Politi gennemfører kæmpe-raid af Tor-netværket – 17 anholdt

Amerikansk og europæisk politi har efter et koordineret kæmpe-raid mod 410 websites på det anonyme og populære Tor-netværk anholdt 17 personer og lukket hundredevis af sites og konfiskeret bitcoins for knap seks millioner kroner.

Den fælles ransagning fandt sted torsdag i sidste uge i USA samt 16 europæiske lande.

Ransagningen med kodenavnet “Operation Onymous” er den største nogensinde, der har ramt Tor-netværket.

Den ramte ikke mindst flere hundrede sites i Tor-netværket, hvor der er blevet handlet med eksempelvis forskellige former for narkotika og våben.

Krypteret og anonymt
Tor er et krypteret system, hvor brugerne kan optræde og kommunikere, uden at deres oplysninger bliver videregivet, logget eller på anden måde registreret.

Netværket har i den senere tid oplevet stor popularitet i kølvandet på de overvågnings-sager, der er kommet for dagens lys – blandt andet med de afsløringer, som Edward Snowden er kommet med.

Populært netværk
Tor oplever blandt andet en vis popularitet i totalitære lande, hvor folk kan have behov for at gå under myndighedernes søgelys.

Bagsiden af medaljen er, at Tors muligheder for anonymitet tiltrækker kriminelle.

Det har bragt netværket i politiets søgelys.

“Vi har i dag vist, at vi sammen er i stand til effektivt at fjerne vital kriminel infrastruktur, som understøtter alvorlig, organiseret kriminalitet,” lyder det fra chefen for det europæiske cyberkriminalitets-center, danskeren Troels Ørting, i en udsendt meddelelse.

Han har tidligere fortalt om Tor-netværket og om grundene til, at det er så svært at finde de kriminelle.

Det kan du læse mere om her: Cyber-politi: Derfor er det svært at finde de kriminelle

Her peger han på, at kriminelle længe har følt sig selv uden for rækkevide af lovens lange arm, når de har gemt sig bag Tor-netværkets krypteringer.

“Vi kan nu vise, at de er hverken usynlige eller urørlige. De kriminelle kan stikke af, men de kan ikke gemme sig,” siger han.

De 17 europæiske lande, hvor politiet har ransaget som led i “Operation Onymous,” er Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Holland, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

De lukkede sites hedder ting som Blue Sky, Hydra, Fake Real Plastic, Fake ID, Fast Cash, Super Notes Counter og Cloud Nine.

De har handlet med eksempelvis våben, narkotika, stjålne kreditkort-data, falsk valuta og falske ID-papirer.

Læs også:

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Posted in computer.

Elbek & Vejrup: Abonnement er fremtiden – men ikke alle vil overleve


Årsregnskab

Elbek & Vejrup A/S



Læs mere om Elbek & Vejrup A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Cloud, skyen eller online-løsninger. Det er grundlæggende det samme og det er alt sammen fremtiden, hvis du vil overleve som it-virksomhed.

Det har den danske it-virksomhed Elbek & Vejrup taget konsekvensen af.

Selskabet har gennem de senere år omlagt knap halvdelen af virksomhedens services til at være cloud-baserede.

Det er ikke sket uden omkostninger, og der ligger en betragtelig risiko i at ændre sin forretningsmodel så grundlæggende, fortæller virksomhedens administrerende direktør, Niels Elbek.

“I lighed med store dele af it-branchen, så har også vi omlagt vores forretning til at være cloud- og abonnementsbaseret,” fortæller Niels Elbek og fortsætter:

“Men det er helt eksorbitant dyrt at omlægge en forretning fra det almindelige softwaresalg til abonnementsløsninger i skyen. Hvor vi før tjente store engangsbeløb på softwaresalg, så blive de samme indtægter spredt ud over flere år; men det gør udvikler- og personaleomkostninger ikke.

For at overleve den overgang, så kræver det en vægtig pose kapital til at holde virksomheden oven vande, mens indtægterne dykker og udgifter til nye systemer og forretningsgange stiger.

Elbek og Vejrup kan dog ånde lettet op, for de er nu igennem deres omstillingsperiode, og kunne i deres regnskab for nylig fremvise en seksdobling af årets resultat, sammenlignet med året før.

Abonnementssoftware er det nye sort
At leje fremfor at eje er langt fra noget nyt begreb, på nær indenfor software, hvor det stadig er lidt fremmed og eksotisk. Men hvis virksomheder vil tjene penge, så er det den vej, det går. Det fortæller Niels Elbek.

“Det er farligt hvis man ikke følger cloud-udviklingen. Vores kunder vil langt hellere lease og have faste forudsigelige udgifter, fremfor at have nogle høje engangsinvesteringer til it-produkter,” siger Niels Elbek.

Læs også: Slet ikke slut med det store boom: Cloud-markedet vokser hastigt

Hvis en virksomhed har været ude og bruge en masse penge på et it-system, så er de bundet på, at det skal tjene sig ind igen.

Samtidigt skal der bruges mange penge på vedligeholdelse af hardware, som kunden ofte selv skal indkøbe og vedligeholde i deres egen kælder. Men lejer de noget i skyen, så har kunden fleksibiliteten til, at skalere op eller ned, eller helt skifte system, forklarer Niels Elbek.

“Det ender med, at der ikke længere vil blive solgt enkelte programmer til evigt eje. Måske vil de fem største virksomheder på markedet, det kan være Lego, Grundfoss eller Carlsberg stadig være afhængige af unik software, som deres it-afdeling selv laver, men det gængse for små og mellemstore virksomheder bliver online software til låns.”

Risikoen ligger hos tjenesten
Den større fleksibilitet i cloud- og abonnementsløsninger, som på den ene side kommer kunderne til gode, det udgør en tilsvarende risiko for virksomhederne, som udbyder det.

I sidste ende skal der udvikles noget software til en høj pris, men hvis kunder ikke kan lide det, kan de nøjes med et abonnement, som let kan opsiges uden større udgifter.

Udviklerne bærer derfor en større risiko, når der investeres i ny software. Men til det svarer Niels Elbek:

“Når vi udvikler nye produkter, så sørger vi for, at produkterne stadig er salgbare, selvom en kunde trækker sig ud. Vi ser på vores mulige kunder, og udvikler til eksisterende kundebaser. På den måde sikrer vi os mod spildte udviklingsinvesteringer,” fortæller Niels Elbek.

