Mozilla udvikler browser til webudviklere

Mozilla afslører, at de er ved at udvikle en browser dedikeret til webudviklere. Det skriver Mozilla på deres blog.

»Når man bygger til nettet, har udviklere en tendens til at benytte en myriade af forskellige værktøjer, som ofte ikke arbejder særligt godt sammen. Det betyder, du ender med at skifte mellem forskellige værktøjer platforme og browsere, hvilket kan sinke dig og gøre dig mindre produktiv,« skriver Mozilla i deres præsentation af deres nye browser.

Indtil videre er Mozilla kun klar til at vise en lille video med et klart reklamebudskab om, at her kommer browseren. 10. november er mærkedagen, og her løfter Mozilla sløret for noget unikt, som samtidig virker bekendt.

Mozilla skriver, at de har givet deres egne udviklere den opgave, at udvikle en browser, som skal gøre livet lettere for udviklere.

Se videoen her:

Posted in computer.

Mozilla udvikler browser til webudviklere

Mozilla afslører, at de er ved at udvikle en browser dedikeret til webudviklere. Det skriver Mozilla på deres blog.

»Når man bygger til nettet, har udviklere en tendens til at benytte en myriade af forskellige værktøjer, som ofte ikke arbejder særligt godt sammen. Det betyder, du ender med at skifte mellem forskellige værktøjer platforme og browsere, hvilket kan sinke dig og gøre dig mindre produktiv,« skriver Mozilla i deres præsentation af deres nye browser.

Indtil videre er Mozilla kun klar til at vise en lille video med et klart reklamebudskab om, at her kommer browseren. 10. november er mærkedagen, og her løfter Mozilla sløret for noget unikt, som samtidig virker bekendt.

Mozilla skriver, at de har givet deres egne udviklere den opgave, at udvikle en browser, som skal gøre livet lettere for udviklere.

Se videoen her:

Posted in computer.

Hacker-angreb går efter energisektoren

Russiske statsfinansierede hackere kan ifølge DR Nyheder mørklægge Danmark og resten af Europa. I hvert fald er det sådan skrækscenariet beskrives.

En bølge af højt avancerede og målrettede cyberangreb rammer i øjeblikket energiselskaber og lignende i en række vestlige lande. Ifølge DR slår både efterretningstjenester og sikkerhedseksperter alarm over angrebene, som viser flere tegn på at blive styret fra Rusland. Blandt andet kodninger med kyrilliske bogstaver.

Angrebene foregår ved at virksomheder i energisektoren bliver ramt af malwaren, havex. IT-sikkerhedseksperter fra Kaspersky Lab fortæller DR, at deres database indeholder 29 ip-adresser fra Danmark, som er blevet ramt af havex.

»Vi har ikke det fulde overblik over angrebet, men det er stort. Større end noget, vi har set tidligere,« understreger it-sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab Vicente Diaz overfor DR. Og han fortæller, at der blandt dem også er selskaber i den danske energisektor.

»Indicierne peger på, at det formentlig er en russisk gruppe med meget store ressourcer i ryggen. Højst sandsynligt statssponsoreret,« siger Luke Herbert, ph.d. og forsker i it-sikkerhed ved DTU til DR.

Havex-malwaren er en specialudviklet og ondsindet virus, som kan samle data og kan hjælpe indbryderne til at tage kontrol over it-systemer.

Bagmændene er rigtig dygtige, de har været i stand til at komme ind bag sikkerhedsforanstaltningerne hos en række energiselskaber, og dermed har de også været tæt på at kunne påvirke selskabernes drift og i yderste konsekvens bogstaveligt talt slukke for strømmen. Derfor skal vi tage det her meget alvorligt, siger Troels Ørting, leder af Europols afdeling for efterforskning af cyberkriminalitet til DR.

I sommer ramte angrebet Norge, hvor 50 norske virksomheder i olieindustrien alle fik havex ind i deres systemer.

DR Nyheder har haft kontakt til Energinet.dk og Dong Energy, som på opfordringen har foretaget scanninger af deres systemer uden at finde malware.

Posted in computer.

Hacker-angreb går efter energisektoren

Russiske statsfinansierede hackere kan ifølge DR Nyheder mørklægge Danmark og resten af Europa. I hvert fald er det sådan skrækscenariet beskrives.

En bølge af højt avancerede og målrettede cyberangreb rammer i øjeblikket energiselskaber og lignende i en række vestlige lande. Ifølge DR slår både efterretningstjenester og sikkerhedseksperter alarm over angrebene, som viser flere tegn på at blive styret fra Rusland. Blandt andet kodninger med kyrilliske bogstaver.

Angrebene foregår ved at virksomheder i energisektoren bliver ramt af malwaren, havex. IT-sikkerhedseksperter fra Kaspersky Lab fortæller DR, at deres database indeholder 29 ip-adresser fra Danmark, som er blevet ramt af havex.

