Kl. 9.35 dansk tid blev landingsmodulet Philae separeret fra rumsonden Rosetta, der kredser omkring kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Nu er Philae på vej mod kometens overflade cirka 20 kilometer nede.

I kontrolrummet hos den europæiske rumfartsorganisation ESA har teknikerne modtaget signal om, at separationen er lykkes. Det blev først bekræftet kl. 10.03, for signalerne fra Philae og Rosetta er 28 minutter og 20 sekunder om at nå frem til Jorden. I øjeblikket er Rosetta nemlig 509.553.000 kilometer fra vores klode.

Philae har også sendt signaler om, at den er på rette vej. Radiosignalerne sendes til Jorden via Rosetta.

Den europæiske rumsonde Rosetta var 10 år om at nå frem til kometen, og de seneste 98 dage har den kredset om den. Men nu er dagen endelig kommet, hvor missionen skal stå sin helt store prøve. Hvis Philae klarer landingen – og det ved vi først lidt efter kl. 17 – vil det være første gang, at et menneskeskabt objekt lander på en komet.

Det er langt fra sikkert, at landingen går som planlagt. Faktisk fandt teknikerne i sidste øjeblik en fejl på landeren, som gør landingen til en endnu større udfordring, end den ellers ville have været. Sagen er den, at nogle små raketdyser på toppen af Philae tilsyneladende ikke virker, fremgår det af en opdatering fra ESA. Dyserne skulle ellers aktiveres i 15 sekunder i landingsøjeblikket og hjælpe til med at holde landeren nede på kometen, så den ikke ryger tilbage ud i rummet.

Nu må Philae sandsynligvis klare sig uden disse dyser, så det er altafgørende, at de to harpuner, som fyres ned i isen og skal fastholde landeren, fungerer som ventet. I øvrigt er Philae helt på egen hånd nu – der er ingen måde at styre den fra Jorden, så den svæver blot langsomt ned mod kometen jævnfør Newtons love, og så er det bare at håbe, at den lander fornuftigt.

Skulle Philae misse sit mål er det dog ikke ensbetydende med, at missionen er en fiasko. Rosetta har allerede indsamlet bunker af data, som vil holde forskere beskæftiget i årevis, og uanset Philaes skæbne vil Rosetta fortsætte med at kredse om 67P/Tjurjumov-Gerasimenko i mange måneder, mens kometen nærmer sig Solen og også når den fjerner sig igen.

Live-feed fra ESA:

Peter er netop blevet færdig som kemiingeniør med speciale i vedvarende energi og skal i gang med at søge job, da han kontakter mig. Han er i et dilemma, for hvordan skriver man et cv uden erhvervserfaring?

Erfaring vejer tungt i rigtig mange stillinger, men som nyuddannet har man i sagens natur ikke megen erfaring at øse af. IDAs analyse af, hvordan nyuddannede ingeniører får deres første job, viser, at høje karakterer og relevante studiejob vægtes højt af virksomhederne. Har man det, er det derfor fornuftigt at skrive på cv’et.

På udkig efter nye udfordringer? Lad Jobfinder hjælpe dig.

For ham og andre nyuddannede handler det hovedsageligt om at hente den faglige tyngde fra studiet, når de skal sætte deres første cv sammen.

Grundlæggende skal et godt og målrettet CV bygge på styrker, kompetencer og talenter, men først og fremmest skal det vise, hvordan en potentiel arbejdsgiver helt specifikt kan sætte den enkeltes faglighed i spil.

Jeg råder derfor Peter til at beskrive de tre-fem fagområder på studiet, han interesserer sig mest for, er stærkest i, og som indgår i hans speciale og give dem fokus på cv’et. Det er også en måde at vise, at han har den nyeste viden. Har man deltaget i relevante projekter under studiet, bør han også få det med.

Derudover skal han få nogen til at kigge sit cv igennem for at sikre, at det giver et klart og tydeligt billede af, hvem han er.

Sådan ser den endelig version af resumeet til Peters cv ud:

’Baseret på min masteruddannelse inden for kemi og vedvarende energi har jeg indsigt og viden om forskellige teknologiaspekter i vedvarende energi.

Anvendt thermodynamik: grundig teoretisk forståelse, analyseværktøjer, som understøtter maksimalt udbytte med minimalt tab.

Naturgas: Fokus på fordele ved gas og biogasproduktion, produktionsprocesser med fokus på kvalitet og kvantitet.

