Når Dansk Meteorologisk Institut (DMI) skal have installeret en ny supercomputer til at forudsige vejret fra næste år, kommer den ikke til at stå ved instituttets nuværende placering på Lyngbyvej i København. Den får i stedet plads nær det Islandske Meteorologiske Institut (IMO) ved Reykjavik i Island.

Det giver både adgang til billigere køling og 100 pct. CO2-neutral energi ifølge DMI, der regner med at bruge de sparede penge på at gøre computeren endnu hurtigere.

Den nye High Performance Computer (HPC) kommer til at være omtrent ti gange hurtigere end DMI’s nuværende computer og kan blandt andet simulere nye vejrmodeller, som kan forudsige vejret langt mere præcist end hidtil.

Placeringen i Island vil årligt spare instituttet for 440 MWh om året, hvilket svarer til omkring 100 husstandes elforbrug. Det skyldes, at vejret på Island generelt er køligere året rundt end i Danmark. Samtidig kommer den islandske elektricitet fra vedvarende energikilder som vandkraft og geotermisk energi.

I den oprindelige HPC-løsning skulle halvdelen af budgettet bruges på computeren og halvdelen på strøm, køling og vedligeholdelse. Ved at placere den i Island kan DMI bruge op mod 75 pct. af budgettet på selve computeren.

Vi kan forvente de nye og mere præcise vejrprognoser fra fjerde kvartal næste år, hvor HPC’en efter planen skal sættes i drift.

DMI opgraderer hvert sjette år dets vejrcomputer for at kunne håndtere de stigende datamængder. De seneste gange har computerne kostet omkring 40 mio. kr.

Du kender det sikkert selv, du går ned af en smal sti i skoven, og efter et godt stykke tid synes du, at den ikke rigtigt fører nogen steder hen, hvad gør du så? Du går tilbage til dit udgangspunkt og går ned af en anden sti i håbet om, at den kan lede dig hen til et bedre sted. Det er det samme, jeg mener, man bør gøre med matematik; den fører ikke rigtig nogen steder hen, men begrænser os i vores måde at tænke på, og derfor bør man træde tilbage og gøre sig fri af matematikkens snævre tankegods for at kunne udvikle nye ideer.

Men er matematik totalt ubrugeligt? Det kommer helt an på anvendelsen af matetematik, den blev jo opfundet af mennesker i tidernes morgen ud fra et behov for at kvantificere fysiske ejendele, f.eks. hvor mange geder har jeg egentlig, og hvor mange koner kan jeg bytte dem til? Eller, hvor meget land har jeg, og hvor meget skal jeg betale skatteopkræveren, så han ikke garrotterer mig? Altså det som i daglig tale hedder købmandsregning, det er det, som matematik kan: løse dagligdagens små praktiske udfordringer.

Et stykke tid senere i historien blev menneskets fysiske behov nogenlunde opfyldt, og man begyndte at anvende matematikken abstrakt til at forklare de store spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvad er det hvide ovenpå kanelsnegle? Og her kan man jo godt forstå matematikkens popularitet, for den tilbyder en simpel og logisk forklaring; jeg kan se en ged her og en ged der, altså har jeg to geder, det kan enhver jo forstå. Derfor skal man være en ualmindelig stor idiot, hvis man tør påstå noget andet, for der er jo to geder! Det hedder i daglig tale Q.E.D. og lukker hurtigt munden på alle anderledes-tænkende.

Matematikken har lige så stille og roligt bevæget sig fra simpel købmandsregning til en naturlov. På denne baggrund er matematik i dag blevet en af de største religioner i verdenen med ditto ypperstepræster og religiøse fanatikere. En ligeså simpel forklaring som matematikken tilbyder på alt, er den heldigvis baseret på en ligeså simpel præmis, men den er bare gået i glemmebogen. Jeg tror ikke, man kan bebrejde nogen for, at det er gået i glemmebogen, heller ikke matematikerne, det er jo derfor, det hedder glemmebogen. Men matematik er bare ikke en naturlov, det er kun en teoretisk påstand.

