Mens demonstranterne raser i Ungarn over en nyligt foreslået internet-skat, har debatten længe bølget i Danmark om, hvorvidt den danske teleindustri skal aflevere en pæn sum penge til filmselskaberne.

En eventuel betaling fra tele- til filmbranchen har Computerworld tidligere omtalt i en række artikler, hvor film-afgiften er blevet sammenlignet med en elendig b-film.

I forbindelse med det ungarske forslag om internet-skat, har Computerworld spurgt EU-talsmand Ryan Heath, der arbejder for den afgående EU-kommissær Neelie Kroos, om, han kan se nogle ligheder mellem den ungarske sag og bredbånds-balladen i Danmark.

“Jeg synes begge sager er interessante, men meget forskellige,” indleder Ryan Heath interviewet.

Forkerte løsninger
Herefter påpeger han, at han ser al mulig grund til, at den danske filmindustri rasler med sablen, men at filmfolkene både gør opad det forkerte træ, og at filmbranchen fremturer med de forkerte løsninger.

“Internet-udbyderne er ikke skyld i brud på ophavsretten, det er allerede etableret ved EU-domstolen. Så ideen med at få internetudbyderne til at betale penge til filmindustrien har bare ikke juridisk gang på jord,” lyder det fra Neelie Kroos’ talsmand.

Filmindustrien har et problem
Ryan Heath er dog på ingen måde uforstående over for filmindustriens eventuelt tabte indtægter i kampen mod eksempelvis pirater, der med federe og federe forbindelser får nemmere og nemmere ved at downloade de nyeste film og serier ulovligt.

“Vi skal have fundet løsninger til at gøre pirateri uattraktivt. Teknologierne er under stadig forandring, så piraterne vil altid finde en vej, selvom specifikke teknologier bliver forbudt og strafbart at bruge,” siger han og fortsætter:

“Mit budskab til den danske filmindustri er, at internettet er en mulighed for alle såvel som en kilde til pirateri. Internettet lader filmindustrien komme ud til danskere i hele verden, og det gør det samtidigt muligt, at serier som ‘Forbrydelsen’ og ‘Borgen’ når ud til større publikum.”

At danskproducerede serier – og film for den sags skyld – kan få et verdensomspændende publikum, ser Ryan Heath altså som en gedigen mulighed for, at der kan tjenes penge på nettet frem for blot at tale om tabte indtægter.

“Internettet er en udfordring, men det er ikke det eneste problem, som filmindustrien har,” runder Ryan Heath af med, uden han dog ønsker at uddybe lige præcis det udsagn.

Læs også: 

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Der må være bekymrede miner på direktionsgangen i verdens største mobilproducent, sydkoreanske Samsung.

I selskabets regnskab for tredje kvartal står det nemlig sort på hvidt, at det ikke står for godt til i det store selskab, og at der skal gøres noget.

Ganske vist tjener Samsung stadig styrtende med penge med et netto-overskud på 23,8 milliarder kroner i kvartalet.

Men det nytter ikke meget, når man kan se, at de 23,8 milliarder kroner er hele 49 procent mindre end i det samme kvartal i fjor.

Samtidig er driftsresultatet faldet med 60 procent, mens Samsungs markedsandel i samme periode er faldet fra 32,5 procent i tredje kvartal sidste år til nu 23,8 procent.

Det er det fjerde kvartals-regnskab i træk med fald, og årets tredje kvartal er det ringeste for Samsung siden andet kvartal i 2011. Det ser med andre ord ganske dystert ud for det gigantiske selskab.

Stadig verdens største
Samsung er fortsat verdens største mobilproducent, og det er ikke mindst på smartphone-markedet, at Samsung henter sine penge.

Ifølge analysehuset IDC er den kinesiske producent Xiaomi krøbet op på andenpladsen, mens Apple ligger på tredjepladsen.

Samsung kan også mærke andre af de nye smartphone-producenters ånde i nakken, eksempelvis indiske Micromax, der stormer frem på det store indiske marked.

Hvad skal der så ske?
Samsung er selvfølgelig opmærksom på problemet og er klar til at sætte planer i søen for at rette op på de alarmerende tal.

Planen: At øge fokus på prisbillige smartphones, hvilket ikke mindst er drevet af den fremgang, som kinesiske Xiaomi og Lenovo oplever for tiden, og samtidig forsøge sig med fleksible skærme, metal-rammer og lignende til de dyrere smartphones, der skal gøres mere lækre og smarte.

Ifølge Samsung-direktør Kim Hyun-joon vokser markedet for de prisbillige såkaldte low-end smartphones ganske betragteligt for tiden.

Det er noget, som eksempelvis Xiaomi lever højt på for tiden. Og det marked, vil Samsung nu gå efter, lyder det fra Kim Hyun-joon.

Ifølge analytikere er Samsung presset fra alle sider: Apple udfordrer selskabet i den høje pris-ende, Xiaomi og Huawei presser selskabet på mellem-niveauet, mens Lenovo og en række mindre producenter buldrer løs på markedet for de såkaldte entry-level-modeller.

Der har tidligere været meldinger om, at forhandlere rundt omkring i verden for tiden er ved at brænde inde med 40 millioner Galaxy-smartphones på deres lagre.

Det tager analytikerne som et tegn på, at Samsungs konkurrenter for alvor er ved at være i stand til at udfordre det store selskab med en meget bred sværm af Android-smartphones i den høje ende af en kvalitet, der sagtens kan matche Samsungs produkter.

Læs også:

Samsung trækker stikket på europæisk laptop-salg

Samsung i stor nordisk fyringsrunde

Apple og Samsung mister grebet om tablet-markedet: Konkurrenterne stormer frem

Samsung blæser stor-offensiv i gang: Vil have erhvervslivet til at bruge Samsung-telefoner

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Her er firmaets CEO Tony Hsieh.

“Den længste support-samtale mellem en kunde og en medarbejder i Zappos er på mere end 10 timer,” fortæller guiden, der beskriver sig selv som ‘zapponian’, med stolthed i stemmen.

At være zapponian er en livsstil og en helt speciel måde at arbejde på.

Den omfatter blandt andet konstante high fives, øgenavne, der afspejler personligheden eller sang og dans med de øvrige medarbejdere – under arbejdet. 

De 1.600 administrative medarbejdere i Las Vegas opfører simpelthen et stykke totalteater for hinanden samtidig med, at de leverer i millionvis af varer til amerikanerne.

Alt skal være anderledes
Grund: Firmaet har bevidst valgt, at tingene skal være anderledes.

I kundesupporten sætter man eksempelvis en ære i bruge så lang tid sammen med den person, der ringer ind, som muligt.

Og rekorden er altså længere end længden på en arbejdsdag.

Kunderne, der ringer ind, venter i gennemsnit aldrig længere end 20 sekunder på en medarbejder, og der er ingen omstilling, hvor du skal trykke 1, 3 og 5 for at nå frem til den rigtige afdeling.

Når du ringer ind, har du kun to muligheder.

Du kan enten få direkte adgang til en supporter eller vælge at høre dagens vits – hvilket tusindvis af mennesker ringer ind og gør hver eneste dag.

Kaldenavne
Ligeledes har medarbejderne et kaldenavn, der henviser til deres personlighed.

Hver gang navnet siges, optræder resten af tilhørerne med en lille lyd, et par dansetrin eller et par ord, der passer til navnet.

Eksempelvis bliver den kvindelige medarbejder med kaldenavnet “The dancer” akkompagneret med en lydbid fra et Bee Gees-nummer og en disco-finger, hver gang hendes navn bliver  nævnt.

Og her er hans skrivebord, der nok ikke er repræsentativt for en topleder i en milliardvirksomhed.

Arbejdspladsen minder mere om et julemarked end en onlineshop.

Det er jo craaaaaazy
Hos Zappos lægges der vægt på, at man behandler kollegaerne med respekt.

Samtidig er det en del af jobbeskrivelsen, at man skal være total skør og uforudsigelig – på den amerikanske, opkørte måde.

Når der ansættes medarbejdere, er personligheden og ønsket om at spille med i teaterstykket et at de væsentligste argumenter i udvælgelsen, fortæller vores private zapponian.