Læs også:

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Advarsel til firmaer: Kom i gang med big data – eller bliv overhalet

Posted in computer.

Tesla-stifters næste projekt: Internet-satelliter i hundredevis

I fremtiden skal satelitter sikre, at vi alle har adgang til internettet.

Sådan lyder planen angiveligt fra Tesla-stifteren Elon Musk og en tidligere Google-chef og iværksætter ved navn Greg Wyler. Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ifølge avisen arbejder de to iværksættere på en vision om at opsende i alt 700 små satelitter med en vægt på blot 113 kg, der skal sikre internetdækning over hele kloden.  

Et sådan netværk bestående af 700 satelitter vil ifølge Wall Street Journal være 10 gange større end den største eksisterende satelit-flåde, og de små satelitter vil blot veje det halve af de mindste eksisterende satelitter.

Vil opsende satelitter med egne raketter
Udover at være stifter af det hypede ebils-firma Tesla og mobilbetalingsfirmaet PayPal, så er Elon Musk også stifter og administrerende direktør for rumfartsvirksomhed SpaceX, der sender forsyninger til den internationale rumstation ISS for den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

SpaceX har udviklet sine egne såkaldte Falcon-raketter, og virksomheden har haft held til at sænke omkostningerne ved rumfart ganske betragteligt.

Ifølge Wall Street Journal ønsker Musk og Wyler ligeledes at sænke prisen for at udvikle og opsende en satelit markant.

Ifølge avisen koster de mindste eksisterende satelitter i dag adskillige millioner dollar, men det er de to iværksætters forhåbning, at de ville kunne bringe prisen ned under en million dollar.

Det er angiveligt også planen, at det er Space X, der skal stå for opsendelsen af satelitterne.

Google-samarbejde gik i vasken
Greg Wyler der er stifter af satelitt-virksomheden  O3b Networks Ltd, og indtil for nylig var han chef for et lignende milliardprojekt hos Google, hvor ambitionen ligeledes var at bruge satelitter til at sikre global internetudbredelse. 

Men uvist af hvilke årsager valgte Wyler og Google at bryde med hinanden, hvilket tilsyneladende i stedet har sendt Wyler i armene på Elon Musk.

Annonce:


Satellit-projektet er dog stadigvæk på et meget tidligt stadie, skriver Wall Street Journal, og derfor er det også endnu usikkert om Elon Musk vælger at give sit endelige tilsagn til at medvirke i projektet.

Men i lighed med Google har Musk ry for at have smag for projekter af nærmest episke dimensioner.

Eksempelvis har han tidligere fortalt om sine ambitioner om sikre menneskehedens overlevelse ved at etablere en koloni på Mars ligesom, at han også har fremlagt planer for en lynhurtig og revolutionerende form for persontransportform ved navn The Hyperloop.

I øjeblikket arbejder Google på et andet meget omtalt projekt ved navn Project Loon, der via wifi-udstyrede luftballoner vil sikre internet til den del af verden befolkning, der endnu ikke lever i områder med internetadgang.

Og Facebook har ligeledes luftet planer om et lignende projekt, der via droner eller satelitter skal sikre at alle mennesker på kloden har internetadgang.

Læs også:
Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Google vil sende 180 satellitter i kredsløb om Jorden

Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Posted in computer.

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Der er noget helt galt i den måde, vi omtaler den offentlige selvbetjening på.

Vi taler om besparelser og regler, lovgivning og tvang.

Skræmmekampagner fortæller om, hvor dyrt det kan være ikke at tjekke sin digitale post, og det hele er præget af magtsprog og bureaukrati.

I stedet skal vi tale om, at selvbetjening er FEDT, når det bliver gjort rigtigt.

Den gode selvbetjening gør livet lettere, giver brugerne nye evner og er derfor i den grad motiverende.

At der så også følger besparelser med, er der ikke nogen, der har noget imod.

Men det kan aldrig blive det argument, der får borgeren til at kaste sig over tasterne og råbe “jubii – så er det tid til obligatorisk digital selvbetjening!”.

Jeg taler om den slags selvbetjening, hvor man tænker “YES. Det var SMART,” når man har brugt den og stolt fortæller familien, at nu har man lige fikset det og det på ingen tid.

Lad mig give et par eksempler:

Forleden aften bestilte jeg tid hos lægen på et par minutter.

Jeg fandt de ledige tider og bookede den, der passede mig bedst. Og BOM, så var den potte ude.

Før i tiden skulle jeg ringe på et bestemt tidspunkt, udstå mange minutters muzak for til sidst at tale med en sekretær, som ville give mig en tid midt på dagen, hvor jeg allerede havde aftalt et møde.

Det er SÅ rart at slippe for.

Eller biografbilletterne: Da jeg var endnu yngre end i dag, skulle jeg ikke bare høre på muzak, mens jeg ventede på at bestille, jeg skulle også møde op 45 minutter før, filmen begyndte, for at hente billetterne.

Nu køber jeg dem på stedet, får en kode sendt til min telefon og fire minutter før filmen begynder, viser jeg koden til maskinen, som så printer billetterne på stedet.

Det er SÅ fedt.

Annonce:


Post Danmark er også smart
Post Danmark har også formået at gøre sig selv relevant igen ved hjælp af fremragende selvbetjening.

Vi sender ingen breve mere og er derfor aldrig i besiddelse af frimærker.

Men når vi en sjælden gang skal bruge porto, sender vi bare en sms. Så får vi en kode retur til at skrive på kuverten, og så er den fikset.

Pakker skulle vi engang stå i kø med på posthuset mellem klokken 10 og 14.30 – nu betaler vi pakkeportoen på nettet, printer en kvittering ud og afleverer den i et skab nede ved supermarkedet.

Skabet scanner koden, lugen åbner, og jeg lægger pakken ind.

Det hele tager 14 minutter, fra jeg går online, til jeg har sendt pakken, og jeg kan gøre det nårsomhelst på døgnet.

Det er skidesmart.

Masser af eksempler
Der er masser af eksempler på selvbetjening, der gør livet lettere og brugerene glade:

At betale kontanter med MobilePay, scanne billetter i lufthavnen, bestille bøger på biblioteket – og aflevere dem igen.

Det tager ingen tid, og det er nærmest en leg.

Alle disse skønne løsninger fra vores allesammens hverdag har en meget vigtig fællesnævner: De er alle resultatet af, at nogle har set verden fra MIT synspunkt.

De har alle taget udgangspunkt i MIN hverdag og lagt et seriøst stykke arbejde i at gøre mit liv lettere og bedre.

