De globale reserver af fossile brændsler – altså olie, gas og kul – er ifølge FN’s klimapanel, IPCC, fire til syv gange større end den mængde, vi kan tillade os at anvende, hvis vi skal holde os inden for det CO2-budget på 2.900 gigaton, som panelet betegner som grænsen for at holde den globale opvarmning på to grader i år 2100.

Det betyder, at et sted mellem 73 og 86 procent af de kendte reserver skal blive i undergrunden, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbning om at holde os under de to graders temperaturstigning. Det er den grænse, som verdens regeringsoverhoveder blev enige om at stræbe efter under COP15 i København i 2009.

Spørgsmålet er så blot, hvordan det skal lade sig gøre. Skal kineserne lade deres kul blive i undergrunden? Skal australierne? Og hvad med nordmændenes olie? Eller russernes gas?

Det bliver unægtelig vanskeligt at afgøre, hvordan prisen skal betales, når lande, der i dag er afhængige af fossile brændsler, skal omstille sig til vedvarende- og CO2-neutral energi.

Eksporterer sin CO2-udledning

Udfordringen illustreres ganske godt ved at kaste et blik på et af de lande, der på papiret går forrest klimakampen. Se bare på Norge, der i dag producerer næsten 60 procent af sin energi med vedvarende kilder og har planer om at være CO2-neutrale i 2030.

Men samtidig er Norge verdens ottendestørste eksportør af olie, og den norske stat ejer næsten 70 procent af olie- og energiselskabet, Statoil, der producerer olie og gas i 11 lande uden for Norge og har tilladelse til at lede efter råstofferne i endnu syv lande.

På trods af alle bestræbelser udleder nordmændene i dag mere CO2, end de gjorde i 1990. Det skyldes selvfølgelig en større efterspørgsel, men grundlæggende ændrer det ikke ved det faktum, at Norges vej mod CO2-neutralitet i overvejende grad er baseret på køb af CO2-kvoter.

Med andre ord eksporterer landet sin CO2-udledning, og det flytter altså ikke mange kommaer i det samlede globale CO2-regnskab.

Kvotesystemet skal reformeres

Ifølge analysechef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos Otto Brøns-Petersen er den hurtigste og mest effektive vej mod en faldende CO2-udledning relativt simpel: Hæv prisen.

»Jo dyrere CO2-kvoterne er, desto mindre er incitamentet til at hente de fossile brændsler op fra undergrunden«, siger han.

Otto Brøns-Petersen betegner EU’s kvotehandelssystem som grundlæggende ‘godt nok’, men der er brug for ændringer, hvis det skal fungere i kampen for at nedbringe CO2-udledningen. Det kan netop ske ved at gøre kvoter dyrere og samtidig få systemet lagt om, så der blandt andet også kommer kvoter for udledningen i transportsektoren.

»Hvis vi først har et kvotesystem, der fungerer på regionalt plan (altså i EU, red.), bliver det også nemmere at nærme sig et globalt system, hvor landene på internationalt plan ikke bare lover, men forpligter sig til at nedbringe udledningen,« siger han.

Når vi 2020?

En af de vigtigste milepæle frem mod 2100 er allerede i 2020, hvor CO2-kurven ifølge FN bør knække, hvis det fortsat skal være realistisk at nå to graders-målsætningen. Hvis kurven knækker senere, bliver det vanskeligt at indhente det forsømte, fordi vi så skal udlede endnu mindre senere hen.

Indtil videre gør kurven dog ikke tegn på at ændre retning. Faktisk viser beregninger, at CO2-udledningen i år vil stige med 2,5 pct mod 2,3 procent sidste år.

Ifølge John Christensen, der er leder af DTU’s Unep-center, som er førende inden for international forskning i klima og energi, skal vi heller ikke forvente os, at kurven knækker til den tid.

»Vores beregninger viser, at vi til den tid stadig overstiger vores CO2-budget med 8-10 gigaton om året,« siger han.

Otto Brøns-Petersen betegner det også som urealistisk, at vi når det frem til 2020. Til gengæld tror begge, at kurven knækker på ‘et tidspunkt’.

»Om det så bliver tidsnok til at nå tograders-målet, er ikke sikkert,« siger Otto Brøns-Petersen.

Butiksdøden har åbnet for billige kvadratmeter, som kan konverteres til datacentre, og det er især co-location-udbydere, som flytter ind i tomme butikscentre for at få plads til kunderne. Det skriver Wall Street Journal.

De helt store datacentre, som opføres af Google, Facebook, Amazon og en række andre store it-leverandører, kræver helt særlige bygninger for at køre effektivt og sikkert. Men for udbydere, som ikke har brug for helt samme krav til tæthed, strøm og fiberforbindelser, kan butikslokalerne være en interessant mulighed.