Virksomheden flyttede sidste år til Las Vegas i byens gamle rådhus, og arbejdsmetoden afspejler sig i omgivelserne.

De tidligere ansatte på rådhuset vil næppe kunne genkende deres gamle arbejdsplads, der er et gigantisk kaos med legetøj, computerskærme samt personlige dingenoter og dippedutter spredt ud over skriveborde eller hængende ned fra loftet.

Det minder mere om en blanding mellem en veludrustet legetøjsbutik og et julemarked end om et kontor.

Læs også: Her giver Webshop-giganten Zappos fire simple trick til, hvordan du kan skabe en mere kreativ virksomhed.

Det begyndte med et par sko
Det hele begyndte egentlig med et par sko eller rettere sagt med manglen på et par sko.

I 1999 leder en amerikansk mand, med navnet Nick Swimnurn, forgæves efter et par Air Walk Dessert Chukka-støvler.

Det lykkedes ham ikke at finde den ønskede størrelse og farve.

I stedet åbnede han sin egen web-butik, shoesite.com.

Engang var det Las Vegas’ rådhus. I dag er det forvandlet til verdens mest besynderlige arbejdsplads.

Printerrum.

Et par år senere blev pengemanden Tony Hsieh, der tjente 265 millioner dollar på salget af LinkExchange til Microsoft, hevet ind i ledelsen – med åben pengepung.

Siden er væksten eksploderet, vareudvalget er blevet enormt og i 2009 blev der indgået et ægteskab mellem Amazon og Zappos.

Sidstnævnte fortsatte som selvstændig virksomhed, men med Jeff Besos som ejer.

En af de ting, som Zappos har haft stor succes med, er distributionen af varer.

Virksomheden har simpelthen valgt at lægge sit distributionscenter lige ved siden af transportfirmaet UPS i den amerikanske delstat Kentucky. Det giver hurtig udbringning.

Den største omsætningsdag i Zappos historie er i forbindelse med julehandlen i 2012, hvor der er solgt varer for 22 millioner dollar, svarende til cirka 130 millioner kroner på 24 timer.

Magasinet Fortune har udnævnt Zappos til Best Companies to Work For, så det tyder på, at den skøre facon er populær.

Kunne du tænke dig at arbejde sådan et sted? Kender du selv til mærkelige arbejdskulturer? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Møderum.

Læs også:
Lær af webshop-gigant: Sådan skaber du et vildt og kreativt kontormiljø

Frustreret webshop-ejer ramt af Dankort-svindel: “Politiet gør intet”

Der blev torsdag morgen sat et midlertidigt punktum i Danmarkshistoriens største hackersag, sagen om adgangen til hundredetusindvis af danske CPR-numre på CSC’s mainframe-server.

Det skete, da de to tiltalte, svenskeren Gottfrid Svartholm Swarg og danskeren JKT blev kendt skyldige.

Den komplicerede sag kan du læse mere om i Computerworlds live-blog her.

Men hvad paragraffer – og hvad er straframmen for dem – er de to dømte blevet dømt efter? Computerworld har taget et kig på paragrafferne i straffeloven.  

Her er hvad de to blev dømt efter i Frederiksberg Ret:

Per Gottfried Warg
Anklageren kræver en straf på minimum fem års fængsel og udvisning af Danmark med et tilhørende indrejseforbud for bestandig.

Dømt efter Straffelovens
§ 263, stk 3 jf. stk. 2
§ 291, stk. 2.
og til dels § 21:

Til gengæld blev Warg frikendt for at have overtrådt § 193:

JTK
Den medtiltalte JTK, som anklageren kræver dømt minimum to års ubetinget fængsel, er dømt efter

§ 263, stk. 3 og jf. stk 2 samt § 23 og § 21:

Læs også: Dommen er faldet: Tiltalte i Danmarkshistoriens største hackersag kendt skyldige 

“For at nå den bedste kundeorientering, så skal du fejle. Og du skal fejle i en fart og få en organisation på benene som kan lære af de fejl. “

Ordene kommer fra Jamie Brighton, han er strategic marketing-ekspert og arbejder for Adobe i Europa. Og ordene bliver lidt nervøst fulgt af et spørgsmål om, hvorvidt artiklen vil fokusere på det negative.

