Ordene står nærmest i kø, da vi fanger 30-årige Julie Malbaek over en Skype-forbindelse fra Kuala Lumpur. Her er åbenlyst tale om en kvinde med ambitioner og fart på karrieren.

Julie Malbaek er uddannet civilingeniør i byggeri fra DTU i 2007. Umiddelbart herefter begynder hun i en stilling hos Cowi, hvor hun arbejder med broprojekter. Men allerede inden for et år begynder hun den transformation, som i dag har gjort hende til chef for forretningsområdet Household Care i Novozymes Asia-Pacific med base i Kuala Lumpur:

»Jeg har været drevet af, hvad jeg synes var interessant. Havde du spurgt mig i min studietid, var jeg hard core matematiker. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg er alt for ekstrovert og kommercielt orienteret til at sidde og regne på broer dagen lang.«

Er du tilfreds med din karriere? Ellers se nye muligheder på Jobfinder.

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg er alt for ekstrovert og kommercielt orienteret til at sidde og regne på broer dagen lang.
Julie Malbaek, finalist til titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Derfor skifter hun i 2008 til et job hos FLSmidth, og få måneder senere rykker hun til Vietnam for i det efterfølgende halvandet år at arbejde på et stort cementanlæg.

En ingeniør har ja-hatten på

I årene herefter arbejder Julie Malbaek med teknisk salg og implementering af nye anlæg i store dele af Asien, indtil hun i december 2012 skifter til Novozymes. Her er hun i dag avanceret til den nuværende chefstilling, hvor hun sidder med det fulde ledelsesansvar fra salg og marketing til forretningsudvikling.

Det er noget af et skifte for en byggeingeniør. Hvorfor?

»Det har været en aha-oplevelse at finde ud af, hvad der var mine stærke kompetencer. Og ingeniørfaget har jo den utroligt store styrke, at du kan dreje det i alle mulige retninger, hvor du som eksempelvis jurist både fagligt og geografisk er bundet til det lovsæt, du specialiserer dig i.«

Ser du primært dig selv som ingeniør eller forretningskvinde i dag?

»Jeg ser mig selv som en teknisk sælger, som en der kan bygge bro mellem det kommercielle, det operationelle og det tekniske,« siger hun og uddyber:

»Jeg bruger min ingeniøruddannelse hver eneste dag. Ikke den specifikke viden, men evnen til at strukturere en problemstilling. I de fem år på DTU bliver du tærsket igennem for at lære at brække et problem op i mindre bidder og sætte nogle milestones op undervejs. Den evne er utrolig brugbar, uanset om du arbejder i en teknisk eller en kommerciel sammenhæng.«

»Som ingeniør kan du favne bredt. Du er løsningsorienteret, du har ja-hatten på, og som udgangspunkt er der ikke noget, der ikke kan lade sig gøre.«

Vild med Asiens dynamik

Har du en faglig drøm hængende et sted derude?

»Du skyder ikke fart, hvis du ikke er ambitiøs på dine egne vegne. Og jeg vil rigtig gerne have en topleder-rolle en dag, men jeg er ikke drevet af en titel, jeg er drevet af at kunne udrette noget,« siger Julie Malbaek, der er blevet hædret som ‘super hero’ i Novozymes Asia Pacific.

I dag bruger hun halvdelen af sin arbejdstid på farten med kundebesøg blandt vidt forskellige kulturer:

»Jeg kan ufattelig godt lide at være i Asien, jeg er vild med dynamikken herude og den kollegiale stemning, som er meget mere relationsbaseret end i Europa,« siger ingeniøren, der ud over engelsk og tysk taler og forstår mandarin på et niveau ‘som en af mine kolleger siger, svarer til hans femårige søn.’

Fritiden er helliget sport. Julie Malbaek har løbet maraton i asiatisk hede på en tid under tre en halv time. Derudover dykker hun, står på ski og vandrer i bjerge.

Dette er sidste portræt af de seks finalister til titlen som Danmarks sejeste ingeniør. Vinderen af konkurrencen kåres inden udgangen af november.

Læs også Her er Danmarks seks sejeste ingeniører.