Dynamisk simulation og processystemstyring: Vigtige parametre, variable og konstanter, som anvendes til at opnå optimal drift og systemstyring.

Vedvarende energi: Energisystemer – analyse, design og optimering: Energiproduktion og systemer til brug for produktion, transport, lagring og distribution af elektricitet, hvor både energi, samfund og økonomi er vigtige parametre. Mit særlige fokus er nedkøling og opvarmning ud fra et økonomisk perspektiv.

Energiøkonomi, marked og politik: Grundlæggende forståelse for de dynamiske udfordringer energisektoren står overfor, nationalt og internationalt. Dvs. en forståelse for energiøkonomi, energimarkeder, politik, regulering og ressourcer.

Jeg interesserer mig meget for at forklare og drøfte de udfordringer, energisektoren står overfor, også politik og regulering ud fra et økonomisk perspektiv.’

Udover disse kompetencer fra studiet råder jeg ham til at nævne sine personlige styrker og fortælle, hvad han bruger sin fritid på med udgangspunkt i følgende tre spørgsmål:

Hvilke personlige styrker anvender du, når du løser udfordrende opgaver?

Laver du noget i din fritid, som er et salgsargument, hvad angår din jobsøgning?

Laver du noget i fortiden for at holde dig i fysisk form?

Der er sat en dato på for, hvornår Kina og USA stopper med at øge udledningen af CO2.

Onsdag kunne den amerikanske præsident, Obama, og den kinesisk præsident, Xi Jinping, offentliggøre frugten af ni måneders forhandlinger på embedsmandsniveau og et møde mellem de to præsidenter i Beijing. Det skriver Reuters.

Ifølge en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus skal USA i 2025 have skåret 25-28 procent af udledningen i forhold til 2005-niveau, mens Kina har intentioner om at toppe udledningen af CO2 inden 2030. Yderligere skal den vedvarende energi udgøre 20 procent i 2030 mod 10 procent nu. Reuters fortæller, at en embedsmand fra Det Hvide Hus beretter, at Obama forestiller sig, at kurven rammer 80 procent reduktion i 2050.

Intet af aftalen er juridisk forpligtende endnu, men i udmeldingen fra Det Hvide Hus hedder det sig, at både Kina og USA er parat til at forpligte sig juridisk til indholdet af aftalen ved FN-klimatopmødet i Paris næste år.

Mange iagttagere har før peget på, at netop de to nationer, der er verdens største udledere af CO2, var afgørende for en tilstrækkelig ambitiøs aftale i Paris. Hvis ikke de to nationer var med på vognen, ville en ambitiøs aftale om at holde temperaturstigningen under to grader falde på gulvet, hed det sig.

Med den nye aftale mellem de to CO2-tunge lande håber Obama at kunne bidrage positivt til stemningen omkring mødebordet i Paris.

»USA og Kina håber, at de ved at offentliggøre disse klimamål nu kan tilføre momentum til de globale klimaforhandlinger og derved inspirere andre lande til at komme med lignende ambitiøse udmeldinger så snart som muligt og helst inden første kvartal i 2015,« står der i meddelelsen fra Det Hvide Hus.

Kina er verdens største CO2-udleder med 28 procent af klodens samlede CO2-udslip. USA står i dag for 14 procent af den globale udledning af drivhusgasser, mens EU-landene tegner sig for omkring 10 procent, skriver Jyllands-Posten.

EU-landene nåede i oktober til enighed om en klimaaftale, der betyder, at EU skal udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 1990.

Googles datterselskab Planetary Ventures overtager lejemålet på Nasas berømte flyveplads, Moffett Federal Airfield. Det skriver BBC.

Allerede nu bruger Googles privatfly landingsbanen, der ligger fire kilometer fra firmaets hovedsæde, Mountain View, Californien, og har to landingsbaner. Men noget kunne tyde på, at det ikke er for at komme hurtigt på arbejde, at Google har overtaget pladsen på en 60-årig lejekontrakt.

I kontrakten overtager Planetary Ventures blandt andet den ikoniske Hangar One, der er en af verdens største fritstående bygninger, som spænder over 32.000 kvm og er bygget i 1931. Nasas pressemeddelelse opremser, hvad pladsen skal bruges til:

‘Forskning, udvikling, samling og test inden for rumfartsrelaterede opdagelser, flyvning, robotter og andre teknologier, der endnu blot er på udviklingsstadiet.’

Meddelelsen bemærker, at ‘mens Nasa forhøjer sin tilstedeværelse i rummet, tager vi skridt i retning af at reducere vores aftryk på Jorden’.