Men det er der ingen grund til, for efter en formiddag i selskab med Adobes eksperter og eksterne foredragsholdere, giver budskabet fint mening.

For digital marketing er svært – altså den avancerede, målbare og personaliserede markedsføring, som alle drømmer om at trække ud af uendelige mængder big data.

En af Jamie Brighton fra Adobes pointer er, at der ikke mangler budskaber i markedsføringen – men den er meget sjældent personlig og ofte inkonstistent og gentager de samme budskaber igen og igen.

Lav en masse fejl
“Du kommer til begå fejl undervejs. Så du skal eksperimentere dig frem. For at sige det lige ud, så er det umuligt at ramme rigtigt første gang,” supplerer Andrew Warren-Payne fra det London-baserede Econsultancy, som er en anden af dagens foredragsholdere.

Jamie Brighton uddyber: “Alle bør gå efter at få lanceret de 100 procent succesfulde produkter. Men om seks  måneder er der et andet produkt eller anden platform, som du skal forholde dig til. Så gambler du og rammer måske plet – men oftest  sker det ikke, og så må du i gang igen.”.

“For at nå den bedste kundevenlighed, så skal du fejle. Og du skal fejle i en fart og få en organisation på benene som kan lære af de fejl.”.

Men med så mange digitale platforme og så mange målepunkter, så er det overvældende at komme i gang. Hvad er jeres råd til dem, som vil i gang med at personalisere deres markedsføring? 

Andrew Warren-Payne, Econsultancy: “Du skal begynde med at få styr på dit indhold. Hvad er det for budskaber, som du vil ud med. Derefter skal du få en analyseplatform, så du kan spore dine indsatser.

Når du så har fået styr på din basale trafik, og så skal du i gang med at få tagget din trafik. Ellers ender det med at være en stor klump trafik, som du ikke kan blive klogere på. Jeg besøgte en for nyligt et firma, som ikke havde fået tagget ordentligt op – og selvom de havde succes, så havde de ingen ide om på hvilke platforme successen kom fra.”

Jamie Brighton, Adobe: “Ofte handler det desuden om at have modet til at stoppe med hvad du gør nu. Måske skulle du stoppe med at putte penge efter AdWords, og i stedet insisterer på at få en strategi op og stå.

Det er muligt nu på flere områder, for vi er kommet så langt med strategien, at man begynder at kunne satse 5-10 år frem med en indholdsstrategi. “

I sidste ende handler det alle vigtigste om at have en strategi, som siger hvor du vil hen. Ellers ender du med investeringer i CMS, i annoncer og alle de andre steder uden at der er et teknologisk center, som kan løfte dig. Uden strategi spenderer du bare penge hid og did.

Men du skal, som Andrew siger, starte med at have fokus på dit indhold så du har noget at måle på. “

Alle taler om personalisering af markedsføringen: Hvordan kommer man som virksomhed derhen?

Andrew Warren-Payne, Econsultancy: “Du skal have fat i det rigtige data. Du skal starte med det som du ved, derefter skal du holde ørene åbne.

Når folk besøger din hjemmeside så ved du noget om deres browser, tidspunktet på dagen og hvad kilde de kommer fra. Allerede der er du godt i gang.

Derudover fortæller forbrugerne dig rigtigt meget, men du skal samlet det ind. Det kan være de valg de foretager på siden når de bevæger sig rundt, eller de produkter som de kigger på.

Men det som jeg har lært er, at det er ekstremt lokalt og individuelt for den enkelte forretning. Du skal dybest set i gang med at eksperimentere. ”

Jamie Brighton, Adobe: “Den virkelige værdi er, at have styr på sin teknologi så det arbejder sammen. Så kan du tage data om hvad kunden faktisk foretager sig, og arbejde med det.

Et godt eksempel er at de fleste finansielle virksomheder har et system, som foreslår et produkt de kan nævne hvis der er lejlighed til det over for kunden.  Men det er tit baseret på roller og økonomiske data, ikke mine handlinger.