Men hvis man træder et skridt tilbage, så vil man kunne huske det igen. Og det er lige det, jeg har tænkt mig at gøre, selvom alle odds er imod mig: at gøre opmærksom på, at man ikke blindt skal tro på matematik, især når den finder anvendelse på alt andet end lige det, som det enkelte menneske kan se med sine egne øjne og føle med sine hænder.

Matematik er baseret på såkaldte aksiomer, altså på noget der ikke er bevist, men man antager værende sandt, ja – prøv lige at læse sætningen igen… noget, der ikke er bevist, men man antager værende sandt. Et matematisk aksiom kunne f.eks. være: ”den korteste afstand mellem to punkter, er en lige linje”, tjah umiddelbart kunne det jo godt være sandt, men hvor stort er et punkt? Er afstanden målt fra yderkant til yderkant, eller til centrum af punktet? Hvor stort er centrum? Hvad er en linje? Hvor lige er ”lige”? Hvor bred er den? Hvor slutter den? Hvordan ser enderne ud? Hvad hvis der er en obstruktion mellem punkterne? Etc. etc. Der er altså en hel masse antagelser, men hvis man ikke tænker nærmere over det, så passer alt i matematikken som Hans i Grete.

En af matematikkens super popstjerner Albert Einstein erkendte selv, at matematikken nogle gange kommer til kort; i et foredrag på det Prøjsiske Videnskabelige Akademi i 1921 sagde han:

”Insofern sich die Sätze der Mathematik auf die Wirklichkeit beziehen, sind sie nicht sicher, und insofern sie sicher sind, beziehen sie sich nicht auf die Wirklichkeit. ”

Og så gentager vi lige en gang til på dansk:

”Såfremt de matematiske påstande (aksiomer) henviser til virkeligheden, er de ikke sikre, og såfremt de er sikre, så henviser de ikke til virkeligheden”

Hvis jeg lige skal parafrasere, så mente han, at man skulle passe på med at bruge matematikken ukritisk; man kan ikke opstille en matematisk model eller algoritme, der afspejler virkeligheden. Man kan altså kun opstille en model, der tager det ”kendte ukendte” i betragtning, men ikke det ”ukendte ukendte”.

Jeg har i princippet ikke noget imod matematik; jeg kan sagtens abonnere på, at hvis jeg ser to geder, så ér der to geder, det gør min hverdag meget lettere og mere effektiv. Men fordi jeg har abonneret på den teori, så betyder det ikke, at jeg dermed også automatisk har accepteret, at f.eks. universets oprindelse eller Guds eksistens kan påvises med matematik.

Så for at få gang i noget disruptive innovation, som jeg tidligere har causeret over, så skal du glemme alt, hvad du er blevet indoktrineret med. Jeg ved godt, at det er svært at give slip på matematikkens trygge varme favntag, erkende at verdenen er ukendt, og lade være med at stræbe efter det perfekte. Men hvis du vil i gang, så er det nemmest at indtage bevidsthedsudvidende stoffer eller sjove svampe.

Hvis man nu er typen, der abonnerer på forbrugermagasinet Tænk eller kun indtager statssanktionerede stoffer, så kan jeg til enhver tid anbefale alkohol, eller for at citere den store filosof Homér “To alcohol! The cause of, and solution to, all of life’s problems.” – faktisk var jeg beruset, mens jeg skrev dette blogindlæg, hvilket beviser min påstand Q.E.D.

Hvis du er gået glip af mine tidligere blogindlæg, så kan du finde dem her: STOP MOBNING af offentlig it!, Frisør-IT vs. Innovation, Hovedløs headhunting, En privat sky fødes

Den store amerikanske kupon-shop Groupon, dropper nu forsøget på at få varemærkebeskyttet navnet Gnome i forbindelse med et nyt tablet-baseret system. Det sker efter højlydte protester fra dele af open source-communitiet, da varemærke-navnet allerede er optaget af Gnome Foundation, der står bag det populære skrivebordsmiljø Gnome.

