere perioder, hvilket betyder, at en sikkerhedshændelse, der er sket for en måned siden, stadig kan opfanges i filtreringen af trafikken i netværket.

“Skyen gør skalering mulig, og det betyder, at sikkerhedsprogrammerne aldrig glemmer en beslutning. Når en firewall eller et sikkerhedsprogram skal træffe en beslutning om at lade noget slippe igennem eller ej, så kan beslutningen tages på baggrund af al den viden sikkerhedsfirmaerne har i skyen på netop det tidspunkt, hvor beslutningen tages,” fortæller Christian Heinel, og fortsætter:

“Hvis det senere skulle vise sig at være en fejl, og at beslutningen var forkert, har skyen mulighed for at gøre opmærksom på det og udføre tilbageskuende handlinger. Det er fordelene ved at bruges skyen til sikkerhed.”

Læs også: Magtfuld amerikansk sikkerheds-mand: Sådan får vi løst de største sikkerhedsproblemer

Hvad gør skyen bedre end de traditionelle lokale sikkerhedssystemer med eksempelvis signaturer?

“Der er primært to ting. Det ene er mængden af data i skyen. Du skal have store mængder informationer for at være repræsentativ og statistisk i orden,” fortæller han.

I Ciscos system er der eksempelvis 1,6 millioner målepunkter, der dagligt føder virksomhedens sky med gigabytes af data om trusselsbilledet. Databasen udvides med 1,1 million nye malware-eksemplarer hver dag. 

“Det andet, der er afgørende, er naturligvis kvaliteten af data. Data skal bestå af informationer om ondsindet software lige nu, men også om brugernes opførsel, eksempelvis i forbindelse med afsendelse og modtagelse af e-mail.”

Det handler ikke om indholdet i mails, men om statistik i forbindelse med hvem, der snakker med hvem, og i hvilket omfang.

På den måde kan skyen bygge en personlig brugerprofil ud fra hundredevis af parametre og foretage handlinger ud fra profilens oplysninger.

“Hvis du pludselig modtager 20 mails fra en helt ukendt afsender, så skal der eksempelvis hejses et gult flag.”

Den samme teknik anvendes i forbindelse med webtrafik eller på enkelte filer.

Hvordan analyserer i enkelte filer i systemet?

“Et konkret eksempel er, at du henter en PDF-fil – det kan både være fra nettet eller i netværket. Kender skyen ikke allerede filen, så er der flere muligheder og ved at udlicitere opgaven til skyen, så er der også nogle processormæssige fordele,” siger han.

Først er der et signaturbaseret opslag i skyen. Herefter analyseres filen i forbindelse med sit omdømme: Hvor er den set før og i hvilken sammenhæng.

Det er også muligt at afvikle filen i skyen i en sandkasse, før den slippes løs i netværket, eller analysere på dele af en fil.

“Vi ser først på header-informationen, der fortæller om filens opbygning og adfærd. Det er eksempelvis hvilke dll’er, den snakker med på modtagermaskinen.”

Hvis der stadig er tvivl, så kan filen eksekveres i skyen i en sandkasse.

Hvor kommer informationerne i jeres sky fra?

“De kommer fra vores kunder, der kan acceptere, at informationerne anvendes til analyse. På den måde sendes et webbesøg først forbi et af vores datacentre først, hvor det registreres. Informationerne analyseres og skubbes herefter tilbage i form af bedre sikkerhed. Men det er helt frivilligt, at være med. ”

Tilbage til fremtiden
En interessant mulighed ved sikkerhed i skyen er, at man kan give tilbageskuende analyser.

Er en fil allerede blevet åbnet af en bruger, men efterfølgende har det vist sig, at det er en ondsindet fil, så kan it-afdelingen informeres.

“Skyen kan give informationer tilbage til det tidspunkt, hvor filen er åbnet. Herefter kan man følge informationerne om filens position, færden eller andre, der har været i forbindelse med filen.”

Kan man spole tiden tilbage til før, filen er åbnet i netværket?

“Nej, det er ikke muligt. Man kan sætte berørte maskiner i karantæne og oplyse de netværksansvarlige om situationen. Man kan stoppe ulykken i forbindelse med eksempelvis 0-dagsmalware, og så kan virksomheden selv lægge en backup på.”