Samtidig har de helt givet høstet en masse fordele selv, men det er jeg ret ligeglad med. Jeg bruger selvbetjening, fordi jeg får noget ud af det. Fordi det gør mit liv bedre.

Tænk nu, hvis vi kunne udføre den offentlige selvbetjening på samme måde. Tænk nu, hvis vi “kommunikerede” offentlig selvbetjening på samme måde.

Tænk, hvis vi havde digital post, der var lavet sådan, at det var en fordel at bruge den.

Tænk, hvis vi havde kommunal selvbetjening, der gav en mere personlig oplevelse end den, vi får nede i borgerservice. Tænk, hvis …

Det er slet ikke utænkeligt. Men det kræver, at vi tager udgangspunkt i borgerne og deres behov.

Posted in computer.

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft

Du skal ikke undre dig, hvis din pc sukker lidt på tirsdag. Her udsender Microsoft nemlig den største sikkerheds-opdatering i tre år til Windows-computere.

Den samlede opdaterings-pakke kommer til at indeholde 16 sikkerheds-opdateringer, der skal lukke sikkerheds-huller i Internet Explorer, Windows, Office, Exchange Server og SharePoint Server.

Dermed tangerer opdaterings-pakken næsten Microsoft hidtil største opdaterings-pakke, der blev udsendt i april 2011. Den indeholdt 17 opdateringer – eller ‘bulletins,’ som Microsoft kalder dem.

Årets hidtil største sikkerheds-udsendelse blev udsendt i maj. Den indeholdt i alt ni opdateringer.

Flere alvorlige sårbarheder
Fem af de 16 opdateringer bliver endda betegnet som ‘kritiske,’ der er Microsoft mest alvorlige klassifikation af sikkerheds-huller.

Ni bliver betegnet som ‘vigtige,’ der er den næst-alvorligste af de i alt fire klassifikationer, som Microsoft anvender.

Den store opdateringspakke vil patche huller i alle versioner af Internet Explorer fra det snart pensionerede IE6 til Windows Server 2003 til den nyeste IE11.

Microsoft har i de seneste 11 måneder lukket ikke mindre end 161 sikkerhedshuller i Internet Explorer – altså i gennemsnit 32 sårbarheder om måneden.

Rekorden for lukkede sårbarheder i Internet Explorer blev sat i juni med 60 rettelser, mens der blev rettet 37 huller i september og 26 i august.

Den kommende opdatering vil også lappe sårbarheder i SharePoint Server 2010 og Exchange Server 2007, 2010 og 2013.

Posted in computer.

Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Danmarks fordele og ulemper som cloud-land

Fordele:
- Godt klima uden oversvømmelser, jordskælv og tsunamier
- Stabilt økonomisk og politisk miljø
- Veluddannede it-folk og interneglad befolkning

Ulemper:
- Høje strøm-afgifter
- Mangelfuld digital infrastruktur
- Manglende markedsføring af cloud-mulighederne i Danmark

Datamængderne stiger overalt på kloden, og derfor er åbninger af større data- og cloudcentre nærmest blevet en ugentlig foreteelse i hele Europa.

Bare ikke i Danmark.

Herhjemme går vi dermed glip af at lukrere på den internationale data-revolution, der er i sin vorden, og som ellers kunne kaste milliarder af kroner i vores slunkne statskasse i form af mursten, håndværkere og it-driftsfolk til at styre datacentrene.

Den gode og dem dårlige nyhed
Den gode vinkel er, at Danmark på mange måder egner sig som den perfekte base for disse datacentre:

Vi har et stabilt, køligt klima uden oversvømmelser og tsunamier, og vores økonomiske, politiske og geologiske miljø egner sig også rigtig godt til at huse datacentre. Dertil har vi et rigtig godt uddannelsesniveau og en internetglad befolkning.

Alt dette er vigtige parametre, når udenlandske aktører udser sig steder til at huse deres cloud-tjenester i store datacentre, som de selv bygger, eller lejer sig ind i colocation-datacentre for at kunne udsende deres digitale medie-, streaming-, eller businesstjenester i public, private eller hybride clouds.

Forklaringen på den mistede mulighed for datacenter-eventyr ligger hovedsageligt i en blanding af høje strøm-afgifter og vores nuværende digitale infrastruktur, der set med udenlandske briller, ikke er noget at råbe hurra for.

Det skal forstås på den måde, at vi herhjemme eksempelvis ikke har et væld af tydelige knudepunkter for udveksling af internettrafik (internet exchange points) og distributionsnoder, som de forskellige tjeneste-leverandører kan bruge til at levere indhold til brugerne med.

“Danmark ligger lige i smørklatten med adgang til hele Europa og østlandene. Vi har bare ikke spillet vores infrastruktur-kort særlig godt,” forklarer direktør Peder Bank fra colocation-datacentervirksomheden Interxion, der driver datacentre i 11 europæiske lande.



Peder Bank, Interxions nordiske direktør, om Danmarks chancer for at blive en cloud-nation:

“Cloud-toget er ved at forlade perronen, og vi skal til at komme om bord, hvis vi da ikke vil afskrive en hel industri med manglende initiativer.”

Annonce:


“I Danmark har vi ellers alletiders mulighed for at skabe mange arbejdspladser ved at bygge grønne data- og cloudcentre. Cloud-toget er ved at forlade perronen, og vi skal til at komme om bord, hvis vi da ikke vil afskrive en hel industri med manglende initiativer,” fortsætter Peder Bank.

Stor forskel på Danmark og Sverige
Han kan med en nordisk direktørtitel med ansvar for Interxion-datacentre i både Ballerup nord for København og i den svenske hovedstad Stockholm se klare forskelle på, hvad der lokker kunder til henholdsvis Danmark og Sverige.

Udover datacentrets grundstof – elektricitet – er 50 procent dyrere i Danmark i forhold til i Sverige på grund af danske miljøafgifter, er der en lang række andre faktorer, der også spiller ind på, at en virksomhed vælger Sverige som sit datacenter-land. 

Peder Bank fortæller, at der grundlæggende er to forretninger vi går glip af i data-eksplosionen.

“Den ene er, hvis jeg skal bygge et rigtig stort cloudcenter, så svarer det til at bygge en Storebæltsbro. Og i Danmark er vi ret flinke til at følge reglerne nøjagtigt, mens man andre steder er mere kreative til at tiltrække de store spillere,” siger han.

