Hackersagen, som det store CSC hack tilbage i 2012 nu kaldes i folkemunde, har netop nået sin foreløbige afslutning.

Den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg blev idømt tre år og seks måneders fængsel samt bestandig udvisning og indrejseforbud til Danmark, mens hans danske medskyldige blev idømt seks måneders fængsel.

Men det var en afslutning, som kun varede henved 10 minutter, før den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg ankede sin dom til landsretten.

Det betyder, at vi kan forvente den næste kendelse vil trække i langdrag, når sagen endnu engang skal prøves for en domstol.

Læs også: Baggrunden for den historiske dom

Sådan blev de dømt
Den svenske hacker blev fældet for hacking og hærværk, da han i perioden 7. april til 28. august fik adgang til CSC’s mainframe og her i gennem kunne downloade filer og datasæt med personfølsomme oplysninger fra politiets indexregistre, kriminalregistret, kørekortsregistreret og Schengen Informationssystemet.

Anklageren krævede en straf på minimum fem års fængsel og udvisning af Danmark med et tilhørende indrejseforbud for bestandig.

Dømt efter Straffelovens 
§ 263, stk 3 jf. stk. 2
§ 291, stk. 2.
og til dels § 21:

Men har altså måtte nøjes med tre år og seks måneders fængsel samt udvisningen.

Den danske hacker hacker blev af anklageren krævet dømt minimum to års ubetinget fængsel.

Dømt efter Straffelovens 
§ 263, stk. 3 og jf. stk 2 samt § 23 og § 21

Her har dommeren valgt at give en straf på seks måneders fængsel. En fængselsdom som de facto allerede er afsonet, da danskeren allerede har siddet varetægtsfængslet i 17 måneder. Han har valgt ikke at anke sin dom.

Læs også:
Hackersagen: Her er paragrafferne som de to hackere er blevet dømt efter

3,5 års fængsel til svensk super-hacker for CSC-hack

Hackersagen, som det store CSC hack tilbage i 2012 nu kaldes i folkemunde, har netop nået sin foreløbige afslutning.

Den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg blev idømt tre år og seks måneders fængsel samt bestandig udvisning og indrejseforbud til Danmark, mens hans danske medskyldige blev idømt seks måneders fængsel.

Men det var en afslutning, som kun varede henved 10 minutter, før den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg ankede sin dom til landsretten.

Det betyder, at vi kan forvente den næste kendelse vil trække i langdrag, når sagen endnu engang skal prøves for en domstol.

Læs også: Baggrunden for den historiske dom

Sådan blev de dømt
Den svenske hacker blev fældet for hacking og hærværk, da han i perioden 7. april til 28. august fik adgang til CSC’s mainframe og her i gennem kunne downloade filer og datasæt med personfølsomme oplysninger fra politiets indexregistre, kriminalregistret, kørekortsregistreret og Schengen Informationssystemet.

Anklageren krævede en straf på minimum fem års fængsel og udvisning af Danmark med et tilhørende indrejseforbud for bestandig.

Dømt efter Straffelovens 
§ 263, stk 3 jf. stk. 2
§ 291, stk. 2.
og til dels § 21:

Men har altså måtte nøjes med tre år og seks måneders fængsel samt udvisningen.

Den danske hacker hacker blev af anklageren krævet dømt minimum to års ubetinget fængsel.

Dømt efter Straffelovens 
§ 263, stk. 3 og jf. stk 2 samt § 23 og § 21

Her har dommeren valgt at give en straf på seks måneders fængsel. En fængselsdom som de facto allerede er afsonet, da danskeren allerede har siddet varetægtsfængslet i 17 måneder. Han har valgt ikke at anke sin dom.

Læs også:
Hackersagen: Her er paragrafferne som de to hackere er blevet dømt efter

3,5 års fængsel til svensk super-hacker for CSC-hack

Direktør og ejer i it-firmaet Comitel, Peer Kølendorf, er blevet frifundet.

Skat er på vej til at tabe en kæmpe erstatningssag på gulvet, efter at Østre Landsret fredag har frifundet direktør og ejer i it-firmaet Comitel, Peer Kølendorf, for ansvar i forbindelse med en af de seneste 10 års største sager om svindel gennem såkaldte momskarruseller.

Skat ville have Peer Kølendorf dømt til at betale 144 millioner kroner i erstatning for det tab, som statskassen led i forbindelse med den såkaldte ‘Gul Feber-sag’, som datterselskabet Comitel International i perioden 2003-2004 var involveret i.

Svindlen foregik ved at store partier af varer – især mobiltelefoner og it-komponenter – blev handlet gennem en kæde af selskaber på tværs af landegrænser.

