Solens stråler er nødvendige for planternes fotosyntese, men solens UV-stråling kan også virke ødelæggende for planternes DNA og modvirke vækst.

Derfor har planterne også et forsvar mod den ultraviolette stråling. Timothy Zwiers forskningsgruppe fra Purdue University i Indiana, USA, har i en artikel i Journal of the American Chemical Society sammen med forskere fra AgroParisTech i Frankrig nu klarlagt, hvordan planternes solbeskyttelse fungerer.

Biokemiske undersøgelser har tidligere vist, at planter producerer en række molekyler kaldet sinapat-estere, som transporteres til de ydre lag af bladene, så UVB-stråling ikke kan kan nå dybt ind i bladene og ødelægge plantens normale funktioner.

Zwier og co. har nu undersøgt mere detaljeret, hvordan disse molekyler påvirkes, når de udsættes for UVB-stråling.

Forskerne har studeret en lang række molekyler og fundet, at ikke mindst molekylet sinapoyl-malat (C15H1609) har et meget bredt absorptionspektrum i det undersøgte område mellem bølgetal (enhed 1/cm) fra 30400 til 31400 – som i bølgelængde svarer til intervallet 318-329 nanometer.

Molekylet absorberer energi ved en såkaldt pi-pi* overgang.

Et andet molekyle, sinapinsyre (C11H12O5), absorberer også stråling i det pågældende område, men er karakteriseret ved at have mange spidser i absorptionsspektret.

Forskerne skriver afslutningsvis i deres artikel, der mere detaljeret beskriver absorptionspektre for en lang række molekyler, at det ikke står klart, om molekylet efter at have absorberet UV-strålingen kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand ved varmeafgivelse, så det på ny kan absorbere UV-stråling. Det vil være optimalt for en effektiv solbeskyttellse, at der ikke konstant skal tilføres i nye mængder.

Det kræver både nye eksperimentelle undersøgelser og en beregningsmæssig analyse at klarlægge dette punkt, bemærker forskerne.

Jeg er lige kommet hjem fra København hvor jeg deltog i en optagelse til “Aflyttet” der sendes engang i weekenden (kan høres allerede nu på nettet.)

Takket være DSB’s togkompetencer (begge fortegn) havde jeg ikke mulighed for at lave meget andet end at læse den udskrift af retsbogen som Anders venligt fotokopierede til mig.

(Opdatering: Hele kendelsen kan læses på domstol.dk)

Vi kan herefter konkludere at live-tweeting eller live-blogging fra en retssal ikke giver et fyldestgørende billede af hvad der foregår, men det forventede vi nok heller ikke.

Efter at have læst kendelsen fra retsbogen kommer Warg stadig ikke med til min fødselsdag, men jeg er stadig dybt utilfreds med sagen.

Lad mig tage det sidste først.

Retten

“Vi lægger til grund, at tiltalte Warg besidder indgående kendskab til mainframes og styresystemet z/OS. Vi finder det herefter usandsynligt, at andre personer end tiltalte Warg skulle have betjent hans computere i forbindelse med hackningen af CSC.”

Det er omvendt logik der vil noget!

Det svarer nogenlunde til: “Vi lægger til grund at tiltalte er FCK fan og finder det herefter usandsynligt at der var andre FCK fans i hans nærhed.”

En anden detalje som jeg tvivler på retten har gennemtænkt er denne lille bid:

“Da han må have været fuldt ud bekendt med disse brugerkonti og deres funktion.”

Implicit i den sætning er at ejeren (eller sysadm?) har ansvaret for (holde sig underettet om) hvad der foregår på en computer.

Det er for det første ikke noget dansk ret udtaler sig om.

(Ved sysadm på KU.dk ved alle deres brugere laver på computerne ? Har de pligt til at vide det ? Får de løn og resourcer nok til at løfte opgaven ?)

Men langt mere skummelt er at retten udtaler sig om et ansvar der påhviler en mand der sidder i Cambodia og om et ansvars- eller pligtforhold der i givet fald skulle afgøres efter Cambodiansk lov og ret.

Siden hvornår er den danske lovs arm blevet så lang ?

Helt galt går det dog når det kommer til behandling af begrebet hærværk.

“[...oprettelse af bagdøre...]. Dette medførte, at beskyttelsen af de stærkt personfølsomme oplysninger blev beskadiget, således at enhver med kendskab til disse bagdøre ville kunne få uberettiget adgang til oplysningerne. [...] udført hærværk i betydeligt omfang, [...]“

Med mit ringe kendskab til psykologien hos it-kriminelle, så er det generelt således at de bagdøre de opretter er bedre beskyttet end de huller de kom ind igennem.

Faktisk ses det ofte at de “lukker hullet efter sig” således at ingen andre kan komme ind.