At være kreativ betyder i denne sammenhæng blandt andet, at man yder anlægstilskud, at el-afgifter bliver billigere for en storkunde som et datacenter, mens landet også har sået jorden til med god digital infrastruktur.

“Den anden type forretning er internationale indholdstjenester, der vil nå de danske internetbrugere. Den slags virksomheder har brug for en god digital infrastruktur, og her taber vi også til Sverige, hvorfor mange indholdstjenester vælger at placere udstyret i Sverige og så dække Danmark derfra” forklarer Peder Bank.

Tekniske forklaringer:

- Slutbrugere - eller eye balls - er helt almindelige brugere af internettjenester som eksempelvis Netflix-abonnenter

- Internetudbydere - er typisk teleselskaber eller fiberudbydere, som stiller kabler til rådighed for, at man kan få internet ind på ens computere. Internetudbyderne ‘bytter’ trafik i større knudepunkter, som hedder Internet Exchange Points.

- Internet Exchange Points er de store steder i den digitale infrastruktur, hvor data bliver sendt på kryds og tværs af forskellige internetudbydere. Her skelnes mellem private peering, hvor en cloududbyder som Netflix skal forhandle aftaler med alle internetudbydere, og public peering, som er åbne data-udvekslingssteder, hvor cloud-udbyderne kun skal forhandle dataudveksling ét sted.

- Distrubutionsnoder er fremskudte samlingspunkter med fysiske serverracks, hvor eksempelvis Netflix’ data bliver cachet fra. Cachingen betyder blandt andet, at Netflix-abonnementer kan få streamet film og serier uden klumper. Netflix har således ét eller flere gigantiske datacentre, der sender film ud via distributionsnoder, som er de lokale steder, hvor Netflix’ udstyr står placeret for at få film og serier hurtigere ud til slutbrugerne.

- Cloudcentre - er her defineret som store datafabrikker, hvor en udbyder som Netflix har hostet sin løsning hos cloududbyderen Amazon. Fra cloudcentrer bliver der sendt data i form af film og serier ud til distributionsnoder og derfra, via internet exchange points eller private peering, ryger data endelig videre ud til slutbrugerne gennem internetudbydernes netværk.

Annonce:


Han oplever selv, at Interxion-kunderne i stigende grad efterspørger, at de kan stille deres serverracks i distributionsnoderne hos Interxion i Stockholm frem for i Ballerup, fordi de på den måde kan komme billigere og hurtigere ud til slutbrugerne.

“Det er piv-ærgerligt som dansker at være vidne til,” lyder det bramfrit fra Peder Bank.

Stockholm blandt de 10 bedste
Den nordiske Interxion-direktør forklarer, at netop den danske infrastruktur er markant ringere end den svenske ditto, blandt andet fordi man i Sverige har forberedt sine kabler og knudepunkter til kommerciel brug.

Det er sket ved at tænke i flere forbindelsesknudepunkter, som selskaberne kan lukrere på i den måde, som de sender data ud til brugerne på.

Stockholm ligger grundet sin infrastruktur således blandt de 10 bedst placerede netværkshubs i verden efter byer som London, Paris, Amsterdam, Frankfurt, New York. Stockholm har med andre ord forbindelserne i orden.

“Vi kan i bagklogskabens klare lys se at de lande, der valgte en mere kommerciel tilgang til peering (måden at dele indhold på, red.) har mere succes end den universitetstilgang, som vi har valgt herhjemme,” vurderer Peder Bank.

“Universitetstilgangen” har i følge Peder Bank betydet, at vi har udbygget vores infrastruktur i takt med, at behovet opstod. I Sverige har man derimod plantet frø til og aktivt opsøgt, at der ville komme en efterspørgsel efter solide forbindelser med mange knudepunkter.

På den måde skal en service- eller indholdsleverandør i Danmark selv til at investere i noder og kabler, hvis den vil levere hurtigere services til danskere eller resten af verden.

I Sverige kan den samme virksomhed hoppe på et allerede eksisterende netværk og noder.

“Derfor er det bare nemmere at placere udstyret i Sverige. Dermed mister Danmark de arbejdspladser, der kunne være blevet skabt på at vedligeholde og tilse udstyret, plus vi går glip af udenlandske investeringer,” siger Peder Bank.



Danmark behøver ikke ligefrem at jagte de store data-fabrikker som eksempelvis Microsofts cloud-center i Dublin, Irland. Mindre kan også gøre det.

Han nævner i forbindelse med at sørge for god infrastruktur, at eksempelvis Københavns Lufthavne er en ekstrem vigtig brik i tiltrækningen af internationale virksomheder til Danmarks hovedstad og til resten af landet.

“Hvis ikke Danmark havde en god lufthavn med mange forbindelser, ville det nok være svært at få internationale virksomheder til at placere sig med dertil hørende arbejdspladser i København,” lyder analogien.

Flere noder, tak
Et andet perspektiv på at vinde på data-efterspørgslen er opbygningen af distributionsnoder.

For når en dansk internetbruger eksempelvis logger ind på Facebook, så kan log-in-skærmen blivesendt fra Amsterdam i Holland, teksten kommer fra Frankfurt i Tyskland, og billederne bliver sendt fra Stockholm.

Denne distribuerede internetvisning skyldes en høj grad af specialisering i hvert enkelt trin i processen ved hjælp af dedikerede noder, der tilsammen skal gøre brugeroplevelsen bedre ved hurtigere visninger af eksempelvis en Facebook-side.

“Vi har typisk at gøre med unge, dygtige direktører for web-firmaer med stor teknisk indsigt, der ikke har tid til at høre på lange forklaringer og indgå separate aftaler med internetudbyderne. Peeringen skal være nem og virke med det samme, og der handler det altså om at have og markedsføre tydelige knudepunkter,” siger Peder Bank.

Nordeuropæiske cloud-centre

Der findes hundredvis af datacentre af forskellige størrelser i Nordeuropa. 

Her er oversigten over de helt store cloudcentre, som cloudselskaber som Amazon, Facebook og Google benytter.

Da flere af disse selskabets centre er hemmelige, kan oversigten være fejlbehæftet. 

Danmark: 0
Norge: 0
Sverige: 1
Finland: 2
Irland: 2
Storbritannien: 2
Holland: 3
Tyskland: 3

Kilde: Interxion

Han vurderer, at vi i Danmark har under 10 distributionsnoder, mens omfanget af svenske noder vurderes til at være over 10 gange større. Derfor kan det i Interxion-direktørens optik kun gå for langsomt med at få tiltrukket nogle flere af disse noder.