På den måde kunne Comitel International og andre firmaer ulovligt få udbetalt refusion for deres momsudgifter fra Skat.

I nogle tilfælde var der ligefrem tale om fiktive handler, mens momspengene forsvandt i handelskæden.

På den måde blev Skat unddraget store millionbeløb.

Hårde straffe
Sagen førte i 2007 til, at en række personer blev idømt hårde fængselsstraffe.

Blandt andet fik en tidligere direktør i Comitel en straf på fem år og ti måneders fængsel for sin rolle i sagen.

Efter Skats opfattelse levede Peer Kølendorf ikke op til sit ansvar som bestyrelsesmedlem i Comitel International for at holde øje med, at selskabet holdt sig indenfor lovens rammer.

Derfor havde Skat anlagt erstatnings-sagen mod Peer Kølendorf, selv om han ikke på noget tidspunkt har været sigtet anklaget eller sågar dømt i sagen.

Med dagens dom har Østre Landsret altså underkendt Skat, som dermed er tæt på at have tabt den store sag på gulvet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peer Kølendorf til frifindelsen.

Hos Skat ønsker direktør Erling Andersen ikke at kommentere dommen, før han har haft mulighed for at læse rettens begrundelse.

Han vil heller ikke udtale sig om Skat vil anke dommen til Højesteret.

“Vi skal nu nærlæse dommens præmisser, inden vi kan udtale os om denne og mulige konsekvenser heraf,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Erling Andersen.

Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Find flere artikler om Gul Feber-sagen og om Comitel og Peer Kølendorf.

Direktør og ejer i it-firmaet Comitel, Peer Kølendorf, er blevet frifundet.

Skat er på vej til at tabe en kæmpe erstatningssag på gulvet, efter at Østre Landsret fredag har frifundet direktør og ejer i it-firmaet Comitel, Peer Kølendorf, for ansvar i forbindelse med en af de seneste 10 års største sager om svindel gennem såkaldte momskarruseller.

Skat ville have Peer Kølendorf dømt til at betale 144 millioner kroner i erstatning for det tab, som statskassen led i forbindelse med den såkaldte ‘Gul Feber-sag’, som datterselskabet Comitel International i perioden 2003-2004 var involveret i.

Svindlen foregik ved at store partier af varer – især mobiltelefoner og it-komponenter – blev handlet gennem en kæde af selskaber på tværs af landegrænser.

På den måde kunne Comitel International og andre firmaer ulovligt få udbetalt refusion for deres momsudgifter fra Skat.

I nogle tilfælde var der ligefrem tale om fiktive handler, mens momspengene forsvandt i handelskæden.

På den måde blev Skat unddraget store millionbeløb.

Hårde straffe
Sagen førte i 2007 til, at en række personer blev idømt hårde fængselsstraffe.

Blandt andet fik en tidligere direktør i Comitel en straf på fem år og ti måneders fængsel for sin rolle i sagen.

Efter Skats opfattelse levede Peer Kølendorf ikke op til sit ansvar som bestyrelsesmedlem i Comitel International for at holde øje med, at selskabet holdt sig indenfor lovens rammer.

Derfor havde Skat anlagt erstatnings-sagen mod Peer Kølendorf, selv om han ikke på noget tidspunkt har været sigtet anklaget eller sågar dømt i sagen.

Med dagens dom har Østre Landsret altså underkendt Skat, som dermed er tæt på at have tabt den store sag på gulvet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peer Kølendorf til frifindelsen.

Hos Skat ønsker direktør Erling Andersen ikke at kommentere dommen, før han har haft mulighed for at læse rettens begrundelse.

Han vil heller ikke udtale sig om Skat vil anke dommen til Højesteret.

“Vi skal nu nærlæse dommens præmisser, inden vi kan udtale os om denne og mulige konsekvenser heraf,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Erling Andersen.

Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Find flere artikler om Gul Feber-sagen og om Comitel og Peer Kølendorf.

Der er netop faldet dom i Frederiksbergs Byret over de to hackere, Gottfrid Svartholm Warg og hans danske medskyldige, som hackede CSC og stjal i tusindvis af personfølsomme oplysninger.

Gottfrid Svartholm Warg er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel, mens hans danske medskyldige er idømt seks måneders fængsel. Men da danskeren allerede har siddet 17 måneders varetægtsfængslet, kan han anse sin fængselsstraf for afsonet.

Gottfrid Svartholm Warg udvises desuden af Danmarks for bestandig.

