Amerikanske forskere har fundet spor af radioaktivitet 150 kilometer vest for Eureka, Californien. Prøverne viser, at det er cæsium-134 fra Fukushima-værket, som i 2011 nedsmeltede efter den tsunami, der ramte Japan. Det skriver Woods Hole Oceanographic Institution i en meddelelse.

Ifølge forskerne er det radioaktive materiale blevet ført med af havstrømmene, men det er fundet i meget små mængder.

»Niveauerne er kun sporbare med sofistikeret udstyr, som er i stand til at finde små mængder radioaktivitet,« siger Ken Buesseler, marinebiolog hos Woods Hole Oceanographic Institution, som leder overvågningen.

Mængden af cæsium-134, der er fundet i Stillehavet ud for Californien, er to becquerel per kubikmeter, hvilket forskerne beskriver som værende næsten ingenting.

De skriver, at cæsiumniveauet er langt under, hvor man kan forvente noget målbar risiko for menneskers eller marinlivets sundhed. I drikkevandet skal man finde mere end 1000 gange så meget cæsium, før man rammer den grænse, der er fastsat af de amerikanske miljømyndigheder.

I forvejen findes der cæsium i Stillehavet, men her er der tale om cæsium-137, som stammer fra atomprøvesprængninger i 1950′erne og 1960′erne. Den isotop har en halveringstid på 30 år.

»Vi sporede cæsium-134, hvilket heller ikke opstår naturligt i miljøet, og som har en halveringstid på kun to år. Derfor er den eneste kilde til cesium-134 i Stillehavet i dag fra Fukushima,« siger Ken Buesseler.

Tidligere er der fundet spor fra Fukushima ud for Canadas kyst, og nu er stoffet altså også fundet ud for Californien.

Forskerne modeller kommer frem til forskellige resultater, når de skal udregne, hvor meget cæsium-134 der vil blive fundet langs de amerikanske kyster.

Boligblokken i Frederikshavn skal stives af, inden den kan undersøges, efter at en del af bygningen kollapsede søndag.

»Vi afstiver bygningen tirsdag, og onsdag, når man kan færdes sikkert i huset, kan vi sammen med myndighederne komme i gang med at undersøge årsagerne til styrtet. Så vi regner med at kunne pege på en forklaring sidst på ugen,« siger kommunikations- og marketingchef Ghita Borring fra NCC til Ritzau.

Torsdag får de evakuerede beboere ifølge nyhedsbureauet lov til i et begrænset tidsrum at hente deres mest nødvendige ejendele fra de intakte dele af bygningen.

NCC skriver i en pressemeddelelse, at firmaet arbejder på at finde en løsning til afstivning, så det er ufarligt at komme ind i bygningen.

Først derefter vil undersøgelsen af årsagen til, at stuerne i en opgang kollapsede, kunne gå i gang. Ifølge NCC er den pågældende boligblok er den første i Mølleparken, hvor renovering af facaderne er gået i gang.

»Det er en ulykke, der ikke måtte ske. Så det der er vigtigt for os nu er at afklare, hvorfor det alligevel skete og dernæst sikre, at det på ingen måde kan ske igen. Det arbejder vi sammen med myndighederne om, så vi alle kan lære af den forfærdelige hændelse,« siger områdedirektør Henrik Krogh Holm, NCC i pressemeddelelsen, hvor de fortæller, at de forventer at resultatet af undersøgelsen vil ligge klar fredag.

NCC’s egen undersøgelse bliver suppleret af Statens Byggeforskningsinstitut, som Landsbyggefonden, der støtter alment boligbyggeri, har bedt om at gå ind i sagen. Det skriver bladet Boligen.

»Vi har tillid til, at NCC laver en grundig undersøgelse af, hvad der er gået galt i det aktuelle tilfælde. Når vi i tillæg til NCC’s undersøgelse har bedt SBi gå ind i sagen, er det ud fra et ønske om at få uddraget alle de konklusioner, man kan, af den ulykkelige hændelse,« siger sekretariatschef Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden til Boligen.

»I Landsbyggefonden støtter vi renoveringer af almene boliger for milliarder årligt, og vi er naturligvis dybt optaget af, at sikkerheden for såvel beboere som håndværkere skal være maksimal,« tilføjer han.

Alle beboerne fra boligblokken bliver genhuset af boligforeningen.