Som Version2 i går kunne fortælle, var Gnome Foundation begyndt at spejde efter 80.000 dollars – eller omkring 476.000 kroner – for at svare igen på en række varemærkeregistreringer foretaget af den amerikanske kupon-shop Groupon.

Men sagen er efter alt dømme ud fra en opdatering til et indlæg på Groupons hjemmeside ikke længere aktuel:

»Efter yderligere samtaler med open source-communitiet og Gnome Foundation har vi besluttet at droppe vores varemærkeansøgning på ‘Gnome’. Vi vil vælge et nyt navn til vores produkt fremover,« står der.

I indlægget står der også, at folkene hos Groupon elsker open source, og at Groupon har åbnet en række open source-projekter på kode-tjenesten github.

Efter 10 år som open source browser med vekslende succes, fejrer Firefox sit jubilæum med en jubilæumsudgave og række fremhævede privacy-funktioner. Det skriver ZD.net.

Egentlig kan man allerede gemme sin søgehistorie i Firefox, men nu introducerer Mozilla, firmaet bag Firefox, en glem-mig-knap, der kan slette din søgehistorie ved et enkelt tryk. Ved at få den frem i lyset, er det tanken at flere vil bekymre sig om deres digitale privatliv.

Med den integrerede DuckDuckGo-søgefunktion kan du søge uden at blive sporet. Og det tilkendegiver samtidig, ifølge zd.net, at Firefox som den eneste uafhængige browser med sit fokus på privacy således kan adskille sig markant fra Safari og Internet Explorer. De konkurrer i et marked, hvor Firefox som den eneste store browser er oppe mod særdeles pengestærke modstandere.

Google-søgesiden vil dog stadig være startside, da den leverer størstedelen af indtægterne til Firefox.

Senere vil flere udviklingsprojekter støde til, for eksempel en tracking scanner, der blokerer sider du vil åbne, hvis de ikke samtykker om ikke at tracke dig.

Af mere grundlæggende strukturelle forandringer nævnes desuden, at mulighederne for at køre processer samtidig bliver bedre.

Det er måske ikke hele ens netværk, der behøver at se den video, man inderligt synes er sjov, men som måsker er no-go på Facebook.

Sociale messaging og videotjenester, hvor man deler eksempelvis videoer og beskeder er i fremgang, skriver Reuters.

Antallet af af downloads af apps som snapchat og 5by voksede med en stigning på 200 procent fra 2012 til 2013, ifølge det San Francisco-baserede analysefirma Flurry.

Ifølge firmaet giver ovennævnte apps os mulighed for at udtrykke os oprigtigt i mindre fora, uden frygten for at falde igennem over for hele vores samlede netværk.

Årgang nul er ved at indse, at de skal være påpasselige med, hvad de deler på de offentlige sociale medier. Blot et enkelt pinligt eller afslørende billede kan have stor indflydelse på deres fremtidige jobmuligheder

siger Greg Isenberg, der er administrerende direktør i 5by, der en afdeling af det San Francisco-baserede online opdagelsesfunktion, StumbleUpon.

5by appen til iPhone, iPad og Android enheder, lader brugerne lave private fora omkring videoer. Brugerne kan søge efter videoer på de sociale medier som YouTube og Vimeo og dele dem med en udvalgt skare.

Facebook har også anerkendt det stigende behov for en mere lukket privatsfære. I oktober lancerede Facebook Romms-app’en til iphone, hvor man kan konversere med udvalgte venner under dække af et alias eller under eget navn. Tidligere i år købte Facebook WhatsApp, hvor man chatte privat med andre mellem mobile enheder.

Der er masser af gode idéer i den danske spilbranche, også selvom kun en enkelt eller to hvert år ender som store, internationale bestsellere. Hos innovationsmiljøet Capnova får investment manager Allan Rasmussen hvert år præsenteret 60-70 forslag til nye danske spil, og niveauet er stigende.

»Da jeg begyndte i 2006, var mange projekter ret umodne. Nu er kvalitetsniveauet pænt højt. Den oparbejdede erfaring i branchen er meget større, og det gør det nemmere for udviklerne. Det, de stadig er dårlige til, er formel styring. Eksempelvis at holde styr på likviditeten kan være et stort problem,« siger Allan Rasmussen til Version2.

Ud af de mange forslag har Capnova dog kun ressourcer til at investere i cirka 7 spilprojekter om året, selvom der ifølge Allan Rasmussen er potentiale i flere end det.

Allan Rasmussen vurderer spilprojekterne på et tidligt stadie, men alligevel er det ud af nu cirka 25 spilprojekter, som Capnova har investeret i, blot fire, som har måttet dreje nøglen om.

»Alle når dog frem til lancering. Der er nogen, hvor det ikke går så godt, men de fleste holder skruen i vandet og får opbygget et publikum. Og så er der cirka 20 procent, som brager igennem,« siger Allan Rasmussen.

De store topsælgere er eksempelvis Limbo fra Playdead og Subway Surfers fra Kiloo og Sybo Games. De er også eksempler på noget af det, der skal til for at få succes.

»Limbo var helt unikt med sin sort-hvide stil. Det fik folk til at spærre øjnene op. Subway Surfers var en ‘runner’, som var en genre, der eksisterede, men fik tilført et unikt udtryk og et fornyet gameplay. Det var mainstream, men også interessant nok til at skille sig ud,« forklarer Allan Rasmussen.

Ikke for weird

Når Capnova skal udvælge spil, så sker det også i samråd med erfarne spiludviklere, som kan hjælpe med at vurdere, om et spil har en skarp profil og kan blive en kommerciel succes.

»Det skal ikke være fuldstændig weird, for så ryger man ind i en niche, og der er det svært at tjene penge,« forklarer Allan Rasmussen.

Det kommercielle aspekt er noget, spiludviklerne har fået mere fokus på. Tidligere var der reelt kun to forretningsmodeller for spilbranchen nemlig betaling én gang for hele spillet eller et abonnement, som mange onlinerollespil brugte.

Netop den sidstnævnte genre er dog i høj grad gået over til én af de modeller, som i dag er noget af det, der kan give omsætninger i milliardklassen, hvis man eksempelvis er King.com, som står bag Candy Crush Saga.

Freemium-modellen indebærer, at man som regel får selve hovedspillet gratis, men undervejs kan købe sig til spilelementer, som forbedrer oplevelsen. Det kan imidlertid være vanskeligt at finde balancen mellem at få nok spillere til at købe virtuelle varer eller tjenester og undgå at ende med et spil, der bliver ‘pay to win’.

»Dem, der tjener penge, er dem, der kan balancere det. De bruger analyseværktøjer til at følge transaktionerne og lægger så emner ud for at se, om der er interesse for dem, ellers bliver de fjernet, og så kan man prøve nogle nye. Firmaerne benytter sig nu ofte af eksperter, som kan optimere det,« fortæller Allan Rasmussen.

Det er dog en model, som kan være lidt vanskelig at tjene penge på, hvis man er nytilkommen spiludvikler. I dag sker meget af udviklingen til mobile platforme, og der er det varianten af freemium, den reklamebaserede Free to play-model, som dominerer.

»Reklamer er en god ekstra indtægtskilde. Generelt er freemium-modellen svær, fordi folk har vænnet sig til, at alt skal være gratis,« siger Allan Rasmussen.

Spilkonsoller lever stadig

På de mobile platforme er det også svært at slå igennem med spil efter den gammeldags premium-model, hvor man betaler spillets fulde pris, før man går i gang. Der findes enkelte firmaer, som kan tjene penge ved at give eksempelvis en del af spillet væk gratis, og så få spillerne til at betale, hvis de vil fortsætte.