Gottfrid Svartholm Warg blev dømt for både hacking og hærværk under sin indtrængen i CSC’s systemer, mens den danske medskyldige er dømt for medvirken til hackerforsøgene den 13. og 14. februar, 2012.

Læs baggrunden for retssagen: Nu falder der dom i Danmarkshistoriens største hackersag

Gottfrid Svartholm Warg har frem til sagens afslutning nægtet sig skyldig, men har påstået, at hans computer var blevet hacket og fjernstyret.

Læs også: Gottfrid Svartholm Warg anker fægselsdom efter CSC-hack

Den danske skyldige har derimod medgivet, at have forsøgt at logge ind på CSC’s mainframe med offentligt tilgængelige legitimationsoplysninger. Uden held.

Hackerforsøgene i denne to-dages periode var blot forsøg, og derfor dømmes danskeren ikke for den efterfølgende succesfulde indtrængen fra den 7. april og frem til den 27. august, 2012.

Du kan læse mere om de paragraffer, som de to hackere er dømt efter, her.

Dommen er skelsættende
Under argumentationen for skærpende og formildende omstændigheder mellem anklager og forsvar i retten torsdag, var det eneste de to parter kunne blive enige om, at der ikke er nogen lignende domme at læne sig op af.

Danmark har aldrig haft en hackersag af dette omfang før.

Derfor krævede anklageren også den mest omfattende brug af strafferammen på op til seks år, med minimum fem år til Gottfrid Svartholm Warg.

Forsvaret talte derimod sagen voldsomt ned, og endte med at referere til hacket og det efterfølgende tyveri af hundredetusindvis af personfølsomme data som drengestreger.

“Jeg ved godt, at det ikke er et velvalgt ordvalg, men jeg synes, at der her er tale om grove drengestreger – ser man på chatten [mellem de to skyldige, hvor de planlægger hacket, red.], så er her tale om to, der prøver at udfordre sig selv og udfordre hinandens evner,” sagde Luise Høi i retten torsdag og fortsatte:

“Ville det ikke have været langt, langt værre, hvis CSC’s data var blevet stjålet med henblik på salg, ødelagt uden mulighed for genskabelse eller offentliggjort, så alle kan se dem.”

Dataen er endnu ikke dukket op
Hundredetusindvis af CPR-numre, straffeattester og udleveringsaftaler under Schengen er blot nogle af de data, som den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg og hans danske medskyldige er blevet dømt for at have downloadet fra CSC’s mainframe.

De personfølsomme oplysninger er over en længere periode blevet kopieret og downloadet til servere i Cambodja, Tyskland og Iran.

Men hvorfor de ønskede at downloade de mange data, hvad de skulle bruge den til, og hvor mange som sidenhen har set den er ikke kommet frem under sagens forløb.

Læs også: 
Det store CPR-hack – så alvorligt er det

Computerworld mener: Her er overraskelsen i dommen i den store hackersag

Der er netop faldet dom i Frederiksbergs Byret over de to hackere, Gottfrid Svartholm Warg og hans danske medskyldige, som hackede CSC og stjal i tusindvis af personfølsomme oplysninger.

Gottfrid Svartholm Warg er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel, mens hans danske medskyldige er idømt seks måneders fængsel. Men da danskeren allerede har siddet 17 måneders varetægtsfængslet, kan han anse sin fængselsstraf for afsonet.

Gottfrid Svartholm Warg udvises desuden af Danmarks for bestandig.

Gottfrid Svartholm Warg blev dømt for både hacking og hærværk under sin indtrængen i CSC’s systemer, mens den danske medskyldige er dømt for medvirken til hackerforsøgene den 13. og 14. februar, 2012.

Læs baggrunden for retssagen: Nu falder der dom i Danmarkshistoriens største hackersag

Gottfrid Svartholm Warg har frem til sagens afslutning nægtet sig skyldig, men har påstået, at hans computer var blevet hacket og fjernstyret.

Læs også: Gottfrid Svartholm Warg anker fægselsdom efter CSC-hack

Den danske skyldige har derimod medgivet, at have forsøgt at logge ind på CSC’s mainframe med offentligt tilgængelige legitimationsoplysninger. Uden held.

Hackerforsøgene i denne to-dages periode var blot forsøg, og derfor dømmes danskeren ikke for den efterfølgende succesfulde indtrængen fra den 7. april og frem til den 27. august, 2012.

Du kan læse mere om de paragraffer, som de to hackere er dømt efter, her.

Dommen er skelsættende
Under argumentationen for skærpende og formildende omstændigheder mellem anklager og forsvar i retten torsdag, var det eneste de to parter kunne blive enige om, at der ikke er nogen lignende domme at læne sig op af.

Danmark har aldrig haft en hackersag af dette omfang før.

Derfor krævede anklageren også den mest omfattende brug af strafferammen på op til seks år, med minimum fem år til Gottfrid Svartholm Warg.

Forsvaret talte derimod sagen voldsomt ned, og endte med at referere til hacket og det efterfølgende tyveri af hundredetusindvis af personfølsomme data som drengestreger.

“Jeg ved godt, at det ikke er et velvalgt ordvalg, men jeg synes, at der her er tale om grove drengestreger – ser man på chatten [mellem de to skyldige, hvor de planlægger hacket, red.], så er her tale om to, der prøver at udfordre sig selv og udfordre hinandens evner,” sagde Luise Høi i retten torsdag og fortsatte:

“Ville det ikke have været langt, langt værre, hvis CSC’s data var blevet stjålet med henblik på salg, ødelagt uden mulighed for genskabelse eller offentliggjort, så alle kan se dem.”

Dataen er endnu ikke dukket op
Hundredetusindvis af CPR-numre, straffeattester og udleveringsaftaler under Schengen er blot nogle af de data, som den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg og hans danske medskyldige er blevet dømt for at have downloadet fra CSC’s mainframe.

De personfølsomme oplysninger er over en længere periode blevet kopieret og downloadet til servere i Cambodja, Tyskland og Iran.

Men hvorfor de ønskede at downloade de mange data, hvad de skulle bruge den til, og hvor mange som sidenhen har set den er ikke kommet frem under sagens forløb.

Læs også: 
Det store CPR-hack – så alvorligt er det

Computerworld mener: Her er overraskelsen i dommen i den store hackersag

Cecilia Bonefeld-Dahl, Formand for ITB. Foto: Dan Jensen.

Interview: It-brancheforeningen IT-Branchen melder sig nu ind i debatten i forbindelse med et forslag om en sammenlægning af matematik og datalogi på Københavns Universitet.

“Vi har brug for faglighed på datalogistudiet og fokus på instituttet. Erhvervslivet har virkelig brug for hardcore it-kompetencer,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl, Formand for IT-Branchen.

Hele problemetikken er opstået i forbindelse med et forslag, der er fremført af ledelsen for Science, som er det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Formålet er, at ledelsen gerne vil sammenlægge datalogi og matematik i et stort, fælles institut.

Det vil man gøre for at skabe en stærkere organisation, der kan tiltrække flere forskerpenge og samtidig kan udnytte stordriftsfordele i forbindelse med eksempelvis administration.

“Det er et forslag, og vi er i en drøftelsesfase. Men vi skal have nogle bæredygtige institutter, der er i stand til at tage nye initiativer, og som kan modstå opgang og nedgang i bevillinger,” har John Renner Hansen, der er dekan for Science, tidligere fortalt til Computerworld.

Skrot den plan
På Datalogisk Institut er man lodret imod forslagets indhold.

“En sammenlægning mellem datalogi og matematik vil få konsekvenser for kvaliteten af vores undervisere, de studerendes faglige viden og ikke mindst for fagets identitet. Forslaget om sammenlægning er derfor meget bekymrende,” lyder det fra Martin Zachariasen, der er institutleder og professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Personalet på DIKU har ligefrem skrevet et åbent brev til dekanen, hvor de med samlet stemme siger: Skrot fusionsplanen.

Og den bekymring deler man altså i IT-Branchen.

Hvorfor er det en dårlig idé at sammenlægge de to institutter?

“Vi vil ikke blande os i, hvordan man organiserer sig på universitetet, men dansk erhvervsliv har utrolig hårdt brug for it-folk med tunge kompetencer. Derfor er det meget vigtigt, at en sammenlægning ikke kommer til at koste faglighed og den fokus, der er på datalogi,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Hvor ser IT-Branchen problemet i sammenlægningen?

“Problemet er, at ressourcerne kan gå til anden side. At datalogi bliver tilsidesat som den lille i forhold til matematik. Det er vigtigt, at man bevarer antallet af studiepladser og de nødvendige lærerkræfter, der kan sikre et højt fagligt niveau.”

Dekanen John Renner Hansen siger, at der kan spares penge på administration, og at der er bedre mulighed for at tiltrække forskningsmidler i forbindelse med en sammenlægning. Lyder det ikke som et fornuftigt forslag?

“Vi vil som sagt ikke blande os, i den måde man organiserer sig på, og det kan give god mening at sætte fokus på de administrative ressourcer. Men vi vil gerne påpege vigtigheden af, at en sammenlægning ikke får betydning for kvaliteten af datalogistudiet. Der er meget brug for den type it-folk i erhvervslivet.”

