I mange år anvendte man symboler fra den fysiske verden, når man designede it-løsninger. Det giver i mindre og mindre grad mening, forklarer Michael Björn til Computerworld.

Interview: De er over alt på vores computere, smartphones og tablets. Ja, i det hele taget er de alle steder, hvor it er til stede.

Det er metaforerne, vi taler om.

Som postkortet på ikonet til din mail-applikation, skraldespanden eller bare “skrivebordet” på din computer.

Designerne har valgt at anvende metaforerne, fordi forbrugerne på den måde kan relatere app’en til ting fra den fysiske verden.

Designfilosofien er også kendt som ‘skeumorfisme’, og selvom den i lang tid gav god mening, når man designede it-løsninger, er problemet nu, at flere og flere it-brugere ikke helt naturligt laver en kobling til den fysiske verden.

De er nemlig vokset op i en verden, hvor it og internettet faktisk fylder mere end den fysiske verden, og derfor skal den fysiske verden efterligne internettet, ikke omvendt.

Sådan lyder budskabet fra Michael Björn, der er Ph.d. og head of research hos Ericsson ConsumerLab, der har hovedkontor i Stockholm, men forskere rundt omkring i det meste af verden.

“Vores erfaringer ændringer sig. Internettet bliver integreret i alt, vi gør, og i vores liv. Når du så tager en objekt, der ikke er interaktivt, så bliver det i stigende grad noget, du måske finder uinteressant eller underligt,” siger han.

Man kan sammenligne det lidt med vores musik-præferencer, forklarer Michael Björn til Computerworld, da vi møder ham i København.

“Hvis du taler med folk, der voksede op med LP’en, så ønsker de vinyl, men hvis du taler med børn eller teenagere i dag, så synes de, at MP3-filer lyder bedre end lossless. Hvorfor? Fordi de voksede op med den lyd.”

Det interaktive er det naturlige
Michael Björn fra Ericsson peger på, at det vi lige nu befinder os midt i et paradigmeskift, hvor den interaktive, virtuelle verden bliver den primære – i hvert fald er det der, vi i stigende grad bruger vores tid.

Det betyder, at digitale koncepter og it-løsninger i det hele taget skal designes ud fra en ny grund-præmis.

“Hvis du har to objekter, og det ene er interaktivt, så vil det være lettere for dig at bruge, fordi du ved, hvordan du skal bruge den type enhed.”

På den måde ønsker vi bevidst eller ubevidst, at verden skal blive mere interaktiv, fordi vi har flere og flere af den slags oplevelser og erfaringer, som vi kan relatere til, forklarer Ericsson-forskeren.

Sådan så “bogreolen” oprindeligt ud i Apples iOS.

Det giver ikke længere ret meget mening at anvende en båndoptager fra den fysiske verden, når man designer en optage-app til en smartphone – for hvor stor en del af forbrugerne har rent faktisk selv anvende en fysisk båndoptager?

Her ser du forandringerne
Og det er ikke kun Michael Björn, der taler om dette skift, hvor metaforer fra den fysiske verden bliver mindre relevante.

Det er blandt andet den design-filosofi, man har set Apple praktisere med de seneste par versioner af iOS.

iOS-ikonerne forsøger ikke i samme grad som tidligere at efterligne ting fra den virkelige verden - om det så er en båndoptager, en bogreol, en klassisk lommeregner, eller at teksten i en note-app, der skal ligne håndskrift.

“Der er en overordnet erkendelse af, at det er det her, der sker.”

“En erkendelse af, at vi ikke behøver holde fast i alle de fysiske metaforer,” forklarer Michael Björn, der dog samtidig siger, at der stadig er mange områder, hvor vi skal blive bedre til at forstå, hvordan forbrugere tænker og agerer i dag.

Michael Björn holdt keynote om Internet of Things og behovet for nye metaforer på Copenhagen Mobile Conference i DGI-byen i København.

Du shopper online – i den fysiske butik
Michael Björn nævner et andet eksempel på, at vi ikke altid helt har forstået den verden, vi lever i: Det er, når vi taler om at shoppe online versus i en fysisk butik.

“Der er ingen forskel imellem online-shoppen og shopping i butikken, for når folk går ind i en butik i dag, bruger de deres telefon og internettet til at tjekke ikke bare priser, men også hvad vennerne tænker, og om der er nogle anmeldelser.”