Prisen for at lease området i 60 år er på knap 7 milliarder danske kroner, og Google forpligter sig herved til at sætte netop Hangar One og to andre træhangarer i stand for en formodet sum på små 1,2 milliarder kroner.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om Moffett Federal Airfield igen skal huse rumaktiviteter, og det har været rygtet, at lejerne er en tom skal af et firma, der har penge med fra ejendomssektoren. Omvendt har Google-grundlæggerne, Larry Page og Sergey Brie, ifølge BBC en velkendt interesse for rummet, og firmaet har før opkøbt firmaer inden for satellit- og robotteknologi.

Samtidig står de bag konkurrencen om en præmie på knap 180 millioner kr. til det private firma, der kan landsætte en robot på Månen.

Med en ny og markant lavere anbefalet grænseværdi for bisphenol A i fødevarebeholdere, herunder bl.a. dåser og kapsler, går DTU Fødevareinstituttet i rette med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (Efsa). Det fremgår af et statusnotat om lovgivningen for brugen af bisphenol A fra Miljøstyrelsen.

DTU Fødevareinstituttet anbefaler at nedsætte det såkaldt tolerable daglige indtag (TDI) fra de nuværende 50 mikrogram pr. kilo kropsvægt om dagen til blot 0,7 mikrogram, altså en nedsættelse med faktor 70. Ifølge Miljøstyrelsen ventes Efsa selv at anbefale en nedsættelse til 5 mikrogram, når der inden udgangen af i år kommer en ny risikovurdering af bisphenol A.

TDI er ikke en egentlig grænseværdi, men bruges som udgangspunkt for at beregne, hvor meget af stoffet der må forekomme i maden og drikkevarerne i blandt andet dåser og flasker, hvor bisphenol A indgår i henholdsvis epoxyforingen og polycarbonaten. Grænseværdien er i dag 0,6 milligram pr. kilo fødevare. Miljøstyrelsen forventer, at Efsa vil sætte det ned til 0,3 milligram, mens DTU selv vil helt ned på 0,04 milligram.

Det er dog ikke uden omkostninger for de erhvervsvirksomheder, som benytter bisphenol A i fremstillingen. En redegørelse fra Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har blandt andet kigget på, hvad der ville ske, hvis Danmark helt forbød brugen af og udbredelsen af plastkomponenterne. Her anslås det, at det vil koste arbejdspladser og føre til meromkostninger på en halv milliard kroner og med løbende omkostninger på op mod 120 millioner kroner om året for branchen.

Den primære forklaring er ifølge notatet, at der ikke umiddelbart findes et alternativ til bisphenol A til for eksempelvis at beklæde indersiden af en dåse. Bisphenol A kan også afgives fra lakken på indersiden af metallåg og kapsler.

Søndagens kollaps i en boligblok i Frederikshavn viste med al tydelighed, at det ikke er ufarligt at pille ved bærende konstruktioner. Endnu kender ingen årsagen, for først når entreprenøren NCC har fået afstivet den kollapsramte boligblok, kan man begynde at lede efter spor, der kan forklare, hvordan en renoveringsopgave kunne ende med at sende to beboere på hospitalet med alvorlige skader.

Metoden med at fjerne formuren, isolere hulrummet og bygge en ny mur op er ikke ny, men den bliver relativt sjældent brugt, fordi den er så dyr. Men i årene fremover, hvor de seneste 70 års murede byggeri skal energirenoveres, vil den formentlig blive taget i brug stadig flere steder.

Og selv om man endnu ikke ved, hvad der gik galt i Frederikshavn, kan man godt sige noget om, hvor de største farer i sådan en byggeproces er, fortæller civilingeniør Poul Dupont Christiansen fra Teknologisk Instituts sektion for murværk.

»Der sker tit ting, når man går ned og graver nær soklen. Det gør man ofte ved denne type projekter – enten fordi man vil isolere mellem soklen og jorden, eller fordi man vil rykke den nye formur frem for at give plads til mere isolering. Så skal man enten støbe en konsol på den eksisterende sokkel eller støbe en helt ny.«

Men graver man for meget jord væk i nærheden af soklen, mister den sin stabilitet.

»Det er jorden foran soklen, der forhindrer den i at skride ud, men det glemmer folk tilsyneladende en gang imellem. Når man er ude på renoveringsprojekter, ser man nogle gange, at man har gravet meterdybe grøfter lige i nærheden af soklen, og så mister fundamentet altså bæreevnen, og hele muren kan falde sammen,« siger Poul Dupont Christiansen.