3D-print har åbnet for nye muligheder for at fremstille kunstige lemmer, og nu har en gruppe amerikanske studerende udviklet en kunstig hånd, som kan fremstilles for blot 1.600 kroner og give patienten mulighed for mere end blot at åbne og lukke hånden. Det oplyser University of Illinois ifølge en pressemeddelelse.

En af de ting, der gør netop denne kunstige hånd speciel, er imidlertid den software, som bruges til at styre hånden. Hånden er forbundet til en række sensorer, som kan måle elektriske impulser, når de placeres på patientens arm.

Ved hjælp af maskinlæringsalgoritmer kan hånden så lære at genkende de impulser, som kendetegner den enkelte patients forsøg på at foretage forskellige greb med hånden.

Foreløbig omfatter det fem forskellige greb, som har fået en matematisk model, nemlig en hånd i hvile, åben, knyttet, tre-finger-greb og et to-finger-knib. Maskinlæringsalgoritmen kan lære at genkende patientens forsøg på at foretage grebene i løbet af blot seks minutter.

Selve hånden tager cirka 30 timer at printe på en 3D-printer. Til gengæld er elektronikken i den nuværende prototype for stor til at være bygget ind i selve hånden, men den vil kunne skrumpes til at passe ind i protesen, hvis den bygges til formålet frem for at være standard elektronikkomponenter.

Den nye aftale om filmstøtte er nu faldet på plads, og den er gode nyheder for danske spiludviklere. Støtten til danske computerspil bliver nemlig fordoblet fra 20 til 40 millioner kroner i perioden 2015 til 2018. Det oplyser Kulturministeriet ifølge en pressemeddelelse.

Computerspillene udgør dog stadig kun en lille del af puljen, som Det Danske Filminstitut skal fordele. I perioden er den samlede pulje ifølge aftalen nemlig 1,26 milliarder kroner. De 40 millioner er dog blot det minimumsbeløb, som Det Danske Filminstitut skal bruge på støtte til computerspil.

Det Danske Filminstitut skal desuden oprette et særligt spilkontor, som også skal være med til at opbygge et innovativt spilmiljø i Danmark i samarbejde med blandt andet Animationsværkstedet i Viborg og DADIU.

Ifølge aftalen skal støtteordningen til spil særligt styrkes i forhold til udvikling af spil til leg og læring med ‘kulturelle kvaliteter’.

Aftalen pålægger også Det Danske Filminstitut at gå i dialog med Vækstfonden og andre investeringsfonde om, hvordan indsatsen bedre kan fungere i samspil med investeringsfondene, så spilprojekterne bedre kan tiltrække investeringer.

Austin, USA: For et år siden købte Michael Dell selskabet, der bærer hans navn, tilbage fra børsen. 136 milliarder kostede det og krævede et lån fra Microsoft og et dybt greb i lommen fra Michael Dell selv.

På årets Dell World-konference, der lige nu foregår i Austin, Texas, har it-giganten gjort status over, hvad det har betydet at blive privatejet. Og det er ikke småting, lyder det fra Dell selv.

Dell er blevet verdens største storage leverandør, set på terabyte hukommelse solgt. Samtidig voksede Texas-firmaets PC-salg med 10 procent, hvilket får Dell til at erklære rygterne om PC-markedets død for stærkt overdrevne.

Michael Dell er ikke sen til at tilskrive en stor del af successen til selskabets afsked med børsen efter 25 år.

»Vi er det største selskab nogensinde til at blive privat. Det har frigjort os,« sagde Michael Dell i sin åbningstale på konferencen.

Dell skal ikke længere stå skoleret foran aktionærer, og levere solide tal hvert kvartal, for at undgå et kurs-smæk. I stedet kan selskabet fokusere på udvikling og forskning, der giver resultater på længere sigt, mener Michael Dell

En af de foretagner er investeringer i startup-virksomheder, som Dell vurderer, kan være vigtige for firmaet.

»De giver et vindue ind i den ny teknologi,« sagde Michael Dell.

Fri for aktionærer

Dell er blevet en modtendens i en industri, hvor store selskaber splitter op i mere fokuserede virksomheder. Senest har ærke-konkurrenten HP annonceret, at selskabet deler sig i to separate virksomheder. Dell derimod går efter end-to-end-løsninger, der dækker hele spektret af it-infrastruktur.

»Man er nødt til at have begge ender, ellers er det the end,« er en frase Michael Dell har gentaget med glæde på Dell World. Og han giver ikke meget for industriens bevægelse mod mindre fokuserede virksomheder.

»Hvem gør man det for? Er det for kunderne?« spurgte Dell-faderen retorisk med hentydning til, at det nok mere er for aktionærenes skyld, man træffer sådan en beslutning. De aktionærer, som Dell nu er fri for.

Fra tech-universitet til nonnekloster

Heller ikke Anja Monrad, der er executive director og general manager hos Dell, mener, at det ville være en fordel at følge HP’s eksempel.

»Det er klart, at når man opdeler sit selskab, så kan man fokusere. Men kernen bliver, at vi holder os til at leverer infrastrukturen, og der går vi til gengæld i dybden,« siger hun til Version2.

Om ikke andet er det tydeligt, at end-to-end-princippet giver bredde i det kundesegment, som kan møde til Dell World. Fra Saxon Lemme, der kigger på interessante use-cases for Texas Tech University Health Science Center, til David Jannik, der bruger Dell-infrastruktur til at it-understøtte omkring 1000 nonner.

»Mit største problem er at lære systemet til en 77-årig nonne,« forklarer han.

Kan arbejde mere langsigtet

Anja Monrad ser privatiseringen som en konkret forbedring af hendes arbejdsvilkår.

»Jeg kan tillade mig at sige, at jeg ikke når mit tredje kvartalsmål for til gengæld at investere i mit fjerde kvartal. Den diskussion kan jeg godt have med min chef, men det kunne jeg ikke før. Nu er diskussionen mere langsigtet,« forklarer hun.

Privatisering har også påvirket selskabet på andre måder end på bundlinjen, fortæller Anja Monrad. Michael Dell selv har fået frigivet 20 procent af sin tid, der før blev brugt på investorer og aktionære. Og chefens tilfredshed med det ny-vundne albuerum kan mærkes i resten af selskabet, lyder det fra Anja Monrad.

»Den vigtigste ændring er den energi, som det har givet organisationen. Alle har fået en fornyet passion,« mener hun.

Der er da heller ingen planer om at sende Dell tilbage i børsens hænder foreløbig.

Versions2’s udgifter i forbindelse med deltagelse i Dell World er betalt af Dell

Endnu et eksempel på, at lovgivningen ikke er fulgt med digitaliseringen, ser nu ud til at blive rettet.

Hidtil har virksomheder ifølge bogføringsloven skulle opbevare deres regnskaber i Danmark, hvilket er et levn fra dengang virksomhederne kun brugte dem i papirform.

I takt med at flere og flere virksomheder bruger cloud-baserede it-systemer til både bogføring, regnskabsudarbejdelse og opbevaring af regnskaberne, har loven til gengæld gjort det mere bøvlet for virksomhederne.

Når serverne fra de cloud-baserede regnskabssystemer ligger i udlandet, har virksomhederne nemlig indtil videre skullet søge om dispensation hos Erhvervsstyrelsen til at opbevare regnskaberne uden for landets grænser.

I det nye lovforslag lægger erhvervsminister Henrik Sass-Larsen (S) op til at afskaffe denne regel, da den er »unødigt bureaukratisk og byrdefuld for virksomhederne«.

Virksomhederne skal fremover ikke bede om særskilt tilladelse for at lægge regnskaberne op i skyen, selvom serverne fysisk befinder sig i udlandet ifølge lovforslaget.

Eneste krav er, at der er online adgang til regnskabsmaterialet, så myndighederne kan få adgang til det fra en computer i Danmark. Samtidig skal også systembeskrivelser og adgangskoder opbevares i Danmark.

Lovforslaget skal til førstebehandling i Folketinget den 20. november i år. Først når det har været i gennem tre behandlinger, kan lovændringen vedtages.

Nu behøver man ikke gå på museum for at få et indblik ind i fortiden.

I stedet kan man gå ind på siden The Internet Arcade, der har konserveret over 900 klassiske arkadespil lige fra det sort-hvide Sprint 2 fra 1976 til 1990’ernes Street Fighter II. Det skriver teknologi-sitet Ars Technica.

Spillene bliver emuleret ved hjælp af javascript og kan derfor spilles direkte i browseren.

The Internet Archive, der har genudgivet spilsamlingen, er normalt kendt for at gemme tidligere versioner af hjemmesider, så man kan se, hvad der historisk har stået på internettet. I skrivende stund tæller arkivet 435 mia. hjemmesider.

Ligesom på et museum har The Internet Arcade også haft en kurator til at arkivere spillene, så de fungerer i javascript-kompatible browsere.

Spilsamlingen er bygget oven på JSMESS, som er en version af Multi Emulator Super System-projektet, og hele processen var »meget, meget let« at gå igennem ifølge kuratoren Jason Scott.

Selvom flere af spillene stadig er beskyttet af copyright, har The Internet Archive offentliggjort dem ved at gøre brug af »vores ret til at huske«.

En ny æra er startet for malware, der rammer Apples desktop- og mobilplatforme, skriver sikkerhedsfirmaet Palo Alto Networks.

Firmaet har opdaget en ny familie af malware kaldet WireLurker, som går specifikt efter iOS-enheder, som iPhone, iPads og lignende.

Malwaren inficerer først computere med styresystemet OS X, hvorefter den venter på, at eksempelvis iPhonen bliver tilsluttet computeren med usb. Herefter installerer den ondsindede tredjeparts-apps på telefonen, også selvom den ikke er jailbroken. Det er første gang, malware har været i stand til at gøre det ifølge sikkerhedsfirmaet.

Det er stadig uvist, hvad hackernes formål med malwaren er, men den er i hvert fald i stand til at hente informationer fra iOS-enheden og forbinder desuden med en command and control server, hvor den kan modtage instrukser og opdateringer til malwaren. Det er det princip, som et botnet også er funderet på.

WireLurker blev oprindelig udbredt via 467 inficerede apps i den kinesiske tredjeparts-appstore til OS X, Mayadi App Store. De ramte apps er blevet downloadet over 350.000 gange og kan have påvirket flere hundrede tusinde brugere.

Malwaren er den største af sin slags, som bliver udbredt via inficerede apps til OS X ifølge Palo Alto Networks.

For at undgå at blive ramt af WireLurker, lyder anbefalingerne, at man skal holde både iOS, OS X og antivirus opdateret. Desuden bør man ikke downloade tredjeparts apps til ens Mac.

iPhone-ejere bør desuden være varsomme med at forbinde telefonen til ukendte computere med usb, da de potentielt kan være inficeret og dermed overføre malwaren til telefonen.

Den svenske medgrundlægger af fildelingstjenesten Pirate Bay, Hans Fredrik Lennart Neij, også kendt som TiAmo online, vil inden for en måned blive udleveret til Sverige, hvor en fængselsstraf venter, oplyser Thailands Politi. Det skriver Reuters.

Svenskeren blev arresteret onsdag ved en grænseovergang i det nordøstlige Thailand, i byen Nong Khai, der grænser op til nabolandet Laos, som Frederik Neji har besøgt 20 gange inden for de sidste 2 år, idet han er gift med en laot.

Svenskeren bliver holdt indespærret i den thailandske hovedstad Bangkok, hvor han forhøres af thailandsk politi, der har hidkaldt den svenske repræsentation i landet, siger thailandsk politi på en pressekonference.

I Sverige har Frederik Neji været eftersøgt siden 2009, hvor han nåede at undslippe en retssag, der indbragte de andre involverede et års fængsel og bøder i millionklassen for at stå bag fildelingstjenesten Pirate Bay.

Siden, der blev oprettet i 2003 og som man herhjemme forsøgte at få internetudbyderne til at forhindre adgang til, gjorde det muligt for brugerne gratis at dele film, programmer og musik, og snød derfor rettighedshaverne for millionindtægter.

En anden af bagmændende, Gottfried Warg, er netop blevet idømt tre og et halvt års fængsel for sin rolle i CSC hackingsagen herhjemme.