“Det bliver online-shopping, selvom du er i butikken. Internettet er blevet en integreret del af hverdagen,” forklarer han.

Alle skal levere digitale løsninger
Ericsson-forskeren peger i forlængelse af det på, at det ikke kun er it-industriens spillere, der skal begynde at tænke på en ny måde.

For hvis man køber præmissen om, at internettet bliver integreret i alting, så er der også mange andre virksomheder, der skal agere på den baggrund.

Eksempelvis kender de fleste af os til, at de kan være frustrerende, at nogle butikker og kontorer er lukkede, når vi netop har brug for dem. For internettet er jo aldrig lukket.

Undersøgelser viser ifølge Michael Björn, at forbrugerne har en forventning om, at ikke bare it-virksomhederne, men også alle mulige andre offentlige og private virksomheder og institutioner leverer digitale koncepter, der understøtter den måde, vi lever på i dag, og udnytter de muligheder, it bringer.

“Det er ikke længere bare teknologispillerne, og det er et stort skift,” siger han til Computerworld.

Læs anden del af interviewet med Michael Björn fra Ericsson senere.

Læs også:

Dette selvfede og pyntesyge design gjorde fyret Apple-chef upopulær

Internet of things: Derfor vil alt ændre sig nu

I mange år anvendte man symboler fra den fysiske verden, når man designede it-løsninger. Det giver i mindre og mindre grad mening, forklarer Michael Björn til Computerworld.

Interview: De er over alt på vores computere, smartphones og tablets. Ja, i det hele taget er de alle steder, hvor it er til stede.

Det er metaforerne, vi taler om.

Som postkortet på ikonet til din mail-applikation, skraldespanden eller bare “skrivebordet” på din computer.

Designerne har valgt at anvende metaforerne, fordi forbrugerne på den måde kan relatere app’en til ting fra den fysiske verden.

Designfilosofien er også kendt som ‘skeumorfisme’, og selvom den i lang tid gav god mening, når man designede it-løsninger, er problemet nu, at flere og flere it-brugere ikke helt naturligt laver en kobling til den fysiske verden.

De er nemlig vokset op i en verden, hvor it og internettet faktisk fylder mere end den fysiske verden, og derfor skal den fysiske verden efterligne internettet, ikke omvendt.

Sådan lyder budskabet fra Michael Björn, der er Ph.d. og head of research hos Ericsson ConsumerLab, der har hovedkontor i Stockholm, men forskere rundt omkring i det meste af verden.

“Vores erfaringer ændringer sig. Internettet bliver integreret i alt, vi gør, og i vores liv. Når du så tager en objekt, der ikke er interaktivt, så bliver det i stigende grad noget, du måske finder uinteressant eller underligt,” siger han.

Man kan sammenligne det lidt med vores musik-præferencer, forklarer Michael Björn til Computerworld, da vi møder ham i København.

“Hvis du taler med folk, der voksede op med LP’en, så ønsker de vinyl, men hvis du taler med børn eller teenagere i dag, så synes de, at MP3-filer lyder bedre end lossless. Hvorfor? Fordi de voksede op med den lyd.”

Det interaktive er det naturlige
Michael Björn fra Ericsson peger på, at det vi lige nu befinder os midt i et paradigmeskift, hvor den interaktive, virtuelle verden bliver den primære – i hvert fald er det der, vi i stigende grad bruger vores tid.

Det betyder, at digitale koncepter og it-løsninger i det hele taget skal designes ud fra en ny grund-præmis.

“Hvis du har to objekter, og det ene er interaktivt, så vil det være lettere for dig at bruge, fordi du ved, hvordan du skal bruge den type enhed.”

På den måde ønsker vi bevidst eller ubevidst, at verden skal blive mere interaktiv, fordi vi har flere og flere af den slags oplevelser og erfaringer, som vi kan relatere til, forklarer Ericsson-forskeren.

Sådan så “bogreolen” oprindeligt ud i Apples iOS.

Det giver ikke længere ret meget mening at anvende en båndoptager fra den fysiske verden, når man designer en optage-app til en smartphone – for hvor stor en del af forbrugerne har rent faktisk selv anvende en fysisk båndoptager?

Her ser du forandringerne
Og det er ikke kun Michael Björn, der taler om dette skift, hvor metaforer fra den fysiske verden bliver mindre relevante.