Hvor langt kan man gå tilbage i tiden?

“I princippet glemmer skyen aldrig, men det afhænger af, hvor meget plads du har tildelt funktionen. Det er samme princip, som man kender det fra fortryd-funktionen i Word, der kan sættes op til at gemme ti, 100 eller 1.000 arbejdsgange.”

Er det en generel tendens blandt sikkerhedsfirmaerne at benytte disse cloud-teknologier?

“Ja, det er ved at vinde indpas. Der er forskellige metoder, og omfanget af services er også forskelligt, men tendensen i sikkerhedsbranchen går helt sikkert mod skyen. Vi har valgt at sende en ‘crawler’ baseret på open source-kode gennem netværket og mappe profilerne op mod active directory for at skabe overblik over netværket. Andre leverandører har andre teknologier.”

Er disse løsninger for private, eller er det kun til virksomheder, at skyen er klar?

“Det er primært til firmaer i øjeblikket, og det er til firmaer i den tunge ende af skalaen.”

Kan private ikke få adgang til sikkerhed i skyen?

“Ikke direkte, men der er en gør-det-selv-cloud-sikkerhedsløsning i form af en gratis agent, der bruger skyen til at detektere malware. Det er faktisk den samme cloud, som virksomhederne bruger i deres løsninger,” fortæller han.

Klienten hedder Immunet, oplyser han.

Den giver langt fra elle de funktioner som virksomhederne kan købe sig til, men det er et fint supplement til sikkerheden på en almindelig computer. Man kan få malware-beskyttelse, men der er ingen værktøjer eller retrospektiv sikkerhed i løsningen.

Så man kan bygge en cloud-baseret beskyttelse på hjemmemaskinen, der finder den malware, som traditionelt antivirus-software ikke finder?

“Fordelen er, at skyen opdateres hele tiden. Derfor er Immunet langt hurtigere end et lokalt sikkerhedssystem, der eksempelvis opdateres en gang om ugen. Men det er kun et supplement til et sikkerhedsløsning på computeren,” lyder det fra Christian Heinel.

Læs også:
CSC trods Danmarkshistoriens største hackersag: Vi forventer da flere kunder i fremtiden

Magtfuld amerikansk sikkerheds-mand: Sådan får vi løst de største sikkerhedsproblemer

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015

København beholder sin plads i Top 5 over de bedste it-byer i verden, men samtidig er kongerigets hovedstad på listen over byer med en lav udviklingsrate.

Det kan man læse i Ericssons nye udgave af Networked Society City Index, hvor telefirmaet lister 40 byer efter informations- og kommunikationsteknologi-modenhed (IKT).

Inddelingen er baseret på, hvor meget it-relaterede investeringer bidrager til den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling.

Og København beholder altså den femteplads, som også var placeringen i 2013-udgaven af Networked Society City Index.

Begrundelserne for Københavns placering samt IKT-styrker og -svagheder kan du finde her.

Lammetævet af de blå-gule
Dermed må vi igen se os slået af svenskerne, som placerer sig helt i top med Stockholm som verdens it-flagskibsby.

En af hovedkonklusionerne i rapporten er, at byer med lav IKT-modenhed har en tendens til at forbedre deres modenhed hurtigere end byer med høj modenhed, hvilket indikerer en indhentningseffekt.

Mange byer kan i fremtiden overhale andre byer, hvis de undgår de dyre og forældede infrastrukturer, og i stedet vælger de innovative løsninger baseret på avanceret mobilteknologi.

En af byerne med høj it-modenhed men lav udviklingsrate er altså København, og 5. pladsen er således langt fra sikret i næste års udgave.

“IKT plejede at være it-afdelingens opgave. Nu hvor vi ser mange nye muligheder baseret på IKT, er opgaven i højere grad blevet en del af den generelle ledelse.”

“Det gør, at vi i stigende grad benytter IKT overalt i organisationer og byer til at styrke effektivitet og innovation i alle bylivets aspekter, fra sundhedsvæsenet til transportsystemer og forsyning,” skriver Patrik Regårdh, leder af Ericssons Networked Society Lab, i en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsen.

Byerne i top 5 er Stockholm, London, Paris, Singapore og altså København.