»Vi har ikke det fulde overblik over angrebet, men det er stort. Større end noget, vi har set tidligere,« understreger it-sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab Vicente Diaz overfor DR. Og han fortæller, at der blandt dem også er selskaber i den danske energisektor.

»Indicierne peger på, at det formentlig er en russisk gruppe med meget store ressourcer i ryggen. Højst sandsynligt statssponsoreret,« siger Luke Herbert, ph.d. og forsker i it-sikkerhed ved DTU til DR.

Havex-malwaren er en specialudviklet og ondsindet virus, som kan samle data og kan hjælpe indbryderne til at tage kontrol over it-systemer.

Bagmændene er rigtig dygtige, de har været i stand til at komme ind bag sikkerhedsforanstaltningerne hos en række energiselskaber, og dermed har de også været tæt på at kunne påvirke selskabernes drift og i yderste konsekvens bogstaveligt talt slukke for strømmen. Derfor skal vi tage det her meget alvorligt, siger Troels Ørting, leder af Europols afdeling for efterforskning af cyberkriminalitet til DR.

I sommer ramte angrebet Norge, hvor 50 norske virksomheder i olieindustrien alle fik havex ind i deres systemer.

DR Nyheder har haft kontakt til Energinet.dk og Dong Energy, som på opfordringen har foretaget scanninger af deres systemer uden at finde malware.

Posted in computer.

Teleselskabernes nummertrick lader apps høste danskernes hemmelige numre

Flere af de store, danske teleselskaber sender automatisk dit mobilnummer til udvalgte samarbejdspartnere, når du surfer ind på specifikke domæner, som datalog og internetaktivist Christian Panton har demonstreret og som Version2 beskrev i sidste uge.

Nu viser det sig, at også 3. parts app, som konsekvens af dette, kan få adgang til nummeret. Vel at mærke uanset om app’en eller har tilladelse til at tilgå den slags data, og uanset om nummeret er hemmeligt eller ej.

Det fremgår af en demonstrationsvideo, som HTX-studerende Emil Stahl, der har fulgt sagen tæt, har lavet. Her viser han, hvordan en app, udviklet af Emil Stahls kammerat Jonas Boserup, kan fiske telefonnummeret ud af en iPhone, selvom app’en ikke har tilladelse til det.

Læs også: Mobilsurf: Danske teleselskaber sender dit telefonnummer til hjemmesider

At det foregår på en iPhone er i sig selv bemærkelsesværdigt. Apple tillader nemlig slet ikke, at apps får adgang til mobilens telefonnummer, fortæller Esben Thorving Bjerregaard,
Solutions Architect & Partner i app-udviklingsfirmaet iDeal Development.

»Det er normalt ikke noget, der kan lade sig gøre på nogen som helst måde,« siger han.

Esben Thorving Bjerregaard har kigget på koden bag demonstrations-app’en, og han vurderer, at teknikken, app’en anvender, ser troværdig ud.

I det konkrete tilfælde udnytter app’en, at en af teleselskabernes samarbejdspartnere, Unwire, på flere undersider har indlejret mobilnummeret i HTML-koden, når undersiderne bliver tilgået fra den mobile dataforbindelse. App’en kan derfor lave et kald til siderne og hente telefonnummeret ud.

Herefter kan numrene i princippet sendes videre og samles i en database. Uanset om brugeren har givet app’en tilladelse eller ej.

Selskabet Unwire, der blandt andet laver mobile betalingstjenester, er et af de selskaber, der har en aftale med teleoperatørerne, som betyder, at Unwire i visse tilfælde gør brug af telefonnumre, sendt via HTTP-headeren. Unwire oplyser til Version2, at virksomheden ikke har nogen kommentarer til, at en app, via Unwires hjemmesider, har kunnet fiske telefonnumre frem. Unwire har nu taget flere undersider ned, som har kunnet bruges til at eksponere telefonnumre. Version2 har dog tilgået siderne tidligere og kunnet bekræfte, at mobilnumre har været tilgængelige i HTML-koden via siderne.

Også Telenor har været igang med at rode i virksomhedens setup efter Christian Pantons demonstration. Således bliver mobilnummeret ikke længere sendt alene baseret på den såkaldte host-header. Intet tyder dog på, at dette fiks har lukket for, at en 3. parts app kan høste telefonnumre via den app, Emil Stahl demonstrerer i videoen.

Læs også: Telenor trækker stikket på test der afslører mobilnummer sendt over HTTP

Generelt set er Esben Thorving Bjerregaard overrasket over, at selskaberne videresender mobil-numrene til 3. part ved at føje nummeret til HTTP-headeren efter data-pakken har forladt telefonen.

»Det synes jeg er helt uacceptabelt. Som absolut minimum bør de nævne, hver gang de sender mobilnummeret til en 3. part.«

Telenor har i løbet af debatten henvist til virksomhedens kundevilkår (PDF). Nærmere bestemt punkt 11k på side 10.

Her står der under overskriften ‘Registrering og anvendelse af data’: Telenor overfører oplysninger om dit mobilnummer til leverandøren af den indholdstakserede tjeneste.

Dette giver Esben Thorving Bjerregaard dog ikke meget for:

»Det er fint, de har skrevet det i deres betingelser. Men den almindelige forbruger læser jo ikke de betingelser.«

Langt værre end cookies

Han mener, metoden med at medsende numre til samarbejdspartnere er langt mere invaderende for privatlivet end de cookies, som hjemmesider sætter på brugernes computer.

»Det her er jo langt værre en cookies. Hvis du laver ‘private browsing’, så er man jo ude over det problem. Det er relativt nemt at komme udenom for den almindelige bruger. Hvorimod det her, det sker jo fuldstændigt uden, at man på nogen måde bliver spurgt om det.«

Telia, TDC og Telenor gør det

Telia, TDC og Telenor bekræfter over for Version2, at selskaberne automatisk medsender mobilnumre til det, de beskriver som betroede samarbejdspartnere, når visse url’er bliver tilgået. 3 anvender ikke samme metode. Pressechef i 3, Tanja Krebsø skriver en en mail til Version2:

»Vi bruger ikke header enrichment. Hos os er det noget, der har været anvendt tilbage i tiden – og senest, da debatten var oppe i 2011, bad vi vores daværende leverandør Unwire om at sørge for, at der var sikkerhed omkring vores kunders identitet (læs: telefonnumre), når de benyttede sig af nogle af de tjenester, som gik gennem Unwire,« skriver hun og fortsætter:

»I dag benytter vi Paii til de bilaterale aftaler, vi tidligere har haft med bl.a. Unwire – og det er således Paii, der nu har ansvaret for indholdsleverandørernes aftaler.«

Hos TDC svarer pressemedarbejder Rasmus Avnskjold via mail følgende på spørgsmålet om, hvilke samarbejdspartnere der kan få et mobilnummer sendt med i HTTP-headeren:

»Det kan de samarbejdspartnere, som TDC godkender og har tillid til vil behandle alle oplysninger dybt fortroligt. Det fremgår fx af kontrakten at alle informationer udelukkende må anvendes til at betjene kunden på den konkrete tjeneste.«

Pressechef i Telia, David Engstrøm, skriver i en mail om samme emne:
»Her er tale om ganske få betroede partnere, med hvem vi laver en databehandleraftale i overensstemmelse med persondatalovgivningen for at sikre, at vores partner overholder den nødvendige fortrolighed og sikkerhed i forhold til vores data. Og det er værd at bemærke, at her alene er tale om telefonnumre og ikke personfølsomme oplysninger eller navn og adresse mv.«

På spørgsmålet om, hvor mange samarbejdspartnere, der har adgang til tjenesten fra teleselskaberne, hvor mobilnummeret automatisk sendes med, skriver pressechef i Telenor Tom Lehn-Christiansen, i en mail til Version2:

»En håndfuld partnere. Mobilnummer i http-headere er et værktøj, som gør det nemmere for partnere at afvikle deres tjenester. Alternativet ville fx være, at kunderne skulle indtaste deres mobilnummer, hver gang de ønsker adgang til en tjeneste, samt eventuelt gennemløbe ekstra tjek med SMS-kode.«

Også hemmelige numre

TDC, Telia og Telenor fortæller, at også hemmelige telefonnumre, bliver sendt med på linje med andre telefonnumre. Ingen af selskaberne ønsker dog at oplyse, konkret hvilke samarbejdspartnere, der per automatik får – også hemmelige – telefonnumre sendt med, når visse sider tilgås fra mobilen.

Version2 har forelagt koden bag Jonas Boserups iPhone-app for Telia, TDC og Telenor. Vi ville gerne have haft en kommentar til, at det via selskabernes samarbejdspartnere og som følge af den automatiske medsendelse af telefonnumre er muligt for en 3. parts app at tilgå og potentielt indsamle telefonnumre i det skjulte.

Ingen af de tre teleselskaber har dog ønsket at kommentere dette. I stedet henviser de til Jakob Willer, direktør for branchesamarbejdet Teleindustrien for en samlet udtalelse. Han skriver i en mail:

»I erkendelse af at det nuværende set-up ikke er hensigtsmæssig, er der i branche-regi taget initiativ til, at man på tværs af teleselskaberne foretager en nærmere undersøgelse af fænomenets omfang. Skulle det vise sig nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger end de, der allerede er foretaget, vil dette naturligvis ske. Det gælder for alle selskaber i TI. Tillige er det værd at bemærke, at ingen af teleselskaber heller ikke i en historisk kontekst har kendskab til, at der har fundet misbrug sted.«

Både TDC, Telia og Telenor er medlemmer af Teleindustrien. 3 er ikke. På spørgsmålet om hvorvidt selskaberne faktisk ved, hvorvidt der har fundet misbrug sted, svarer Jakob Willer tilbage:

»Ingen af selskaberne har kendskab til, at der har fundet misbrug sted.«

Misbrug eller ej, så kunne et lidet ønske scenarie være en ondsindet app på en iPhone, som det her fremgår af Emil Stahls video, hvor han demonstrerer Jonas Boserups proof-of-concept app via en af Unwires nu nedtagede undersider:

Posted in computer.

Teleselskabernes nummertrick lader apps høste danskernes hemmelige numre

Flere af de store, danske teleselskaber sender automatisk dit mobilnummer til udvalgte samarbejdspartnere, når du surfer ind på specifikke domæner, som datalog og internetaktivist Christian Panton har demonstreret og som Version2 beskrev i sidste uge.

Nu viser det sig, at også 3. parts app, som konsekvens af dette, kan få adgang til nummeret. Vel at mærke uanset om app’en eller har tilladelse til at tilgå den slags data, og uanset om nummeret er hemmeligt eller ej.

Det fremgår af en demonstrationsvideo, som HTX-studerende Emil Stahl, der har fulgt sagen tæt, har lavet. Her viser han, hvordan en app, udviklet af Emil Stahls kammerat Jonas Boserup, kan fiske telefonnummeret ud af en iPhone, selvom app’en ikke har tilladelse til det.

Læs også: Mobilsurf: Danske teleselskaber sender dit telefonnummer til hjemmesider

At det foregår på en iPhone er i sig selv bemærkelsesværdigt. Apple tillader nemlig slet ikke, at apps får adgang til mobilens telefonnummer, fortæller Esben Thorving Bjerregaard,
Solutions Architect & Partner i app-udviklingsfirmaet iDeal Development.

»Det er normalt ikke noget, der kan lade sig gøre på nogen som helst måde,« siger han.

Esben Thorving Bjerregaard har kigget på koden bag demonstrations-app’en, og han vurderer, at teknikken, app’en anvender, ser troværdig ud.

I det konkrete tilfælde udnytter app’en, at en af teleselskabernes samarbejdspartnere, Unwire, på flere undersider har indlejret mobilnummeret i HTML-koden, når undersiderne bliver tilgået fra den mobile dataforbindelse. App’en kan derfor lave et kald til siderne og hente telefonnummeret ud.

Herefter kan numrene i princippet sendes videre og samles i en database. Uanset om brugeren har givet app’en tilladelse eller ej.

Selskabet Unwire, der blandt andet laver mobile betalingstjenester, er et af de selskaber, der har en aftale med teleoperatørerne, som betyder, at Unwire i visse tilfælde gør brug af telefonnumre, sendt via HTTP-headeren. Unwire oplyser til Version2, at virksomheden ikke har nogen kommentarer til, at en app, via Unwires hjemmesider, har kunnet fiske telefonnumre frem. Unwire har nu taget flere undersider ned, som har kunnet bruges til at eksponere telefonnumre. Version2 har dog tilgået siderne tidligere og kunnet bekræfte, at mobilnumre har været tilgængelige i HTML-koden via siderne.

Også Telenor har været igang med at rode i virksomhedens setup efter Christian Pantons demonstration. Således bliver mobilnummeret ikke længere sendt alene baseret på den såkaldte host-header. Intet tyder dog på, at dette fiks har lukket for, at en 3. parts app kan høste telefonnumre via den app, Emil Stahl demonstrerer i videoen.

Læs også: Telenor trækker stikket på test der afslører mobilnummer sendt over HTTP

Generelt set er Esben Thorving Bjerregaard overrasket over, at selskaberne videresender mobil-numrene til 3. part ved at føje nummeret til HTTP-headeren efter data-pakken har forladt telefonen.

»Det synes jeg er helt uacceptabelt. Som absolut minimum bør de nævne, hver gang de sender mobilnummeret til en 3. part.«

Telenor har i løbet af debatten henvist til virksomhedens kundevilkår (PDF). Nærmere bestemt punkt 11k på side 10.

Her står der under overskriften ‘Registrering og anvendelse af data’: Telenor overfører oplysninger om dit mobilnummer til leverandøren af den indholdstakserede tjeneste.

Dette giver Esben Thorving Bjerregaard dog ikke meget for:

»Det er fint, de har skrevet det i deres betingelser. Men den almindelige forbruger læser jo ikke de betingelser.«

Langt værre end cookies

Han mener, metoden med at medsende numre til samarbejdspartnere er langt mere invaderende for privatlivet end de cookies, som hjemmesider sætter på brugernes computer.

»Det her er jo langt værre en cookies. Hvis du laver ‘private browsing’, så er man jo ude over det problem. Det er relativt nemt at komme udenom for den almindelige bruger. Hvorimod det her, det sker jo fuldstændigt uden, at man på nogen måde bliver spurgt om det.«

Telia, TDC og Telenor gør det

Telia, TDC og Telenor bekræfter over for Version2, at selskaberne automatisk medsender mobilnumre til det, de beskriver som betroede samarbejdspartnere, når visse url’er bliver tilgået. 3 anvender ikke samme metode. Pressechef i 3, Tanja Krebsø skriver en en mail til Version2:

»Vi bruger ikke header enrichment. Hos os er det noget, der har været anvendt tilbage i tiden – og senest, da debatten var oppe i 2011, bad vi vores daværende leverandør Unwire om at sørge for, at der var sikkerhed omkring vores kunders identitet (læs: telefonnumre), når de benyttede sig af nogle af de tjenester, som gik gennem Unwire,« skriver hun og fortsætter:

»I dag benytter vi Paii til de bilaterale aftaler, vi tidligere har haft med bl.a. Unwire – og det er således Paii, der nu har ansvaret for indholdsleverandørernes aftaler.«

Hos TDC svarer pressemedarbejder Rasmus Avnskjold via mail følgende på spørgsmålet om, hvilke samarbejdspartnere der kan få et mobilnummer sendt med i HTTP-headeren:

»Det kan de samarbejdspartnere, som TDC godkender og har tillid til vil behandle alle oplysninger dybt fortroligt. Det fremgår fx af kontrakten at alle informationer udelukkende må anvendes til at betjene kunden på den konkrete tjeneste.«

Pressechef i Telia, David Engstrøm, skriver i en mail om samme emne:
»Her er tale om ganske få betroede partnere, med hvem vi laver en databehandleraftale i overensstemmelse med persondatalovgivningen for at sikre, at vores partner overholder den nødvendige fortrolighed og sikkerhed i forhold til vores data. Og det er værd at bemærke, at her alene er tale om telefonnumre og ikke personfølsomme oplysninger eller navn og adresse mv.«

På spørgsmålet om, hvor mange samarbejdspartnere, der har adgang til tjenesten fra teleselskaberne, hvor mobilnummeret automatisk sendes med, skriver pressechef i Telenor Tom Lehn-Christiansen, i en mail til Version2:

»En håndfuld partnere. Mobilnummer i http-headere er et værktøj, som gør det nemmere for partnere at afvikle deres tjenester. Alternativet ville fx være, at kunderne skulle indtaste deres mobilnummer, hver gang de ønsker adgang til en tjeneste, samt eventuelt gennemløbe ekstra tjek med SMS-kode.«

Også hemmelige numre

TDC, Telia og Telenor fortæller, at også hemmelige telefonnumre, bliver sendt med på linje med andre telefonnumre. Ingen af selskaberne ønsker dog at oplyse, konkret hvilke samarbejdspartnere, der per automatik får – også hemmelige – telefonnumre sendt med, når visse sider tilgås fra mobilen.

Version2 har forelagt koden bag Jonas Boserups iPhone-app for Telia, TDC og Telenor. Vi ville gerne have haft en kommentar til, at det via selskabernes samarbejdspartnere og som følge af den automatiske medsendelse af telefonnumre er muligt for en 3. parts app at tilgå og potentielt indsamle telefonnumre i det skjulte.

Ingen af de tre teleselskaber har dog ønsket at kommentere dette. I stedet henviser de til Jakob Willer, direktør for branchesamarbejdet Teleindustrien for en samlet udtalelse. Han skriver i en mail:

»I erkendelse af at det nuværende set-up ikke er hensigtsmæssig, er der i branche-regi taget initiativ til, at man på tværs af teleselskaberne foretager en nærmere undersøgelse af fænomenets omfang. Skulle det vise sig nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger end de, der allerede er foretaget, vil dette naturligvis ske. Det gælder for alle selskaber i TI. Tillige er det værd at bemærke, at ingen af teleselskaber heller ikke i en historisk kontekst har kendskab til, at der har fundet misbrug sted.«

Både TDC, Telia og Telenor er medlemmer af Teleindustrien. 3 er ikke. På spørgsmålet om hvorvidt selskaberne faktisk ved, hvorvidt der har fundet misbrug sted, svarer Jakob Willer tilbage:

»Ingen af selskaberne har kendskab til, at der har fundet misbrug sted.«

Misbrug eller ej, så kunne et lidet ønske scenarie være en ondsindet app på en iPhone, som det her fremgår af Emil Stahls video, hvor han demonstrerer Jonas Boserups proof-of-concept app via en af Unwires nu nedtagede undersider:

Posted in computer.

38 år gammel Apple-1 skal sælges – eneste kendte eksemplar solgt direkte fra Steve Jobs’ værksted

En 38 år gammel Apple-1 computer ventes at indbringe mellem 2,3 millioner og 3,5 millioner kroner, når den om en måned bliver solgt på auktion.

Tidligere er der blevet solgt gamle Apple-1-computere til flere millioner kroner som for eksempel denne: Tudse-gammel Apple-computer solgt for formue.

Apple-1 var den allerførste computer-model, som makkerparret Steve Jobs og Steve Wozniak designede, byggede og solgte.

Mange af Apple-1-computerne blev solgt via butikken Byte Shop.

Det gælder dog ikke det pågældende eksemplar, der i sin tid blev solgt direkte til køberen af Steve Jobs, der hentede computeren ud af sin egen garage, hvor den var blevet bygget.

Det er den hidtil eneste Apple-1-computer, som man med sikkerhed ved er blevet solgt direkte fra Apple og til en køber.

Med i købet følger en annulleret check på 600 dollar fra den oprindelige køber, Charles Ricketts, stilet til Apple Computer i juli 1976.

En broget affære
De fleste kendte Apple-1-computer har gennem årene haft adskillige ejere, da de gamle computere forlængst er blevet til samler-objekter, der købes og sælges af samlere i stor stil.

Det pågældende eksemplar har da også haft en del ejere, mens dets historie er en broget affære, som der endda er blevet skrevet en bog – The First Apple. – om af den nuværende ejer, Bob Luther.

Han købte eksemplaret i 2004 på en politi-auktion, efter den foregående ejer – en tidligere dot com-rigmand – var flygtet ud af USA med politiet i hælene.

Dengang betalte han 7.600 dollar for computeren, og han blev så fascineret af den, at han begyndte at researche hele dens historie, der derfor er ganske veldokumenteret.

Den involverer blandt andet en tidligere pilot i det britiske Royal Air Force, en amerikansk sangskriver samt sønnen til den oprindelige køber, Charles Ricketts.

På auktionen – der finder sted i auktionshuset Christies i New York 11. december – vil vi også finde en samling dokumenter fra den tredje medstifter af Apple, Ron Wayne, der i dag er ret ukendt.

Ron Wayne er i dag 80 år gammel. Han trak sig ud af selskabet ganske kort tid efter grundlæggelsen, da han ikke troede på projektet.

Det kan du læse mere om her: Glemt Apple-stifter: Derfor gik jeg efter blot 12 dage

Blandt dokumenterne finder vi originale udkast og arbejdsdokumenter til den første manual til Apple-1, det originale selskabs-logo samt design-forslag til Apple II.

Posted in computer.

Svensk CRM-selskab rykker ind på dansk marked: Dansk omsætning skal fordobles årligt



Koncerndirektør Lars Andersson fra det svenske CRM-producent Lundalogik

Ambitionerne fejler ikke noget i det svenske CRM-hus Lundalogik, som torsdag slog dørene for et spritnyt salgskontor i Ørestaden ved København.

Med en årlig omsætning på cirka 100 millioner kroner er Lundalogik i forvejen veletableret i Sverige, Norge og Finland.

Selskabet nærmer sig sit 25 års jubilæum og har i dag 135 medarbejdere. Men nu skal det danske marked for alvor på landkortet, fortæller koncerndirektør Lars Andersson.

“Med et dansk kontor og danske kolleger kommer vi op på et helt nyt niveau. Vi har længe arbejdet med danske kunder, men nu er det blevet aktuelt for os at investere i en egentlig lokal tilstedeværelse,” siger Lars Andersson, der udpeger Microsoft og Salesforce, som Lundalogiks største konkurrenter .

Omsætning skal fordobles årligt
Frem til 2018 er målsætningen at sætte et betydeligt aftryk på det danske CRM-marked og hvert år at fordoble den danske omsætning fra de nuværende kun omkring en million kroner, som er fordelt på 45 kunder, fortæller Lars Andersson.

Han regner med at skulle ansætte mellem fire og otte sælgere og konsulenter på det nye danske kontor, som i første omgang især vil fokusere på at få større virksomheder ind i kundeporteføljen.

“Dansk virksomhedskultur adskiller sig væsentligt fra resten af Norden. Især svenskerne har en industriel arv, hvor man ofte tænker langsigtet, på godt og ondt. Danskerne er købmænd, der tænker og handler hurtigt. Med et dansk kontor kan vi helt og holdent arbejde ud fra den kultur og de forudsætninger, der findes her,” lyder det fra direktøren.

Lundalogik sælger et egetudviklet CRM-system, og selskabet fokuserer ifølge direktøren især på kunder indenfor eksempelvis ejedomsadministration, energi , konsulentvirksomheder, salg og marketing.

Ligesom i resten af sin forretning vil Lundalogik i Danmark sælge sine løsninger direkte til slutkunder. Den salgsmodel giver ifølge Lars Andersson bedre kvalitet og hurtigere levering end hos konkurrenterne.

Læs også:

Danske CRM-projekter ender i fiasko: Derfor går det galt

Damgaard-veteraner vil udfordre Microsoft

Posted in computer.

Vi har brugt to tredjedele af vores samlede CO2-budget

2.900 gigaton CO2. Så stor må den samlede menneskeskabte udledning fra kul, gas og olie være frem til år 2100, hvis vi skal nå et erklæret mål fra alverdens ledere om en maksimal temperaturstigning på to grader, når det dette århundrede rinder ud. Det konkluderer FN’s klimapanel, IPCC, i sin seneste rapport, som blev offentliggjort under stor ståhej i København i går.

Problemet er bare, at vi allerede har udledt to tredjedele af den mængde CO2, og intet tyder på, at kurven knækker. Kulkedlen kører fortsat på højtryk, og sidste år steg den globale CO2-udledning med mere end to procent i forhold til året før.

Læs også: Dansk delegationsleder: Vi fik, hvad vi kom efter i klimarapporten

Siden 1750 har verdens lande sluppet 1.900 gigaton CO2 ud i atmosfæren. Og halvdelen er udledt alene inden for de seneste 40 år. Det vil altså sige, at vi om endnu 40 år nærmer os grænsen for den maksimale udledning – og det er vel at mærke, hvis vi ‘kun’ udleder samme mængde som nu.

Tina Christensen fra DMI, der er dansk delegationsleder i IPCC, erkender, at det bliver svært at holde sig inden for grænsen.

»Når man kigger på CO2-kurven, er det tydeligt, at der skal handles nu. Det er vigtigt, at verdens ledere forstår dette, og netop derfor fremhæver vi i tallene i rapporten,« siger hun.

Kurven skal knække i 2020

I dag udgør fossile brændsler over halvdelen af produktionen til verdens elforbrug, og i lande som Kina og Indien, hvor efterspørgslen på el stiger støt år for år, bliver der stadig bygget kulkraftværker.

»Samtidig har du lande med kæmpestore kul- og oliereserver, som har store interesser på spil i at bevare de fossile brændsler,« siger Kirsten Halsnæs, professor på DTU og medforfatter til IPCC’s tredje delrapport.

Alligevel bevarer hun troen på, at målet kan nås. Men hvis det skal lade sig gøre, skal CO2-kurven knækkes i 2020, og udledningen skal herefter falde.

Læs også: Opråb fra FN-forskere: Kul og gas skal helt ud af energiforsyningen

Ifølge John Christensen, der er leder af DTU’s Unep-center, som er ledende inden for international forskning i klima og energi, skal vi nok ikke gøre os forhåbninger om at knække kurven i 2020.

»Vores beregninger viser, at vi til den tid overskrider det såkaldte ‘carbon budget’ , altså den mængde CO2 vi kan udlede for at nå klimamålene, med otte til 10 gigaton om året,« siger han.

Til gengæld tror han stadig, at vi på sigt kan nå at rette op på CO2-budgettet, hvis vi i de kommende år får igangsat nogle tiltag på klimafronten, som holder ind i fremtiden.

»Det er vigtigt, at vi ikke nu låser os fast i teknologi de næste 20-30 år, som ikke batter på CO2-kontoen, men hvis vi kommer i gang med at satse på vedvarende energi og energieffektiviseringer, kan vi være bedre rustet frem mod 2100,« siger han.

Vi har ikke noget alternativ

Men tror du helt ærligt, at det kan lade sig gøre at nå 2100-målene?

»Jeg tror på, at vi ikke har noget alternativ. Det er ikke sådan, at vi kan køre ud på kanten og vende om. Hvis vi kører ud på kanten, falder vi i,« understreger John Christensen.

»Det største problem bliver at finde ud af, hvem der skal betale regeringen. For selv om det betaler sig at sadle om i det lange løb, er der nogle lande, som ikke har råd til at betale regningen nu og her.«

Men kan du udelukke, at vi ikke kører ud over kanten?

»Nej, det kan jeg ikke. Jeg er bare nødt til at tro på det.«

Posted in computer.

DTU-satellit kommer i nærkontakt med rumskrot

Overskriften er sakset fra en E-mail sendt til mig af rummets “færdselspoliti”, United States Joint Space Operations Center. E-mailen er en servicemeddelelse om at DTUsat-2 kommer lige lovlig tæt på en anden satellit. Beskeden fik naturligvis straks min opmærksomhed, DTUsat-2 bevæger sig med 7544 m/s i sin bane om jorden. Ved de hastigheder er det eneste man har lyst til at støde ind i vakuum. Den øvre del af jordens atmosfære vil i løbet af få sekunder omdanne et objekt af DTUsat’s størrelse til et stjerneskud. Alt med en densitet højere end tynd atmosfære er kun værre.
Mailen oplyser at vi “rammer forbi” (miss distance) med 616 m. DTUsat-2 bevæger sig 616 m på under 0,1 sekund… i flyveretningen. Den oplyser også at objektet vi møder er en anden satellit Flock 1C-11. Flock 1C konstellationen var med ombord på den raket vi blev sendt op med, alle Flock satellitterne er tripple cubes altså 3 gange så store som DTUsat-2. De har ikke propulsion med ombord og deres baner er derfor låst til den raketten gav dem, ligesom vi er. Der er med andre ord tale om at vi passerer forbi en af vores banenaboer, noget mindre dramatisk end et frontalsammenstød med 7 km/s.
Når man samler en satellit foregår det i rene omgivelser, med passende påklædning og langsomme velovervejede bevægelser, så selvom vi ikke står til et fatal sammenstød er selv det mindste lille bump ikke noget man ønsker sig. Et solpanel tager let skade, antenner der rager ud er følsomme for ikke at tale om baneændringer med efterfølgende tab af kontakt indtil de nye baneparametre er på plads.

Delta V

Hvis nu forudsigelserne ikke holdt helt stik og de 616 m blev reduceret til 0, hvor hårdt ville vi så ramme hinanden? For at få en ide om det satte jeg Gpredict til at vise de to satellitters baner og valgte tidspunktet 22:02:35,282 [UTC]. På netop det tidspunkt er DTUsat-2 lige på horisonten, dvs. elevationen er 0,00° og slant range er 2915 km. Slant range er afstanden i fugleflugt, med andre ord længden af vektoren fra DTU’s jordstation til DTUsat-2. Azimut til DTUsat-2 er 16,91°. Ved at vælge et tidspunkt hvor den ene af satellitterne har elevationen nul grader og så bruge dens vektor som den ene akse i et koordinatsystem, der har origo i DTU’s jordstation, bliver beregningerne lidt simplere. Dette koordinatsystem er altså drejet 16,91° mod øst. Vektoren til den anden satellit aflæses også i Gpredict: azimut 16,89°, elevation -0,22° og slant range 2941 km. I det drejede koordinatsystem bliver vektoren: azimut -0,02°, elevation -0,22° og vektorlængden 2941 km.
Hvis vi som en første approximation ikke tager højde for vinklerne imellem de to vektorer, fordi de er så små, ser vi at satellitternes indbyrdes afstand på dette tidspunkt er: 2941-2915 = 26 km.
Tager vi højde for vinklerne kan vi istedet for vektorer benytte satellitternes koordinater i det valgte koordinatsystem. DTUsat-2: (2915,0,0) og Flock 1C: (2941,-1,-11) og beregne afstanden til 28,3 km.
“Forbiflyvningen” er (eller var) sat til 10/10-14 10:57:45 [UTC]. Vores indbyrdes afstand bliver altså reduceret fra 28,3 km til 616 meter på 12 timer 55 minutter og 9,7 sekunder. Nu er det en smal sag at beregne vores indbyrdes hastighed, eller delta-V, til ca 0,6 m/s. Billedet nedenfor viser Flock 1C-11 og DTUsat-2 i Gpredict med tiden låst på 22:02:35,282 [UTC].

Udslettelsen afblæst

Selvom åbningsscenen fra Gravity langsomt fortaber sig fra mit indre blik, efterhånden som tallene kommer for en dag, lagde episoden alligevel op til lidt eftertænksomhed.
Med 0,6 m/s ville hverken DTUsat-2 eller Flock 1C-11 gå fra hinanden, omend funktionen af begge satellitter bestemt kunne blive påvirket efter et sammenstød. Både planlagte og uplanlagte sammenstød er set før.
I 2007 og 2008 testede henholdvis kineserne og amerikanerne deres anti-satellit våben, hvilket mildt sagt vakte opsigt. I 2009 skete det første utilsigtede satellitsammenstød imellem en udtjent russisk satellit (Kosmos-2251) og Irridium-33. Ved dette sammenstød var der væsentlig mere bevægelseenergi involveret end da DTUsat-2 passerede Flock 1C-11. Kosmos-2251 og Irridiums indbyrdes hastighed var omkring 42.000 km/t. Sammenstødet menes at have skabt omkring 1000 stumper med dimensioner over 100 mm, samt naturligvis et utal af mindre stumper. De to skyer af skrot udgør i sagens natur en risiko for andre satelliter hvilket har medvirket til at sætte fokus på det menneskeskabte rumskrot. Donald J. Kessler fra NASA beskrev i 1978 en situation hvor vi som race ikke længere ville være i stand til at forlade jordens overflade, fordi mængden af rumskrot effektivt ville spærre os inde.

Fremtidens ingeniører

Sådan en profeti er jo guf for kreative ingeniører, måske ikke helt så sexet som astroide afværgelse men det snerper. Adskillige løsninger er da også allerede blevet foreslået. Fra de simple små add-ons der begrænser banelevetiden ved at mindske den ballistiske koefficient over jordbaserede lasersystemer, der omdanner satellittens overflade til en ablations-thruster til de mere avancerede “skralde-satelliter”, der simpelt hen indhenter og indsamler udtjente satellitter og rumskrot. Endnu er mange af teknologierne mere blue prints end flyveklare systemer, men i takt med at problemet bliver mere presserende øges fokus. Hvilken eller hvilke løsninger, der vinder indpas, kan man gisne om, men én ting er sikker, de kræver alle tværfagligt samarbejde blandt en skarp gruppe af fremtidens ingeniører.

PS

Som det fremgår har dette indlæg været undervejs et stykke tid. Ligesom det er færdigt til udgivelse, tikker der en ny mail ind: DTUSAT 2 Close Approach Notification. Denne gang er det ikke en banenabo. Denne gang er miss distance reduceret til 431 meter. Denne gang er det Kosmos-2251. Ja, den Kosmos-2251 som er nævnt lidt højere oppe. Den der tog Irridium 33 ud. I morgen ved vi, om det var close eller too close… Genstart åbningsscenen fra Gravity.

Posted in computer.