Dekanens argument er, at der kommer flere penge til forskning i forbindelse med en sammenlægning. Er du uenig i den betragtning?

“Vi ser gerne flere penge til datalogistudiet. Hvis det kun er en administrativ sammenlægning, og der er stor fokus på datalogi, så er det jo fint. Men der er en risiko for, at man glemmer uddannelsen i forbindelse med en sammenlægning, så datalogi ikke får den selvstændige fokus som den har behov for. Det vil vi gerne undgå.”

Så I mener, at datalogi skal have et selvstændigt fokus

“Ja. Vi mener, at datalogistudiet skal have fuld opbakning, og vi vil gerne have flere af den type kandidater.”

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Åbent protest-brev: Skrot forslag om sammenlægning af matematik og datalogi

Cecilia Bonefeld-Dahl, Formand for ITB. Foto: Dan Jensen.

Interview: It-brancheforeningen IT-Branchen melder sig nu ind i debatten i forbindelse med et forslag om en sammenlægning af matematik og datalogi på Københavns Universitet.

“Vi har brug for faglighed på datalogistudiet og fokus på instituttet. Erhvervslivet har virkelig brug for hardcore it-kompetencer,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl, Formand for IT-Branchen.

Hele problemetikken er opstået i forbindelse med et forslag, der er fremført af ledelsen for Science, som er det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Formålet er, at ledelsen gerne vil sammenlægge datalogi og matematik i et stort, fælles institut.

Det vil man gøre for at skabe en stærkere organisation, der kan tiltrække flere forskerpenge og samtidig kan udnytte stordriftsfordele i forbindelse med eksempelvis administration.

“Det er et forslag, og vi er i en drøftelsesfase. Men vi skal have nogle bæredygtige institutter, der er i stand til at tage nye initiativer, og som kan modstå opgang og nedgang i bevillinger,” har John Renner Hansen, der er dekan for Science, tidligere fortalt til Computerworld.

Skrot den plan
På Datalogisk Institut er man lodret imod forslagets indhold.

“En sammenlægning mellem datalogi og matematik vil få konsekvenser for kvaliteten af vores undervisere, de studerendes faglige viden og ikke mindst for fagets identitet. Forslaget om sammenlægning er derfor meget bekymrende,” lyder det fra Martin Zachariasen, der er institutleder og professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet.

Personalet på DIKU har ligefrem skrevet et åbent brev til dekanen, hvor de med samlet stemme siger: Skrot fusionsplanen.

Og den bekymring deler man altså i IT-Branchen.

Hvorfor er det en dårlig idé at sammenlægge de to institutter?

“Vi vil ikke blande os i, hvordan man organiserer sig på universitetet, men dansk erhvervsliv har utrolig hårdt brug for it-folk med tunge kompetencer. Derfor er det meget vigtigt, at en sammenlægning ikke kommer til at koste faglighed og den fokus, der er på datalogi,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Hvor ser IT-Branchen problemet i sammenlægningen?

“Problemet er, at ressourcerne kan gå til anden side. At datalogi bliver tilsidesat som den lille i forhold til matematik. Det er vigtigt, at man bevarer antallet af studiepladser og de nødvendige lærerkræfter, der kan sikre et højt fagligt niveau.”

Dekanen John Renner Hansen siger, at der kan spares penge på administration, og at der er bedre mulighed for at tiltrække forskningsmidler i forbindelse med en sammenlægning. Lyder det ikke som et fornuftigt forslag?

“Vi vil som sagt ikke blande os, i den måde man organiserer sig på, og det kan give god mening at sætte fokus på de administrative ressourcer. Men vi vil gerne påpege vigtigheden af, at en sammenlægning ikke får betydning for kvaliteten af datalogistudiet. Der er meget brug for den type it-folk i erhvervslivet.”

Dekanens argument er, at der kommer flere penge til forskning i forbindelse med en sammenlægning. Er du uenig i den betragtning?

“Vi ser gerne flere penge til datalogistudiet. Hvis det kun er en administrativ sammenlægning, og der er stor fokus på datalogi, så er det jo fint. Men der er en risiko for, at man glemmer uddannelsen i forbindelse med en sammenlægning, så datalogi ikke får den selvstændige fokus som den har behov for. Det vil vi gerne undgå.”

Så I mener, at datalogi skal have et selvstændigt fokus

“Ja. Vi mener, at datalogistudiet skal have fuld opbakning, og vi vil gerne have flere af den type kandidater.”

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Åbent protest-brev: Skrot forslag om sammenlægning af matematik og datalogi