Mark Zuckerberg: Derfor tvinger vi vores brugere til at bruge Messenger



Mark Zuckerberg fra gårsdagens Q&A. Foto: Facebook.

Der lød et ramaskrig, da Facebook tvang alle brugere af deres chat-funktion til at hente en særskilt app i stedet for at bruge funktionen i Facebook-appen. 

Nu løfter Facebook-topchef Mark Zuckerberg endelig sløret for grunden til beslutningen: At Facebook ønsker at fokusere på hver enkelt apps hovedfunktion, så hver bruger får den bedste oplevelse, hvad end det er for at følge med i vennernes opdateringer på Newsfeed eller at chatte med kæresten på Messenger-appen.

Det forklarer Mark Zuckerberg under en Q&A på Facebook med spørgsmål fra offentligheden.

“Vi er nødt til at forklare tydeligt, hvorfor vi synes, at det, som vi gør, er godt. At rykke brugere over i en anden app er en stor opgave. Vi valgte at gøre sådan, fordi det giver en bedre oplevelse. Chat bliver mere og mere vigtig, og på mobile enheder føler vi, at apps kun kan fokusere på at gøre én funktion godt ad gangen,” forklarede Mark Zuckerberg.

Hver funktion til sin app
Facebook-appens primære funktion er newsfeedet, som viser opdateringer fra venner, familie og de sider, som du synes godt om – foruden selvfølgelig Facebooks reklamer.

Men omvendt stiger mængden af beskeder, som folk sender til og fra hinanden.

“Over 10 milliarder beskeder bliver hver eneste dag sendt til og fra vores brugere, men for at komme ind og læse dem skulle du først ind i Facebook-appen, den skulle loade færdig og så finde det rigtige område i appen,” lyder det fra Mark Zuckerberg.

“Vi kunne se, at de andre spillere på chat-markedet alle havde deres egen selvstændige app, som var hurtigere og bygget kun med chat-funktion for øje. Du skriver nok til 15 forskellige personer hver eneste dag. Det giver en masse unødvendig gnidning i Facebook-appen hvis vi ikke gjorde, som vi gjorde,” forklarer Mark Zuckerberg.

Han forklarer yderligere, at chat og kommunikation via tekst er vigtigt for Facebook, da det er en af de få ting, som folk bruger mere tid på end sociale medier.

I nogle lande er udbredelsen af Facebook oppe på næsten 85 procent, men det er stadig næsten 95 procent af befolkningen, som bruger sms eller chat-apps.

Annonce:


Derfor tvang vi ALLE til at skifte
Men hvorfor tvinge alle til at skifte til Facebook’s messeging-app?

I lang tid var det frivilligt, som man ønskede at bruge messenger-appen eller forblive i Facebooks oprindelige app, hvilket der har været en stor procentdel, som ønskede.

“Grunden til “tvangen” er, at vi ønsker at yde den bedste service, som er god for alle. Vi bygger til det samlede community og ønsker ikke at dele det op på forskellige platforme. Messenger-appen er langt hurtigere og bedre bygget til chat, så du ser, læser og svarer langt hurtigere på dine beskeder, end du ville gøre i Facebook-appen, ” siger Mark Zuckerberg.

“Vi ved dog godt, at vi har en masse tillid, som vi skal indhente ved at bevise, at denne app giver en så meget bedre oplevelse, men vi tror på det, og vi har sat vores dygtigste udviklere på netop Messenging-appen for at det skal ske, tilføjer Mark Zuckerberg.

Kampen om at fange messaging-brugerne er for alvor i gang.

Facebook købte tidligere på året en af deres største konkurrenter, WhatsApp for over 96 milliarder kroner og har yderligere forsøgt sig med at opkøbe billedchat-appen Snapchat for 16 milliarder kroner, men Snapchat takkede nej.

Du kan læse mere om hele messaging-kampen her.

Video fylder alt om 5 år
Under samme Q&A forklarede Mark Zuckerberg også, at vido i stigende grad vil fylde på Facebook. 

“Om fem års tid vil Facebook hovedsageligt bestå af video, ” forklarede Mark Zuckerberg. 

Svaret kom i forbindelse med et spørgsmål vedrørende den store mængde foto, som stadig findes på Facebook, og om Facebooks infrastruktur vil kunne holde til de massive mængder data, som hver eneste dag flyder ind over siden.

Her forsikrede Zuckerberg, at deres datacentre sagtens kan klare det, og at den fremtidige udfordring mere lå i at klargøre sitet til at kunne håndtere de gigantiske mændger video, som Facebook spår. 

Læs også: 

Gider du ikke Facebooks Messenger-app? Sådan undgår du app’en og sparer strøm på mobilen

Posted in computer.

Mark Zuckerberg: Derfor tvinger vi vores brugere til at bruge Messenger



Mark Zuckerberg fra gårsdagens Q&A. Foto: Facebook.

Der lød et ramaskrig, da Facebook tvang alle brugere af deres chat-funktion til at hente en særskilt app i stedet for at bruge funktionen i Facebook-appen. 

Nu løfter Facebook-topchef Mark Zuckerberg endelig sløret for grunden til beslutningen: At Facebook ønsker at fokusere på hver enkelt apps hovedfunktion, så hver bruger får den bedste oplevelse, hvad end det er for at følge med i vennernes opdateringer på Newsfeed eller at chatte med kæresten på Messenger-appen.

Det forklarer Mark Zuckerberg under en Q&A på Facebook med spørgsmål fra offentligheden.

“Vi er nødt til at forklare tydeligt, hvorfor vi synes, at det, som vi gør, er godt. At rykke brugere over i en anden app er en stor opgave. Vi valgte at gøre sådan, fordi det giver en bedre oplevelse. Chat bliver mere og mere vigtig, og på mobile enheder føler vi, at apps kun kan fokusere på at gøre én funktion godt ad gangen,” forklarede Mark Zuckerberg.

Hver funktion til sin app
Facebook-appens primære funktion er newsfeedet, som viser opdateringer fra venner, familie og de sider, som du synes godt om – foruden selvfølgelig Facebooks reklamer.

Men omvendt stiger mængden af beskeder, som folk sender til og fra hinanden.

“Over 10 milliarder beskeder bliver hver eneste dag sendt til og fra vores brugere, men for at komme ind og læse dem skulle du først ind i Facebook-appen, den skulle loade færdig og så finde det rigtige område i appen,” lyder det fra Mark Zuckerberg.

“Vi kunne se, at de andre spillere på chat-markedet alle havde deres egen selvstændige app, som var hurtigere og bygget kun med chat-funktion for øje. Du skriver nok til 15 forskellige personer hver eneste dag. Det giver en masse unødvendig gnidning i Facebook-appen hvis vi ikke gjorde, som vi gjorde,” forklarer Mark Zuckerberg.

Han forklarer yderligere, at chat og kommunikation via tekst er vigtigt for Facebook, da det er en af de få ting, som folk bruger mere tid på end sociale medier.

I nogle lande er udbredelsen af Facebook oppe på næsten 85 procent, men det er stadig næsten 95 procent af befolkningen, som bruger sms eller chat-apps.

Annonce:


Derfor tvang vi ALLE til at skifte
Men hvorfor tvinge alle til at skifte til Facebook’s messeging-app?

I lang tid var det frivilligt, som man ønskede at bruge messenger-appen eller forblive i Facebooks oprindelige app, hvilket der har været en stor procentdel, som ønskede.

“Grunden til “tvangen” er, at vi ønsker at yde den bedste service, som er god for alle. Vi bygger til det samlede community og ønsker ikke at dele det op på forskellige platforme. Messenger-appen er langt hurtigere og bedre bygget til chat, så du ser, læser og svarer langt hurtigere på dine beskeder, end du ville gøre i Facebook-appen, ” siger Mark Zuckerberg.

“Vi ved dog godt, at vi har en masse tillid, som vi skal indhente ved at bevise, at denne app giver en så meget bedre oplevelse, men vi tror på det, og vi har sat vores dygtigste udviklere på netop Messenging-appen for at det skal ske, tilføjer Mark Zuckerberg.

Kampen om at fange messaging-brugerne er for alvor i gang.

Facebook købte tidligere på året en af deres største konkurrenter, WhatsApp for over 96 milliarder kroner og har yderligere forsøgt sig med at opkøbe billedchat-appen Snapchat for 16 milliarder kroner, men Snapchat takkede nej.

Du kan læse mere om hele messaging-kampen her.

Video fylder alt om 5 år
Under samme Q&A forklarede Mark Zuckerberg også, at vido i stigende grad vil fylde på Facebook. 

“Om fem års tid vil Facebook hovedsageligt bestå af video, ” forklarede Mark Zuckerberg. 

Svaret kom i forbindelse med et spørgsmål vedrørende den store mængde foto, som stadig findes på Facebook, og om Facebooks infrastruktur vil kunne holde til de massive mængder data, som hver eneste dag flyder ind over siden.

Her forsikrede Zuckerberg, at deres datacentre sagtens kan klare det, og at den fremtidige udfordring mere lå i at klargøre sitet til at kunne håndtere de gigantiske mændger video, som Facebook spår. 

Læs også: 

Gider du ikke Facebooks Messenger-app? Sådan undgår du app’en og sparer strøm på mobilen

Posted in computer.

Blog: En nekrolog over forretningsmodetodepatentet





Forretningsmetodepatentet er afgået ved døden, 16 år gammel. Patentkategorien har ført en omstridt tilværelse og oplevede masser af kontrovers om sin person. Efter længere tids debat har den amerikanske højesteret trukket tæppet væk under dets videre liv, og patentet må nu betragtes som værende klinisk dødt.

Set som en metode til at beskytte dot.com-firmaer og deres mere flyvske teknologier begyndte forretningsmetodepatentet sit liv i 1998, da den amerikanske patentappeldomstol besluttede, at State Street Bank kunne få et patent på en metode til at pulje nogle investeringsværktøjer sammen i en større pulje.

Der var ikke noget teknisk som sådan over teknikken, men stadig noget, som skulle beskyttes mod plagiering, og her blev patenter set som den beskyttelse, der dækkede bedst. Det syntes klart, at beslutningen langt hen af vejen var drevet af et ønske om at kunne beskytte dot.com-firmaers innovation og forretninger, også selv om disse ikke var tekniske. Det ses ofte, at hvis der er penge eller værdi i noget, vil det være beskytbar – og således også her.

Som følge heraf blev der i de sene 90′ere og tidligere 00′ere udstedt en større mængde af forretningsmetodepatenter, som netop dækkede forretningsmetoder. Det skyldtes til dels, at patentmyndighederne var usikre over, hvordan den kendte teknik skulle forstås. Kritikere vil hævde, at ofte var en sådan forretningsmetode at lade en computer udføre en allerede kendt operation – og var der så opfindelseshøjde?. Blandt de mere kendte forretningsmetodepatenter findes Amazon one-click payment-patent og Pricelines hollandsk-auktionspatent.

Efter Bilski-dommen i 2006 blev feltet indsnævret og præciseret, omend den amerikanske højesteret (i 2010) blødte op for kriterierne. Der var dog stadig en vis interesse for forretningsmetodepatenter, specielt fra patenttrolde, som var glade for de tvetydige krav og den usikkerhed, disse afstedkom ifm. retssager.

Med Alice-dommen fra 2014 blev livet rigtigt svært for forretningsmetodepatentet, og ligesom med de andre domme ændrede også det amerikanske patentkontor (USPTO) praksis. Det resulterede i yderligere reduceret interesse for forretningsmetodepatenter. Der udstedes færre, og de håndhæves i mindre grad. Alice-dommen er af nogle blevet set som en begræsning af softwarepatenter, men det er nok at tage munden for fuld.

Med Alice-dommen synes forretningsmetodepatentets dage at være talte, og denne blog mener at kunne sige, at patentkategorien er klinisk død. Der udtages få patenter, søges endnu færre og få bliver håndhævet ved domstolene.

I Europa var stemningen mere skeptisk, idet den tekniske effekt, som er en nødvendighed i denne jurisdiktion,  blev vurderet som værende meget lille. Amazons patentansøgning blev oprindeligt udstedt for så at blive invalideret. Realkredit Danmark forsøgte at patentere sin Flexlånsløsning, men denne blev også trukket tilbage efter oprindeligt at være blevet udstedt. Patentkategorien har derfor aldrig oplevet et rigtigt liv udenfor USA.

Posted in computer.

Blog: En nekrolog over forretningsmodetodepatentet





Forretningsmetodepatentet er afgået ved døden, 16 år gammel. Patentkategorien har ført en omstridt tilværelse og oplevede masser af kontrovers om sin person. Efter længere tids debat har den amerikanske højesteret trukket tæppet væk under dets videre liv, og patentet må nu betragtes som værende klinisk dødt.

Set som en metode til at beskytte dot.com-firmaer og deres mere flyvske teknologier begyndte forretningsmetodepatentet sit liv i 1998, da den amerikanske patentappeldomstol besluttede, at State Street Bank kunne få et patent på en metode til at pulje nogle investeringsværktøjer sammen i en større pulje.

Der var ikke noget teknisk som sådan over teknikken, men stadig noget, som skulle beskyttes mod plagiering, og her blev patenter set som den beskyttelse, der dækkede bedst. Det syntes klart, at beslutningen langt hen af vejen var drevet af et ønske om at kunne beskytte dot.com-firmaers innovation og forretninger, også selv om disse ikke var tekniske. Det ses ofte, at hvis der er penge eller værdi i noget, vil det være beskytbar – og således også her.

Som følge heraf blev der i de sene 90′ere og tidligere 00′ere udstedt en større mængde af forretningsmetodepatenter, som netop dækkede forretningsmetoder. Det skyldtes til dels, at patentmyndighederne var usikre over, hvordan den kendte teknik skulle forstås. Kritikere vil hævde, at ofte var en sådan forretningsmetode at lade en computer udføre en allerede kendt operation – og var der så opfindelseshøjde?. Blandt de mere kendte forretningsmetodepatenter findes Amazon one-click payment-patent og Pricelines hollandsk-auktionspatent.

Efter Bilski-dommen i 2006 blev feltet indsnævret og præciseret, omend den amerikanske højesteret (i 2010) blødte op for kriterierne. Der var dog stadig en vis interesse for forretningsmetodepatenter, specielt fra patenttrolde, som var glade for de tvetydige krav og den usikkerhed, disse afstedkom ifm. retssager.

Med Alice-dommen fra 2014 blev livet rigtigt svært for forretningsmetodepatentet, og ligesom med de andre domme ændrede også det amerikanske patentkontor (USPTO) praksis. Det resulterede i yderligere reduceret interesse for forretningsmetodepatenter. Der udstedes færre, og de håndhæves i mindre grad. Alice-dommen er af nogle blevet set som en begræsning af softwarepatenter, men det er nok at tage munden for fuld.

Med Alice-dommen synes forretningsmetodepatentets dage at være talte, og denne blog mener at kunne sige, at patentkategorien er klinisk død. Der udtages få patenter, søges endnu færre og få bliver håndhævet ved domstolene.

I Europa var stemningen mere skeptisk, idet den tekniske effekt, som er en nødvendighed i denne jurisdiktion,  blev vurderet som værende meget lille. Amazons patentansøgning blev oprindeligt udstedt for så at blive invalideret. Realkredit Danmark forsøgte at patentere sin Flexlånsløsning, men denne blev også trukket tilbage efter oprindeligt at være blevet udstedt. Patentkategorien har derfor aldrig oplevet et rigtigt liv udenfor USA.

Posted in computer.

Salesforce har Danmark i sigtekornet: Her er vores særlige salgs-teknik

CRM-virksomheden Salesforce har altid været et firma, som ellers altid har været meget centreret på USA, men Europa og Norden specielt er et af de steder, hvor Salesforce oplever den største vækst.

Europa alene oplevede en vækst sidste år på 50 procent, og i Norden, specielt i Danmark, har væksten været endnu højere.

Væksten skyldes store investeringer i det nordiske marked fra Salesforce, hvor mængden af ansatte er fordoblet siden sidste år, hvilket har resulteret i det samme i mængden af kunder.

“Vores danske team har været god til at få de store danske virksomheder som DVS som kunder, og samtidig er en række SMB-kunder også begyndt at bruge os, og de virker som ambassadører for os,” forklarer Baman Motivala, regional direktør for Benelux og det nordiske marked hos Salesforce.

Speciel salgsteknik
Salesforce benytter sig af en speciel salgsteknik, hvor de går ind i en given virksomhed og snakker om et givent problem, som virksomheden har.

Derefter bruger de en enkelt dag på at opbygge en løsning i Salesforce, som skal virke som en forsmag på, hvad Salesforce kan.

Metoden kaldes “Build it in a day”, og det har været en stor succes for Salesforce.

“Ofte har virksomhedens ledelse og it-folkene et lidt anspændt forhold. Virksomheden har brug for it-folkene, men de forsvinder ofte ned i kælderen i flere måneder, og kommer nogle gange op med noget, som ikke er godt nok. Med Salesforce viser vi ledelsen, at it-folkene kun skal bruge en dag på at løse et problem, og vi viser it-folkene, hvor hurtigt de kan være effektive og nødvendige, ” siger Baman Motivala.

Samtidig får Salesforce plantet et frø i virksomheden, og selvom at en given virksomhed måske kun køber X-antal licenser i begyndelsen til Service Cloud eller til Salesforce Platform, så er det Bamans erfaring, at mere efterfølgende bliver købt.

Annonce:


Ingen forhandlere – “Vi kan selv”
Salesforce benytter sig af egne sælgere, og bruger ikke partnere på samme måde, som for eksempel Microsoft gør med deres certificerede Navision eller Dynamics-partnere.

“Vi har ikke behov for at sælge vores produkt igennem partnere. I stedet har vi partnere, som bygger apps til vores store økosystem, som de kan sælge for månedlige ydelser, eller også har de mere en position som konsulent, hvor de hjælper virksomheder med at få implementeret Salesforce på en specifik måde, ” siger Baman Motivala.

En af grundene er det store vækstønske fra Salesforce side. Det er langt nemmere selv at kontrollere ambitionsniveauet, når man selv sidder med hele salgsprocessen, og samtidig ønsker Salesforce også at have en hvis kontrol med kvaliteten af salgsoplevelsen hos kunderne – store som små.

“Vores fordel i øjeblikket er, at vi på SMB-markedet giver den samme opmærksomhed til kunden, som vi gør til enterprise-kunderne. Der er altså ingen forskel på, om du har 40 ansatte eller er et C20-firma. Vi går stadig ud og laver “build-it-in-a-day” ved små virksomheder. Samtidig får de den samme sikkerhed og de samme muligheder som de store, ” siger Baman Motivala.

Det kan måske ændre sig en dag, lyder det fra Salesforce. I øjeblikket forsøger Salesforce sig med resellers i udvalgte markeder, hvor Salesforce ikke selv er til stede, men indtil videre høster de fra selv at stå for salget af deres skytjenester i Norden.

“Genial, men horisontal på specifikke industrier”
En af de firmaer som blandt andet lever af at sælge implementering af Salesforce, er Deloitte. Da Salesforces primære fokus er at udvikle og sælge deres software, er Salesforce og kunderne stærkt afhængige af implementeringspartnere, som kan bistå med procesmodellering, design, konfiguration, brugertræning og så videre. Deloitte specialiserer sig i at udvikle deres egne acceleratorer til at gå ind i specifikke industrier, hvor Salesforce selv ikke helt er tilstrækkeligt. 

“Salesforce er et genialt, “turnkey” produkt og leveres som udgangspunkt som et tværindustriel løsning. Det er et produkt, som kan benyttes af rigtig mange og platformen har sågar et hav af app-leverandører, som kan benyttes til at håndtere andre, specialiserede forretningsbehov”.

Annonce:


At holde styr på hvilke app-løsninger som kan anbefales og hvordan man binder det hensigtsmæssigt sammen i Salesforce er også noget vi hjælper vores kunder med, ” fortæller Martin Leboeuf, Seniormanager hos Deloitte Consulting. 

I stedet for et egentligt salg hjælper partnere i stedet med at implementere Salesforce, hvilket giver en merværdi for både partnerne og for kunderne. 

Utal af apps
“I stedet for at vores kunder skal begynde fra nul, så hjælper vi vores kunder til at begynde ved dag 201. Så kan de hurtigere komme i gang. Der er et utal af apps i Salesforces økosystem, og der har vi blandt andet en liste og gode erfaringer med at implementere de mest vigtige på den rigtige måde, ” forklarer Martin Leboeuf.

Deloitte er langt fra det eneste firma, som tilbyder konsulentarbejde med implementering af Salesforce. Selvom salget af Salesforce stadig sker direkte igennem Salesforce, så er det stadig en udmærket forretning for Deloitte, som oplever en stigende interesse for cloud-platformen.

“Vi får intet kickback Salesforce for at hjælpe vores kunder med at få Salesforce-tjenesterne, men ved at sælge vores erfaring og evner sammen med vores egenudviklede apps og acceleratorer, så giver det mening for os – og ikke mindst vores kunder, ” forklarer Anders Bøgh Mortensen, Senior Manager hos Deloitte Consulting.

Læs også: Microsoft og Salesforce i kontroversielt samarbejde: “Vi vil give kunderne de bedste muligheder”

Posted in computer.

Salesforce har Danmark i sigtekornet: Her er vores særlige salgs-teknik

CRM-virksomheden Salesforce har altid været et firma, som ellers altid har været meget centreret på USA, men Europa og Norden specielt er et af de steder, hvor Salesforce oplever den største vækst.

Europa alene oplevede en vækst sidste år på 50 procent, og i Norden, specielt i Danmark, har væksten været endnu højere.

Væksten skyldes store investeringer i det nordiske marked fra Salesforce, hvor mængden af ansatte er fordoblet siden sidste år, hvilket har resulteret i det samme i mængden af kunder.

“Vores danske team har været god til at få de store danske virksomheder som DVS som kunder, og samtidig er en række SMB-kunder også begyndt at bruge os, og de virker som ambassadører for os,” forklarer Baman Motivala, regional direktør for Benelux og det nordiske marked hos Salesforce.

Speciel salgsteknik
Salesforce benytter sig af en speciel salgsteknik, hvor de går ind i en given virksomhed og snakker om et givent problem, som virksomheden har.

Derefter bruger de en enkelt dag på at opbygge en løsning i Salesforce, som skal virke som en forsmag på, hvad Salesforce kan.

Metoden kaldes “Build it in a day”, og det har været en stor succes for Salesforce.

“Ofte har virksomhedens ledelse og it-folkene et lidt anspændt forhold. Virksomheden har brug for it-folkene, men de forsvinder ofte ned i kælderen i flere måneder, og kommer nogle gange op med noget, som ikke er godt nok. Med Salesforce viser vi ledelsen, at it-folkene kun skal bruge en dag på at løse et problem, og vi viser it-folkene, hvor hurtigt de kan være effektive og nødvendige, ” siger Baman Motivala.

Samtidig får Salesforce plantet et frø i virksomheden, og selvom at en given virksomhed måske kun køber X-antal licenser i begyndelsen til Service Cloud eller til Salesforce Platform, så er det Bamans erfaring, at mere efterfølgende bliver købt.

Annonce:


Ingen forhandlere – “Vi kan selv”
Salesforce benytter sig af egne sælgere, og bruger ikke partnere på samme måde, som for eksempel Microsoft gør med deres certificerede Navision eller Dynamics-partnere.

“Vi har ikke behov for at sælge vores produkt igennem partnere. I stedet har vi partnere, som bygger apps til vores store økosystem, som de kan sælge for månedlige ydelser, eller også har de mere en position som konsulent, hvor de hjælper virksomheder med at få implementeret Salesforce på en specifik måde, ” siger Baman Motivala.

En af grundene er det store vækstønske fra Salesforce side. Det er langt nemmere selv at kontrollere ambitionsniveauet, når man selv sidder med hele salgsprocessen, og samtidig ønsker Salesforce også at have en hvis kontrol med kvaliteten af salgsoplevelsen hos kunderne – store som små.

“Vores fordel i øjeblikket er, at vi på SMB-markedet giver den samme opmærksomhed til kunden, som vi gør til enterprise-kunderne. Der er altså ingen forskel på, om du har 40 ansatte eller er et C20-firma. Vi går stadig ud og laver “build-it-in-a-day” ved små virksomheder. Samtidig får de den samme sikkerhed og de samme muligheder som de store, ” siger Baman Motivala.

Det kan måske ændre sig en dag, lyder det fra Salesforce. I øjeblikket forsøger Salesforce sig med resellers i udvalgte markeder, hvor Salesforce ikke selv er til stede, men indtil videre høster de fra selv at stå for salget af deres skytjenester i Norden.

“Genial, men horisontal på specifikke industrier”
En af de firmaer som blandt andet lever af at sælge implementering af Salesforce, er Deloitte. Da Salesforces primære fokus er at udvikle og sælge deres software, er Salesforce og kunderne stærkt afhængige af implementeringspartnere, som kan bistå med procesmodellering, design, konfiguration, brugertræning og så videre. Deloitte specialiserer sig i at udvikle deres egne acceleratorer til at gå ind i specifikke industrier, hvor Salesforce selv ikke helt er tilstrækkeligt. 

“Salesforce er et genialt, “turnkey” produkt og leveres som udgangspunkt som et tværindustriel løsning. Det er et produkt, som kan benyttes af rigtig mange og platformen har sågar et hav af app-leverandører, som kan benyttes til at håndtere andre, specialiserede forretningsbehov”.

Annonce:


At holde styr på hvilke app-løsninger som kan anbefales og hvordan man binder det hensigtsmæssigt sammen i Salesforce er også noget vi hjælper vores kunder med, ” fortæller Martin Leboeuf, Seniormanager hos Deloitte Consulting. 

I stedet for et egentligt salg hjælper partnere i stedet med at implementere Salesforce, hvilket giver en merværdi for både partnerne og for kunderne. 

Utal af apps
“I stedet for at vores kunder skal begynde fra nul, så hjælper vi vores kunder til at begynde ved dag 201. Så kan de hurtigere komme i gang. Der er et utal af apps i Salesforces økosystem, og der har vi blandt andet en liste og gode erfaringer med at implementere de mest vigtige på den rigtige måde, ” forklarer Martin Leboeuf.

Deloitte er langt fra det eneste firma, som tilbyder konsulentarbejde med implementering af Salesforce. Selvom salget af Salesforce stadig sker direkte igennem Salesforce, så er det stadig en udmærket forretning for Deloitte, som oplever en stigende interesse for cloud-platformen.

“Vi får intet kickback Salesforce for at hjælpe vores kunder med at få Salesforce-tjenesterne, men ved at sælge vores erfaring og evner sammen med vores egenudviklede apps og acceleratorer, så giver det mening for os – og ikke mindst vores kunder, ” forklarer Anders Bøgh Mortensen, Senior Manager hos Deloitte Consulting.

Læs også: Microsoft og Salesforce i kontroversielt samarbejde: “Vi vil give kunderne de bedste muligheder”

Posted in computer.

Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Microsoft er på trapperne med en særlig udgave af Office til Android-baserede tablet-computere.

Selskabet efterlyser netop nu Android-brugere, der vil beta-teste den kommende Office til Android.

De har mulighed for at registrere sig i den kommende uge, hvorefter Microsoft vil udsende en preview-udgave af Office til Android til dem som led i beta-programmet.

Det er planen, at Office til Android skal lanceres i begyndelsen af 2015.

Ifølge Microsoft skal man for at komme i betragtning have en Android-tablet med en skærmstørrelse mellem syv tommer og 10,1 tommer, som skal køre med Android 4.4 KitKat – og ikke den nyeste udgave, Android 5 Lollipop.

Android-udgaven af Office kommer i kølvandet på iPad-udgaven, som Microsoft lancerede i foråret.

Det kan du læse mere om her: Microsoft i kovending: Lancerer kæmpeprogram til iPad

Dengang udsendte Microsoft ikke en preview-version, men lancerede pludseligt og uden varsel den pågældende Office-pakke.

Analytikere peger på, at Microsoft nu vælger en model med flere måneders beta-test, fordi det er en ganske kompleks opgave at udvikle noget så komplekst som Office til Android-platformen.

Det skyldes eksempelvis den meget store diversitet i skærm-størrelser på de mange forskellige Android-baserede tablet-computere, de mange forskellige versioner af styresystemet, forskelle i skærm-opløsninger og lignende.

Her var det meget nemmere for Microsoft at blive klar med en Office-udgave til iPad, hvor der kun er to skærm-størrelser på markedet.

Angiveligt vil Android-udgaven til Office komme til at ligne iPad-udgaven, idet den vil indeholde Excel, PowerPoint og Word.

Office til Android vil blive gratis i basis-udgaven. Det samme har Microsoft netop meddelt vil gælde Office til iPad.

Det kan du læse mere om her: Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Du finder Microsoft såkaldte ‘preview nomination form’ her, hvor du kan registrere dig, hvis du ønsker at modtage en preview-udgave af Office til Android.

Læs også:

Dommen over Office til iPad: Geniale eller gumpetunge apps?

Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Microsofts nye Office-plan: Sådan skal løsningerne fungere nu

Microsofts mobile løsninger: Det har giganten lært af fortidens fejl

Posted in computer.

Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Microsoft er på trapperne med en særlig udgave af Office til Android-baserede tablet-computere.

Selskabet efterlyser netop nu Android-brugere, der vil beta-teste den kommende Office til Android.

De har mulighed for at registrere sig i den kommende uge, hvorefter Microsoft vil udsende en preview-udgave af Office til Android til dem som led i beta-programmet.

Det er planen, at Office til Android skal lanceres i begyndelsen af 2015.

Ifølge Microsoft skal man for at komme i betragtning have en Android-tablet med en skærmstørrelse mellem syv tommer og 10,1 tommer, som skal køre med Android 4.4 KitKat – og ikke den nyeste udgave, Android 5 Lollipop.

Android-udgaven af Office kommer i kølvandet på iPad-udgaven, som Microsoft lancerede i foråret.

Det kan du læse mere om her: Microsoft i kovending: Lancerer kæmpeprogram til iPad

Dengang udsendte Microsoft ikke en preview-version, men lancerede pludseligt og uden varsel den pågældende Office-pakke.

Analytikere peger på, at Microsoft nu vælger en model med flere måneders beta-test, fordi det er en ganske kompleks opgave at udvikle noget så komplekst som Office til Android-platformen.

Det skyldes eksempelvis den meget store diversitet i skærm-størrelser på de mange forskellige Android-baserede tablet-computere, de mange forskellige versioner af styresystemet, forskelle i skærm-opløsninger og lignende.

Her var det meget nemmere for Microsoft at blive klar med en Office-udgave til iPad, hvor der kun er to skærm-størrelser på markedet.

Angiveligt vil Android-udgaven til Office komme til at ligne iPad-udgaven, idet den vil indeholde Excel, PowerPoint og Word.

Office til Android vil blive gratis i basis-udgaven. Det samme har Microsoft netop meddelt vil gælde Office til iPad.

Det kan du læse mere om her: Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

Du finder Microsoft såkaldte ‘preview nomination form’ her, hvor du kan registrere dig, hvis du ønsker at modtage en preview-udgave af Office til Android.

Læs også:

Dommen over Office til iPad: Geniale eller gumpetunge apps?

Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Microsofts nye Office-plan: Sådan skal løsningerne fungere nu

Microsofts mobile løsninger: Det har giganten lært af fortidens fejl

Posted in computer.

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Den populære besked-app Snapchat er næsten 60 milliarder kroner værd, og den kun otte måneder gamle app Slack er netop blevet vurderet til at være 6,5 milliarder kroner værd. 

Der er givetvis en del, der klør sig i nakken, når de hører denne type nyheder. 

For hvordan kan en virksomhed, der indtil for kort siden havde en omsætning på nul  kroner være 60 milliarder kroner værd, og hvordan i alverden er nogen kommet frem til præcis disse beløb? 

Det er spørgsmål, der som udgangspunkt har et relativt enkelt svar. 

Værdiansættelsen er nemlig udtryk for den pris, som en investor har vist sig villig til at betale for virksomheden.

Det forklarer Lars Andersen, der er partner i det danske venturekapitalfirmaet Seed Capital, hvor han blandt andet har været med til at investere i danske iværksættervirksomheder som Vivino, Endomondo og Trustpilot.

En bid afspejler værdien
Ifølge Lars Andersen bliver prisen som regel fastlagt i forbindelse med en kapitalførelse, hvor en investor køber en bid af virksomheden.

Den bid af virksomheden har en pris, som afspejler den samlede værdi af virksomheden.  

Snapchats værdifastsættelse skete eksempelvis i forbindelse med, at venturekapitalfirmaet Kleiner Perkins Caufield & Byers investerede knap 120 millioner kroner i virksomheden.

“Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er tal, som der bare er nogen, der finder på. Der er rent faktisk en investor, som har haft læderet oppe af baglommen. De investerer i virksomheden, fordi de tror, at den får en fremtidig indtjening der er så stor, at de kan få en høj forrentning af deres penge. Eksempelvis fordi virksomheden bliver solgt,” siger han.

Sådan bliver værdien fastsat
Når investorer skal fastsætte værdien på en virksomhed, så foregår det nogenlunde sådan her: 

En virksomhed har måske brug for at få tilført 2,5 millioner kroner, og skal derfor sælge en procentdel af virksomheden til en investor. 

Derfor må både investoren og virksomheden starte med at vurdere den samlede værdi af virksomheden. 

Lad os for eksemplets skyld sige, at de vurderer den givne virksomhed til at være 7,5 millioner kroner værd. Når de 2,5 millioner kroner i ny kapital bliver lagt oven i virksomhedens oprindelige værdi, så får vi den nye værdi, som typisk er den, som offentligheden hører om.

I dette tilfælde er den nye værdi altså på 10 millioner kroner.

I dette eksempel har investoren tilført 25 procent af værdien, og vil således også få et medejerskab på hele 25 procent af virksomheden.

Ifølge Lars Andersen er det nogenlunde samme principper, der ligger til grund for værdifastsættelsen af tech-giganter som eksempelvis Snapchat.

Annonce:


Svært at vurdere unge virksomheder
Men hvad ligger der vægt på, når investorerne skal regne sig frem til prisen på virksomheden? 

Hvilke faktorer er afgørende for, at nogle virksomheder med en stærkt begrænset omsætning bliver udstyret med astronomisk høje prisskilte, mens andre virksomheder ikke gør. 

Ifølge Lars Andersen kan det ofte være svært at vurdere værdien af unge virksomheder af den type, som han typisk investerer i. 

Hos Seed Capital foretager han som regel såkaldte seed- og pre-seed-investeringer.

Det er investeringer meget tidligt i virksomhedens liv, hvor virksomhederne i nogle tilfælde endnu kun har et beta-produkt.

“Når vi vurderer virksomheden forsøger vi at få et billede af, hvordan den fremtidige indtjening bliver. Men det er svært, når vi taler om en opstartsvirksomhed, der ikke har en omsætning. Derfor er det sjældent så videnskabeligt. Vi sætter os ned og forsøger i fællesskab at blive enig om en værdi,” siger han. 

Han forklarer, at ideen og den teknologi som den bygger på skal være god og ikke mindst unik, hvilket er med til at hæve indgangsbarrieren for eventuelle konkurrenter. 

Derudover skal timingen være helt rigtig. Produktet skal lanceres på et tidspunkt, hvor markedet, den teknologiske udvikling og branchen er tilpas modent. 

“Men måske vigtigst af alt – vi skal tro på teamet bag. Du kan have verdens bedste ide, men det nytter ikke noget, hvis du ikke har teamet til at eksekvere den. I sidste ende handler det jo om mennesker. Intet bliver udviklet af sig selv eller solgt af sig selv, og dygtige folk bliver ikke ansat af sig selv. Det er alt sammen noget, der skal eksekveres af et fantastisk dygtigt team,” siger Lars Andersen. 

Men ifølge Lars Andersen er det også afgørende for værdisætningen, at det er en branche, hvor der er tradition for at købe virksomheder for høje priser.

Annonce:


Så vigtig er omsætningen
Mange store Silicon Valley virksomheder er gennem årene blev solgt eller har fået skyhøje vurderinger, selvom virksomhederne ingen eller næsten ingen omsætning har. 

Det gælder eksempelvis Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, der kørte i årevis uden at have en omsætning af betydning. 

Derfor siges det også lidt karikeret, at det i Silicon Valley nærmest kan være ulempe for en virksomhed, hvis den har en omsætning, fordi det i investorernes øjne kan tolkes som et udtryk for, at virksomheden tænker for kortsigtet. 

Lars Andersen ser dog omsætning som en reduktion af risiko, når han skal vurdere en virksomhed.

“Det er jo et bevis for, at virksomheden har et produkt, som løser et problem for kunderne, der er så stort, at der er nogen, der vil betale for det,” siger han. 

Men han medgiver også, at det i nogle tilfælde kan give mening at satse benhårdt på at forbedre produktet og øge antallet af bruger i stedet for at bruge ressourcer på at skabe omsætning. 

“Hvis du sidder på et område, der vokser rigtigt meget, så tager du fokus væk fra at væksten, hvis du bruger dele af dine ledelsesmæssige kompetencer på at lede efter indtægtskanaler,” siger han. 

Som regel er det dog kun, hvis markedssituation er helt særligt, og virksomheden har et meget solidt kapitalgrundlag, at det giver mening at se stort på omsætningen. 

“Facebook var et winner-takes-it-all-game. Ingen gider jo være på Facebook, hvis deres venner ikke er der. Derfor handlede det for dem om at få erobret markedet og få skabt en monopol-lignende situation, før der dukkede konkurrenter op. I det tilfælde giver det mening at erobre markedet først og tjene pengene bagefter,” siger han.

Læs også:
Dansk iværksætter-succes henter mega-investering i Asien 

Dette firma er fire år gammelt – og 20 milliarder kroner værd

Danske it-iværksættere bader i penge

Posted in computer.

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Den populære besked-app Snapchat er næsten 60 milliarder kroner værd, og den kun otte måneder gamle app Slack er netop blevet vurderet til at være 6,5 milliarder kroner værd. 

Der er givetvis en del, der klør sig i nakken, når de hører denne type nyheder. 

For hvordan kan en virksomhed, der indtil for kort siden havde en omsætning på nul  kroner være 60 milliarder kroner værd, og hvordan i alverden er nogen kommet frem til præcis disse beløb? 

Det er spørgsmål, der som udgangspunkt har et relativt enkelt svar. 

Værdiansættelsen er nemlig udtryk for den pris, som en investor har vist sig villig til at betale for virksomheden.

Det forklarer Lars Andersen, der er partner i det danske venturekapitalfirmaet Seed Capital, hvor han blandt andet har været med til at investere i danske iværksættervirksomheder som Vivino, Endomondo og Trustpilot.

En bid afspejler værdien
Ifølge Lars Andersen bliver prisen som regel fastlagt i forbindelse med en kapitalførelse, hvor en investor køber en bid af virksomheden.

Den bid af virksomheden har en pris, som afspejler den samlede værdi af virksomheden.  

Snapchats værdifastsættelse skete eksempelvis i forbindelse med, at venturekapitalfirmaet Kleiner Perkins Caufield & Byers investerede knap 120 millioner kroner i virksomheden.

“Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er tal, som der bare er nogen, der finder på. Der er rent faktisk en investor, som har haft læderet oppe af baglommen. De investerer i virksomheden, fordi de tror, at den får en fremtidig indtjening der er så stor, at de kan få en høj forrentning af deres penge. Eksempelvis fordi virksomheden bliver solgt,” siger han.

Sådan bliver værdien fastsat
Når investorer skal fastsætte værdien på en virksomhed, så foregår det nogenlunde sådan her: 

En virksomhed har måske brug for at få tilført 2,5 millioner kroner, og skal derfor sælge en procentdel af virksomheden til en investor. 

Derfor må både investoren og virksomheden starte med at vurdere den samlede værdi af virksomheden. 

Lad os for eksemplets skyld sige, at de vurderer den givne virksomhed til at være 7,5 millioner kroner værd. Når de 2,5 millioner kroner i ny kapital bliver lagt oven i virksomhedens oprindelige værdi, så får vi den nye værdi, som typisk er den, som offentligheden hører om.

I dette tilfælde er den nye værdi altså på 10 millioner kroner.

I dette eksempel har investoren tilført 25 procent af værdien, og vil således også få et medejerskab på hele 25 procent af virksomheden.

Ifølge Lars Andersen er det nogenlunde samme principper, der ligger til grund for værdifastsættelsen af tech-giganter som eksempelvis Snapchat.

Annonce:


Svært at vurdere unge virksomheder
Men hvad ligger der vægt på, når investorerne skal regne sig frem til prisen på virksomheden? 

Hvilke faktorer er afgørende for, at nogle virksomheder med en stærkt begrænset omsætning bliver udstyret med astronomisk høje prisskilte, mens andre virksomheder ikke gør. 

Ifølge Lars Andersen kan det ofte være svært at vurdere værdien af unge virksomheder af den type, som han typisk investerer i. 

Hos Seed Capital foretager han som regel såkaldte seed- og pre-seed-investeringer.

Det er investeringer meget tidligt i virksomhedens liv, hvor virksomhederne i nogle tilfælde endnu kun har et beta-produkt.

“Når vi vurderer virksomheden forsøger vi at få et billede af, hvordan den fremtidige indtjening bliver. Men det er svært, når vi taler om en opstartsvirksomhed, der ikke har en omsætning. Derfor er det sjældent så videnskabeligt. Vi sætter os ned og forsøger i fællesskab at blive enig om en værdi,” siger han. 

Han forklarer, at ideen og den teknologi som den bygger på skal være god og ikke mindst unik, hvilket er med til at hæve indgangsbarrieren for eventuelle konkurrenter. 

Derudover skal timingen være helt rigtig. Produktet skal lanceres på et tidspunkt, hvor markedet, den teknologiske udvikling og branchen er tilpas modent. 

“Men måske vigtigst af alt – vi skal tro på teamet bag. Du kan have verdens bedste ide, men det nytter ikke noget, hvis du ikke har teamet til at eksekvere den. I sidste ende handler det jo om mennesker. Intet bliver udviklet af sig selv eller solgt af sig selv, og dygtige folk bliver ikke ansat af sig selv. Det er alt sammen noget, der skal eksekveres af et fantastisk dygtigt team,” siger Lars Andersen. 

Men ifølge Lars Andersen er det også afgørende for værdisætningen, at det er en branche, hvor der er tradition for at købe virksomheder for høje priser.

Annonce:


Så vigtig er omsætningen
Mange store Silicon Valley virksomheder er gennem årene blev solgt eller har fået skyhøje vurderinger, selvom virksomhederne ingen eller næsten ingen omsætning har. 

Det gælder eksempelvis Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, der kørte i årevis uden at have en omsætning af betydning. 

Derfor siges det også lidt karikeret, at det i Silicon Valley nærmest kan være ulempe for en virksomhed, hvis den har en omsætning, fordi det i investorernes øjne kan tolkes som et udtryk for, at virksomheden tænker for kortsigtet. 

Lars Andersen ser dog omsætning som en reduktion af risiko, når han skal vurdere en virksomhed.

“Det er jo et bevis for, at virksomheden har et produkt, som løser et problem for kunderne, der er så stort, at der er nogen, der vil betale for det,” siger han. 

Men han medgiver også, at det i nogle tilfælde kan give mening at satse benhårdt på at forbedre produktet og øge antallet af bruger i stedet for at bruge ressourcer på at skabe omsætning. 

“Hvis du sidder på et område, der vokser rigtigt meget, så tager du fokus væk fra at væksten, hvis du bruger dele af dine ledelsesmæssige kompetencer på at lede efter indtægtskanaler,” siger han. 

Som regel er det dog kun, hvis markedssituation er helt særligt, og virksomheden har et meget solidt kapitalgrundlag, at det giver mening at se stort på omsætningen. 

“Facebook var et winner-takes-it-all-game. Ingen gider jo være på Facebook, hvis deres venner ikke er der. Derfor handlede det for dem om at få erobret markedet og få skabt en monopol-lignende situation, før der dukkede konkurrenter op. I det tilfælde giver det mening at erobre markedet først og tjene pengene bagefter,” siger han.

Læs også:
Dansk iværksætter-succes henter mega-investering i Asien 

Dette firma er fire år gammelt – og 20 milliarder kroner værd

Danske it-iværksættere bader i penge

Posted in computer.