For mens der i Europa findes omkring 10 af de gigantiske datacentre i samme kaliber som Facebooks datafarm i den nordsvenske by Luleå, er der mange flere noder på den europæiske jord. Og flere af disse distributionsnoder kan ifølge Peder Bank samlet set give mange flere arbejdspladser end ét gigantisk cloudcenter.

“Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal gå efter den næste datacenter-fabrik eller satse på flere noder. Der vil jeg sige, at noder i form af knudepunkter er meget mere fornuftige, da de giver næsten samme gevinster som et stort datacenter, men der er mange flere af dem,” lyder det fra Peder Bank.

Han fortæller, at man som tommelfingerregel regner med, at det koster 15.000 euro per kvadratmeter at bygge et datacenter, hvad enten der er tale om en cloud-fabrik eller et hostingcenter til flere noder. Når byggeriet er færdigt, kan driften i begge tilfælde styres af en håndfuld medarbejdere, så der er ikke den store forskel i antallet af driftsmedarbejdere.

Mange tabte arbejdspladser
Den store forskel er derimod, at det store datacenter har op til 50.000 kvadratmeter gulvplads eller mere, mens den mindre node kan nøjes med 20 kvadratmeter. Det giver forskelle i anlægsarbejdstiden, da noden er hurtigere på plads end de et til to år, det tager at bygge et stort datacenter.

For Facebooks vedkommende har arbejdet med selskabets svenske datacenter fra 2011 til 2013 betydet, at 900 folk er kommet i arbejde. Konsulentbureaet Boston Consulting Group regner i den sammenhæng med, at byggeriet kan opgøres til ni milliarder kroner frem til 2020 i form af arbejdspladser, anlægsarbejdet og en kommende udvidelse, der skal forøge gulvpladsen til 84.000 kvadratmeter. Alene driften forventes at give job til 110 personer i den periode.

Annonce:


Til sammenligning har Interxions 3.500 kvadratmeter store danske datacenter i Ballerup, der i realiteten fungerer som en samling af distributionsnoder, omkring 30 driftsfolk gående.

Dagligt har centret omkring 30 håndværkere, mens i alt 1.000 folk har adgang til Interxion-centret, hvilket indikerer, at størrelse og (økonomisk) gørelse ikke nødvendigvis følges ad.

“Vi bør ikke halse efter de helt store cloud-centre, for det er ret svært at få dem til landet, mens der virkelig er behov for bedre knudepunkter og digital infrastruktur, så internationale aktører finder det nemt og attraktivt at placere udstyr i Danmark,” argumenterer Peder Bank.

“Arbejdspladserne går i øjeblikket primært til vores nabolande, for globaliseringen betyder på dette område, at Danmark er kommet i konkurrence med alle landene omkring os,” fortsætter Interxion-direktøren.

Om vi trækker os sejrrigt ud af konkurrencen om at tiltrække morgendagens datahaller eller taber uden at have gjort en indsats, det vil de kommende år give os et praj om.

Læs også:
Slet ikke slut med det store boom: Cloud-markedet vokser hastigt

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Posted in computer.

Se, hvilke folk virksomhederne er på udkig efter

Nordea: Hverdagsløsninger til fem millioner kunder

Et job i en bank er måske ikke det første, der falder ingeniørstuderende ind, men Nordens største bank, Nordea, har faktisk rigtigt mange ingeniører ansat.

»De studerende ved godt, hvad Nordea er, og undrer sig derfor over, hvad vi laver på de her jobmesser. Det har i hvert fald været reaktionerne indtil nu. Vi har været i Lund og i Stockholm, og der har flere spurgt, om vi er der for at tilbyde billige studielån,« lyder det fra Kirsten Nielsen, ansvarlig for Nordeas graduate-program i Capital Markets IT.

Vil du klædes på til jobjagten? Tjek Jobfinder.

På Jobtræf Aarhus er hun på udkig efter hovedsageligt kvikke softwareingeniører og i mindre grad elektronik­ingeniører og svagstrøms­ingeniører, der kan udtænke og implementere bankens it-løsninger.

»Vi har drift og en del udvikling selv, men det, vi har brug for ingeniører til, er at udtænke it-løsningerne og i nogen grad være med til at kode dem. Det vigtigste er nogle, der kan udtænke løsningerne og gennemskue, hvordan de hænger sammen, og hvordan de kan skaleres, når man skal rulle de her løsninger ud til fem millioner kunder.«

Ligesom en arkitekt
Vil man blive en del af Nordeas toårige graduate-program, er det vigtigste, at man tænder på logisk tænkning, understreger Kirsten Nielsen.

»Det vigtigste er måden at tænke på. Jeg kommer selv fra it-verdenen, og jeg ser en kæmpestor forskel på dem, der kommer fra it, matematik og logisk tænkning og så dem, der ikke gør. Det, der tænder os, er logikken. Man skal brænde for problemløsning.«

Til gengæld kan man måske blive dén ingeniør, der udtænker den næste MobilePay eller Swipp-løsning.

»På samme måde som arkitekter kan gå rundt i bybilledet og se deres værker, kan vores ingeniører jo se deres produkter blive brugt hver eneste dag,« lokker Kirsten Nielsen.

TERMA: Mere end bare elektronik

Radarsystemer, selvbeskyttelsesudstyr til militærfly, kommando- og kontrolsystemer til flådefartøjer. Mange af Termas produkter lugter langt væk af tung elektronik i G.I. Joe-klassen, men rent faktisk har HR-manager Jan Klinker de sidste par år brugt en del krudt på at fortælle omverdenen, at softwareudvikling efterhånden er lige så vigtig en inge­niørdisciplin for Terma som mekanik og elektronik.

Af samme årsag supplerer den 65 år gamle virksomhed med hovedkvarter i Lystrup i stigende grad den traditionelle elektronikingeniør­besætning med dataloger og produktionsingeniører.

»Lidt forsimplet sagt kan vi godt lide mekanikinge­niører, der samtidig har lidt begreb om elektronik og elektronikingeniører med flair for it. For software fylder mere og mere. Og så har vi også nogle områder, hvor der er en del produktionsplanlægning inde over for at få denne komplekse kæde af processer til at spille sammen.«

Nye ansigter skal ind
Terma bruger primært jobmesser som brandingplatform, men i år deltager virksomheden også på Jobtræf Aarhus for at rekruttere nye ansigter.
»Vi er nu i en situation, hvor vi netto hverver nye folk. Det er her i Lystrup og nok med særlig fokus på softwareudviklere,« siger Jan Klinker, som tilføjer, at Termas afdeling i Grenå udvikler ekstremt spændende kompositmaterialer til flyindustrien.

Han lægger ikke skjul på, at Terma leverer højteknologiske og ofte komplekse løsninger til krævende kunder inden for rumfart, militær og luftfart, som fordrer høj faglighed og ofte et vist niveau af nørderi.

»Det er en smal niche, som vi bevæger os i, og inden for nogle fagområder går vi ekstremt dybt. Men der er også brug for nogen, der kan tænke på tværs.«

Foruden de faste fuldtidsstillinger er Terma også ved at finde egnede kandidater til virksomhedens femmåneders praktikforløb. Det kan være kandidatstuderende inden for både elektronik, mekanik, software og produk­tion, oplyser Jan Klinker.

BIIR: Funktionærens privilegier med konsulentens frihed

Ingen faste arbejdspladser, ingen faste arbejdstider og en tilnærmelsesvist fuldstændig flad ledelsesstruktur.

Jo, hverdagen hos konsulent- og iværksættervirksomheden BIIR fremstår ret så anarkistisk, når man snakker med stifter og direktør Jonas Bojer. Det kan faktisk lyde næsten for godt til at være sandt, men ifølge direktøren for det hele har han såmænd bare prøvet at skabe en virksomhed, han selv kunne tænke sig at arbejde i. Derfor lokker han med seks ugers ferie, kontante bonusser for at leve op til deadlines frem for bare at skrive et par ekstra timer på regningen og bonus for at finde nye medarbejdere – en HR-afdeling er der eksempelvis ikke noget af.

Samtlige BIIR’s nu 85 konsulenter er ansat på funktionær­vilkår, men til gengæld skal de også levere. Levebrødsingeniører kan han ikke bruge til noget.

»Vi søger de allerbedste konsulenter, der gerne vil have trygheden som funktionæransat. Det skal være nogen, der har et drive og vil noget med deres faglighed. Jeg vil hellere have en ingeniør på 95 procent af sin faglige kunnen med drive end en 100 procents ingeniør uden drive,« forklarer Jonas Bojer, der stiftede BIIR i 2008 og i dag har 85 ansatte i Danmark og ti i Ukraine.

Uddanner dimittender til konsulenter
Virksomheden leverer konsulentydelser inden for primært offshore- og energisektoren, og kundelisten omfatter blandt andre tunge drenge som Vestas og Grundfos.

Jonas Bojer erkender gerne, at gennem­snitsalderen for de seneste fem nytilkomne konsulenter ligger over de 50 år, men når BIIR er at finde på Jobtræf Aarhus, er det for at finde og uddanne de klogeste unge hoveder.

»Vi har unge, vi stjæler direkte fra skolen, som kommer til at sidde og knokle med en seniorkonsulent ude hos kunderne. Nogen bliver jo nødt til at uddanne dem,« lyder det fra Jonas Bojer, som ansatte omkring ti nye medarbejdere sidste år og satser på at gøre det samme det kommende år.

Blandt andet har han for nylig ansat to ph.d.’er med viden om en speciel type beregninger. Men også færdigheder inden for stærkstrøm samt kendskab til it-værktøjerne Ansys, Matlab og Rosa kan være adgangsbilletten til livet som fastansat konsulent hos BIIR.

Posted in computer.

Fjernstyret pingvin-kopi kommer helt tæt på dyrene

Hvis man virkelig vil vide noget om vilde dyr, skal man helt tæt på. Men så kan man også nemt komme til at forstyrre og stresse dyrene, så de slet ikke opfører sig, som de normalt ville gøre – og så er man lige vidt.

Det problem har en international gruppe af forskere nu forsøgt at løse ved hjælp af fjernstyrede biler. Det viser sig nemlig, at de terrængående biler kan komme ganske tæt på dyr som kejserpingviner, kongepingviner og søelefanter uden at skræmme dem.

For at måle stressniveauet blev 34 kongepingviner fra en koloni på øen Possession tæt på Antarktis forsynet med udstyr, der løbende målte og videresendte pingvinernes hjerterytme. Hurtigere puls er nemlig en indikation på stress. Samtidig blev pingvinerne optaget på video.


Pingvingerne følte sig ikke generet af den fjernstyrede bil forklædt som pingvinunge. De blev nærmere bare nysgerrige. (Foto: Le Maho et. al.)

Det viste sig, at mennesker gav meget mere stress end de fjernstyrede biler. Pingvinernes puls steg langt mere, når der var mennesker i nærheden, end når pingvinerne blot fik besøg af et lille køretøj, skriver forskerne i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Methods.

Forklædt som pingvinunge

Tilstedeværelsen af mennesker fik også pingvinerne til at flytte sig meget mere rundt, og i visse tilfælde begyndte de endda at slås. Samme mønster viste sig, da forskerne undersøgte reaktionerne hos 158 kejserpingviner på det antarktiske fastland.

Når det var en fjernstyret bil, der nærmere sig, reagerede langt de fleste pingviner bare med ligegyldighed eller nysgerrighed. Forskerne fandt også ud af, at pingvinerne var endnu mere afslappede, hvis bilen var forklædt som pingvinunge. Så begynder både voksne og unge pingviner endda at kommunikere med pingvinbilen med lyde.

I et lille eksperiment prøvede forskerne også at lade fjernstyrede biler nærme sig søelefanter. Søelefanter reagerer normalt ret voldsomt, hvis man forsøger at nærme sig – især hvis man kommer bagfra – men de var komplet ligeglade med de små biler.

Forskningsresultatet er specielt vigtigt i forhold til at kunne identificere dyr, der er mærket med en lille chip, en såkaldt PIT (Passive Integrated Transponder).

Signalet fra sådan en chip rækker kun omkring 60 centimeter, så man skal ret tæt på dyret. Med en chiplæser monteret på en fjernstyret bil forstyrrer man ikke dyrene mere end højst nødvendigt, når chippen skal aflæses, så man for eksempel kan blive klogere på dyrets migrationsmønster.

At søelefanter er fløjtende ligeglade med den fjernstyrede bil fremgår tydeligt af denne video fra forskerne:

Posted in computer.