I USA er flere co-location-udbydere flyttet ind i tomme butiksbygninger, som konverteres til datacentre, hvor eksempelvis lokale virksomheder kan opstille deres backup-systemer.

Det er dog ikke alle butikskvadratmeter, der kan konverteres. Hvis butikken ligger som en del af et indkøbscenter, hvor der eksempelvis stadig drives restauranter, så kan brandfaren være for stor til at benytte en del af centret til datacenter.

For ejendomsselskaberne er datacentrene en mulighed for at få udlejet de ledige kvadratmeter i en tid, hvor der bliver færre fysiske butikker. Blandt andet på grund af internetbutikkerne, som så altså kan flytte ind i samme lokaler, blot på servere.

Men for lokalsamfundene er der væsentligt færre arbejdspladser i datacentre end i fysiske butikker.

Se alle IT-job på Jobfinder

Mit studium er en kombination af Økonomi og IT, som linjen kreativt nok også hedder. Men jeg er begyndt at tvivle på, om jeg kommer nok i dybden i forhold til it, eller om jeg er nødsaget til at selvstudere langt mere, hvis jeg gerne vil ende med at blive en god it-konsulent.

Da jeg for 1 år siden blev introduceret til studiet, prædikede mine lærere så fint så fint om, at vores uddannelse var efterspurgt på arbejdsmarkedet, fordi de fleste it-uddannede ikke er stærke inden for økonomi – og omvendt, de fleste økonomer er ikke stærke inden for it. Men jeg er her i starten af mit 3. semester begyndt at tvivle på, om virksomheder på arbejdsmarkedet egentlig har behov for en der kan basis-økonomi og basis-it.

På uddannelsen berører vi en lang række emner, både organisationsteori, makroøkonomi, Business Strategy, Programmering, Projektledelse osv. Jeg føler ofte, at vi ikke når ordentlig i dybden med disse emner. Inden man får forstået et emne korrekt og det begynder at blive interessant at videreudvikle sin viden indenfor et emne, er man allerede videre med det næste emne.

Jeg kom engang ud for at jeg havde lavet en opgave på 1. semester, hvor jeg havde selvstuderet lidt udover pensum, hvilket jeg følte var helt relevant i den sammenhæng, min case nu lød på, og derfor havde jeg valgt at perspektivere til denne viden.

Men en af mine lærere sagde det ikke var relevant – det eneste, der var relevant, var det vi fik teori om i undervisningen. Og så bliver man jo i tvivl, for hvad er det ikke relevant for? For uddannelsen måske, men det kunne jo være virkelig relevant for mig og min fremtid, og muligvis også relevant at kunne relatere andre cases til.

Men uanset hvad er jeg af den overbevisning om, at hvad jeg læser udover pensum og selv mener kan være relevant i en it-afdeling er vigtigt, og det skal absolut ikke skal nedprioriteres.

Tilbage står nogle spørgsmål, jeg endnu ikke har fundet svarene på:

Kan jeg med så mange emner på uddannelsen, nå at få nok læring på de enkelte områder, jeg nu i sidste ende interesserer mig mest for, hvis jeg ikke kan kombinerer fritidslæsning, som er udover pensum i mine afleveringer?

Kan virksomheder på arbejdsmarkedet bruge os, som har basisviden både indenfor økonomi og it? Ved de hvor vi skal placeres?

Ville det give virksomhederne et bedre billede af, hvad jeg kan, hvis jeg skrev i mit cv, at jeg kun har studeret it?

Version2 har fundet sine nye studiebloggere, som glæder sig til at blive en del af vores blogunivers.

Den første, som skal have sin debut, er Cecilie Schmidt. Hun læser Business Economics & IT på KEA og er nu på 3. semester på international linje. Hun er fast Version2-læser og har lyst til at blande sig i dele sine generelle tanker og frustrationer fra sit studieliv.

Hun skriver i sit første blogindlæg:

‘Mit studium er en kombination af Økonomi og IT, som linjen kreativt nok også hedder. Men jeg er begyndt at tvivle på, om jeg kommer nok i dybden i forhold til it, eller om jeg er nødsaget til at selvstudere langt mere, hvis jeg gerne vil ende med at blive en god it-konsulent.

Da jeg for 1 år siden blev introduceret til studiet, prædikede mine lærere så fint så fint om, at vores uddannelse var efterspurgt på arbejdsmarkedet, fordi de fleste it-uddannede ikke er stærke inden for økonomi – og omvendt, de fleste økonomer er ikke stærke inden for it. Men jeg er her i starten af mit 3. semester begyndt at tvivle på, om virksomheder på arbejdsmarkedet egentlig har behov for en der kan basis-økonomi og basis-it.’

Læs hele indlægget her

Austin, USA:

»Den er 3D-printet til formålet.«

Designer Mark Ligameri fra Dell holder en plastikring frem. Den ligner noget, der mangler fra et kamera, men den er i virkeligheden et brugerskabt fysisk objekt, som Ligameri kan bruge til at styre sin computer.

Foran designeren står en computerskærm og på bordpladen, hvor der plejer at stå et tastatur, er der en touchskærm. Den fungerer som en ekstra skærm, men den er samtidig en helt anden måde at betjene arbejdscomputeren, forklarer Mark Ligameri, der onsdag præsenterede systemet på konferencen Dell World i Austin.

Designeren åbner Google-maps. På skærmen foran sig har han street-view, mens selve kortet spreder sig ud foran ham på bordpladen. Han kalder sin 3d-printede plastikring for en token.

»Nu vil jeg bruge mit token som et kompas,« siger Mark Ligameri og lægger plastikringen på skærmfladen.

Idet han drejer ringen, roterer streetviewbilledet. Ringen – som nu er et kompas – indeholder intet elektronik, men den har kontakt med touchskærmen via fem punkter som genkendes af systemet.

Fem punkter som også kunne sidde på en anden genstand – for eksempel bunden af en kaffekop.

Særligt som designer synes Mark Ligameri, at det intelligente skrivebord har sine fordele.

I Photoshop kan han have det endelige billede på computerskærmen, mens han laver detaljearbejde og bruger touchskærmen som en tegne-plade. Nu kan plastik-ringen være en hurtig måde at skifte mellem værktøjer eller farver.

»Og det behøver ikke være en ring. Brugeren kan lave sine egne objekter til at styre funktioner. Mulighederne er utallige,« siger Mark Ligameri.

Der er endnu ingen plan for, hvornår den intelligente bordplade kommer på markedet. Men ifølge Dell-designeren vil det ske i en ikke fjern fremtid.

Versions2’s udgifter i forbindelse med deltagelse i Dell World er betalt af Dell

DTU har indgået et samarbejde med IBM om at oprette et nyt kursus, hvor IBM’s særlig analysesoftware Watson skal indgå som et centralt arbejdsredskab for de studerende. Det oplyser DTU ifølge en pressemeddelelse.

Det nye 13 ugers kursus er en del af DTU’s område for kognitiv computing, hvor de studerende med Watson vil få mulighed for at stykke applikationer sammen, som kan bruge Watsons indbyggede funktioner.

Watson er et længerevarende forskningsprojekt hos IBM, som debuterede i en særudgave af tv-quizzen Jeopardy, hvor softwaren vandt over de to mest vindende menneskelige stormestre i dysten om paratviden.

Softwaren er specialiseret i at kunne analysere mere komplekse sproglige informationer og eksempelvis trække relevant data ud fra en stor, blandet mængde kildemateriale til at bevare spørgsmål. Den teknologi har IBM blandt andet overført til at hjælpe med at vælge behandlingsformer til visse sygdomme.

»Vi får en unik platform til at præsentere vores studerende for kognitiv computing. De får mulighed for at udvikle applikationer, der udnytter Watsons kunstige intelligens. Det kan være sjove og underholdende applikationer som eksempelvis en DJ, eller applikationer til medicinske formål der kan forudsige udviklingen af et sygdomsforløb hos en patient,« udtaler professor Lars Kai Hansen fra DTU Compute.

Microsoft åbner for testere til Android-udgaven af deres office-pakke, skriver Computerworld.com

Modsat udgaven til Ipad, der kun skulle spænde over to skærmstørrelser og i den forstand tog et øjeblik at udvikle ifølge Jackdaw Research-analytikeren Jan Dawson, skal Android-udgaven kunne spænde over et væld af skærmstørrelser og formater.

Microsoft søger især testere, der på ansøgningsblanketten kan prale af en skærmstørrelse på mellem 7 tommer og 10,1 tommer, bruger styresystemet 4,4 (også kendt som KitKat) og sige nej tak til enhver opdatering af styresystemet, i den tid testningen finder sted.

Stiller du op med den nyeste Android 5 eller Lollipop, må du kigge langt efter at blive beta-tester.

Ovenstående krav vil reducere antallet af muligt testere til omkring en tredjedel, hvis man skal tro Googles tal. De viser at 30,3 procent af alle Android tablets køre med styresystemet 4,4, skriver Computerworld.

Har du mod på at være tester, skal du bruge formularen her, så kan du inden 7 dage være i gang med at teste office til Android-tablets.

Når det nye Office kommer på gaden til Android tablets i start 2015, vil vi ifølge Computerworld.com kunne forvente de tre hjørnesten, Word, Excel og Powerpoint. Office-pakken bliver tilgængelig gennem Google Play, Googles online app butik.

Det amerikanske FBI og har arresteret en formodet gerningsmand, der mistænkes for at stå bag Silk Road 2.0 – et fuldstændigt anonymiseret online marked for narkohandel i den såkaldte deep web del af internettet.

Det skriver BusinessInsider

Den mistænkte, softwareudvikleren og tidligere SpaceX-medarbejder Blake Benthall, blev arresteret onsdag og kan ifølge FBI se frem til et liv i fængsel, hvis han bliver dømt for sine anklager. Samtidig er Silk Road 2.0 blevet lukket af FBI, nøjagtig et år efter at det gik i luften igen. Sideløbende med FBI’s operation blev en mand arresteret i Irland.

I anklagskriftet skriver FBI blandt andet at Benthalls computer, der ikke var krypteret, »indeholdt adresselister over kunder fra hele verden, som vil være af stor interesse for mange landes myndigheder«.

Blake Bernthall står anklaget for at planlægge narkosmugling, at planlægge computer hacking, at planlægger forfalskning af personlige identifikationsdokumenter og at planlægge hvidvaskning af penge, hvilket tilsammen vil give ham fængsel på livstid, skriver Business Insider.

Som en yderligere bevisbyrde har FBI som en del af efterforskningen brugt netværket til at handle stoffer med, blandt andet heroin, kokain og LSD.

FBI vurderer at Silk Road hjemmesiden omsatte for mere end 8 millioner dollars om måneden, da den blev lukket ned.

Det blev obligatorisk for borgerne at være tilmeldt Digital Post den 1. november, men ikke alle myndigheder er kommet med på vognen.

Hos politiet kan man stadig ikke sende størstedelen af meddelelserne ud til borgerne via Digital Post. Det betyder blandt andet, at fartbøder og andre meddelelser kommer dumpende i form af et fysisk brev lidt endnu.

»Vi vil kunne sende størstedelen af digital post ud til borgerne i starten af 2015. Resten kommer til i løbet af året,« siger Rigspolitiets it-direktør, Michael Steen Hansen, til Version2.

Politiet kan godt modtage digital post ifølge it-direktøren, men det er afsendelsen, det halter med.

Forsinkelsen skyldes det forfejlede it-system bag politiets automatiske trafikkontrol (ATK), som skulle have været oppe at køre sidste efterår. På grund af problemer med den svenske leverandør, Unitraffic, der stod bag softwaren til fotovognene, valgte Rigspolitiet at droppe projektet. Og det har nu givet efterdønninger over et år efter og forsinket digital post hos politiet.

»Vi er ikke klar med digital post endnu, fordi vi valgte at slå udviklingsopgaven sammen med systemet til automatisk trafikkontrol, der måtte gå om i udbud,« siger Michael Steen Hansen og fortsætter:

»Hvis den tidligere ATK-leverandør havde overholdt planen med levering af ATK-systemet, så havde der ikke været nogen problemer med digital post nu,« siger han.

Det ene it-projekt forsinker det andet

Det er ikke den samme leverandør, der skal udvikle politiets løsning til Digital Post og det nye ATK-system. Alligevel valgte politiet at gøre de to udviklingsopgaver til et projekt – og når den ene blev forsinket, blev den anden også ramt.

Hvorfor har I ikke skilt de to ting ad?

»Vi troede, at den tidligere ATK-leverandør havde styr på det. Så digital post blev parallelforskudt med genudbuddet af det nye system til automatisk trafikkontrol. Vi valgte at lægge de to udviklingsprojekter sammen, fordi en stor del af den post, vi sender ud, stammer fra trafikkontrollen,« siger Michael Steen Hansen.

Det er it-leverandøren CSC, som står for størstedelen af politiets it-systemer, heriblandt det forældede sagsbehandlingssystem Polsas. Dermed har virksomheden også fået til opgave at integrere Digital Post i politiets systemer. Det arbejde blev dog forsinket, da politiet skulle finde ny leverandør til ATK-systemet.

Hvorfor valgte I ikke at gå videre med at implementere Digital Post i jeres systemer sidste år, da I fandt ud af, at ATK-systemet ville blive halvandet år forsinket?

»Det gav ikke mening at lave Digital Post til den gamle ATK-platform, for så ville vi skulle lave det om igen, når det nye ATK-system kommer om et par måneder,« siger Michael Steen Hansen.

Offentlige forsinkelser på Digital Post

Politiet er ikke den første offentlige myndighed, der har været sent ude med at tage Digital Post i brug.

I august kom det frem, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i nogle tilfælde stadig krævede, at borgerne printede papirblanketter ud, udfyldte dem og sendte dem ind til myndigheden som fysisk post. Det på trods af, at styrelsen stod på Digitaliseringsstyrelsens liste over de myndigheder, som var klar til at sende og modtage digital post.

Politiets mål er, at 80 pct. af posten mellem politiet og borgerne skal sendes og modtages digitalt i løbet af 2015. Der vil dog stadig være tilfælde, hvor man kun kan få sendt breve ud ifølge Michael Steen Hansen.