Sørg for at slette de testdata, så myndighederne ikke får fat i dem. Nogenlunde sådan skulle ordene have lydt tilbage i 2004 hos en af verdens største producenter af airbags, japanske Takata. En fejl, der potentielt er livsfarlig, og som helt frem til i dag bliver ved med at føre til, at millioner af biler tilbagekaldes.

Det er altså tale om en fejl, som virksomheden har skjult for omverdenen, skriver amerikanske The New York Times,, som har talt med en tidligere medarbejder fra producenten.

Som udgangspunkt er fire dødsfald forbundet til defekten. Fejlen i de mange airbags, som sidder i bilmærker som BMW, Nissan, Toyota, Honda og flere andre, skyldes angiveligt en stålpumpe til at udløse airbaggen. Den skulle ved test tilbage i 2004 være revnet flere gange.

Her udførte Takata en række forsøg på sit amerikanske hovedkvarter i Auburn i Michigan. På grund af en svag konstruktion i stålpumpen kunne dele af den knække af og i værste fald sprede sig, såfremt airbaggen blev udløst i trafikudheld.

Forsøgene var delvist hemmelige og omfattede godt 50 airbags, som firmaet angiveligt skulle have gennemsøgt skrotforhandlere for, skriver New York Times.

Men Auburn-testene i 2004 skete, ire år før de første tilbagekaldelser af biler begyndte i 2008. Siden har man trukket forskellige bilmærker ind på værksted for en mulig airbagfejl, blandt andet i 2013. Så sent som i dag, fredag, er 14 millioner biler blevet tilbagekaldt i USA.

Du kan se listen, som både tæller tæller: Ford, Nissan, BMW og Toyota, her.

DTU har indgået et samarbejde med IBM om at oprette et nyt kursus, hvor IBM’s særlig analysesoftware Watson skal indgå som et centralt arbejdsredskab for de studerende. Det oplyser DTU ifølge en pressemeddelelse.

Det nye 13 ugers kursus er en del af DTU’s område for kognitiv computing, hvor de studerende med Watson vil få mulighed for at stykke applikationer sammen, som kan bruge Watsons indbyggede funktioner.

Watson er et længerevarende forskningsprojekt hos IBM, som debuterede i en særudgave af tv-quizzen Jeopardy, hvor softwaren vandt over de to mest vindende menneskelige stormestre i dysten om paratviden.

Softwaren er specialiseret i at kunne analysere mere komplekse sproglige informationer og eksempelvis trække relevant data ud fra en stor, blandet mængde kildemateriale til at bevare spørgsmål. Den teknologi har IBM blandt andet overført til at hjælpe med at vælge behandlingsformer til visse sygdomme.

»Vi får en unik platform til at præsentere vores studerende for kognitiv computing. De får mulighed for at udvikle applikationer, der udnytter Watsons kunstige intelligens. Det kan være sjove og underholdende applikationer som eksempelvis en DJ, eller applikationer til medicinske formål der kan forudsige udviklingen af et sygdomsforløb hos en patient,« udtaler professor Lars Kai Hansen fra DTU Compute.

»En af de største fejl, mange begår igen og igen, er at tro, at projektværktøjerne alene kan løse de udfordringer, der er i organisationen.«

Sådan lyder den kontante udmelding fra Helle Falholt, som er senior management konsulent hos Peak Consulting Group med speciale inden for projekt-, program- og porteføljeledelse. Hun bruger sit arbejdsliv på at sikre, at det er de rigtige projekter, der startes i en organisation, at de ledes effektivt, og at de skaber reel værdi.

Vil du videre i karrieren. Tjek de aktuelle opslag inden for projektledelse.

I virkeligheden bør man ikke starte et eneste it-projekt, medmindre der står en bruger og siger: ‘Jeg vil ha’ det, jeg vil ha’ det, og det skal gå hurtigt!
Helle Falholt, senior management konsulent, Peak Consulting Group.

Det er netop den reelle værdi af et projekt, det skorter på. Og det gælder både projekter i det offentlige og det private:

»Projektværktøjer kan ikke redde dig, hvis du har rod i måden, du arbejder på. Jeg oplever det f.eks., når jeg siger til en projektleder: ‘Må jeg se din plan?’ Så viser de mig en leveranceplan fra en it-leverandør, men ikke en plan for, hvordan projektet skal implementeres ude i forretningen, eller hvordan medarbejderne ændrer deres arbejdsgange. Og uden en implementeringsplan kommer projektet ikke i mål,« siger hun.

Helle Falholt understreger, at projektværktøjer ikke kan løfte projekt­modenhed. De skaber ingen værdi, hvis man ikke sørger for, at grundlaget for at bruge dem er til stede i form af f.eks. fastlagte processer, roller og ansvar m.m.

Men selv det hjælper ofte kun på at gennemføre projektet og sikre leverancerne. Grundlaget for at sikre reel værdi er, at forretningen er med. En række undersøgelser viser da også, at der er en klar kobling mellem projektmodenhed og forretningsmæssig succes.

Organisationen skal med

Helle Falholt har godt 20 års erfaring i projektbranchen. En af hendes kongstanker er, at man samtidig med, at man planlægger sit projekt og udvikler sin business case, også bør udarbejde en organisatorisk implementeringsplan.

»Udenlandske undersøgelser peger på, at alt for mange projekter fejler, fordi de ikke leverer de forventede gevinster, og det er et problem. Det er nemmere at købe et it-system hos en leverandør end det er at implementere det i organisatio­nen. Det, der virkelig gør en forskel, er, når nogen fra forretningsdelen bliver engageret i projektet og tager et ansvar,« siger hun og tilføjer:

»I virkeligheden bør man ikke starte et eneste it-projekt, medmindre der står en bruger og siger: ‘Jeg vil ha’ det, jeg vil ha’ det, og det skal gå hurtigt!’ Det er et sygdomstegn, hvis forretningen ikke vil involvere sig.«

Har du brug for at blive opdateret om de seneste værktøjer, metoder og uddannelse til at styre store og små projekter? Lære af andre brugere af værktøjer og uddannelse? Få den størst mulige gevinst ud af dine investeringer på området?

Så deltag på projekt:værktøjsdagen 20. november 2014 i Radisson Blu Falconer, Frederiksberg, årets messekonference for projektledere, projektchefer, it-chefer og virksomhedsledere, der har indkøbsansvar og arbejder med projekter i det daglige.

Læs mere og tilmeld dig på projektdagen.dk.

Må ikke løbe ud i sandet

Helle Falholt sender en tanke til de i alt 29 statslige it-projekter med et budget på over 10 millioner kroner, som IT-projektrådet i øjeblikket holder et vågent øje med, og hvoraf fem er forsinkede:

»Jeg håber da, at alle disse projekter skaber en reel værdi for borgerne, og at de ikke bare løber ud i sandet. Problemet er, hvis der ‘bare’ er aftalt en besparelse, uden at de, der formodes at få gavn af projekterne, har været inde over og bekræfte, at de kan løfte besparelserne med det, som projekterne leverer.«

I sit arbejde med både private og offentlige virksomheder oplever Helle Falholt ofte, at der er et mismatch mellem det sprog, forretningen taler, og det sprog, it-projektfolkene taler:

»Koblingen mellem forretningen og projektet kikser rigtig ofte. Så bliver det, som projektet leverer, ikke helt rigtigt for forretningen, og hvis leverancerne måske heller ikke bliver implementeret godt, så mangler vi gevinstrealiseringen. Og det er mange penge, man går glip af.«

Alt tyder på, at japanerne til næste år er klar til genåbning af det første atomkraftværk, siden Fukushima-ulykken i 2011 bevirkede, at samtlige anlæg blev lukket ned.

Guvernøren i Kagoshima-distriktet, hvor Sendai-værket har hjemme, har netop givet grønt lys til genstart, efter at værket i juli bestod de sidste afgørende sikkerhedstjek. Det skriver BBC.

Den tre år lange lukning af landets 48 atomreaktorer har været en dyr fornøjelse, som har tvunget japanerne til at importere fossile brændsler for omkring 1.500 milliarder kroner alene i 2013. Inden Fukushima-ulykken kom omkring 30 procent af Japans elektricitet fra atomkraft, og planen var at øge denne andel til 40 procent frem til 2017 og 50 procent i 2050.

Umiddelbart efter ulykken lovede den japanske regering, at landets afhængighed af atomkraft skulle bringes ned til et absolut minimum i fremtiden.

Det har dog ændret sig siden indsættelsen af den nuværende premierminister, Shinzo Abe, i 2012. Han har i høj grad advokeret for en genstart af de japanske reaktorer og godkendte tidligere i år en fremtidig energiplan for landet, som sikrer opbakning til atomkraft. Dog har han ladet det været op til lokale myndigheder, hvorvidt de vil godkende genstart af de enkelte reaktorer.

Beslutningen om at genstarte Sendai-værket blev så i dag godkendt af Kagohimas guvernør, Yuichoro Ito, der fik opbakning fra 38 ud af 47 af distriktets politikere. Værket forventes at genåbne i 2015.

Det blev obligatorisk for borgerne at være tilmeldt Digital Post den 1. november, men ikke alle myndigheder er kommet med på vognen.

Hos politiet kan man stadig ikke sende størstedelen af meddelelserne ud til borgerne via Digital Post. Det betyder blandt andet, at fartbøder og andre meddelelser kommer dumpende i form af et fysisk brev lidt endnu.

»Vi vil kunne sende størstedelen af digital post ud til borgerne i starten af 2015. Resten kommer til i løbet af året,« siger Rigspolitiets it-direktør, Michael Steen Hansen, til Version2.

Politiet kan godt modtage digital post ifølge it-direktøren, men det er afsendelsen, det halter med.

Forsinkelsen skyldes det forfejlede it-system bag politiets automatiske trafikkontrol (ATK), som skulle have været oppe at køre sidste efterår. På grund af problemer med den svenske leverandør, Unitraffic, der stod bag softwaren til fotovognene, valgte Rigspolitiet at droppe projektet. Og det har nu givet efterdønninger over et år efter og forsinket digital post hos politiet.

»Vi er ikke klar med digital post endnu, fordi vi valgte at slå udviklingsopgaven sammen med systemet til automatisk trafikkontrol, der måtte gå om i udbud,« siger Michael Steen Hansen og fortsætter:

»Hvis den tidligere ATK-leverandør havde overholdt planen med levering af ATK-systemet, så havde der ikke været nogen problemer med digital post nu,« siger han.

Det ene it-projekt forsinker det andet

Det er ikke den samme leverandør, der skal udvikle politiets løsning til Digital Post og det nye ATK-system. Alligevel valgte politiet at gøre de to udviklingsopgaver til et projekt – og når den ene blev forsinket, blev den anden også ramt.

Hvorfor har I ikke skilt de to ting ad?

»Vi troede, at den tidligere ATK-leverandør havde styr på det. Så digital post blev parallelforskudt med genudbuddet af det nye system til automatisk trafikkontrol. Vi valgte at lægge de to udviklingsprojekter sammen, fordi en stor del af den post, vi sender ud, stammer fra trafikkontrollen,« siger Michael Steen Hansen.

Det er it-leverandøren CSC, som står for størstedelen af politiets it-systemer, heriblandt det forældede sagsbehandlingssystem Polsas. Dermed har virksomheden også fået til opgave at integrere Digital Post i politiets systemer. Det arbejde blev dog forsinket, da politiet skulle finde ny leverandør til ATK-systemet.

Hvorfor valgte I ikke at gå videre med at implementere Digital Post i jeres systemer sidste år, da I fandt ud af, at ATK-systemet ville blive halvandet år forsinket?

»Det gav ikke mening at lave Digital Post til den gamle ATK-platform, for så ville vi skulle lave det om igen, når det nye ATK-system kommer om et par måneder,« siger Michael Steen Hansen.

Offentlige forsinkelser på Digital Post

Politiet er ikke den første offentlige myndighed, der har været sent ude med at tage Digital Post i brug.

I august kom det frem, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i nogle tilfælde stadig krævede, at borgerne printede papirblanketter ud, udfyldte dem og sendte dem ind til myndigheden som fysisk post. Det på trods af, at styrelsen stod på Digitaliseringsstyrelsens liste over de myndigheder, som var klar til at sende og modtage digital post.

Politiets mål er, at 80 pct. af posten mellem politiet og borgerne skal sendes og modtages digitalt i løbet af 2015. Der vil dog stadig være tilfælde, hvor man kun kan få sendt breve ud ifølge Michael Steen Hansen.

Efter at have brugt et års tid på at lave beregninger af de bærende konstruk­tioner i Siemens’ vindmøllenaceller blev Andreas Gotfredsen med egne ord lidt træt af specialistrollen.

»På en eller anden måde syntes jeg, det hurtigt blev lidt småkedeligt at sidde og lave beregninger hele dagen. Jeg hungrede efter mere interaktion med andre mennesker,« fortæller han.

Se de seneste projektlederstillinger på Jobfinder.

På en eller anden måde syntes jeg, det hurtigt blev lidt småkedeligt at sidde og lave beregninger hele dagen.
Andreas Gotfredsen, teamleder, Siemens Windpower.

Mavefornemmelsen sagde ledelse, så han tog en snak med sin daværende teamleder og blev senere forfremmet til teknisk projektleder.

I dag – knap fire år efter, at han som nyuddannet civilingeniør i anvendt mekanik landede et specialistjob hos Siemens Windpower i Brande – har 29-årige Andreas Gotfredsen taget endnu et spring i retning af at blive generalist frem for specialist.

Nok at se til

Som teamleder har han personaleansvaret for 12 mand, der på skift lånes ud til projekter i koncernens matrix-organisation.

Hvor projektlederne står med ansvaret for, at projekterne bliver færdiggjort til tiden, er det groft sagt Andreas Gotfredsens ansvar at sørge for, at medarbejderne er glade, motiverede og leverer den rigtige designløsning. Det indebærer medarbejderudviklingssamtaler, lønforhandlinger, ansættelser og – eventuelt – afskedigelser.

Desuden oppebærer han fortsat en teknisk projektlederrolle, hvor han er koblet på et konkret projekt. Bare så han stadig får motioneret de faglige muskler.

»Så der er rigeligt at se til,« konstaterer Andreas Gotfredsen.

Når indbakken vokser

Alligevel holder han normalt arbejdsugen på omkring de 40 timer. I hans optik behøver lederrollen ikke at være lig med ensomme aftener på kontoret med overarbejdstimer.

»Jo mere erfaring du får med produkterne og processerne, des mere effektiv bliver du også. Har man hele dage fuldt klistret til med møder, er det da lidt hårdt, når man ved, at mailbakken samtidig vokser. Men det handler bare om at arbejde sig igennem det og uddelegere til dem, der har tid.«

Anders Gotfredsen har ikke pløjet sig gennem stakkevis af management- litteratur – langtfra. I stedet beror han på en kombination af almindelig sund fornuft, egne erfaringer og gode råd fra mere erfarne teamlederkolleger.

Ydmyghed er vejen frem

Noget af det, han som 29-årig er opmærksom på, er risikoen for at komme til at fremstå som ham den yngre fløs, der fortæller de erfarne specialister, hvordan de skal gøre deres arbejde. Her er lige dele ydmyghed og evnen til at stille spørgsmål vejen frem, mener han:

»Du skal være ydmyg over for deres viden, men samtidig være kritisk og stille spørgsmål. Så det handler om at motivere dem på den rigtige måde, så du får dine specialister til at præstere bedst muligt. Her hjælper det selvfølgelig også at have en teknisk baggrund.«

Andreas Gotfredsen er ikke i tvivl om, at han gerne vil gøre det mere i ledelse videre i karrieren. En MBA kunne godt komme på ønskelisten på et tidspunkt, men her og nu finder han stadig masser af udfordringer i rollen som teamleder:

»Jeg har haft denne stilling i to års tid og føler mig stadigvæk udfordret, så jeg synes, jeg skal falde på plads som teamleder. Og så må vi se, hvad der fremadrettet skal ske.«

Allerede fra indflytningen har elever og lærere klaget over indeklimagener på den helt nybyggede Nordstjerneskole i Frederikshavn. Og det er der en god forklaring på, viser det sig nu. Selvom skolen er fra 2013 og ifølge Jyllands-Posten kåret som årets bedste af slagsen, har Arbejdstilsynet nemlig fundet rester af skimmelsvamp i væggene.

Det skriver skolen på sin hjemmeside.

I hulrummet mellem optørret beton og den lyddæmpende vægbeklædning på skolen trivedes skimmelsvamp. Partikler fra tiden under byggeriet har yderligere sat sig fast i kringelkrogene i ventilationsanlægget, så partiklerne er blevet spredt rundt på skolen til mærkbar gene for elever og lærere.

Skolen er bygget som et Offentligt Privat Samarbejde (OPS) mellem Frederikshavn Kommune og et privat konsortium, OPS Frederikshavn Byskole, der driver skolen de første 25 år. OPS og Frederikshavns Kommune er nu gået i gang med at kortlægge resten af indeklimaet, og arbejdet med at fjerne den allerede kendte grobund for skimmelsvampen vil gå i gang fra midten af næste uge, skriver skolen.

Det gøres ved at afmontere lydisoleringen, rengøre bag og genmontere pladerne med afstandsklodser, så der bedre ventileres mellem beton og plade.

Fra tidligere kun at have tandrester fra dyr på størrelse med mus er et helt murmeldyrskranium nu dukket op ved rent held. Det ændrer opfattelsen af pattedyrenes tidligste historie, skriver DR Nyheder.

For 66 millioner år siden levede dinosaurerne stadig, mens man tidligere kun kendte til tandrester fra smådyr. Det ændrede sig pludseligt i 2010, da den amerikanske palæontolog David Krause efter en udgravning på Madagaskar fik sendt en 68 kilo sandstensblok hjem til USA. Efter en CT-scanning af blokken fandt han nemlig – af langt større interesse end de fiskefossiler, han forventede at skulle analyse – et yderst velbevaret kranium fra en murmeldyrslignende skabning og i en størrelse, man slet ikke regnede med eksisterede på den tid.

Kraniet har tilhørt et dyr, som forskerne mener har haft størrelse som en mellemstor hund på godt ni kilo. Den har fået navnet Vintina sertichi.

Med Vintina, der tilhører en gruppe af meget primitive pattedyr kaldet Gondwanatheria, er der åbnet op for helt ny viden om pattedyrenes historie og dermed menneskets ophav. Det siger Zhe-Xi Luo, ekspert i tidlig evolution hos pattedyr, fra University of Chicago, der har revideret en videnskabelig artikel af David Krause, som er publiceret i tidsskriftet Nature.

»Fundet hjælper os med at strække vores fantasi om, hvad der er evolutionært muligt, siger han i forbindelse med offentliggørelsen. Det tidlige pattedyrs historie er samtidig også vores egen historie. Derfor er opdagelsen af denne art vigtig, fordi det kan få os til at genoverveje vores egen evolutionære fortid,« siger han.

Stony Brook Universitys video om opdagelsen:

Inden for de næste 20 år vil en hær af robotter, op mod 730.000, indfinde sig på det danske arbejdsmarked og udradere tunge og skæve løft, men også udfordre de lavtlønsjob, der måtte være. Det skriver Politiken.

Det er især LO-forbundenes job, der vil blive berørt. Det viser en engelsk undersøgelse, som tænketanken Kraka sammen med LO og HK har benyttet sig af metoderne fra og overført til danske forhold.

Tidligere flyttede den teknologiske udvikling arbejdspladserne fra landbruget ind i byerne, hvor fabrikker opsugede massevis af arbejdere. Al erfaring viser, at den tendens vil gentage sig, konkluderer undersøgelsen

Mens fagforbundene råber vagt i gevær, er tallet på de 730.000 job umiddelbart ikke noget, der giver den tidligere overvismand Torben M. Andersen kuldegysninger:

»Hvis man ser historisk på det, vil jeg umiddelbart tro, at havde man lavet en tilsvarende analyse for 20-30 år siden af, hvordan det ville se ud i dag, var man kommet frem til noget lignende, for der sker løbende en stor omsætning af job, der forsvinder, og andre, der kommer til,« siger han til Politiken

Hver gang viser det sig, at frygten er ubegrundet, siger han.

»Ny teknologi er helt afgørende for, at vi øger produktiviteten og skaber mere værdi. Men jeg er enig i, at der er et stort behov for omstilling og for at tilføre arbejdskraften nye kvalifikationer. Hvis vi ikke følger med, får vi ikke gevinsterne af den teknologiske udvikling«, siger han.

Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) er heller ikke skræmt over automatiseringen af de mange danske arbejdspladser.

»Virksomheders investeringer i automatisering er en forudsætning for produktionsarbejdspladser i Danmark. Alternativet til automatisering er ikke, at alt forbliver som i dag, men derimod, at de danske virksomheder får sværere ved at klare sig i den internationale konkurrence. Det vil koste arbejdspladser og velstand,« siger ministeren i en skriftlig kommentar til Politiken.