Derfor går det galt igen og igen: Nye energiteknologier plukkes umodne

Drømmen om et nyt ‘vindmølle-eventyr’ og ekkoet fra 00’ernes ‘fra forskning til faktura’. De to faktorer får tilsyneladende politikere, energi­selskaber og private til at presse uprøvede energiteknologier ud af laboratorierne og frem til pilotanlæg eller produktion – længe inden teknologierne er færdigudviklede, og selvom markedet er langt væk.

Sådan udlægger en række iagttagere den situation, at vi i Danmark inden for kort tid har set tre højt profilerede udviklingsprojekter i ny energiteknologi lukke ned. Projekter, hvor det offentlige havde bidraget med væsentlige beløb til udviklingen, men hvor der ikke var noget marked at sælge produkterne på.

Meget tyder derfor på, at der er brug for en ny strategi for, hvordan energiteknologier udvikles og tilpasses fremtidens marked.

Det første eksempel var producenten af små kraftvarmeanlæg Stirling.dk. Med en investering fra Vækstfonden var virksomheden blevet bygget op med stor fart, men i foråret 2013 bukkede Stirling.dk under, fordi ufærdige anlæg blev solgt på kommercielle vilkår.

Læs også: Firmaet bag lovende, dansk stirlingmotor er gået konkurs

I august i år måtte Haldor Topsøe erkende, at årtiers udviklingsarbejde på brændselsceller af SOFC-typen efter investeringer på 1,5 milliarder kroner – heraf 275 millioner fra offentlige kasser – ikke kunne fort­sætte. Teknikken drillede, og der var ikke noget marked.

Læs også: Haldor Topsøe lukker for brændselsceller: 90 bliver fyret


Dong Energy lukkede i sidste uge sin Pyroneer-biomasseforgasser – det var ikke muligt at finde en medinvestor. (Foto: Dong Energy)

Det seneste eksempel i rækken kom i sidste uge, hvor Dong Energy lukkede sit Pyroneer-anlæg til forgasning af biomasse på Asnæsværket i Kalundborg. Teknikken fungere måske, men det havde ikke været muligt at finde en medinvestor til at bygge et anlæg i fuld skala.

Læs også: Dong lukker sit højt profilerede forgasningsanlæg til 150 millioner kr.

Udviklingen af forgasning af biomasse har ellers stået på i over 25 år. I 2007 blev det anslået, at der siden slutningen af 1980’erne var blevet skudt 300-400 millioner offentlige støttekroner i udviklingen af teknologien, og siden er der blevet lagt yderligere 140 millioner kroner i udvikling af forskellige forgasningsteknologier.

Alligevel har resultaterne været pauvre, og status for alle de mange støttekroner er tre funktionsdygtige anlæg: Pyroneer-anlægget i Kalundborg, et anlæg i Harboøre på 2,7 MJ/s varme og 1 MW el og et i Skive på 11,5 MJ/s varme og 5,5 MW el.

Yderligere to mindre anlæg i Hillerød skulle være på vej mod idriftsættelse, hvis teknik og yderligere finansiering arter sig.

Men nok så vigtigt er det, at ingen større investorer har følt sig fristet til at investere yderligere, hverken i Dongs Pyroneer-teknologi eller i andre af de forgasningsteknologier, som er udviklet gennem de mange år og projekter.

Biomasseforgasning er ellers i årtier blevet udråbt til at være en af de teknologier, som skal bringe balance i energisystemet, når enorme mængder af vindmøller og solceller leverer strøm ind i elnettet, uden at vi rigtig kan være sikre på, hvor og hvornår det sker. Biogas kan derimod gemmes som lagre af biomasse eller fødes ind i naturgasnettet som omdannet gas. Samtidig kan varmen bruges i fjernvarmesystemet. Oven i det er det muligt at udvikle forgassere, som i større eller mindre grad er fleksible i forhold til typen af brændsel.

For store forventninger

Problemerne med udvikling af teknologier som for eksempel forgasning af biomasse kan i store træk deles op i tre typer: politikernes ønsker, den teknologiske modenhed og forventninger til markedet.

Flere kritikere, blandt andre Thomas Koch, der er stifter af TK Energi og selv modtager offentlig økonomisk støtte til udvikling af biomasseforgasning, peger på, at teknikere og forskere har haft for nemt ved at overtale politikerne til at støtte udviklingen, fordi lige netop biomasse­forgasning kan tilføre fremtidens el- og energisystem fleksibilitet. På den måde har teknologien kunnet give politikerne et godt teknisk argument for at fortsætte udbygningen af blandt andet vindkraften.

Men Thomas Koch peger også på, at politikerne har manglet forståelse for, at det ofte kan tage meget lang tid at gøre en energiteknologi moden, og at markedet i den tid let kan have flyttet sig.

Teknologier med lang udviklingstid har det nemlig med at blive overhalet af markedet. Meget tyder på, at det også er sket for biomasse­forgasning, hvor den oprindelige idé var, at det skulle bruges lokalt i fjernvarmesystemet med brændsler indsamlet i nærområdet. Den plads blev hurtigt optaget af naturgas og senere rent flisfyrede værker.

Heller ikke fra udlandet har der været en efterspørgsel på biomasseforgasning – kun Storbritannien har vist interesse for den type konvertering af biomasse.

Krisen kom ikke som forventet

Lise Nielson sad indtil 2008 som programkoordinator inden for forskning og udvikling i vedvarende energi hos Energinet.dk og formidlede derigennem offentlige støttekroner til en lang række VE-projekter, blandt andet biomasse­forgasning. Hun siger i dag, at der dengang var en forventning om, at behovet for VE-teknologi ville komme langt hurtigere, end det rent faktisk er sket. Det gælder både for Danmark isoleret og internationalt.

Det er måske også den grundlæggende årsag til Dongs beslutning om at pakke Pyroneer-anlægget ned.

Underdirektør Henrik Maimann fra Dong Energy New Bio Solutions sagde i kølvandet på lukningen af Pyroneer-forgasseren, at der ikke er ret mange lande i verden, hvor konvertering af biomasse står højt på agendaen, og at Dong Energy – selv om man stadig mener, at business casen ser god ud – ikke vil tage risikoen ved at bygge et fuldskalaanlæg.

Meget tyder derfor på, at Dong i en årrække har arbejdet med en teknologi, som der reelt ikke var noget marked for.

For Stirling.dk’s vedkommende var der måske et marked, men teknologien skulle partout sælges uden at være færdigudviklet. Når det gælder brændselscellerne fra Haldor Topsøe, så erkendte man ved lukningen, at hverken teknikken eller markedet var der, hvor man havde forventet, det var.