En anden typisk fejl er, at entreprenøren ikke kan gennemskue, hvilken del af muren der egentlig bærer hvad.

»I de fleste huse hviler tag og etageadskillelser af på bagmuren, men der er også mange huse, hvor det ligger af på både for- og bagmur. Hvis man fjerner formuren i sådan et hus, skal man gøre det etapevis og sørge for at understøtte tagkonstruktionen, så bæreevnen er den samme i hele byggeperioden,« forklarer han.

En anden udfordring er, at det er meget svært at vurdere den reelle bæreevne af gammelt murværk, fordi både mørtel og sten var af langt mere uensartet kvalitet indtil for 20-30 år siden.

»Tidligere kunne murerne finde på at hælde salt i mørtlen for at kunne arbejde i kolde temperaturer. Men det giver både saltudfældning, rustne murbindere og forvitret murværk. Desuden er der stor forskel på bæreevnen af murstenene. Derfor er det afgørende, at man har styr på styrkeparametrene, når man beregner sit projekt,« påpeger Poul Dupont Christiansen.

Men det er ikke kun murværket, der kan give ubehagelige overraskelser. Det kan vejret også.

»Når formuren er pillet ned, bliver vindlasten et meget større problem. Derfor skal man have godt styr på sine vejrudsigter og stå klar med et afstivningsprojekt, hvis forudsigelserne pludselig ændrer sig,« siger han.

Poul Dupont Christiansen regner med, at der er risiko for flere kollapsede og skadede konstruktioner, fordi dybtgående energirenoveringer vil forekomme oftere og oftere:

»På enfamilieshuse er det tit murermestre, som står for hele projektet. Og hvis de skal have en rådgivende ingeniør til at undersøge og gennemregne hele projektet, vil det blive så dyrt, at det slet ikke kan betale sig.«

På større byggerier vil der formentlig være rådgivere involveret, men der vil alligevel være risiko for uheld i den type sager, mener Poul Dupont Christiansen.

»Generelt undervurderer branchen ikke kompleksiteten i metoden, men alle er jo presset, og der sker jo fejl og uheld,« siger han.

For at minimere fejlene er det vigtigt, at branchen tager ved lære af de uheld, der sker, understreger han. NCC har i en pressemeddelelse sagt, at de forventer at kunne sige mere om årsagen til kollapset i Frederikshavn i slutningen af ugen. Desuden har Byggeskadefonden ifølge BL’s blad, Boligen, bedt Statens Byggeforskningsinstitut om at undersøge kollapset.

Så er det på tide, at vores anden nye blogger på Studiebloggen kommer i luften.

Anders Bech Mellson studerer softwareudvikling på IT Universitetet og er et par måneder fra at skulle skrive speciale. Han kan derfor bl.a. byde ind med perspektiver fra slutningen af uddannelsesforløbet.

Han har siddet som studentervalgt i bestyrelsen på ITU, og hans profil er meget teknisk; han har bl.a. været i USA på summerschool for programmeringssprogsskabere.

I sit første blogindlæg kigger han fremad mod tiden efter endt studietid og skriver om fordelene ved hjemmearbejdspladser:

‘Jeg håber, at nogle af de danske it-virksomheder snart ser fordelene ved distancearbejde. Faktisk vil jeg mene, at de ikke har råd til andet:

Der er meget snak om, at cloud workers kommer til at tage en del it-jobs i fremtiden. I stedet for at hyre lokalt går virksomhederne globalt i jagten på de rigtige (og billige) talenter. Lad os komme frem i skoene og have en stærk cloud work-force i Danmark, når den spådom bliver til virkelighed.’

Du kan læse hele blogindlægget her

Distancearbejde er et udbredt fænomen i internationale it-virksomheder, men de danske virksomheder siger nej tak.

Nogle arbejdsopgaver kan selvfølgelig være umulige at udføre på afstand, men det er ikke tilfældet med softwareudvikling. Det kræver en computer, internetforbindelse og samarbejdsværktøjer. Det er alt, hvad du skal bruge, ud over dine egne evner.

Jeg er glad for København, Aarhus og de andre større byer. Men efter en del år i byerne foretrækker jeg nu at bo uden for byen og nyde et mere roligt familieliv. Da jeg snart er færdig på studiet, har jeg undersøgt muligheden for at arbejde hjemmefra. Desværre er distancearbejde ikke umiddelbart noget, de danske it-virksomheder tilbyder.