Takket være CSC sikkerhedsmæssige inkompetence og politiets mangelfulde efterforskning ved vi reelt ikke om disse bagdøre udgjorde en forbedring eller forværring af sikkerheden på CSCs mainframe og at kalde oprettelsen af en fil og to linier i en konfigurationsfil for “hærværk i betydeligt omfang” har derfor ingen gang på jord.

Ligeledes fortolker retten den dømte danskers forsøg på at logge ind d. 13/14 feb 2012 som “forsøg på at skaffe sig uberettiget adgang til de offentlige it-registre”

Burde det ikke nedtones til “…adgang til CSCs mainframe.” ? Intet sted står der noget om hans hensigter, skulle han være heldig at slippe igennem, eller for dens sags skyld om de par konti han prøvede overhovedet havde adgang til nogen offentlige it-registre. (Hans evner til at gennemføre eskalation af rettigheder er heller ikke nævnt, tværtimod faktisk.)

Omvendt konkluderer retten at §193 ikke blev overtrådt, fordi CSC’s oppetid ikke blev berørt, tilsyneladende uden at tage stilling til om data på mainframen var blevet modificeret af den/de personer der brød ind.

Så nej, jeg er ikke ret imponeret af dommen som juridisk håndværk beset, men der er omvendt ikke tale om “justitsmord” eller noget der ligner.

Warg

Hans forsvar har hele vejen igennem baseret sig på “plausible deniability”, men enten er han et inkompetent fjols, eller også antager han, som mange andre selvfede og selvovervurderende “hackere”, at alle andre mennesker er laverestående idioter.

Hvis man f.eks laver en krypteret partition på sin maskine, som man efterfølgende vil kunne afsværge ethvert kendskab til, skal man ikke gemme sine officielle forretningspapirer i den.

At have genveje til partitionen fra desktoppen er heller ikke nærheden af bestå multiple-choice testen bag i “operational security for dummies”.

Endelig er det nok ikke smart at efterlade logfiler der viser at der er blevet søgt efter ens mellemnavn, fødselsdag og CPR nummer i data man agter at nægte ethvert kendskab til.

Og det faktum at politiet i det hele taget kunne forcere den krypterede partition placerer ham i klassen “krypto-neandertal”, på det punkt har den dømte dansker tydeligvis bedre greb om basal kryptografi.

Endelig og muligvis vigtigst: Hvis man skal skyde skylden på andre ukendte personer, er det en stor fordel at kunne eftervise existensen og spor af sådanne i et eller andet omfang, ikke bare at de teoretisk set kunne existere.

Warg har tilsyneladende ikke fremvist et eneste stykke evidens på det punkt.

Så på basis af det der står i kendelsen kan jeg godt forstå at dommere og nævninge valgte ikke at tro på hans forklaring om fjernstyring af computeren og da det til fulde er fastslået at hans computer blev brugt til at bryde ind hos CSC, hvilket han ikke har bevivlet, bliver han dømt skyldig.

Kendelsen er ikke bevismaterialet, den omtaler blot de dele af bevismaterialet som retten hæftede sig ved og lagde vægt på. Om de har ret vil jeg derfor ikke vurdere, men kendelsen dokumentere at de mener at de gjorde det på et rationelt bevist grundlag.

CSC – sagens virkelige tabere

At CSC i årevis ikke aner at der er indbrud, eller som retten skriver det: “Udover download af RACF-databasen den 10 april 2012, skete der blandt andet download af større mængder data fra CSC’s mainframe alle dagene den 11-16 apr. 2012, 21-22 apr 2012, den 16-17 juni 2012, [...laaaaang liste...]“, burde selvfølgelig få Datatilsynet til at gennemføre en fogedforretning om øjeblikkeligt stop af al databehandling af personfølsomme oplysninger.

Men det mest pinlige for CSC er næsten at sagen stort set kun er oplyst af hvad man har fundet på Wargs computer, og slet ikke af hvad undersøgelsen af CSCs mainframe kunne bidrage med.

Havde det ikke været fordi Svensk Politi havde fået kløerne i Warg til at begynde med, ville vi idag ikke have anet at der var indbrud hos CSC, ej heller at eller hvilke filer der var blevet kopieret.

Hvis nogen herefterdags har brug for at kalibrere lavmålet af kompetence og ansvarlighed for behandling af persondataoplysninger, er Retortvej 8 i Valby et rigtig godt sted at gå hen.

En kontrol af kalibreringen kan foretages hos Rigspolitiets persondataansvarlige.

Dommenes længde

Taget i betragtning hvor mange kedsomme teenagere i verden der havde adgang til det samme uden nogen konsekvenser overhovedet, har jeg svært ved at taksere den dømte danskes loginforsøg til seks måneders fængsel, specielt ikke når man ser hvad man ellers får seks måneder for. Omvendt har han tydeligvis fingrene ude efter kagedåsen. Jeg ville sige 30 dages samfundstjeneste med at afholde IT-sikkerhedskurser for politikere.

Under antagelse af at Warg er skyldig, finder jeg 3.5 år uproportionalt for en outsiders angreb, ikke mindst taget i betragtning at bankfolk kun får 3 måneder for insider kursfusk.

Det er og bliver en møgsag.

phk

En stort set blind amerikansk gårdejer på 75 år har nu fået så meget af sit syn tilbage, at han er i stand til at ride på sine heste igen.

Sammen med 18 andre personer deltog han i det hidtil største forsøg med mennesker, hvor amerikanske forskere fra firmaet Advanced Cell Technology har sprøjtet stamceller ind i deres øjne for at kurere deres ellers uhelbredelige øjensygdomme. Foruden effekten på den 75-årige gårdejer, så oplevede andre forsøgspersoner, at de kunne læse og skrive igen, købe ind eller tage på udlandsrejser alene.

Stamcellebehandlingen er den seneste i en række af forsøg verden over på at omdanne forskellige typer af stamceller til såkaldte retinale pigment-epitel-celler (RPE). Amerikanske forskere kunne for næsten tre år siden berette om lovende resultater med forsøg på to personer. I starten af i år gav svenske forskere – i samarbejde med forskere fra Singapore – ti ældre behandling med stamceller baseret på embryonale celler.

Og så sent som i september måned blev en japaner den første til at modtage behandling for en øjensygdom med omprogrammerede celler fra hans egen krop, såkaldt inducerede pluripotente stamceller.

Alle stamcelleprojekter forsøger at behandle sygdommen aldersrelateret maculadegeneration, også kaldet øjenforkalkning. Det var også målet med behandlingen fra Advanced Cell Technology, der dog også havde patienter med Stargadts sygdom i projektet.

For begge øjensygdomme gælder, at nervecellerne i nethinden (retina) langsomt begynder at dø, fordi RPE-cellerne langsomt bliver nedbrudt og forsvinder. RPE-cellerne er afgørende for at holde nervecellerne i live og fungere optimalt. Blot én RPE-celle kan holde tusinde fotoreceptorer raske.

I forsøget fra Advanced Cell Technology blev celler fra et foster omdannet til RPE-celler og sprøjtet ind i øjnene på 18 personer. Efter et år oplevede 10 personer, at deres syn var blevet bedre, mens resten ikke oplevede en forbedring, men heller ikke forværring.

Kroppen tog fint imod stamceller

For Advanced Cell Technology er det blot første skridt i en lang række forsøg, og hovedformålet med dette forsøg var faktisk at vise, at stamcellerne ikke gav patienterne bivirkninger. En udbredt frygt blandt stamcelleforskere er nemlig, at cellerne – der har potentiale til at udvikle sig til alle kroppens celler –- muterer og fører til sygdomme som kræft.

Mutationer anses især som en risiko, hvis kroppens immunsystem begynder at reagere på de nye celler, men i området omkring nethinden kommer kroppens immunceller slet ikke, siger chefforsker ved Advanced Cell Technology Robert Lanza til TIME. Alligevel valgte forskerne dog at give patienterne immundæmpende medicin.

Ingen af de 18 patienter har vist tegn på bivirkninger ved behandlingen, og for enkelte patienter er det 22 måneder siden, de modtog behandlingen.

Behandlingen med stamcellerne rækker mere end ti år tilbage, hvor Advanced Cell Technology første gang havde succes med at omprogrammere ebryonale stamceller til RPE-celler, og forsøget på mennesker er det eneste af to – med embryonale stamceller – der har fået grønt lys fra myndighederne.

Det andet forsøg gik ud på at sprøjte stamceller ind i rygmarven på folk med rygmarvsskader. Projektet har dog været ramt af økonomiske vanskeligheder, men er overtaget af det nye firma Asterias Biotherapeutics, der vil udføre forsøg med 13 lamme.

Fly- og rumfartsproducenten Boeing langer ud efter sine amerikanske konkurrenter efter tirsdagens eksplosion, hvor en forsyningsraket med kurs mod Den Internationale Rumstation, ISS, gik op i flammer få sekunder efter opsendelse.

Ifølge direktør i selskabets forsvarsdivision, Chris Chadwick, var det utvivlsomt rakettens modificerede russiske motorer, der var skyld i ulykken, som han derfor kalder en tragik påmindelse om, at amerikanerne skal tage sig sammen og få udviklet egne motorer. Det skriver Reuters.

Raketten fra det private rumfirma Orbital Sciences benyttede to AJ-26-motorer, som er ombyggede motorer fra den sovjetiske æra. I den oprindelige udgave hed motorerne NK-33, og de blev designet tilbage i slutningen af 1960′erne og start 1970′erne, hvor de skulle bruges til at sende sovjetiske kosmonauter mod Månen i den gigantiske N1-raket.

Efter fire mislykkedes forsøg blev det russiske N1-projekt annulleret, og NK-33 motorerne blev henlagt, indtil en del af dem i 1990′erne blev solgt ganske billigt til raketproducenten Aerojet Rocketdyne, der byggede dem om og solgte dem under det nye navn AJ-26.

Det var disse motorer, som Orbital Sciences brugte til den godt 40 meter høje forsyningsraket Antares, der skulle levere mere end to ton mad og udstyr til astronauterne på ISS. Også tidligere i år eksploderede en af AJ-26-motorerne allerede i testfasen.

Ifølge Boeing-direktøren er amerikanernes helt store problem, at de er afhængige af russiske motorer fra både nyere tid og sovjet-æraen, når det kommer til opsendelse af rumfartøjer. Han opfordrer derfor kraftigt til, at de amerikanske myndigheder og civile rumfartselskaber får udviklet egne motorer til at løfte fremtidens raketter.

De amerikanske myndigheder undersøger ulykken i samarbejde med Orbital Sciences. Der er endnu ingen officiel forklaring, men Orbital har oplyst, at de indledende undersøgelser viser, at fejlen skete i første etape af opsendelsen, hvilket kan indikere, at den var gal med netop motorerne.

Selvom astronauterne på ISS må undvære forsyningerne denne gang, kommer de ikke til at sulte. Ifølge Nasa har de tilstrækkeligt med forsyninger til de næste seks måneder, og allerede kort tid efter eksplosionen landede et russisk forsyningsskib på ISS.

Orbital har tidligere sendt to andre forsyningsraketter afsted til ISS – uden eksplosioner.

Her eksploderer forsyningsraketten:

Det er en glad Charlotte Riis, der modtager nyheden om, at hun nu er finalist i konkurrencen om titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Den 41-årige civilingeniør fra DTU og ekspertisechef i Niras står i spidsen for en verdenspremiere, der for tiden gnaver sig gennem en forurenet dansk grund.

Er du moden til et karriereskifte? Tjek Jobfinder.

Verdenspremieren består i en ny metode til oprensning af jord, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler, også kendt som PCE, der i årtier har været brugt som et effektivt rensemiddel verden over.

PCE er imidlertid svært nedbrydeligt, og især i tæt lerjord er det problematisk at få gode resultater med de gængse oprensningsmetoder. Derfor har Niras, i samarbejde med amerikanske Geosyntec, udviklet metoden, hvor jorden tilsættes dechlorerende bakterier, der ånder ved hjælp af netop PCE.

Lokker bakterier med mælkesyre

Niras’ trick består i at lokke bakterierne med mælkesyre, som de ynder at spise. Mælkesyren er polær og kan derfor distribueres via et elektrisk felt. Kort fortalt bliver der boret elektroder ned i jorden med fem meters mellemrum, hvorefter jorden tilsættes bakterier og mælkesyre:

»Vi kombinerer så at sige den biologiske tilgang med det at påføre jorden lavspændingsstrøm. Og så er det egentlig transportkræfterne, der helt uafhængigt af jordtypen sikrer oprensningen,« fortæller hun.

Pilotprojektet har kørt i snart to år med gode resultater:

»Det er min klare forventning, at vi på sigt kan sælge ekspertisen både herhjemme og internationalt. I nogle lande vil vi kunne afsætte metoden direkte til bygherrer, mens vi andre steder nok vil optræde som rådgivere for andre rådgivere eller for entreprenører.«

En frankofil violinist

Hvad driver dig?

»Det, der grundlæggende driver mig, er nysgerrigheden og det at skabe. Jeg har brug for at føle, at jeg rykker mig. Jeg kan godt lide at arbejde med hele setuppet omkring et projekt, ikke alene det faglige, men også det forretningsmæssige og det at programmere et projekt,« siger hun.

Charlotte Riis beskriver sig selv som ‘stærkt frankofil’ – med hyppige rejser til det store mad- og vinland. Desuden har hun spillet violin, siden hun var fire år, og er i dag et aktivt medlem af Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.

I denne og næste uge portrætterer vi alle seks finalister til titlen som Danmarks sejeste ingeniør. Dette portræt har tidligere været bragt i en anden version.

Læs også: Her er Danmarks seks sejeste ingeniører.

Vinderen af konkurrencen kåres inden udgangen af november.