Det er blandt andet den design-filosofi, man har set Apple praktisere med de seneste par versioner af iOS.

iOS-ikonerne forsøger ikke i samme grad som tidligere at efterligne ting fra den virkelige verden - om det så er en båndoptager, en bogreol, en klassisk lommeregner, eller at teksten i en note-app, der skal ligne håndskrift.

“Der er en overordnet erkendelse af, at det er det her, der sker.”

“En erkendelse af, at vi ikke behøver holde fast i alle de fysiske metaforer,” forklarer Michael Björn, der dog samtidig siger, at der stadig er mange områder, hvor vi skal blive bedre til at forstå, hvordan forbrugere tænker og agerer i dag.

Michael Björn holdt keynote om Internet of Things og behovet for nye metaforer på Copenhagen Mobile Conference i DGI-byen i København.

Du shopper online – i den fysiske butik
Michael Björn nævner et andet eksempel på, at vi ikke altid helt har forstået den verden, vi lever i: Det er, når vi taler om at shoppe online versus i en fysisk butik.

“Der er ingen forskel imellem online-shoppen og shopping i butikken, for når folk går ind i en butik i dag, bruger de deres telefon og internettet til at tjekke ikke bare priser, men også hvad vennerne tænker, og om der er nogle anmeldelser.”

“Det bliver online-shopping, selvom du er i butikken. Internettet er blevet en integreret del af hverdagen,” forklarer han.

Alle skal levere digitale løsninger
Ericsson-forskeren peger i forlængelse af det på, at det ikke kun er it-industriens spillere, der skal begynde at tænke på en ny måde.

For hvis man køber præmissen om, at internettet bliver integreret i alting, så er der også mange andre virksomheder, der skal agere på den baggrund.

Eksempelvis kender de fleste af os til, at de kan være frustrerende, at nogle butikker og kontorer er lukkede, når vi netop har brug for dem. For internettet er jo aldrig lukket.

Undersøgelser viser ifølge Michael Björn, at forbrugerne har en forventning om, at ikke bare it-virksomhederne, men også alle mulige andre offentlige og private virksomheder og institutioner leverer digitale koncepter, der understøtter den måde, vi lever på i dag, og udnytter de muligheder, it bringer.

“Det er ikke længere bare teknologispillerne, og det er et stort skift,” siger han til Computerworld.

Læs anden del af interviewet med Michael Björn fra Ericsson senere.

Læs også:

Dette selvfede og pyntesyge design gjorde fyret Apple-chef upopulær

Internet of things: Derfor vil alt ændre sig nu

De manglende løn-udbetalinger til massevis af danskere fredag morgen skyldes fejl hos Nets, som imidlertid endnu intet vil sige.

Du kan læse mere om morgenes fejl i lønudbetalingerne her: It-bøvl bremser udbetalingen af oktober-lønnen for massevis af danskere

Et af de steder, der er blevet arbejdet på højtryk, er i banken Nordea, hvor mange kunder blev ramt af it-problemerne.

Presseafdelingen i Nordea fortæller, at problemet ikke er opstået i bankens systemer.

“Det er hos Nets, at problemet ligger,” fortæller Maria Lindeberg fra Nordeas presseafdeling.

Så det er ikke jeres it-systemer, der har svigtet?

“Nej, det er Nets, der har problemer, og det påvirker os,” siger hun.

Hos Nets er man langt fra meddelsom omkring, hvad der har forsaget problemerne.

Hvorfor får folk ikke deres løn til tiden. Hvad er gået galt?

“Det ville jeg gerne svare på, men det er stadig for tidligt at sige noget konkret om hvad, der er sket. Det kan vi ikke på nuværende tidspunkt,” siger Michael Juul Ruggard, der er pressemand i Nets.

Ved I det ikke?

“Vi er ved at undersøge det, men det er en kompleks sag, så vi kan ikke sige noget om den på nuværende tidspunkt. Men problemerne er løst for flere timer siden, og lønnen er på vej.”

Hvis I har løst problemerne, så kender I vel også årsagen?

“Det er for tidligt at sige noget om. Vi bliver nødt til at analysere sagsforløbet, før vi kan sige noget konkret,” siger han til Computerworld.

Er problemerne opstået i forbindelse med de clearing-filer, der skal sørge for at lønudbetalingerne falder på plads?

“Det kan jeg ikke sige, men det er glædeligt, at problemerne er blevet løst.”

Hvornår regner du med, at I kan fortælle de danskere, der ikke fik lønnen til tiden, hvad der er gået galt?