Hvem siger nej?

Jeg har undersøgt muligheden for at arbejde hjemmefra hos bl.a. Microsoft Business Solutions og Netcompany. Ingen af dem tilbyder distancearbejde på fuld tid som en mulighed.

Det er bemærkelsesværdigt, at Microsoft ikke tilbyder muligheden. En af de største fortalere for distancearbejde er Scott Hanselman, som netop er blevet ansat i Microsoft.

Det er ikke kun i Danmark at der findes en modvilje mod hjemmearbejdspladser. Internetgiganten Yahoo sløjfede i 2013 deres mulighed for hjemmearbejde.

Hvem siger ja?

Weworkremotely.com er en hjemmeside, hvor der bliver slået distancejobs op. Hjemmesiden er lavet og drevet af 37signals som selv består af et distribueret team fra hele verden.

Toptal.com forbinder udviklere med virksomheder — et slags vikarbureau for softwareudviklere. Toptal benytter samme ansættelsesforløb som det, Microsoft, Facebook, Google og andre bruger til at vurdere jobansøgere. Forskellen er blot, at hos Toptal foregår hele processen via internettet.

I USA er der mange virksomheder, der tilbyder fleksible jobs. Forbes har lavet en liste over 100 topvirksomheder, der tilbyder distancearbejde. Listen inkluderer virksomheder som Apple, IBM, Microsoft, Adobe, Red Hat og mange flere.

Fordelene ved distancearbejde er flere:

• Der kan spares udgifter både til husleje, arbejdspladser og transport ved at lade de ansatte arbejde hjemmefra.

• En hjemmearbejdsplads er ikke plaget af det samme støjniveau som på kontoret, hvilket gør det lettere at koncentrere sig om den opgave, der skal udføres. Det er også muligt at undgå afbrydelser ved at gøre sig selv digitalt utilgængelig.

• Mange arbejder i dag med faste arbejdstider, men hvorfor ikke fokusere på udviklingsmålene i stedet? Hvis man gik fra de faste arbejdstider til faste arbejdsmål, kunne arbejdet nemmere passes ind i den enkelte udviklers hverdag.

Lad os sige ja til fremtidens arbejdsplads

Jeg håber, at nogle af de danske it-virksomheder snart ser fordelene ved distancearbejde. Faktisk vil jeg mene, at de ikke har råd til andet:

Der er meget snak om, at cloud workers kommer til at tage en del it-jobs i fremtiden. I stedet for at hyre lokalt går virksomhederne globalt i jagten på de rigtige (og billige) talenter. Lad os komme frem i skoene og have en stærk cloud work-force i Danmark, når den spådom bliver til virkelighed.

Når de danske virksomheder skal have udført cloud-arbejde i fremtiden, skal de være parat til det. Afprøv konceptet på de lokale udviklere. Forbered jer på fremtiden, inden udfordringen ikke kun indeholder distance, men også sprog, kultur og tidsforskelle.

Hvad er din holdning til distancearbejde? Er det et must at være på kontoret for at kunne udvikle software?

I smartphonens tidsalder kan det næppe komme som en overraskelse, at danskernes brug af mobildata er i kraftig vækst.

Således brugte danskerne 29.400 terabyte (TB) mobildata i første halvår af 2013, hvilket er steget med 64 pct. til 48.400 TB i første halvår af 2014. Samlet er datatrafikken fra mobiler på højde med trafikken fra mobilt bredbånd via eksempelvis dongles.

Det viser telestatistikken for første halvår af 2014 fra Erhvervsstyrelsen.

Samtidig er hastigheden på både upload og download ottedoblet siden 2010, hvilket især skyldes udbredelsen af 4G-netværket.

Det er dog ikke kun de hurtigere hastigheder, der får os til at forbruge mere data. Stigningen i den samlede trafikmængde skyldes primært, at der sælges langt flere mobilabonnementer, som bruger data.

Fra midten af 2013 til 2014 steg antallet af dem med 24,1 pct. til 3,96 mio. abonnementer.

Med udbredelsen af besked-apps, som sender meddelelserne via internettet, sender vi også færre af de traditionelle sms’er til hinanden.

Således faldt sms-forbruget med 11,7 pct. til 4,4 mia. afsendte sms-beskeder i første halvår af 2014 sammenlignet med samme periode året før.

Det svarer til, at hver mobilabonnent i gennemsnit sender 537 sms-beskeder om året eller 1,5 beskeder om dagen.