De store ambitioner i flere europæiske havne om at kunne anløbende krydstogtskibe med strøm for at reducere et stort udslip af svovl, NOx’er og partikler fra skibenes generatorer ser ud til at have lidt skibbrud.

I foråret opgav den nye krydstogtterminal i Københavns Nordhavn planen, og senest har Oslo Havn smidt håndklædet i ringen.

Oslo havde ellers store ambitioner om at gå foran med landstrøm. Senest i 2015 skulle krydstogtskibe slukke for deres dieselmotorer og få strøm fra land. Der blev lagt kabelkanaler i havnen, og rutefærgerne fra Color Line fik landstrøm i år.

Men nu har nordmændene, i hvert fald indtil videre, opgivet landstrøm til krydstogtskibene.

»I Oslo er overvejelserne om at forsyne krydstogtskibene med landstrøm foreløbig endt med ikke at gå videre, fordi skibene ikke er klar til det,« siger Oslo Havns miljøchef, Heidi Neilson.

Hun vurderer, at de allerfleste europæiske havne befinder sig på samme stade:

»Krydstogtrederierne ændrer rute hvert år og er ikke villige til at binde sig. Så det er en stor investering i en kunde, der selv ikke er særlig villig til at tage en del af risikoen. Derfor er det en åben diskussion, hvem der skal foretage den investering,« fortæller Heidi Neilson.

Forurening fortsætter i København

Landstrøm til krydstogtskibene var også med i overvejelserne, da Nordeuropas største krydstogtterminal i forsommeren åbnede i Københavns Nordhavn. Her fravalgte terminalens offentligt ejede selskab, By & Havn, et 30-MW-landstrømsanlæg til krydstogtskibene, skønt omkring en fjerdedel af svovlen i luften i hovedstaden stammer fra skibstrafikken.

Begrundelsen var, at den 200 millioner kroner store investering ikke ville kunne tjene sig ind:

»Hvis flere havne gik sammen, ville der jo også være større incitament for rederierne til at ombygge skibene til at modtage landstrøm, men det er desværre ikke noget, man har planer om,« sagde chefkonsulent i By & Havn Kirsten Ledgaard i foråret til Ingeniøren.

Dermed gik københavnerne glip af en NOx-besparelse på 220 ton, hvilket svarer til 43.000 bilers årlige NOx-udledning i hovedstaden.

Et af problemerne er, at krydstogtrederierne ikke har lyst til at indgå langsigtede aftaler med havnene. Hvis krydstogtrederierne skal investere i omformerteknologi, kræver de, at flere havne tilbyder landstrøm.

Som den hidtil eneste havn i Europa er Hamborg med millioner fra EU-Kommissionen i ryggen i færd med at etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som står færdigt til næste år.

Til gengæld har Color Lines to skibe, der dagligt sejler mellem Kiel og Oslo, efter en samlet investering på 17,5 millioner kroner nu i tre år fået 50 Hz-strøm fra kajen og har derfor kunnet slukke dieselmotorerne, når de ligger i Oslo. Det har nedsat den totale luftemission fra Oslo Havn med ni procent. Men alene ombygningen af skibene løb op i 13 millioner kroner.

For krydstogtskibene vil miljøeffekten af at forsyne dem med strøm fra land være langt større end for færgerne. Hvor hver færge bruger strøm, svarende til 500 lejligheder, bruger hvert krydstogtskib med alle dets hotelfaciliteter tre-fire gange så meget strøm, svarende til 1.500-2.000 lejligheder.

Ingen brug – ingen effekt

Ifølge en analyse fra Oslo Havn kræver et anlæg, der samtidig kan forsyne to krydstogtskibe med landstrøm, bare på landsiden investeringer på næsten 100 millioner kroner i et stort anlæg, der ændrer spændingen fra 50 Hz på land til 60 Hz om bord.

Og som nordmændene ser det, har en landstrømsløsning, som kræver 300 m2 i grundareal i to etager, ingen miljøeffekt, hvis der ikke er nogen, der bruger den.

I stedet er Oslo Havn i færd med at undersøge, hvilke mere miljøeffektive initiativer der kan medføre en bedre luftkvalitet i byen. Resultat ventes i begyndelsen af næste år.

På USA’s vestkyst og i Alaska er en række rederier gået sammen om at etablere landstrøm til krydstogtskibe, men eftersom amerikanerne benytter 60 Hz, klarer de sig uden omformerstation.

En særlig spionage-kampagne har ramt adskillige internationale topchefer i industrien og muligvis kompromitteret forretningshemmeligheder på vedkommendes computere.

Overvågningen er foregået via en række unavngivne asiatiske luksushotellers trådløse netværk, som ellers bliver betragtet som private og sikre. Det fastslår en rapport fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Angriberne går efter meget specifikke individer, som bør være opmærksomme på værdien af deres information og tage kraftige tiltag for at beskytte den,« siger sikkerhedsresearcher hos Kaspersky Lab Kurt Baumgartner til Reuters.

Sikkerhedsfirmaet har ikke offentliggjort navnene på de ramte topchefer, men det drejer sig tilsyneladende om personer inden for bil-, kosmetik-, kemi- og militærindustrien.

Når gæsterne oplyser deres efternavn og værelsesnummer under login til deres hotelværelses trådløse netværk, bliver gæsterne narret til at downloade falske opdateringer til kendt software som Adobe Flash, Google Toolbar og Microsoft Messenger.

Fordi kompromitteringen sker under logon-processen, så hjælper det ifølge rapporten ikke at kryptere kommunikationen efterfølgende.

Hackerne bruger blandt andet avancerede software til at keylogge gæsterne og bryde kryptering med. Efter angrebene har hackerne slettet værktøjerne fra hotelnetværket for at fjerne deres spor.

90 pct. af ofrene for angrebene kommer fra Japan, Taiwan, Kina, Rusland og Sydkorea.

Det er ifølge rapporten stadig et mysterium, hvordan hackerne kender deres ofres præcise rejseplan, hvilket kan tyde på, at der er tale om en større kompromittering af hotelkædernes it-systemer.

»Jeg kan skrive stilen i hovedet, men ikke få den ud gennem fingrene til tastaturet.«

Tor Soya studerer Datatekniker med speciale i programmering. I baggagen har han en uddannelse som webintegrator og en ordblindhed, der spænder ben, hver gang han skriver på dansk. Og som gør, at hans stile bliver meget korte.

»Hvis jeg skal skrive en halv side, så ender jeg ofte med at skrive en enkelt linje. Det er et ordblindetræk,« forklarer han.

Skriveblokade er en almindelig følge af ordblindhed. Skriveriet kræver så meget energi, at det er nemmere at lade være. Med de vilkår ville mange måske spå smalle chancer for en ordblind på en uddannelse, som kræver en stærk forståelse for programmeringssprogets syntaks, og hvor et enkelt forkert semikolon, sætter hele maskineriet i stå. Men tværtimod går programmering og ordblindhed godt i spænd for Tor Soya

»Det er helt anderledes, når jeg skriver kode. Det er en helt anden proces. Her gør det ikke noget, at jeg skriver meget præcist. Der er selvfølgelig regler, men de er ikke så strikse, som de er i grammatik på dansk, fordi der er flere måder at løse et problem på. Jeg føler mig helt klart bedre hjemme i kodeskrivningen end i almindelig dansk,« forklarer Tor Soya.

Og den oplevelse er han ikke alene med.

Oplagt for ordblinde at programmere

21-årige Jesper Petersen, der er i gang med uddannelsen til webintegrator, har programmeret siden han var 15 og har opbygget siden Ordklar.dk, som er en online portal for ordblinde. For det meste er hans ordblindhed ubetydelig i it-arbejdet.

»Jeg skal nogle gange have forklaret opgaven på en anden måde. Men når jeg først er i gang med at kode, er min ordblindhed ikke noget problem,« fortæller han.

Og det overrasker ikke professor Carsten Elbro, der forsker i læsevanskeligheder på Københavns Universitet.

»Det er helt oplagt område at arbejde inden for, når det handler om programmering.« siger han.

Ordblindheden rammer ikke programmeringsevnerne på samme måde som det rammer dansk-skriveriet, fordi der er tale om en meget afgrænset mængde ord, man skal huske.

»Der er et lukket ordforråd, når man skriver kode, hvor man ikke er i tvivl om stavemåden, og man bestemmer selv navne på funktioner og variabler. På samme måde er der en hel del ordblinde biokemikere, fordi der er et begrænset inventar af begreber og ikke som dansk, hvor sproget hele tiden får nye ord tilført,« forklarer Carsten Elbro.

Frygt ikke at tage en it-uddannelse

Ifølge professoren lider omkring syv procent af Danmarks befolkning af ordblindhed i en eller anden grad. Generelt søger de ordblinde hen mod studier og jobs, hvor handicappet giver dem få problemer.

»Der findes ordblinde jurister, men der er langt imellem dem. Der er langt flere ordblinde blandt bilmekanikere og jord- og betonarbejdere,« lyder det fra Carsten Elbro.

Men ordblindheden kan på it-studiet vendes til en fordel, mener Tor Soya.

»Jeg har altid knoklet med at forstå opgaverne, der blev udstukket i Dansk, og det har jeg taget med mig i arbejdet med programmering. Jeg gennemtænker altid programmet eller funktionen før jeg skriver den. Det hjælper mig med at lave den rigtigt første gang.«

Alligevel mener Tor Soja, at mange vælger et it-studie fra, fordi de er ordblinde. Og det er der ingen grund til, mener begge studerende.

»Jeg vil gerne opfordre til, at ordblinde ikke skal være bange for at tage en it-uddannelse,« siger Tor Soya.

En særlig spionage-kampagne har ramt adskillige internationale topchefer i industrien og muligvis kompromitteret forretningshemmeligheder på vedkommendes computere.

Overvågningen er foregået via en række unavngivne asiatiske luksushotellers trådløse netværk, som ellers bliver betragtet som private og sikre. Det fastslår en rapport fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Angriberne går efter meget specifikke individer, som bør være opmærksomme på værdien af deres information og tage kraftige tiltag for at beskytte den,« siger sikkerhedsresearcher hos Kaspersky Lab Kurt Baumgartner til Reuters.

Sikkerhedsfirmaet har ikke offentliggjort navnene på de ramte topchefer, men det drejer sig tilsyneladende om personer inden for bil-, kosmetik-, kemi- og militærindustrien.

Når gæsterne oplyser deres efternavn og værelsesnummer under login til deres hotelværelses trådløse netværk, bliver gæsterne narret til at downloade falske opdateringer til kendt software som Adobe Flash, Google Toolbar og Microsoft Messenger.

Fordi kompromitteringen sker under logon-processen, så hjælper det ifølge rapporten ikke at kryptere kommunikationen efterfølgende.

Hackerne bruger blandt andet avancerede software til at keylogge gæsterne og bryde kryptering med. Efter angrebene har hackerne slettet værktøjerne fra hotelnetværket for at fjerne deres spor.

90 pct. af ofrene for angrebene kommer fra Japan, Taiwan, Kina, Rusland og Sydkorea.

Det er ifølge rapporten stadig et mysterium, hvordan hackerne kender deres ofres præcise rejseplan, hvilket kan tyde på, at der er tale om en større kompromittering af hotelkædernes it-systemer.

Det er uklart, hvordan det lykkedes EU’s politienhed, Europol, i samarbejde med flere andre myndigheder at finde frem til og anholde flere formodede bagmænd bag en række skjulte tjenester (hidden services), der blandt andet relaterer sig til salg af narkotika, på anonymiserings-netværket Tor.

I et blogindlæg på Tor-projektets hjemmeside fortæller en person, der kalder sig Phobos om myndighedernes aktion, kaldet “Operation Onymous”, set fra Tor-Projektets perspektiv.

Phobos fortæller, at hundredvis af URL’er fordelt på 27 websteder skulle være blevet beslaglagt og 17 anholdt i den forbindelse. Phobos skriver endvidere, at folkene bag Tor-projektet ikke er blevet kontaktet af hverken Europol eller andre myndigheder i forbindelse med operationen.

Af blog-indlægget fremgår det, at folkene bag Tor-projektet ikke har noget endegyldigt bud på, hvordan myndighederne har fundet frem til det, der skulle forestille at være skjulte tjenester på Tor-netværket. Men phobos har dog flere bud på mulige forklaringer.

Den første og mest oplagte forklaring er, at folkene bag disse skjulte services ikke har haft styr på den operationelle sikkerhed (OPSEC). Eksempelvis skulle en af hjemmesiderne være blevet infiltreret af undercover-agenter, der har fundet informationer, der har ført tilbage til et individ.

En anden forklaring kan være almindelige sikkerhedshuller i opsætningen af små web-butik-systemer på de sites, der har været målet for “Operation Onymous”. Det vil sige, at siderne også kan have indeholdt flere sikkerhedshuller – eksempelvis muligheden for SQL-injections.

Phobos fortæller også om en mulig sårbarhed relateret til kryptovalutaen Bitcoin, som Ivan Pustogarov har kigget på.

Den skulle gøre det muligt at linke Bitcoin-transaktioner og de-anonymisere Bitcoin-klienter, selvom de anvender Tor. Og hvis nogle af de skjulte tjenester har kørt Bitcoin-klienter, kan det være sådan, de er blevet afsløret.

Angreb på Tor-netværket

Mængden af nedtagne services kombineret med, at flere Tor-relays også skulle være blevet beslaglagt, kan indikere et angreb på selve Tor-netværket, som har bevirket at anonymiseringen er blevet kompromitteret.

Phobos fortæller i den forbindelse, at forskere over de sidste par år har opdaget flere måder at angribe Tor-netværket på. Og selvom der er blevet implementeret forskellige former for forsvar mod disse angreb, så er alle kendte problemer ikke løst. Ligesom der stadig kan være sikkerhedshuller i Tor-netværket, som folkene hos Tor-Projektet ikke kender til.

»Som du kan se, så ved vi stadig ikke, hvad der er sket, og det er svært at komme med konkrete forslag i blinde,« skriver Phobos, som opfordrer brugere til at sætte sig ind i de teknikker, som skjulte tjenester i Tor-netværket anvender for derved bedre at kunne vurdere, hvilke begrænsninger, det nuværende system har.

Version2-blogger med forstand på netværkssikkerhed og direktør i Solido Networks Henrik Kramshøj har kigget på sagen og blogindlægget. Og han mener, indlægget lægger op til, at der vil være forbedringer på vej i forhold til sikringen af Tor-netværket.

Tillid til Tor

Henrik Kramshøj har stadig selv overordnet tillid til sikkerheden i Tor-netværket, trods den seneste sag. Han gætter på, det ikke har været tale om en enkelt gennemgående fejl i Tor-systemet, men flere andre problemer, som også Phobos er inde på i sit blogindlæg.

»Jeg kunne forestille mig, det ikke bare har været en sårbarhed, der har demaskeret det hele. Det har været en kombi. Og så har man lavet en kampagne med et stort resultat, man kunne promovere,« siger Henrik Kramshøj med henvisningen til de udmeldinger, der har været fra myndighederne i kølvandet på “Operation Onymous”.

I en pressemeddelelse dateret 7. november fra Europols Cybercrime Center (EC3) udtaler den danske chef for EC3, Troels Ørting, i forbindelse med “Operation Onymous”:

»I dag har vi demonstreret, at sammen kan vi effektivt fjerne vital, kriminel infrastruktur, der understøtter alvorlig organiseret kriminalitet. Og vi ‘fjerner’ ikke bare disse tjenester fra det åbne internet – denne gang har vi også ramt tjenester på the Darknet, som bruger Tor, hvor kriminelle i lang tid har betragtet sig selv som værende uden for rækkevidde. Vi kan nu vise, at de hverken er usynlige eller urørlige. De kriminelle kan løbe, men ikke gemme sig. Og vores arbejde fortsætter …,« slutter udtalelsen fra Troels Ørting.

Den anonymitet, Tor kan give, har flere gange vist sig at være blevet udnyttet til kriminelle formål som våbenhandel og handel med narkotika, men netværket har også kunnet give anonymitet i lande, hvor ytringsfriheden ellers kan være trængt. Tor kan også være relevant i flere andre sammenhænge, hvor anonymitet kan være påkrævet.

Henrik Kramshøj mener, at flere myndigheder generelt set er ude i et PR-ærinde, når det kommer til Tor-netværket og forskellige former for kryptering, der kan gøre det vanskeligere for myndigheder spore, eksempelvis hvem der står bag en hjemmeside. Som eksempel nævner han en anden sag for nyligt, hvor en FBI-chef var ude og advare mod stærk kryptering på smartphones.

»Man vil gerne give et indtryk af, at det er folk, der er farlige, der bruger det her,« siger Henrik Kramshøj.

Phobos udtrykker i blogindlægget en forhåbning om, at flere ville gennemgå designet og koden bag Tor, så sikkerheden bliver forbedret.

»Det er også vigtigt at notere sig, at Tor på nuværende tidspunkt ikke har midlerne til at forbedre sikkerheden i skjulte tjenester. Hvis du er interesseret i at finansiere forskning og udvikling i forhold skjulte tjenester, så tag venligst kontakt til os. Vi håber på at kunne finde tid til at organisere en crowdfunding-kampagne for at skaffe uafhængig og fokuseret finansiering af skjulte tjenester,« slutter Phobos.