“Det ved jeg ikke.”

Ifølge både Nordea og Nets er lønnen på vej ind på kontoen.

Det er langt fra første gang, der er opstået knas med lønudbetalingerne.

Det kan du læse mere om her: Datafejl betyder lønkaos fra morgenstunden og her: Software-fejl: Derfor måtte du vente på din løn i dag.

Læs også:
Total tavshed om enormt NemID-nedbrud

De manglende løn-udbetalinger til massevis af danskere fredag morgen skyldes fejl hos Nets, som imidlertid endnu intet vil sige.

Du kan læse mere om morgenes fejl i lønudbetalingerne her: It-bøvl bremser udbetalingen af oktober-lønnen for massevis af danskere

Et af de steder, der er blevet arbejdet på højtryk, er i banken Nordea, hvor mange kunder blev ramt af it-problemerne.

Presseafdelingen i Nordea fortæller, at problemet ikke er opstået i bankens systemer.

“Det er hos Nets, at problemet ligger,” fortæller Maria Lindeberg fra Nordeas presseafdeling.

Så det er ikke jeres it-systemer, der har svigtet?

“Nej, det er Nets, der har problemer, og det påvirker os,” siger hun.

Hos Nets er man langt fra meddelsom omkring, hvad der har forsaget problemerne.

Hvorfor får folk ikke deres løn til tiden. Hvad er gået galt?

“Det ville jeg gerne svare på, men det er stadig for tidligt at sige noget konkret om hvad, der er sket. Det kan vi ikke på nuværende tidspunkt,” siger Michael Juul Ruggard, der er pressemand i Nets.

Ved I det ikke?

“Vi er ved at undersøge det, men det er en kompleks sag, så vi kan ikke sige noget om den på nuværende tidspunkt. Men problemerne er løst for flere timer siden, og lønnen er på vej.”

Hvis I har løst problemerne, så kender I vel også årsagen?

“Det er for tidligt at sige noget om. Vi bliver nødt til at analysere sagsforløbet, før vi kan sige noget konkret,” siger han til Computerworld.

Er problemerne opstået i forbindelse med de clearing-filer, der skal sørge for at lønudbetalingerne falder på plads?

“Det kan jeg ikke sige, men det er glædeligt, at problemerne er blevet løst.”

Hvornår regner du med, at I kan fortælle de danskere, der ikke fik lønnen til tiden, hvad der er gået galt?

“Det ved jeg ikke.”

Ifølge både Nordea og Nets er lønnen på vej ind på kontoen.

Det er langt fra første gang, der er opstået knas med lønudbetalingerne.

Det kan du læse mere om her: Datafejl betyder lønkaos fra morgenstunden og her: Software-fejl: Derfor måtte du vente på din løn i dag.

Læs også:
Total tavshed om enormt NemID-nedbrud

Det tog ikke mange timer før Microsofts lagre med det ny-lancerede smartwatch, Microsoft Band, var rungende tomme.

Microsoft melder nemlig totalt udsolgt af Microsoft Band i alle størrelser i selskabets online-butik, MicrosoftStore.com, hvor Microsoft Band blev sat til salg for et par dage siden.

Det kan du læse mere om her: Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

“Udsolgt på grund af overvældende efterspørgsel. Find Microsoft Band i din lokale Windows Store,” lyder det kortfattet fra Microsoft.

Ifølge selskabet kan man blive skrevet op på venteliste og herfra modtage besked, når Microsoft er klar med den næste sending af den lille armbånds-computer.

Kødannelse i Windows Store
Microsoft Band kan indtil videre alene købes i USA, hvorfra Computerworld er i færd med at hjemskaffe et eksemplar.

Angiveligt kommer der til at gå en rum tid, inden Microsoft vil udbyde Microsoft Band i lande uden for USA.

Microsoft har meddelt, at der trods tømte lagre i online-butikken fortsat er mulighed for at finde eksemplarer i de fysiske Windows Store-butikker.

Den melding har ført til kø-dannelser i flere Windows Store-butikker, hvor amerikanerne er strømmet til i håbet om at erhverve sig et af de nye smartwatches.

Se for eksempel dette billede fra Twitter og dette billede fra Neowin.

Det er ganske usædvanligt for Microsoft ligefrem at melde om kø-dannelser og udsolgt af selskabets ny-lancerede produkter, mens konkurrenten Apple nærmest har gjort det til en stil, når selskabet lancerer nye produkter.

Microsoft har ikke oplyst, hvor mange eksemplarer af Microsoft Band, der er blevet solgt, inden lagrene var tømte.

Det tog ikke mange timer før Microsofts lagre med det ny-lancerede smartwatch, Microsoft Band, var rungende tomme.

Microsoft melder nemlig totalt udsolgt af Microsoft Band i alle størrelser i selskabets online-butik, MicrosoftStore.com, hvor Microsoft Band blev sat til salg for et par dage siden.

Det kan du læse mere om her: Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

“Udsolgt på grund af overvældende efterspørgsel. Find Microsoft Band i din lokale Windows Store,” lyder det kortfattet fra Microsoft.

Ifølge selskabet kan man blive skrevet op på venteliste og herfra modtage besked, når Microsoft er klar med den næste sending af den lille armbånds-computer.

Kødannelse i Windows Store
Microsoft Band kan indtil videre alene købes i USA, hvorfra Computerworld er i færd med at hjemskaffe et eksemplar.

Angiveligt kommer der til at gå en rum tid, inden Microsoft vil udbyde Microsoft Band i lande uden for USA.

Microsoft har meddelt, at der trods tømte lagre i online-butikken fortsat er mulighed for at finde eksemplarer i de fysiske Windows Store-butikker.

Den melding har ført til kø-dannelser i flere Windows Store-butikker, hvor amerikanerne er strømmet til i håbet om at erhverve sig et af de nye smartwatches.

Se for eksempel dette billede fra Twitter og dette billede fra Neowin.

Det er ganske usædvanligt for Microsoft ligefrem at melde om kø-dannelser og udsolgt af selskabets ny-lancerede produkter, mens konkurrenten Apple nærmest har gjort det til en stil, når selskabet lancerer nye produkter.

Microsoft har ikke oplyst, hvor mange eksemplarer af Microsoft Band, der er blevet solgt, inden lagrene var tømte.

“Spionage mod statslige institutioner og danske virksomhe­der via internettet udgør fortsat den alvorligste cybertrus­sel mod Danmark. Truslen er særlig alvorlig fra statslige eller statsstøttede angreb i form af såkaldte Advanced Per­sistent Threats (APT).”.

Sådan indleder Forsvarets Efterretningstjeneste den it-mæssige del af tjenestens netop udgivne rapport Risikovurdering 2014, hvor afsnittet “Cybertruslen og spionage via internettet” indgår.

Du kan hente og selv læse hele rapporten her. 

Her advarer efterretningstjenesten særligt imod de såkaldte APT-angreb, fordi de er kendetegnede ved at være både meget målrettede og meget vedholdende.

Samtidig er der ikke tale om tilfældige unge på et drengeværelse et sted, men derimod om en meget mere professionel og dedikeret trussel.

Eller som det lyder i rapporten: “Et APT-angreb kræver en organisation med tilstrækkelig økonomi og konkret teknisk viden om det mål, som organisationen ønsker at kompromittere. APT-grupperne bruger altså omfattende planlægning og mange ressourcer på at skaffe sig adgang til et givet netværk.”.

Målet er, ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste at “… spionere og stjæle dansk intellektuel ejendom og forretningshemmeligheder såsom forretningsplaner, forskningsresultater og teknisk specialviden”.

Rapporten slår samtidig en række andre pointer omkring de farlige angreb fast:

- Der er i 2013-2014, i Danmark, konstateret flere alvorlige hændelser forårsaget af APT-grupper. Angrebene har været rettet både mod offentlige myndigheder og private virksomheder.

- APT-grupperne går særligt efter virksomheder, som udvikler avanceret elektronik, telekommunikation- og it-sikkerhed samt medicinal-, forsvars- og flyindustrien.

- Forsvarets efterretningstjeneste anser det som “meget sandsynligt” at spionage via internettet vil vokse.

- Hackerværktøjer til DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) er frit tilgængelige på nettet, men de bruges primært til politiske eller økonomisk begrunde angreb drevet af såkaldte hacktivister.

- Risikoen for at blive hacket er generelt stigende. Det skyldes den stigende andel af forbundne enheder til internettet – og mellem 25 og 50 mia enheder vil være koblet på nettet i 2020.

- Mobile enheder er i fokus hos hackerne og Forsvarets Efterretningstjenester gør opmærksom på, at der er en markant stigning i malware, som er målrettet mobile styresystemer. I spionagesammenhæng er særligt kamera og mikrofon i de mobile enheder målet for hackerne.

- Insidere i din virksomhed eller organisation er fortsat en trussel. Det er både i form af medarbejdere, som ikke overholder virksomhedens it-standarder – men også det faktum, at it-kriminelle bliver stadig bedre til at udgive sig for at være legitime modtagere af sensitiv information.

- Du bør være opmærksom på Supply chain threat, hvor der allerede i produktionen af hardware eller softwaren indbygges malware. Dermed kan en ondsindet aktør aflytte, stoppe eller kontrollere en proces via internettet. Forsvarets Efterretningstjeneste gør i den forbindelse opmærksom på, at hard- og software i dag ofte er så komplekst, at selv store virksomheder og organisationer kan have svært ved at beskytte sig mod supply chain threats.

Kom med på gratis konference om hvordan du beskytter dig mod APT-angreb

Vil du vide mere om hvordan du forbereder dig på, opdager og bekæmper de avancerede Advanced Persistent Threat-angreb, så bør du tilmelde dig Computerworlds gratis APT-konference d. 9. december i København.

Her kan du blandt andet møde Ebbe B. Petersen, chef for GovCERT, Center for Cybersikkerhed hos Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Du kan læse mere om konferencen her – og reservere din plads med det samme.

Du kan også bruge en formiddag på at høre fem løsninger på sikkerhedsproblemerne i din virksomhed på Computerworlds gratis HowTo-møde 11. november i København eller 13. november i Århus.

“Spionage mod statslige institutioner og danske virksomhe­der via internettet udgør fortsat den alvorligste cybertrus­sel mod Danmark. Truslen er særlig alvorlig fra statslige eller statsstøttede angreb i form af såkaldte Advanced Per­sistent Threats (APT).”.

Sådan indleder Forsvarets Efterretningstjeneste den it-mæssige del af tjenestens netop udgivne rapport Risikovurdering 2014, hvor afsnittet “Cybertruslen og spionage via internettet” indgår.

Du kan hente og selv læse hele rapporten her. 

Her advarer efterretningstjenesten særligt imod de såkaldte APT-angreb, fordi de er kendetegnede ved at være både meget målrettede og meget vedholdende.

Samtidig er der ikke tale om tilfældige unge på et drengeværelse et sted, men derimod om en meget mere professionel og dedikeret trussel.

Eller som det lyder i rapporten: “Et APT-angreb kræver en organisation med tilstrækkelig økonomi og konkret teknisk viden om det mål, som organisationen ønsker at kompromittere. APT-grupperne bruger altså omfattende planlægning og mange ressourcer på at skaffe sig adgang til et givet netværk.”.

Målet er, ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste at “… spionere og stjæle dansk intellektuel ejendom og forretningshemmeligheder såsom forretningsplaner, forskningsresultater og teknisk specialviden”.

Rapporten slår samtidig en række andre pointer omkring de farlige angreb fast:

- Der er i 2013-2014, i Danmark, konstateret flere alvorlige hændelser forårsaget af APT-grupper. Angrebene har været rettet både mod offentlige myndigheder og private virksomheder.

- APT-grupperne går særligt efter virksomheder, som udvikler avanceret elektronik, telekommunikation- og it-sikkerhed samt medicinal-, forsvars- og flyindustrien.

- Forsvarets efterretningstjeneste anser det som “meget sandsynligt” at spionage via internettet vil vokse.

- Hackerværktøjer til DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) er frit tilgængelige på nettet, men de bruges primært til politiske eller økonomisk begrunde angreb drevet af såkaldte hacktivister.

- Risikoen for at blive hacket er generelt stigende. Det skyldes den stigende andel af forbundne enheder til internettet – og mellem 25 og 50 mia enheder vil være koblet på nettet i 2020.

- Mobile enheder er i fokus hos hackerne og Forsvarets Efterretningstjenester gør opmærksom på, at der er en markant stigning i malware, som er målrettet mobile styresystemer. I spionagesammenhæng er særligt kamera og mikrofon i de mobile enheder målet for hackerne.

- Insidere i din virksomhed eller organisation er fortsat en trussel. Det er både i form af medarbejdere, som ikke overholder virksomhedens it-standarder – men også det faktum, at it-kriminelle bliver stadig bedre til at udgive sig for at være legitime modtagere af sensitiv information.

- Du bør være opmærksom på Supply chain threat, hvor der allerede i produktionen af hardware eller softwaren indbygges malware. Dermed kan en ondsindet aktør aflytte, stoppe eller kontrollere en proces via internettet. Forsvarets Efterretningstjeneste gør i den forbindelse opmærksom på, at hard- og software i dag ofte er så komplekst, at selv store virksomheder og organisationer kan have svært ved at beskytte sig mod supply chain threats.

Kom med på gratis konference om hvordan du beskytter dig mod APT-angreb

Vil du vide mere om hvordan du forbereder dig på, opdager og bekæmper de avancerede Advanced Persistent Threat-angreb, så bør du tilmelde dig Computerworlds gratis APT-konference d. 9. december i København.

Her kan du blandt andet møde Ebbe B. Petersen, chef for GovCERT, Center for Cybersikkerhed hos Forsvarets Efterretningstjeneste. 

Du kan læse mere om konferencen her – og reservere din plads med det samme.

Du kan også bruge en formiddag på at høre fem løsninger på sikkerhedsproblemerne i din virksomhed på Computerworlds gratis HowTo-møde 11. november i København eller 13. november i Århus.

For størstedelen af danskere er månedens højdepunkt nok lønningsdag.

Desværre må rigtig mange se langt efter lønchecken i dag.

Det er blandt andet kunderne i Nordea, der ikke har fået overført penge i nattens løb.

Læs Nets kommentar klokken 10:45: Nets efter manglende lønudbetalinger: En kompleks sag.

“Vores teknikere arbejder på at få det løst, men vi kan endnu ikke sige, hvornår lønnen bliver tilgængelig,” siger Stephan Ghisler-Solvang, der er pressechef i Nordea, til DR Nyheder.

Ifølge flere Facebook-opdateringer har Danske Banks kunder angiveligt også problemer med at få pengene overført til de korrekte konti.

Nets kender ikke antallet
Det er som bekendt Nets, der skal holde styr på it-infrastrukturen, men her er man endnu ikke helt sikker på hvor mange danskere, der er blevet berørt af uheldet.

Problemet består ifølge en pressemedarbejder i Nets af en forsinkelse i de it-systemer, der skal sørge for, at transaktionerne bliver gennemført.

Knuderne på tråden skulle dog være løst.

“Problemet er løst, men det har givet forsinkelser i forhold til lønudbetalingen flere steder. Vi forventer, at tingene kører igen, så lønnen skulle være på vej,” det fortæller Michael Juul Ruggard, der er pressemand i Nets, til DR Nyhederne.

Ifølge Nets er pengene altså på vej til din konto i løbet af dagen.

Læs også:
Tidligere KMD-boss skal sælge lønsystemer

Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud

Nets tavs efter mega-nedbrud

For størstedelen af danskere er månedens højdepunkt nok lønningsdag.

Desværre må rigtig mange se langt efter lønchecken i dag.

Det er blandt andet kunderne i Nordea, der ikke har fået overført penge i nattens løb.

Læs Nets kommentar klokken 10:45: Nets efter manglende lønudbetalinger: En kompleks sag.

“Vores teknikere arbejder på at få det løst, men vi kan endnu ikke sige, hvornår lønnen bliver tilgængelig,” siger Stephan Ghisler-Solvang, der er pressechef i Nordea, til DR Nyheder.

Ifølge flere Facebook-opdateringer har Danske Banks kunder angiveligt også problemer med at få pengene overført til de korrekte konti.

Nets kender ikke antallet
Det er som bekendt Nets, der skal holde styr på it-infrastrukturen, men her er man endnu ikke helt sikker på hvor mange danskere, der er blevet berørt af uheldet.

Problemet består ifølge en pressemedarbejder i Nets af en forsinkelse i de it-systemer, der skal sørge for, at transaktionerne bliver gennemført.

Knuderne på tråden skulle dog være løst.

“Problemet er løst, men det har givet forsinkelser i forhold til lønudbetalingen flere steder. Vi forventer, at tingene kører igen, så lønnen skulle være på vej,” det fortæller Michael Juul Ruggard, der er pressemand i Nets, til DR Nyhederne.

Ifølge Nets er pengene altså på vej til din konto i løbet af dagen.

Læs også:
Tidligere KMD-boss skal sælge lønsystemer

Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud

Nets tavs efter mega-nedbrud