»Det er en model, der kan være god, hvis det ikke er oplagt at lave mulighed for at tilkøbe tjenester i spillet, men man samtidig vil have folk ind og spille og få dem krogen,« siger Allan Rasmussen.

Lige i øjeblikket er det dog hovedsageligt freemium-forretningsmodellen, der er populær hos spiludviklerne. Meget af opmærksomheden ligger på spil til tablets som eksempelvis Apples iPad, men hvis spillene bliver en succes, så ender de ofte på flere platforme.

»Der er meget fokus på de mobile platforme, men spilkonsollerne er bestemt ikke døde endnu. Pc-markedet er heller ikke dødt. Mange spil bliver i dag udtænkt, så de kan flyttes, men man starter med en foretrukken platform. Men ofte har man ikke kræfter til at udgive på flere platforme fra start, så det sker sekventielt,« forklarer Allan Rasmussen.

Det var eksempelvis tilfældet med Limbo, som først kom til Xbox, men i dag findes på adskillige platforme.

Eksponering er vigtig

En del af Limbos succes kom også fra, at spillet blev udvalgt af Microsoft til at blive fremhævet som noget særligt, og det er generelt en del af opskriften på en succes.

»Det er vigtigt at få fremtrædende hyldepladser i app-butikkerne. Vi er heldige, at de fleste af vores spil bliver fremhævet, for hvis man kommer om på hylderne bagved, så skal der mere til at finde dem,« siger Allan Rasmussen.

Flere af de seneste års store spilsuccesser, danske såvel som udenlandske, har da for alvor også først fået gang i salget, når eksempelvis Apple har fremhævet dem i App Store.

Spilfirmaerne er dog også blevet bedre til selv at sørge for skabe opmærksomhed om deres spil med pr-arbejde og aktivitet på sociale medier. Det skyldes til dels, at flere af udviklerne er blevet mere erfarne.

Mange af spilfirmaerne består i den tidlige fase i dag af en blanding af nyuddannede fra eksempelvis IT Universitetet og så erfarne folk fra spilbranchen. Det er også en god kombination ifølge Allan Rasmussen.

»Et af mine kriterier er, at teamet helst skal levere en blanding af kreativitet og erfaring. Selve spillet skal så helst afvige fra, hvad der findes på markedet, men det skal samtidig også have potentiale til at nå et stort marked,« forklarer Allan Rasmussen.

Capnova investerer cirka 20 millioner årligt i computerspil fordelt på 6-8 spilfirmaer, men ifølge Allan Rasmussen er der mange flere danske spilkoncepter, der kunne blive successer.

Jeg har sammen med mange andre været til dansk premiere på filmen Citizenfour her til aften.
Der var stuvende fuldt, og det var en oplevelse at se dokumentar-filmen om Snowdens afsløringer af NSAs arbejde.

Efter filmen var der spørgetid til filmens instruktør Laura Poitres samt til ex-NSA chef William Binney og Jacob Appelbaum (kendt fra TOR-projektet og som vidne i CSC-sagen). Et af de første spørgsmål panelet fik var fra en rødhåret mand ved siden af mig (en ret velkendt v2-blogger). Han spurgte om vi mon får vores privatliv igen. Det fik Jacob Appelbaum til at spørge om det ikke var Poul-Henning Kamp (PHK), der spørger. Jacob var noget paf, og fuld af ros. Han forklarede hvorfor PHK er en af Jacobs store helte, og PHK fik et velfortjent bifald. Fedt!

(Billedet er taget af Anders Kjærulff fra Aflyttet)

Dorte Toft indrammer stemningen fint i sine tweets:

Danmark fik også et skud for boven pga. vores regerings latterlige holdning om at der ikke spioneres mod danskere. Se f.eks. dette klip jeg optog: