It-chefens udfordring: Kluntede samtaler med direktøren og økonomichefen

Det er et hyppigt tilbagevendede tema i CIO-kredse, hvordan man får den maksimale indflydelse i virksomhedenen, så den innovative anvendelse af it for alvor kan komme på agendaen.

Herunder spiller det i sagens natur også en betydelig rolle, hvem man som it-chef refererer til, og hvordan it-organisationen i det hele taget er placeret i selve virksomheden.

Nogle vil måske tænke, at hvis man bare kan få en plads i direktionen og måske komme til at referere direkte til virksomheden CEO, så vil alting blive meget nemmere.

Det er dog langt fra altid en situation, man skal ønske sig – og faktisk kan det være en direkte dårlig idé at lade it-chefen referere direkte til virksomhedens administrerende direktør.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO-site.

Artiklen er baseret på et interview med den mangeårige globale top-CFO, Hervé Marcotte, der blandt andet har haft økonomiansvaret hos en af verdens største elevatorproducenter, Otis Elevator, og hos franske Axxes, der arbejder med logistik og vejtold-løsninger.

Han fortæller, hvad problemet med at lade it-chefen referere til den administrerende direktør kan være:

“Jeg har set to eksempler på dette. Et involverede udrulingen af et ERP-system, og det andet involverede et projekt, der var ‘make-or-break’ for virksomheden – virksomhedens fremtid afhang af det it-projekts succes.”

“Jeg tror ikke, at denne rapporterings-struktur fungerede i nogle af tilfældene,” udtaler Hervé Marcotte til CIO.

“I tilfælde, hvor CIO’en rapporterer direkte til CEO’en, er der en interessekonflikt. CIO’en ønsker succes i teknologisk forstand. CIO’en vil gerne implementere noget nyt og please CEO’en. Men når kunderne ser på resultatet, er det en katastrofe. I de tilfælde, jeg så, var it-projekter ikke det, de oprindelige krav lagde op til,” lyder det fra den mangeårige CFO.

Vil så gerne være på god fod
Generelt ved de fleste it-chefer dog godt, at det er vigtigt at have et godt forhold til virksomhedens topchef.

For nylig skrev vi om en Deloitte-undersøgelse, hvor 900 CIO’er fra 49 forskellige lande deltog.

Mens 79 procent af respondenterne sagde, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør var “meget vigtigt,” så kunne kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er “meget godt.”

En Gartner-undersøgelse har konkluderet, at
41 procent af CIO’erne i øjeblikket refererer til CEO’en.

“Det er en tilbagevenden til et af de højeste niveauer, der nogensinde har været; et resultat af at den digitale fortælling træder frem i bestyrelseslokalet og hos den øverste ledelse,” lød forklaringen blandt andet.

Mange steder referer it-chefen da også til CFO’en, men også det kan give visse udfordringer.

Hervé Marcotte giver over for CIO.co.uk også sit bud på, hvorfor it-chefer og økonomichefer ofte kan have et noget anstrengt forhold til hinanden.

Taler slet ikke samme sprog
En hovedårsag er, at de to profiler simpelthen ikke taler det samme sprog.

“CIO’ens sprog er for teknisk, og det er ikke helt det sprog, der typisk bruges i forretningsdiskussioner. Min erfaring er, at CIO’er og CFO’er ikke altid forstår hinanden. CFO’en efterspørger måske noget ret simpelt, og CIO’en vender så tilbage med et kompliceret svar.”

“På grund af denne fundamentale forskel i kommunikations-stilen, er det ofte svært for CFO’en og CIO’en at være venner,” lyder det fra Hervé Marcotte i CIO-artiklen.

En del af det handler også om, at man skal være grundig med at informere CFO’en om de ventede it-omkostninger, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i tide og utide, lyder det videre i artiklen.

Posted in computer.

It-chefens udfordring: Kluntede samtaler med direktøren og økonomichefen

Det er et hyppigt tilbagevendede tema i CIO-kredse, hvordan man får den maksimale indflydelse i virksomhedenen, så den innovative anvendelse af it for alvor kan komme på agendaen.

Herunder spiller det i sagens natur også en betydelig rolle, hvem man som it-chef refererer til, og hvordan it-organisationen i det hele taget er placeret i selve virksomheden.

Nogle vil måske tænke, at hvis man bare kan få en plads i direktionen og måske komme til at referere direkte til virksomheden CEO, så vil alting blive meget nemmere.

Det er dog langt fra altid en situation, man skal ønske sig – og faktisk kan det være en direkte dårlig idé at lade it-chefen referere direkte til virksomhedens administrerende direktør.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO-site.

Artiklen er baseret på et interview med den mangeårige globale top-CFO, Hervé Marcotte, der blandt andet har haft økonomiansvaret hos en af verdens største elevatorproducenter, Otis Elevator, og hos franske Axxes, der arbejder med logistik og vejtold-løsninger.

Han fortæller, hvad problemet med at lade it-chefen referere til den administrerende direktør kan være:

“Jeg har set to eksempler på dette. Et involverede udrulingen af et ERP-system, og det andet involverede et projekt, der var ‘make-or-break’ for virksomheden – virksomhedens fremtid afhang af det it-projekts succes.”

“Jeg tror ikke, at denne rapporterings-struktur fungerede i nogle af tilfældene,” udtaler Hervé Marcotte til CIO.

“I tilfælde, hvor CIO’en rapporterer direkte til CEO’en, er der en interessekonflikt. CIO’en ønsker succes i teknologisk forstand. CIO’en vil gerne implementere noget nyt og please CEO’en. Men når kunderne ser på resultatet, er det en katastrofe. I de tilfælde, jeg så, var it-projekter ikke det, de oprindelige krav lagde op til,” lyder det fra den mangeårige CFO.

Vil så gerne være på god fod
Generelt ved de fleste it-chefer dog godt, at det er vigtigt at have et godt forhold til virksomhedens topchef.

For nylig skrev vi om en Deloitte-undersøgelse, hvor 900 CIO’er fra 49 forskellige lande deltog.

Mens 79 procent af respondenterne sagde, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør var “meget vigtigt,” så kunne kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er “meget godt.”

En Gartner-undersøgelse har konkluderet, at
41 procent af CIO’erne i øjeblikket refererer til CEO’en.

“Det er en tilbagevenden til et af de højeste niveauer, der nogensinde har været; et resultat af at den digitale fortælling træder frem i bestyrelseslokalet og hos den øverste ledelse,” lød forklaringen blandt andet.

Mange steder referer it-chefen da også til CFO’en, men også det kan give visse udfordringer.

Hervé Marcotte giver over for CIO.co.uk også sit bud på, hvorfor it-chefer og økonomichefer ofte kan have et noget anstrengt forhold til hinanden.

Taler slet ikke samme sprog
En hovedårsag er, at de to profiler simpelthen ikke taler det samme sprog.

“CIO’ens sprog er for teknisk, og det er ikke helt det sprog, der typisk bruges i forretningsdiskussioner. Min erfaring er, at CIO’er og CFO’er ikke altid forstår hinanden. CFO’en efterspørger måske noget ret simpelt, og CIO’en vender så tilbage med et kompliceret svar.”

“På grund af denne fundamentale forskel i kommunikations-stilen, er det ofte svært for CFO’en og CIO’en at være venner,” lyder det fra Hervé Marcotte i CIO-artiklen.

En del af det handler også om, at man skal være grundig med at informere CFO’en om de ventede it-omkostninger, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i tide og utide, lyder det videre i artiklen.

Posted in computer.

HIV-datingsite får kæmpebøde på 100 millioner kroner for privacy-krænkelser

Ejerne bag datingsitet PositiveSingles målrettet personer med kønssygdomme er blev idømt en bøde på 16,5 millioner dollar svarende til små 100 millioner kroner for brud på forbrugerlovgivningen.

Det har en californisk domstol bestemt med hjælp fra en jury, efter dating-firmaet var anklaget for brud på forbrugerlovgivningen og dømt skyldig for blandt andet bedrageri og bagvaskelse.

Dommen er faldet, efter flere personer har indgivet klager eller forsøgt at sagsøge datingsitet for dets forretningsmetoder, skriver BBC.

Delte fortrolige oplysninger
Sagen begyndte at rulle i 2011, hvor moderselskabet SuccessfulMatch blev ramt af et søgsmål.

Her kom det frem, at selskabet stillede både software og medlemsdatabaser med hundredtusindvis af profilinformationer til rådighed for sine egne niche-datingssites og til andre, der ønskede at oprette dating-hjemmesider.

PositiveSingles havde ellers reklameret med, at datingservicen er “100 procent fortrolig i et behageligt miljø”med udsagn om, at “vi afslører, sælger eller udlejer ikke nogen personligt identificerbare oplysninger til nogen tredjeparts-organisationer.”

Ingen læser betingelserne
Sagsøgeren erkender, at oplysninger om deling af de brugernes sexsygdomme internt i SuccesfulMatch’s datingunivers kunne læses i datingsitets betingelser.

Samtidig blev det hævdet, at kun ganske få rent faktisk ville læse disse brugerbetingelser.

Udover PositiveSingles står selskabet bag sites som AIDSDate, Herpesinmouth, ChristianSafeHaven, MeetBlackPOZ og PositivelyKinky, hvor brugerdata altså er blevet delt.

“Sagsøgeren er…ikke sort, homoseksuel, kristen, HIV-positiv, og var uvidende om, at sagsøgte skabte hjemmesider, der fokuserede på netop disse træk, der omfattede hans profil og dermed indikerede, at han var alle disse ting og mere til,” forklarede anklagerens advokat i retten ifølge BBC.

Tilbage i april blev to kvinder afvist af en dommer i en lignende sag mod SuccesfulMatch, da dommeren mente, at de to kvinder ikke havde sat sig ordentligt ind i brugerbetingelserne, inden de begyndte at online-date.

De to kvinder har dog klaget over afgørelsen, og derfor er en appelsag sat i værk.

Læs også:
Galleri: Her er internettets vildeste dating-tjenester

It-advokat: Her er internettets største løgnehistorie

Posted in computer.

HIV-datingsite får kæmpebøde på 100 millioner kroner for privacy-krænkelser

Ejerne bag datingsitet PositiveSingles målrettet personer med kønssygdomme er blev idømt en bøde på 16,5 millioner dollar svarende til små 100 millioner kroner for brud på forbrugerlovgivningen.

Det har en californisk domstol bestemt med hjælp fra en jury, efter dating-firmaet var anklaget for brud på forbrugerlovgivningen og dømt skyldig for blandt andet bedrageri og bagvaskelse.

Dommen er faldet, efter flere personer har indgivet klager eller forsøgt at sagsøge datingsitet for dets forretningsmetoder, skriver BBC.

Delte fortrolige oplysninger
Sagen begyndte at rulle i 2011, hvor moderselskabet SuccessfulMatch blev ramt af et søgsmål.

Her kom det frem, at selskabet stillede både software og medlemsdatabaser med hundredtusindvis af profilinformationer til rådighed for sine egne niche-datingssites og til andre, der ønskede at oprette dating-hjemmesider.

PositiveSingles havde ellers reklameret med, at datingservicen er “100 procent fortrolig i et behageligt miljø”med udsagn om, at “vi afslører, sælger eller udlejer ikke nogen personligt identificerbare oplysninger til nogen tredjeparts-organisationer.”

Ingen læser betingelserne
Sagsøgeren erkender, at oplysninger om deling af de brugernes sexsygdomme internt i SuccesfulMatch’s datingunivers kunne læses i datingsitets betingelser.

Samtidig blev det hævdet, at kun ganske få rent faktisk ville læse disse brugerbetingelser.

Udover PositiveSingles står selskabet bag sites som AIDSDate, Herpesinmouth, ChristianSafeHaven, MeetBlackPOZ og PositivelyKinky, hvor brugerdata altså er blevet delt.

“Sagsøgeren er…ikke sort, homoseksuel, kristen, HIV-positiv, og var uvidende om, at sagsøgte skabte hjemmesider, der fokuserede på netop disse træk, der omfattede hans profil og dermed indikerede, at han var alle disse ting og mere til,” forklarede anklagerens advokat i retten ifølge BBC.

Tilbage i april blev to kvinder afvist af en dommer i en lignende sag mod SuccesfulMatch, da dommeren mente, at de to kvinder ikke havde sat sig ordentligt ind i brugerbetingelserne, inden de begyndte at online-date.

De to kvinder har dog klaget over afgørelsen, og derfor er en appelsag sat i værk.

Læs også:
Galleri: Her er internettets vildeste dating-tjenester

It-advokat: Her er internettets største løgnehistorie

Posted in computer.

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

ComputerViews: Danskernes efterhånden ganske udbredte brug af bredbånd – mobilt som stationært – har banet vejen for streaming-tjenesternes gennembrud.

Det er tjenester, der er født på internettet og i en mobil verden, og de har skabt helt nye spilleregler på markedet for tv-løsninger.  

Og her taler vi ikke bare om Netflix og HBO, som vi har hørt så meget om i de senere år.

For med det netop lancerede Telia TV er konkurrencen for alvor også skudt i gang mellem de danske virksomheder, der leverer tv-løsninger.

Sagen er nemlig den, at alle med en bredbåndsforbindelse nu i princippet over nettet har adgang til det, der tidligere krævede et abonnement hos eksempelvis YouSee: Tv-pakker.

Zapper danskerne videre til noget mere spændende?
Om priserne på Telia TV er for høje eller for lave, og om tjenesten er god nok, er for så vidt ikke afgørende her. Mange vil også indvende, at der jo allerede findes et par af den slags tjenester, eksempelvis Watch Me Now.

Det afgørende her er dog, at rigtig mange danskerne er begyndt at få tv-øjnene op for, at der – undskyld udtrykket – måske findes noget andet og mere interessant på en anden kanal.

De dage, hvor man bevidsløst betalte et fast månedligt beløb til en bestemt kabel-tv-udbyder, fordi det nu engng bare var sådan, tingene var, er forbi.

I stedet har vi bevæget os ind i en verden, hvor det er muligt at shoppe rundt mellem et hav af tjenester og selv skræddersy sit eget tv-indhold.



Disney Channel på Telia TV – via TDC’s netværk.



Carsten Dilling fra TDC har selv udråbt streaming-tjenesterne som nogle af TDC’s væsentligste konkurrenter, og YouSee og TDC er da også selv i fuld gang på streaming-området.

Foto: Uffe Weng.

Her er Telia TV kun en af flere mulige løsninger, men tjenesten skiller sig alligevel ud af tre grunde:

1) Det er et af landets største teleselskaber, der står bag – og en virksomhed, der på alle måder har musklerne til at forhandle de rigtige aftaler med indholdsudbyderne på plads (i hvert fald på sigt).

2) Telia TV kræver ikke, at man er bredbåndskunde hos Telia, mens man eksempelvis skal være TDC-kunde for at kunne bruge TDC’s og YouSees Play-løsninger.

3) Telia forsøger at lave en slags central app ved også at integrere eksempelvis HBO.

Læs også: Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Med løsninger som Telia TV, der ikke er bundet til et bestemt netværk, bliver det muligt for forbrugerne at shoppe rundt efter den billigste og bedste bredbånds-løsning og den billigste og bedste tv-løsning, uden at de to ting nødvendigvis skal komme fra samme leverandør.

Men Telia TV er ikke det eneste aktuelle eksempel på, at der sker store ting og sager på det ellers noget fastlåste tv-marked.

TDC storsatser også på streaming
TDC selv er fuldt bevidst om de nye krav fra forbrugerne og er i fuld gang med at forsøge at komme helt ind i kampen mod de mange nye tjenester, der er boblet frem i de senere år.

Det ser vi eksempelvis ved, at YouSee for få dage siden lancerede “Tv med Bland Selv”, hvor kunderne frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken.

Eller ved telegigantens forskellige Play-tilbud til kunderne.

TDC har såmænd også købt retten til Blockbuster-brandet, og på den endnu ikke lancerede streaming-tjeneste fra TDC på blockbuster.dk, teaser selskabet lige nu med ordene:

“Uden abonnement – Uden binding – Betal kun for det du ser. Glæd dig til de nyeste premierefilm og de seneste sæsoner af dine yndlingsserier.”

Koncernchef i TDC, Carsten Dilling, har i et interview på Computerworld udtalt, at TDC’s konkurrenter i dag ikke bare er de andre teleselskaber – men i høj grad også tjenester som Netflix, Spotify, HBO, Viaplay, Apples iTunes og Google Play.

“… det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage,” har Carsten Dilling forklaret.

På den måde bliver Telia TV bare endnu en i rækken – men så alligevel: Netflix leverer noget helt andet end en traditionel kabel-tv-pakke. Telia TV er derimod et direkte alternativ – bare på nettets præmisser.



Stuealteret får i stigende grad konkurrence af nye mobile enheder – og tv-kanalerne kan nu også tilgås via nettet i stedet for med kabel-tv eller parabol.

Annonce:


Og Telia lancerer ikke tjenesten uden at have tygget på de voldsomme forandringer på markedet først:
 
En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres i  streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke. 38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.


Kommer det store ryk nu?
Men der er åbnet en flanke hos de gamle generaler på tv-markedet med danskernes øget interesse for at streame.

Der er skabt en sårbarhed med nettet og alle de mobile enheder. Det er den sårbarhed, som Telia nu (sammen med alle de andre) forsøger at udnytte.

Hvad effekten bliver, må tiden vise.

At valgfriheden på tv-området lige har fået yderligere et nøk i vejret, ligger dog allerede fast nu.

Nye muligheder skyder frem måned for måned. Så er spørgsmålet bare, hvor du vælger at svinge kreditkortet?

Læs også:

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: ender det med at blive for dyrt?

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming kunderne kapres

Posted in computer.

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

ComputerViews: Danskernes efterhånden ganske udbredte brug af bredbånd – mobilt som stationært – har banet vejen for streaming-tjenesternes gennembrud.

Det er tjenester, der er født på internettet og i en mobil verden, og de har skabt helt nye spilleregler på markedet for tv-løsninger.  

Og her taler vi ikke bare om Netflix og HBO, som vi har hørt så meget om i de senere år.

For med det netop lancerede Telia TV er konkurrencen for alvor også skudt i gang mellem de danske virksomheder, der leverer tv-løsninger.

Sagen er nemlig den, at alle med en bredbåndsforbindelse nu i princippet over nettet har adgang til det, der tidligere krævede et abonnement hos eksempelvis YouSee: Tv-pakker.

Zapper danskerne videre til noget mere spændende?
Om priserne på Telia TV er for høje eller for lave, og om tjenesten er god nok, er for så vidt ikke afgørende her. Mange vil også indvende, at der jo allerede findes et par af den slags tjenester, eksempelvis Watch Me Now.

Det afgørende her er dog, at rigtig mange danskerne er begyndt at få tv-øjnene op for, at der – undskyld udtrykket – måske findes noget andet og mere interessant på en anden kanal.

De dage, hvor man bevidsløst betalte et fast månedligt beløb til en bestemt kabel-tv-udbyder, fordi det nu engng bare var sådan, tingene var, er forbi.

I stedet har vi bevæget os ind i en verden, hvor det er muligt at shoppe rundt mellem et hav af tjenester og selv skræddersy sit eget tv-indhold.



Disney Channel på Telia TV – via TDC’s netværk.



Carsten Dilling fra TDC har selv udråbt streaming-tjenesterne som nogle af TDC’s væsentligste konkurrenter, og YouSee og TDC er da også selv i fuld gang på streaming-området.

Foto: Uffe Weng.

Her er Telia TV kun en af flere mulige løsninger, men tjenesten skiller sig alligevel ud af tre grunde:

1) Det er et af landets største teleselskaber, der står bag – og en virksomhed, der på alle måder har musklerne til at forhandle de rigtige aftaler med indholdsudbyderne på plads (i hvert fald på sigt).

2) Telia TV kræver ikke, at man er bredbåndskunde hos Telia, mens man eksempelvis skal være TDC-kunde for at kunne bruge TDC’s og YouSees Play-løsninger.

3) Telia forsøger at lave en slags central app ved også at integrere eksempelvis HBO.

Læs også: Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Med løsninger som Telia TV, der ikke er bundet til et bestemt netværk, bliver det muligt for forbrugerne at shoppe rundt efter den billigste og bedste bredbånds-løsning og den billigste og bedste tv-løsning, uden at de to ting nødvendigvis skal komme fra samme leverandør.

Men Telia TV er ikke det eneste aktuelle eksempel på, at der sker store ting og sager på det ellers noget fastlåste tv-marked.

TDC storsatser også på streaming
TDC selv er fuldt bevidst om de nye krav fra forbrugerne og er i fuld gang med at forsøge at komme helt ind i kampen mod de mange nye tjenester, der er boblet frem i de senere år.

Det ser vi eksempelvis ved, at YouSee for få dage siden lancerede “Tv med Bland Selv”, hvor kunderne frit kan udskifte op til 10 kanaler i Mellempakken og 34 kanaler i Fuldpakken.

Eller ved telegigantens forskellige Play-tilbud til kunderne.

TDC har såmænd også købt retten til Blockbuster-brandet, og på den endnu ikke lancerede streaming-tjeneste fra TDC på blockbuster.dk, teaser selskabet lige nu med ordene:

“Uden abonnement – Uden binding – Betal kun for det du ser. Glæd dig til de nyeste premierefilm og de seneste sæsoner af dine yndlingsserier.”

Koncernchef i TDC, Carsten Dilling, har i et interview på Computerworld udtalt, at TDC’s konkurrenter i dag ikke bare er de andre teleselskaber – men i høj grad også tjenester som Netflix, Spotify, HBO, Viaplay, Apples iTunes og Google Play.

“… det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage,” har Carsten Dilling forklaret.

På den måde bliver Telia TV bare endnu en i rækken – men så alligevel: Netflix leverer noget helt andet end en traditionel kabel-tv-pakke. Telia TV er derimod et direkte alternativ – bare på nettets præmisser.



Stuealteret får i stigende grad konkurrence af nye mobile enheder – og tv-kanalerne kan nu også tilgås via nettet i stedet for med kabel-tv eller parabol.

Annonce:


Og Telia lancerer ikke tjenesten uden at have tygget på de voldsomme forandringer på markedet først:
 
En Megafon-undersøgelse udført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 2.573 danske husstande viste for nylig, at 57 procent streamer film og tv enten gratis, gennem abonnement, som video on demand eller som pay-per-view.

Halvdelen siger samtidig, at deres i  streaming-forbrug er steget inden for det seneste år, og 37 procent af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at det endnu kun er få husstande, der rent faktisk har opsagt eller beskåret deres tv-pakke. 38 procent har overvejet det, mens 13 procent reelt har skiftet til en billigere tv-pakke, og 4 procent har helt opsagt den.


Kommer det store ryk nu?
Men der er åbnet en flanke hos de gamle generaler på tv-markedet med danskernes øget interesse for at streame.

Der er skabt en sårbarhed med nettet og alle de mobile enheder. Det er den sårbarhed, som Telia nu (sammen med alle de andre) forsøger at udnytte.

Hvad effekten bliver, må tiden vise.

At valgfriheden på tv-området lige har fået yderligere et nøk i vejret, ligger dog allerede fast nu.

Nye muligheder skyder frem måned for måned. Så er spørgsmålet bare, hvor du vælger at svinge kreditkortet?

Læs også:

Test: Sådan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne løber op: ender det med at blive for dyrt?

Nu starter den vilde streaming-krig om dig for alvor

Viaplay i kamp mod Netflix: Sådan skal streaming kunderne kapres

Posted in computer.

Nye klimasatellitter koster Danmark en halv milliard

Den europæiske organisation Eumetsat, der sørger for at opsende satellitter til jordobservationer og sende data fra dem videre til forskerne, er i fuld gang med at forberede seks nye satellitter, hvoraf den første skal sendes op i 2021.

Omkostningerne til at bygge, opsende og drive satellitterne skal fordeles mellem de 30 medlemslande, og Danmark skal betale 458,9 mio. kr. for at være med i projektet. Det fremgår af et aktstykke fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som beder Finansudvalget om penge til satellitterne.

Pengene skal dog ikke falde på én gang. Udgifterne fordeles over 30 år fra 2015 og frem på en måde, så halvdelen af dem afholdes i løbet af de første ni år.


Omtrent sådan kommer de nye satellitter til at se ud, når de kredser 831 km over Jordens overflade. (Tegning: Airbus Defence and Space)

Satellitprogrammet hedder Eumetsat Polar System Second Generation, forkortet EPS-SG. Første generation består af satellitterne MetOp-A, MetOp-B og MetOp-C, hvoraf de to første allerede er opsendt, og den nye generation skal altså tage over fra 2021.

Læs også: Vejrsatellit endelig i rummet efter strid om nedfaldne raketdele

MetOp-SG-satellitterne kommer i to forskellige serier med tre satellitter i hver – en A-serie og en B-serie – hvor forskellen er de instrumenter, de medbringer. Instrumenterne vil give klimaforskere, meteorologer og oceanografer adgang til en bunke data om vores planet og dens atmosfære.

Satellitterne vil veje cirka fire ton stykket, og de skal sendes op i solsynkrone polære baner i en højde af 831 km over jordoverfladen. Herfra skal de sende data frem til 2040.

Alene konstruktionen af de seks satellitter koster 10 milliarder kroner. Det er rumfartsfirmaet Airbus Defence and Space, der har fået kontrakten på at bygge dem for Eumetsat.

Posted in computer.

Undersøgelse: Luftforurening giver børn adfærdsproblemer

Uopmærksomhed, hyperaktivitet og lidt for stor impulsivitet: Børns adfærd påvirkes i høj grad af luftforurening.

Faktisk er risikoen for, at børn udvikler adfærdsproblemer fem gange større, hvis moderen under graviditeten har været udsat for de såkaldte aromatiske kulbrinter eller PAH (polycyclic aromatic hydrocarbon), som er skabt af forurening fra især biler, lastbiler og busser. Det skriver magasinet Scientific American på baggrund af en undersøgelse foretaget af forskere ved Columbia University.

Undersøgelsen har kigget på koncentrationen af PAH i kroppen på 233 nyfødte børn. De børn, hvis koncentration af aromatiske kulbrinter var højest, har ifølge undersøgelsen fem gange større risiko for at udvikle adfærdsproblemer som uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet end de børn, hvis koncentration af stoffet var lavest.

Risiko for ADHD

Samtidig vil flere af de børn, hvis PAH-koncentration var højest, på sigt kunne risikere at udvikle ADHD, hvis symptomer kan være kendetegnet ved uopmærksomhed, voldsom hyperaktivt og impulsivitet, viser altså undersøgelsen fra Columbia University.

Frederica Perera forsker i miljømæssgge påvirkninger af mennesket ved Columbias Mailman School of Public Health. Hun har været undersøgelsens hovedforfatter og siger til Scientific American:

»Vores forskning tyder på, at miljømæssige faktorer kan være medvirkende til opmærksomhedsproblemer i betydelig grad.«

Hun bakkes op af Dr. Andrew Adesman, der er chef for udviklingsmæssige og adfærdsmæssige børnesygdomme ved Steven & Alexandra Cohen Children’s Medical Center i New York:

»Luftforurening er forbundet med skadelige virkninger på opmærksomhed, adfærd og kognitive funktioner. Der er ikke tvivl om, at luftforurenende stoffer kan udgøre en række potentielle sundhedsrisici for børn i alle aldre. Noget der allerede kan begynde i livmoderen,« siger han til Scientific American.

Tidligere undersøgelser fra Columbia University har vist, at de aromatiske kulbrinter kan påvirke hjernen i en sådan grad, at menneskers IQ bliver lavere, og at man risikerer at udvikle angst og depression allerede i alderen tre til syv år, skriver Scientific American.

Posted in computer.

3D-lyd hjælper blinde rundt i Londons gader

Et gps-baseret headset, der advarer om forhindringer i form af biler, krydsende veje og gående. Og med indbygget højtalere, der fortæller om busplanen på den rute, den blinde gerne vil køre på. Det er grundidéen i en ny løsning til blinde, der får hjælp til at finde vej fra a til b nemmere og mere sikkert. Systemet er blevet testet i England og har vist gode resultater, skriver britiske BBC.

Headsettet bruger gps-koordinator til at bestemme den blindes færden og give navigation i øret. Samtidig sørger 3D-lyd for, at den blinde får små vibrationer i højre side af tindingen, hvis det er her, forhindringerne er – og omvendt. Det er Microsoft Audio Technology, som står bag den nye løsning.

Headsettet kræver dog en app på en Windows Phone-telefon. Og for at eksempelvis bustider skal kunne høres i den blindes ører, skal der opsættes såkaldte beacons på lygtepæle i nærheden. Det er små sendere, der sammen med app’en på den blindes smartphone udsender data. Eksempelvis bustider, supermarkedsudvalg og lignende.


Sådan ser headsettet ud. Små vibratorer giver advarsler i hver siden, hvis den blinde er ved at gå ind i ting. Foto: BBC

I Danmark er Dansk Blindesamfund også involveret i et lignende projekt sammen med IT-Universitetet (ITU).

»Vi er med på et projekt om de såkaldte beacons, der er sendere, som kan hjælpe den blinde på forskellige måder. Vi synes, at beacon-teknologien er rigtig spændende og et område, der vil udvikle sig meget de kommende år. Det samme vil 3D-lyd til mennesker med nedsat eller intet syn,« siger John Heilbrun, næstformand i Dansk Blindesamfund.

Det danske projekt hedder Living Lap, hvor ITU netop forsker i de trådløse beacon-sendere.

Skræmmende at rejse uden hjælpemidler

Alene i Storbritannien er der to millioner registrerede synshandicappede, skriver BBC. Af dem anslås det, at godt 180.000 sjældent eller aldrig går ud og kommer på ture, fordi de i sagens natur føler det stressende og farligt. Det er især, hvis de blinde bevæger sig rundt i områder, de ikke kender, at problemet opstår.

Jenny Cook er leder af et britisk center, der forsker i brugen af førerhunde til blinde og teknologier, der kan gøre det nemmere at færdes, hvis man har stærkt nedsat syn.

»Som situationen er i dag besøger meget få blinde en ny by, fordi det oftest er skræmmende. Selv med blinde, der har et godt fodfæste og stor selvtillid kan det være svært. For mange andre er det også tanken om en uvant rejse, der gør dem stressede og nervøse,« siger Jenny Cook til BBC.

Posted in computer.

Kronik: Vindbranchens underleverandører er nødt til at samarbejde

Danmark er hjem for mange små og mellemstore ingeniør- og produktionsvirksomheder, der lever af at producere komponenter, levere service eller sælge andre ydelser til vindmølleindustrien.

En industri, der har forandret sig for altid, og som her post krisen er præget af en række helt nye krav fra de store mølleproducenter og energiselskaber: Prisen skal ned, vi skal som leverandører kunne levere større pakker hurtigere, og vi skal tage mere ansvar for de samlede processer.

I den virkelighed nytter det ikke noget at trække hatten langt ned om ørerne og blive ved med at gentage, at det hele er noget møg. Det bliver en selvopfyldende profeti, og vi tror, at dem, der venter på de gode, gamle dage kommer igen, venter forgæves. I stedet må vi kontinuerligt og systematisk omstille os, så vi leverer de produkter og services, som kunden ønsker.


Benny Thomsen er direktør i Spica Technology, og Henrik Wadmann er projektleder i det nordjyske erhvervsnetværk Hub North.

Derfor er det ofte nødvendigt med en konkret vækststrategi – som enten sigter på opkøb eller på andre typer af vækst eller på samarbejde med andre leverandører, så vi kan bundle vores produkter og ydelser i større pakker, som er langt mere attraktive for de større vindmølleproducenter og energiselskaber.

De dage, hvor man kunne blive leverandør af en enkelt lille dims til Siemens eller Vestas, er nok endegyldigt ovre.

Alt andet lige er vindmølleindustrien reguleret af to – i princippet simple, men i praksis komplekse – faktorer: udbud og efterspørgsel. Det er kort sagt leverandørens opgave at levere dét, som kunden vil have. Hvis kundens situation ændrer sig, så forventer han, at leverandøren er klar over det og klar til at agere på det. Og hvis vi skal kunne det, så er vi altid nødt til at vide og erkende, hvad kunden har brug for – også på længere sigt.

Der er nemlig en tydelig forventning fra kunderne om, at vi er parate til at yde en helt anden fleksibilitet end før krisen, og at vi ikke bare har erkendt nødvendigheden af at være omstillingsparate, men også har implementeret systemer, der sikrer, at vi er det.

Derudover er der for netop vindindustrien andre meget væsentlige faktorer, som har indflydelse på, hvordan markedet ser ud. Politik og lovgivning er væsentligt for mange industrier, men få er så påvirkelige over for politiske strømninger som vindindustrien.

I mange år har vi i Danmark levet godt på, at vi var foran store dele af verden på vindmølleområdet, fordi vi har haft et forspring – vind som energiform har været på den danske dagsorden i mange flere år end i det meste af verden. Spørgsmålet er, om vi kan bevare det forspring, eller om verden er ved at indhente os.

Som ingeniører er vi tilbøjelige til at tro, at kunden gerne vil kende alle de tekniske detaljer ved vores produkt eller ydelse. Men det er vores erfaring, at man kan blive grundigt overrasket, hvis man går ud og spørger sine kunder, hvad der ligger dem mest på sinde.

Der kan være helt andre barrierer og betingelser for et køb end en forståelse af produktets funktionaliteter – f.eks. bekymringer om leveringssikkerhed, garantiforpligtelser, betalingsbetingelser eller noget helt fjerde. Vi er derfor nødt til at være mere markedsorienterede og lære at forstå vores kunders tankegang.

Der er imidlertid masser af forretning for danske vindvirksomheder, der lykkes på enten de ‘gamle’ vindmarkeder med retrofit-produkter eller på de nye markeder som leverandører til nye onshore- og offshore-parker. Danske universiteter og virksomheder udvikler konstant nye teknologier, f.eks. til optimering og effektivisering af møllerne.

De teknologier er der efterspørgsel på, også internationalt, men man kan have verdens bedste produkt og stadig fejle i vindmølleindustrien. Det er desværre virkeligheden for virksomheder, der ikke i tide indser behovet for en klart defineret strategi og en forståelse for, hvordan dette ret unikke marked fungerer.

Posted in computer.