Du kan finde hele rapporten her.

Læs også:
Slut med Danmark som verdens bedste it-land

Her er verdens største it-land

Disse it-kendisser skal sikre Danmarks digitale fremtid

Her er et designoplæg til KFUM.

Sådan ser designoplægget ud, når der skal forhandles med et forsyningsselskab.

App’en til et af MobilePeoples søsterselskaber.

Forside, menu, nyheder og produkt- og kontaktinformation.

80 til 90 procent af alle funktioner i mobil-apps er gengangere fra andre programmer, og det kan bruges til at skabe spritnye apps på rekordtid.

Sådan lyder filosofien bag en platform, som selskabet MobilePeople har udviklet til at spytte flyvefærdige, native smartphone-apps ud til iOS, Android og Windows Phone i løbet af få timer med genbrugskode.

“Vi udvikler apps til en tredjedel af markedsprisen, og det foregår hverken i Østeuropa eller i Kina, som da konkurrencen på app-markedet var blodrød. Nu er den mest tidskrævende del af processen ofte godkendelsestiden i app-storen,” siger Jens Hammering fra MobilePeople.

Her betyder en tredjedel af prisen, at MobilePeople apps udvikler apps, der typisk ligger i omegnen af 30.000 til 50.000 kroner.

“Få at få plads i markedet skal man enten lave noget helt nyt og specielt, eller også skal man levere noget prisdygtigt. Vi opgav kun at være specielle og satsede nu også på den lave pris,” forklarer Jens Hammering om baggrunden for udviklingen af app-platformen.

Prisen presses i bund
Jens Hammering er partner og administrerende direktør i selskabet, der har haft forskellige ledelser i de senere år.

Blandt andet har Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i en kort periode siddet som direktør i virksomheden, der dengang hed Telecom Scandinavia. 

I 2010 satte Telecom Scandinavia med Jens Hammering ved roret så tænderne i det konkursramte MobilePeople, hvorefter Telecom Scandinavia ændrede sit navn til MobilePeople, ‘fordi det lød bedre’.

Herefter startede udviklingen af den generiske udviklingsplatform, der kan spytte apps ud på samlebånd ved hjælp af genbrugskode.

Platformen til de generiske apps har betydet, at MobilePeople er gået fra en udviklings-timepris på cirka 1.300 kroner i timen til nu at være i omegnen af 280 kroner for en times udviklingsarbejde.

“Udviklere er sat i verden for at kode og finde på nye ting. De tænker ikke så meget på økonomi, men det gør man altså, hvis man har ansvaret for forretningen,” bedyrer Jens Hammering.

Sådan virker platformen
Han fortæller, at den modulbaserede app-udviklingsplatform er udviklet over tre år og har kostet i omegnen af fire til fem millioner kroner.

Jens Hammering, direktør Mobile People

Kun to kunder bed på, og så reducerede MobilePeople til 5.000 kroner, mens potentielle klienter stadig rynkede på næsen.

“Vi syntes jo, at det var rigtig smart, men markedet var slet ikke klart til det på daværende tidspunkt. Det synes måske, det lød for billigt, mens de stadig skulle gøre arbejdet selv,” siger Jens Hammering.

70-30-aftaler
MobilePeople trak derfor platformen tilbage i eget hus og sælger nu selv de billige apps til en fast pris eller efter en aftale om at dele overskuddet.

“Hvis folk ikke lige har 50.000 kroner, så kan man også få udviklet apps med en revenue-share på for eksempel 70-30 til henholdsvis kunden og os,” siger Jens Hammering.

“Jeg hader at sige nej til en ordre, og derfor er vi også åbne for at udvikle apps, hvis vi kan se potentialet i dem,” fortsætter han.

Lige nu har selskabet udviklere flere meditations- og mindfulness-apps, hvor selskabet deler fortjenesten med ide-folkene bag diverse apps.

Jens Hammering fortæller, at hvis udviklingen fortsætter på nuværende niveau for MobilePeople, er app-udviklings-platformen tilbagebetalt om ‘et par års tid’.

Læs også:
Stor undersøgelse: Disse apps hitter hos danskerne lige nu

Dansk firma: Få udviklet din app for 200 kroner i timen i Kina

Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende