Flyt ind i et Faradaybur. Det var ikke helt sådan, lejlighederne på Aarhus Havn blev annonceret, men det var realiteten for de ejere og lejere, der flyttede ind i prestigebyggeriet Isbjerget. Mange beboere fandt nemlig ud af, at deres mobiler ikke kunne få forbindelse til omverdenen, når de befandt sig i deres nye lejlighed, og det fik faktisk nogle til at flytte igen så hurtigt, de kunne.

Problemet er imidlertid ikke unikt for Isbjerget. I et sundhedshus i Aalborg måtte Boligforeningen Himmerland sætte ekstra antenner op for 200.000 kroner, fordi folk ikke kunne bruge deres mobiler inden døre, og finske forskere har målt, at radiosignalet i nye bygninger kan være op til 100 gange svagere end i blot ti år gamle bygninger.

Danske forskere har gentaget en del af eksperimenterne og kan konstatere, at der er lignende problemer i danske bygningstyper. Det fortæller professor Knud Erik Skouby fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

»Hidtil har vi ikke været så hårdt ramt i Danmark, fordi vi ikke har brugt de samme byggematerialer med metalfolier, som man eksempelvis gør i Finland. Men på grund af de skrappere energikrav vokser problemet nu også i Danmark. Det er især vinduerne, der er problemet.«

Vælg byggematerialer som PUR, PIR, glasuld eller stenuld, der ikke reflekterer radiobølger. Det er især vigtigt i enfamilieshuse, hvor det vil være for dyrt for teleoperatører at opsætte ekstra udstyr.

Forsk i nye byggematerialer, der ikke blokerer radiobølger.

Standarder for, hvad signalstyrken skal være inde i en bygning, vil være en stor hjælp under projekteringen.

Beregn, om bygningen vil få problemer.

Skab plads til, at der kan monteres forstærkerteknologi i bygningen.

Femtoceller kan sikre højkvalitets- mobiltelefoni i hjem med en bredbåndsforbindelse. Men de virker kun med nyere mobiltelefoner.

Kilde: ‘Mobile network reception problems in low energy buildings’, udgivet af det finske transport- og kommunikationsministerium.

Nye trelags-lavenergivinduer er typisk belagt med en metalcoating, der reflekterer stråling. Men når man holder på varmen, blokerer man også for radiobølger. I en rapport, som Knud Erik Skouby og to kolleger har udarbejdet for Erhvervsstyrelsen, har de således målt sig frem til, at en trelags­rude reducerer signalstyrken med 20 dB. Til sammenligning reducerer en gammeldags termorude uden metalbelægninger signalstyrken med 3 dB.

Ud over blokerende byggematerialer er dårlige antenner i nyere mobiltelefoner en væsentlig del af forklaringen på, at man kan miste teleforbindelsen i nyere huse. Det samme er kvaliteten og styrken af mobilsignalet i det område, hvor bygningen ligger.

Teleindustri vil hjælpe rådgivere

Både bygherrer, rådgivere og telebranchen har et stykke tid vidst, at der var problemer i nye bygninger, og at omfanget kun vil vokse, efterhånden som der bygges mere nyt og renoveres flere gamle bygninger. Men parterne har ikke kunnet blive engie om, hvad der skal gøres, og ikke mindst hvem der skal betale.

Men nu er der muligvis løsninger på vej – dels fra politisk hold og dels fra de involverede brancher. I sidste uge mødtes repræsentanter for flere af de større rådgivende ingeniørfirmaer i Danmark således med repræsentanter for brancheforeningen Teleindustrien, fortæller Carsten Werner Lund, der er gruppeleder for el i Grontmij.

»Vi har nu fået etableret et fast kontaktpunkt for rådgiverne hos Teleindustrien, så rådgiverne ved, hvor de kan henvende sig, når de projekterer en ny bygning. Desuden arbejder vi på at komme med nogle anbefalinger til, hvordan man konkret kan gøre det. Vi håber at kunne præsentere et forslag for Teleindustrien inden jul.«

Bredbåndskrav kan hjælpe mobiler

Den anden nye udvikling er politisk. Fra udgangen af 2016 skal alle nye bygninger og bygninger, der gennemgår en større renovering, nemlig udstyres med føringsveje, der gør det muligt at trække bredbåndsforbindelser med minimum 30 Mbps frem til de enkelte slutbrugere, fortæller fuldmægtig Benjamin Overvad fra Erhvervsstyrelsen.

»Direktivet er møntet på udrulningen af bredbånd. Der vil blive stillet krav om, at man skal forberede byggeri med føringsveje, så man eksempelvis kan skyde et fiberkabel frem til den enkelte lejlighed. Men det er klart, at etableringen af den passive infrastruktur kan give synergieffekter i forhold til at installere udstyr, der forbedrer den indendørs dækning, og det er jo kun positivt,« siger han.

Når der alligevel skal etableres føringsveje til bredbåndsforbindelser, vil det nemlig være oplagt at gøre plads til udstyr, som kan bruges til at forbedre signalstyrken for mobiltelefoni i bygningerne, argumenterer Carsten Werner Lund.

»Det koster mange penge, hvis man skal eftermontere forskellige forstærkningsanlæg i en bygning. Med den nye lovgivning bliver det markant billigere, fordi de samme føringsveje eksempelvis kan bruges til at installere DAS-anlæg (Distribuerede Antenne Systemer, red.)«

Mærk mobilvenlige materialer

Carsten Werner Lund har ikke meget tiltro til en anden løsning, der både nævnes i rapporterne fra de finske og de danske forskere – at anvende byggematerialer, der ikke blokerer radiobølger.

»Det kan godt være, at man på et tidspunkt kan få eksempelvis vinduer, der tillader radiobølger at gå igennem, men stadig holder på varmen. Men de materialer er der ikke lige nu, og det ser kun ud til, at det går den forkerte vej med stadig tættere og bedre isolerede bygninger. Derfor er vi nødt til at gøre installationen af anlæg, der kan forstærke signalet inden i bygningen, billigere,« siger han.

Knud Erik Skouby mener derimod, at man stadig bør undersøge og forske i, hvordan byggematerialerne opfører sig i forhold til radiobølger.

»Ligesom man energimærker eksempelvis isolering, bør man også mærke materialerne med, hvordan de reagerer over for radiobølger. Efterhånden som stadig flere får mobiltelefoner og dropper fastnettelefoner, og den offentlige sektor kræver, at al kommunikation er digital, bliver det stadig vigtigere at sikre, at kommunikationen kan foregå fra folks egne boliger,« siger han.

Med oplysninger fra en mærkningsordning vil man ifølge Knud Erik Skouby kunne regne sig frem til, hvor store problemer beboerne vil få med mobilsignalet i en given bygning, og dermed sikre mod problemerne allerede i projekteringsfasen.

Ved udgangen af 2013 fandtes der kun 829.000 abonnenter på fastnettelefoner i Danmark (IP-telefoni ikke medtaget). Til sammenligning var der 8,2 millioner mobilabonnementer på tale og data og 2,3 millioner rene mobildataabonnementer.

Hvor mange industriarbejdspladser, der i løbet af de sidste ti år er sevet ud over Danmarks grænser, er usikkert. Der tales om alt fra 100.000 til 170.000. Under alle omstændigheder er det mange, og der søges med lys og lygte efter, hvordan nogle af dem kan hentes hjem igen.

For ideen om Danmark som rent vidensland uden antydningen af produktion er heldigvis for længst lagt i graven og erstattet af ægte bekymring – en bekymring, der deles af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som derfor i sidste uge lancerede regeringens produktionspanel.

Panelet består af ledere fra en række store danske industrivirksomheder med Danfoss’ Niels B. Christiansen i formandsstolen. Dertil kommer repræsentanter for CO-Industri og Teknologisk Insti­tut. Sammen skal de forsøge at komme med ‘ideer og anbefalinger til fjernelse af barrierer for vækst i produktionserhvervene’. Der skal både ses på avanceret produktion, investeringer, samspil mellem uddannelse og virksomheder og viden og produktion. Og det må ikke koste noget …

Flere kommissioner, rapporter og planer har de senere år beskæftiget sig med, hvordan der kan skabes vækst og flere industriarbejdspladser i Danmark:

2012: Danmarks Vækstråds anbefalinger om Danmark som produktionsland.

2014: Produktivitetskommissionens rapporter – især kommentarer fra aktører indeholder mange konkrete forslag.

2014: Regeringens opfølgning på Produktivitetskommissionen, ‘Danmark helt ud af krisen’.

2014: Regeringens ‘Aftale om Vækstpakken’

2014: DI’s 2020-plan – vejen til større velstand.

Men hvorfor skal et produktionspanel frem til maj 2015 bruge tid og kræfter på noget, som regeringens embedsfolk selv kunne stykke sammen ved at læse den række af rapporter og kommentarer, der allerede er fremlagt om emnet?

For det første er der arbejdet fra regeringens egen produktivitetskommission. Den udgav i foråret 2014 en række rapporter, og når det gælder anbefalingerne og analyserne inden for industrien, er det først og fremmest makroøkonomiske analyser – altså set oppefra, langt væk fra virksomhedernes dagligdag.

Mere konkret bliver det med maj måneds regeringsudspil, ‘Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst’, hvor en del af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen blev udmøntet. Her er det især lempelsen af PSO-afgiften på 5,8 milliarder kroner, som skulle sætte gang i virksomhedernes vækst.

Regeringens aftale om Vækstpakken fra juni 2014 sætter tal og konkrete initiativer på endnu flere tiltag. For eksempel lægges der 500 millioner kroner i en nye accelerationspulje for virksomheder med et særligt vækstpotentiale.

DI dominerer panel

Også DI har været i gang med rapportpennen og har udarbejdet en 2020-plan med undertitlen ‘Vejen til større velstand’, hvor mange af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionens arbejde går igen. De anbefalinger kan DI så passende tage med i det nye panel, da 6 af rådets 11 medlemmer foruden at være direktører i erhvervslivet er medlemmer af DI, heraf fem i DI’s hovedbestyrelse.

Erhvervsøkonomisk chef hos DI Morten Granzau Nielsen, som ikke selv sidder i panelet, lader sig dog ikke skræmme af, at emnet allerede er grundigt belyst. Han fremhæver, at det kræver et vedvarende fokus at fastholde og eventuelt udbygge antallet af industriarbejdspladser i Danmark, fordi Danmark langtfra er i mål, og fordi regeringens nuværende initiativer kun håndterer en lille del af udfordringen.

For eksempel mener man hos DI, at de offentlige forskningsmidler i langt højere grad, end det er til­fældet i dag, skal rettes mod erhvervslivet.

Professor Phillip Schröder fra Aarhus Universitet deltog i Produktivitetskommissionens arbejde og erkender, at han og en masse økonomiske modeller ikke kan fortælle en vestjysk virksomhed, hvordan den skal indføre lean eller foretage et generationsskifte. Derfor mener han, at det kan være interessant, hvis Produktionspanelet kan komme med anbefalinger, som peger i samme retning som de makroøkonomiske markører.

Langt mere forbeholden er tidligere overvismand professor Torben M. Andersen, også fra Aarhus Universitet. Han kalder sig selv for moderat skeptisk, når det gælder Produktionspanelets mulighed for at komme med noget nyt. De fleste sten er allerede blevet vendt, siger han og peger på nogle af de klassiske initiativer som mere rådgivning og bedre adgang til konsulenter, for eksempel gennem det system af såkaldte GTS-institutter, der yder teknologisk service godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Han erkender dog, at det nok er godt, at det ikke er økonomiske professorer, der sidder i panelet, men folk fra branchen, som måske kan være dygtige til at sætte fingeren på det rigtige.

Men mere speget bliver det, når de umiddelbare kommentarer tages med ind i vurderingen af Produktionspanelets relevans. For DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad var hurtigt ude i Berlingske Business og erklære, at panelets arbejde bør føre til skattelettelser. Det samme sagde Egon Borgkvist Jensen, der er produktionsdirektør hos aktuatorproducenten Linak, i en kommentar, hvori han slog fast, at den vigtigste forhindring for flere sønderjyske industriarbejdspladser er de høje danske lønomkostninger, underforstået at skatte- og afgifts­trykket er for højt.

At pille ved den slags strider dog mod panelets kommissorium, som udtrykkeligt slår fast, at panelets forslag skal holdes inden for de finans­politiske rammer – med andre ord må panelet godt foreslå omfordelinger, men det må ikke koste ekstra på finansloven.

De konkrete ideer

Men hvis man dykker ned i kommentarerne til forårets produktivitetsrapporter fra forskellige interessenter, så vælter det frem med helt konkrete ideer til, hvad der skal gøres for at få flere industriarbejdspladser indenlands. Ideer, som for en stor dels vedkommende ikke ensidigt har fokus på skatter og afgifter. Tag nu for eksempel et forslag fra CO-Industri om øget fokus på automatisering og effektivisering. Det er noget, som allerede har øget produktiviteten hos virksomheder som Novenco og Kongskilde Industries. Her er altså konkrete eksempler på, hvordan det kan gøres.

Lignende erfaringer kan gøres ved at kigge på Dansk Robotforenings Automationspris, som blev uddelt i september 2014. Vinderen, Trelleborg Sealing Solutions, har på to år indført cirka 40 robotter og øget antallet af medarbejdere med 50. En anden af de nominerede kandidater, AKK Industri, som er underleverandør til Linak, har vist, at ved at indføre den rette automa­tion kan metalbearbejdning sagtens bevares i Danmark. Virksomheden gik i løbet af et par år fra 8 til 30 medarbejdere.

Sidst, men ikke mindst har Erhvervs- og Vækstministeriet selv oprettet Danmarks Vækstråd med det formål at rådgive om den erhvervspolitiske udvikling i Danmark. I juni 2012 kom rådet med en rapport, som fremlagde 31 konkrete anbefalinger til erhvervsudviklingen, herunder industrien.

Så spørgsmålet svæver stadig i luften: Hvilke nye sten kan Produktionspanelet egentlig nå at vende på et halvt år?

Danmark var med til at sætte sit aftryk på den synteserapport, som FN’s klimapanel IPCC fremlagde i København søndag.

»Vi lykkedes godt med, at rapporten klart afspejler de ting, som vi ønsker,« siger Tina Christensen fra DMI, som var dansk delegationsleder i IPCC.

Hun tog ordet, da 300 delegerede fra 120 lande var samlet for at give forskerne input til, hvordan de skulle skrive 8.000 siders gennemgang af den videnskabelige klimalitteratur ned til et referat på 40 sider til verdens beslutningstagere.

Det skete for at sikre, at omkostningerne ved at undgå klimaforandringer kom med i synteserapporten. Uden dem vil forbruget vokse mellem 1,6 og 3 procent årligt op igennem det 2100. århundrede, konkluderer rapporten. Det vil koste 0,06 procentpoint at den vækst at sørge for, at temperaturen ikke stiger over to grader. Ellers, som Tina Christensen udtrykker det:

»Så dyrt er det heller ikke.«

Desuden var Danmark besluttet på at få med i rapporten, at hvis temperaturstigningen skal holdes under 2 grader, så skal de fossile brændsler helt ud af vores elforsyning i 2100. Netop den pointe har fyldt meget i internationale medier og i Ingeniørens dækning for den sags skyld.

Tina Christensen fremhæver, at Danmark har vist en del af vejen: Det kan lade sig gøre at have økonomisk vækst og nedsætte CO2-udslippet. Det samme lægger klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) vægt på i sin pressemeddelelse om klimarapporten.

»Den gode nyhed er, at hvis vi handler nu, så er udgifterne overskuelige. Det viser Danmarks eksempel. Vores BNP er steget, samtidig med at vores CO2-udledning er faldet,« siger han.

»Vi skal væk fra kul, olie og gas. Både fordi vi skal begrænse temperaturstigningerne, men også fordi vi skal begrænse omkostningerne,« tilføjer ministeren.

Verdensnaturfonden WWF skriver, at der skal investeres flere hundrede milliarder dollars i energibesparelser og vedvarende energi for at holde temperaturstigningen under to grader. Det boom er danske virksomheder godt rustet til at få en andel af.

»Jo grønnere verden bliver, jo rigere vil vi blive her i Danmark. Det vil uden tvivl betyde et markant boost i milliardklassen for den danske økonomi, når og hvis verdens lande for alvor går i gang med den grønne omstilling,« siger WWF’s klima- og miljøchef, John Nordbo.

Han advarer dog om, at Danmark investerer mindre end tidligere i energiforskning, og at det kan bremse den grønne vækst.

Behovet for radioaktive isotoper til medicinsk brug er i vækst verden over. Men forsyningssikkerheden er faldende.

Det gælder ikke mindst for isotopen technetium-99m, der årligt bruges ved mellem 30 og 40 millioner undersøgelser verden over.

Denne langsigtede usikkerhed omkring technetium-99m og andre medicinske isotoper kan European Spallation Source (ESS), der er under opbygning i Lund, imidlertid være med til afhjælpe.

Ved spallation skræller man så at sige neutroner af atomkerner ved at beskyde dem med energirige protoner.

Disse neutroner kan på samme måde som røntgenstråling bruges til at studere den atomare opbygning af f.eks. nye materialer, men protonerne og neutronerne kan også bruges til fremstilling af isotoper.

Medicinsk billeddannelse med PET kræver isotoper, der udsender positroner.

Som kilde til positronudsendelse benyttes rubidium-82 eller gallium-­68. Disse har korte halveringstider og skal derfor dannes i PET-scanneren ud fra andre radioaktive stoffer med længere halveringstid.

Rubidium-82 produceres ud fra strontium-82, der dannes ved protonbeskydning af naturligt rubidium, der forekommer i isotoperne Ru-85 og Ru-87, under frigivelse af neutroner. Det henfalder ved elektronindfangning til rubidium-82 med en halveringstid på 25 dage. Rubidium-82 henfalder ved udsendelse af de ønskede positroner til krypton-82 med en halveringstid på 75 sekunder.

Gallium-68 dannes på basis af germanium-68. Ge-68 dannes ud fra naturligt forekommende gallium-69 ved protonbeskydning under udsendelse af neutroner. Ge-68 har en halveringstid på 271 dage og kan derfor lagres op til et år. Det henfalder ved elektronindfangning til gallium-68, som henfalder ved udsendelse af posi­troner til zink-68 med en halveringstid på 68 minutter.

Strontium-82 og germanium-68 produceres kun få steder i verden på acceleratorer. Hvis ESS forsynes med en sidegren, kan man få protoner ud med en energi på ca. 100 MeV fra den lineære accelerator og dermed fremstille Sr-82 og Ge-68.

Technetium-99m, som også bruges ved medicinsk billeddannelse, henfalder til grundtilstanden Tc-99 under udsendelse af gammastråling med en energi på 140 keV. Den korte halveringstid på seks timer gør det anvendeligt som sporstof i forbindelse med undersøgelser, hvor patienter kun udsættes for forholdsvis lav stråling.

Technetium-99m dannes ved henfald af Mo-99 under udsendelse af betastråling (elektroner).

Halveringstiden er lige under tre dage. Derfor skal Mo-99 løbende produceres og leveres til brugerne – det sker i dag på reaktorer, der er tæt på deres udløbdato.

I ESS kan Mo-99 produceres enten som i en reaktor ved beskydning af et uranmål med neutroner og efterfølgende fission eller ved neutron­indfangning i naturligt forekommende Mo-98.

Det kræver, at man får direkte adgang til de hurtige neutroner, der dannes i selve spallationsprocessen, hvor protoner med høj energi skræller neutroner af wolfram­atomer.

For at producere Mo-99 i ESS skal der gøres plads til et kammer, hvor man med robotter kan producere de ønskede isotoper.

Visse typer af medicinske isotoper produceres på mindre cyklotroner rundt omkring i verden (i Danmark findes otte), men en lang række vigtige isotoper fremstilles i dag kun på ældgamle reaktorer og acceleratorer, der oprindeligt er udviklet til helt andre formål.

»Det mest optimale vil være at bygge nye dedikerede anlæg til produktion af disse isotoper,« siger professor Mikael Jensen fra Center for Nukleare Teknologier på DTU.

Men da isotoperne i dag fremstilles som biprodukter på anlæg, der for længst er afskrevet, vil et nyt anlæg have svært ved at konkurrere med de nuværende producenter.

Derfor er nye anlæg usikre, mener Mikael Jensen. Denne problematik er også beskrevet i en rapport fra OECD fra april 2014.

Her kommer den nye neutronkilde ESS i Skåne ind i billedet som et alternativ. Men det kræver, at man inden for relativt kort tid – måske et halvt år – tager en beslutning om at lave nogle mindre modifikationer i det 15 milliarder kroner dyre anlæg.

‘Muligt og ønskværdigt’

Colin Carlile, der som direktør for European Spallation Source Scandinavia havde en stor rolle i at sikre, at ESS blev placeret i Lund, bakker op om tanken. Efter at have fratrådt direktørposten sidste år er han nu tilknyttet Science Village, der skal udvikle området omkring ESS.

Colin Carlile oplyser, at det både er muligt og ønskværdigt at producere medicinske isotoper på ESS.

Han understreger dog, at formålet med ESS er at lave undersøgelser baseret på neutronspredning, og at andre anvendelser kan være problematiske at indpasse.

»Men det er værd at overveje muligheden,« siger han.

Professor Liselotte Højgaard fra Rigshospitalet er ekspert i medicinsk billeddannelse med positron-­emissions-tomografi (PET), der kræver specielle isotoper.

Hun fortæller, at hospitalerne hidtil har kunnet få de isotoper, de har haft behov for, men hun er bekymret for fremtiden:

»Vi er nødt til meget hurtigt at få afklaret, om vi løber ind i problemer i de kommende år, når reaktorer i Canada, Holland og Belgien bliver taget ud af drift.«

Sammen med Mikael Jensen vil hun i løbet af vinteren arrangere et møde for at afdække situationen.

»Kan vi dokumentere et alvorligt problem, vil vi gå til ESS. Indtil da gælder det om at holde muligheden åben,« siger hun.

Nødvendighed fremmer optimisme

Mikael Jensen har gennem flere år arbejdet for, at ESS forberedes til at kunne producere medicinske isotoper uden foreløbig at have vundet accept for tanken.

»Det skyldes nok, at der ikke findes en skandinavisk industri omkring produktion af medicinske isotoper,« siger han.

Dimitri Argyriou, videnskabelig direktør for ESS, afviser da også tanken over for Ingeniøren:

»Spallationskilder er ikke velegnede til produktion af medicinske isotoper. Kernereaktorer kan gøre det bedre og billigere,« siger han.

Ikke desto mindre erklærer Mikael Jensen sig dog optimist i troen på, at det vil lykkes at få tilslutning til ESS-planen, når det går op for lægerne og sundhedssektoren, at der her er et alvorligt problem, som kræver en løsning.

Hvad baserer du din optimisme på?

»Nødvendigheden.«

Med klar røst og uden at bæve opfordrede verdens førende klimaforskere sammen med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon regeringsledere til at få fingeren ud og indgå en aftale om at reducere udslippet af drivhusgasser.

Det skete på et pressemøde i København, hvor FN’s klimapanel, IPCC, præsenterede den såkaldte synteserapport. Den koger 8.000 siders gennemgang af 30.000 videnskabelige artikler ned til et referat på 40 sider til beslutningstagerne.

De skal være usædvanlig tonedøve for ikke at fatte budskabet, for både forskere og generalsekretær gør alt, hvad de kan, for at sikre mod at gentage fiaskoen fra klimatopmødet i Købehavn i 2009. Kun med en global aftale er det ifølge Ban Ki-moon muligt at reducere CO2-udslippet så meget, at temperaturen ikke stiger mere end de to grader, som politikerne har sat som mål.

Generalsekretæren satte selv tonen i sin indledende tale.

»Menneskets indflydelse på klimaforandringer er tydelig og stiger tydeligvis. Videnskaben har igen talt med meget større klarhed og sikkerhed. Vi er nødt til at handle hurtigt og beslutsomt,« lød det.

»Verden er dårligt forberedt til klimaforandringer, særligt de fattige, som har bidraget mindst til problemet,« konstaterede generalsekretæren.

»Den gode nyhed er, at hvis vi handler nu har vi værktøjerne til at bygge en bedre og mere bæredygtig verden,« tilføjede han.

Ban Ki-moon erkendte, at det kommer til at koste at skære ned på CO2-udslippet.

»Men jeg fortæller jer: Det bliver meget, meget dyrere at lade være med at gøre noget,« understregede han.

»Verdens ledere må handle. Tiden er ikke på vores side.«

Ban Ki-moon fik straks opbakning fra lederen af IPCC, Rajendra K. Pachauri.

»Det vindue, som vi har at handle i, lukker sig meget hurtigt. Vi har allerede brugt en stor del af vores kvote til at udlede CO2,« sagde formanden.

»Business as usual er ingen mulighed for os. Omkostningerne ved klimaforandringer stiger enormt, hvis vi venter,« tilføjede han.

Synteserapporten fremhæver, at det kun koster 0,06 procent af den globale økonomi målt som bruttonationalproduktet at bremse klimaforandringerne. Det medregner ikke fordelene ved at gå over til en grønnere økonomi.

»Mange af omkostningerne ved klimaforandringer kan ikke engang kvantificeres, og vi kan ikke vente til 2020 med at få en aftale,« sagde Rajendra K. Pachauri.

Han og forskerne sætter først og fremmest deres lid til, at regeringschefer fra hele verden vil indgå en klimaaftale i Paris i slutningen af næste år.

Chefen for den internationale meteorologorganisation WMO, Michel Jarraud, opsummerede, hvorfor han mener, at der er en chance på trods af fiaskoen i København i 2009.

»Nogle af de undskyldninger, som blev brugt i København for ikke at skride til handling, er ikke længere gyldige, nemlig at der var mange usikkerheder. Uvidenhed kan ikke længere bruges som undskyldning for ikke at gøre noget,« sagde han.

»Om 50 år, nej allerede om 30 år, kan regeringer – ikke kun regeringer, men beslutningstagere på alle niveauer – blive holdt ansvarlige for de handlinger, som de ikke gør nu,« sagde han og høstede pressekonferencens eneste spontane bifald.

Pressemødet kan ses i sin fulde længde her.

Det skal være helt og aldeles slut med at brænde kul, naturgas og olie af i kraftværker i hele verden. Inden år 2100 er vi nødt til at have fundet en anden måde at producere vores strøm. Ellers stiger klodens temperatur mere end to grader.

Sådan lyder en af de opsigtsvækkende konklusioner i den længe ventede synteserapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Panelet har været samlet i denne uge i København for at skrive rapporten. Den er en sammenfatning til politikere og andre beslutningstagere af de i alt tre videnskabelige rapporter på tusindvis af sider, som IPCC har udgivet i det forløbne år.

Rapporten bliver præsenteret på et stort anlagt pressemøde søndag kl. 11, men medier og organisationer har haft adgang til den, siden det sidste punktum blev sat efter maratonforhandlinger mellem forskerne, der sluttede lørdag eftermiddag.

Synteserapporten bygger udelukkende på den viden, som IPCC i forvejen har præsenteret. Det afgørende er derfor, hvordan konklusionerne er præsenteret. Og forskerne er benhårde, når det gælder verdens forbrug af fossile brændsler til strøm og varme.

De tager udgangspunkt i, at hvis den globale opvarmning skal holdes under to grader, så skal CO2-koncentrationen i atmosfæren også ned under 450 ppm i år 2100. I første halvår af 2014 har det nærmet sig 400 ppm på den nordlige halvkugle.

I alle de scenarier, som forskerne regner på for at stabilisere CO2-indholdet i atmosfæren, falder udslippet fra energiforsyningen med 90 procent mellem 2040 og 2070 sammenlignet med 2010.

Allerede i 2050 skal 80 procent af verdens elektricitet produceres uden udslip af CO2. Det vil sige ved hjælp af sol, vind, biomasse, atomkraft eller rensning af kraftværkernes røg for CO2, som kan lagres i undergrunden. Det sidste kendes under den engelske forkortelse CCS for Carbon Capture and Storage.

’Strømproduktion med fossile brændsler uden CCS er næsten fuldstændig udfaset i år 2100,’ fremhæver IPCC.

Rapporten gentager desuden, at hvis ikke verden gør noget for at minimere CO2-udslippet, så risikerer vi en global opvarmning på over 4 grader. Det vil få katastrofale effekter i form af blandt andet flere hedebølger og smeltende is ved polerne, som igen får vandstanden til at stige med helt op til 82 cm.

Det kan vi undgå ved at skære ned på vores udledning, men foreløbig går alting blot den forkerte vej, fremhæver klimapanelet.

’Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er steget siden den præindustrielle æra, først og fremest på grund af økonomisk vækst og befolkningstilvækst, og er nu større end nogensinde tidligere. Det har ført til koncentrationer af CO2, methan og lattergas i atmosfæren, som ikke er set i mindst 800.000 år. Effekterne er observeret overalt i klimasystemet er har højst sandsynligt været den væsentligste årsag til den opvarmning, som er observeret siden midten er det 20. århundred,’ konkluderer FN-forskerne.

Professor Kirsten Halsnæs fra DTU var med til at skive IPCC’s tredje såkaldte delrapport, som handler om at undgå og imødegå klimaforandringer. Hun karakteriserer synteserapportens konklusioner om at sende de fossile brændsler ud af energiforsyningen som ’vidtgående’.

Kirsten Halsnæs henviser til lande som Kina og Indien med store befolkninger og kul i undergrunden.

»Det hjælper ikke noget, hvis ikke vi kan få dem med,« siger hun.

Derfor mener hun, at det er afgørende at skabe et system, som giver de lande hjælp til og økonomisk kompensation for at undlade at brænde kul af.

Pressemødet, hvor rapporten skal præsenteres, bliver transmitteret live.