Investor vælger besparelser

Et sted, hvor ingeniører og teknikere ikke har megen beslutningsmagt, er i finansverdenen. I den verden kigger investeringseksperten Per Wimmer ud over markedet for grønne energiteknologier fra sit kontor i London.

Han har stiftet investeringsbanken Wimmer Financial og har netop udgivet bogen ‘Den grønne Boble’. Her konkluderer han, at hvis en VE-teknologi ikke fra starten har et markedspotentiale inden for fem-seks år, så kan den godt vinke farvel til private investeringer. Han er enig i den politiske målsætning om at nedsætte CO2-udledningen, men han tror også, at man skal koncentrere pengene der, hvor vi ved, at teknologien virker. Hvis det er tilfældet, kan man sagtens fortsætte statsstøtten.

For Per Wimmer er det ikke svært at pege på, hvad der virker i forhold til CO2-reduktion: vandkraft, atomkraft og besparelser/­effektiviseringer. Han erkender, at de to første er udelukket i Danmark – den ene af geografiske årsager, den anden af politiske – men når det gælder besparelser og effektivisering, er der masser af muligheder i Danmark.

Af andre internationale projekter, som har en solid nok forretningsmodel til, at han ville investere, nævner han solkraft i Spanien og store landbaserede vindmøller, men i begge tilfælde er pladsen begrænset.

Lise Nielson, der i dag er privat konsulent inden for teknologiudvikling og vedvarende energi, peger på, at vi jo kan starte med at bruge alt det, vi ved virker. Konkret foreslår hun, at alle de midler, som i dag bruges til at udvikle og demonstrere ny VE-teknologi, i stedet bruges på at gøre vores boligmasse mere energieffektiv og til at installere og idriftsætte de VE-teknologier, der allerede er vist i pilotanlæg.

Hvor skal vi så udvikle?

Men hvis de mere usikre teknologier ikke skal bygges som pilot­anlæg ude i den virkelige verden, hvor skal vi så få fremtidens VE-tekno­logier fra?

Et svar på det spørgsmål går igen blandt iagttagere: Lad projekterne blive på universiteterne så længe som muligt. Her kan de udvikles og modnes uden enorme omkostninger til hardware i fuld skala. Hvis det skulle vise sig, at teknologien ikke virker, er der i det mindste blevet uddannet dygtige ingeniører.

Et godt eksempel på den tilgang er den danske forskning i bølgeenergi, der er en af de absolut mest vanskelige måder at producere el på og med et meget langt udviklingsperspektiv. På Aalborg Universitet har forskerne ikke lagt sig fast på en bestemt teknologi, men samarbejder med private udviklere om at teste forskellige teknologier grundigt af inden for universitetets døre og i god tid før, der kan blive tale om pilotprojekter.

Kritikere kunne påpege, at hvis vi havde fulgt den strategi med vindmøllerne, så havde vi aldrig haft en vindmølleindustri i dag. Men for 30 år siden var verden en anden.

Posted in computer.

Københavns metro leverede beviset: Stålhjul og perrondøre går fint sammen

Førerløse tog, der ikke kunne standse ud for de automatiske perrondøre og måtte efterlade frustrerede rejsende på stationen, var et af de skrækscenarier, der løb i forvejen for metroen, og som viste sig ikke at holde stik.

Ingen havde imidlertid forudset, at togets døre ville blive flået af i farten, som det skete under en prøvekørsel. Dørene, der i flere år voldte problemer, har nu fået et helt nyt design, fortæller projektchef Klavs Hestbek Lund, der sammen med designmanager og ansvarlig for det rullende materiel Max Vibæk også var med til at skabe Københavns første metro:

»Problemet med det gamle dørsystem var en skinne forneden, som nylonhjulene i bunden af døren hoppede ud af. Men da vi havde kørt et års tid, blev dørene forsynet med et nyt låsebeslag på midten.«

Nu kommer dørene, der er langt lettere og desuden indbygget i toget, fra en ny underleverandør, Ife, der er verdens største og også leverer døre til DSB og DB.

Læs også: Metroselskabet: »Alle burde lave to metroer«

Dengang var de førerløse metroer få, og ud over nervøsiteten ved det fuldautomatiske koncept var der bekymring for, om metroen med sine stålhjul var i stand til at bremse med tilstrækkelig præcision. For metroens system med automatiske skydedøre på perronerne, Automatic Platform Gates (APG), krævede standsning med 60 centimeters nøjagtighed.

»I 2001 havde jeg besøg af tyske eksperter, som var meget skeptiske over for, om vi kunne få tog med stålhjul til at bremse præcist. Med de krav til præcisionsbremsning, som vi havde, mente tyskerne, at man kun med gummihjul undgik sliding. Men det lykkedes jo,« konstaterer Max Vibæk.

Metroen fra 2002, der nu kører mellem Vanløse, lufthavnen og Vestamager, har dannet skole for en række førerløse metroer verden over. De metrotog, som fra 2019 skal køre på Cityringen og nordhavnsgrenen, er version 5.0 af en af verdens første førerløse metroer.

Ligesom DSB’s IC4-tog og den første københavnermetro bliver de 30 tog til Cityringen bygget af Ansaldobreda i Reggio Calabria og flyttet til Napoli i installationsfasen. Ansaldobreda er – som en lang stribe producenter af skinner, kontrol, vedligehold osv. – underleverandør til Ansaldo STS, med hvem Metroselskabet har kontrakten.

Også APG var relativt nyt, fortæller Klavs Hestbek Lund:

»Systemet med de automatiske skydedøre på perronerne fandtes i bl.a. Lille og i Fjernøsten, men der havde metroerne gummihjul. I dag er vores kombination standard rigtig mange steder.«

Så nu er Metroselskabet i fuld gang med at bygge om på den eksisterende metros 12 overjordiske stationer, der oprindelig blev snydt for de automatiske skydedøre, fordi man dér valgte at satse på detekteringssystemet Obstacle Detection System.

ODS viste sig imidlertid hurtigt så ømfindtligt, at det siden metroens start har medført et hav af falske alarmer, fordi dets evne til at skelne fugle og aviser fra personer var for ringe.

»Så selv om detekteringssystemet er meget billigere, bliver det efterhånden sjældnere anvendt, fordi alternativet giver en bedre service,« fortæller Klavs Hestbek Lund.

Posted in computer.