Så jeg ringer til min bank og har lige brugt 30 minutter på at surfe på billån på deres hjemmeside, men det som banken mener jeg vil snakke om er et huslån.”

Relevant, sømløst, relation og nu! 
Den slags er meget langt fra det budskab, som Jacob Sørensen fra det digitale bureau Wunderman i København, afleverede tidligere på dagen. Her var Matas-kæden casen, og kombinationen af data og personalisering gør at kundeklubben Club Matas kan skabe i alt 12.585.070.080 forskellige dynamiske versioner af en henvendelse.

De mange datakilder for Club Matas spiller, ifølge Jacob Sørensen, sammen til at skabe en gennemgående personlig kundeoplevelse.

Det betyder, at kunder, som allerede har deltaget i en konkurrence, ikke længere får reklamer for konkurrencen i nyhedsbreve – en personalisering, som kan tage udgangspunkt i datakilder fra både Facebook, shoppingmønstre, nyhedsbreve, online-handel og alle de andre steder hvor kæden er i kontakt med den enkelte kunde.

Det kan lyde som en kommerciel omklamring af de helt store, men Jacob Sørensens pointe er tværtimod, at kunderne forventer en ekstrem grad af personalisering, hvad han kalder hyper relevans.

Samtidig forventer de en såkaldt sømløs oplevelse – det at blive mødt ens uanset hvad kanal du bruger til at tilgå virksomheden – og at virksomheden har styr på, hvad han kalder relationsships at scale, som betyder at kunderne ikke ser det som en undskyldning, at der er tale om en stor virksomhed som har svært ved at reagere individuelt.

Sidst, men ikke mindst, forventer moderne forbrugere at virksomheden reagerer nu. Og ikke om 2-3 dage når de interne politikker er blevet afstemt.

Ikke ligefrem verdens mindst ambitiøse plan, men heldigvis har din virksomhed fået tilladelse til at fejle. Bare du gør det i en fart – og lærer noget af det.

Der har i et stykke tid floreret rygter om, at Microsoft var på trapperne med sit eget smartwatch.

Nu viser rygterne sig at holde vand. Microsoft meddeler nemlig, at selskabet er klar med det såkaldte Microsoft Band, der skal tage kampen op med rækken af øvrige smartwatches og wearables i markedet.

Microsoft Band kommer til at koste 200 dollar – cirka 1.200 kroner.

Det armbånds-lignende smartwatch er udstyret med en lille 320X106 TFT-skærm samt en række indbyggede funktioner som pulsmåler, GPS, hud-termometer, UV-sensor og flere andre.

Ifølge Microsoft skal uret overføre de målte data til den såkaldte ‘Intelligence Engine,’ der er en version af Microsofts digitale assistent, Cortana.

Selskabet oplyser, at Intelligence Engine eksempelvis vil kunne vurdere, hvor lang tid bæreren har brug for at restituere inden næste træningspas, ligesom det efter en periode med indsamling af data for eksempel vil kunne vurdere, om bæreren kan løbe hurtigere, hvis han eksempelvis spiser morgenmad eller lade være.

Træningsplan
Ifølge Microsoft vil Microsoft Band efter blot en uges indsamling af data om din forbrænding og træningsmængde kunne udarbejde en specificeret træningsplan.

Og uret vil løbende justere planen i takt med, at det indsamlet yderligere data om dig.

Microsoft Band er åben over for løsninger fra tredjeparts-udviklere. Der findes allerede løsninger fra en række forskellige firmaer som eksempelvis MyFitnessPal, RunKeeper og Starbucks.

Ifølge Microsoft behøver man ikke en Windows Phone for at kunne anvende Microsoft Band, der vil fungere med både iPhone, Android og Windows Phone. Til gengæld er det ikke vandtæt.

Batterilievetiden bliver mindst 48 timer. Det vil tage halvanden time at oplade uret fuldt.

Armbåndet har også forbindelse til kalender og lignende. Det kan ikke anvendes til at foretage telefonopkald, men vil lyse op, hver gang du får en mail, en sms eller en post på Facebook, Twitter og lignende.

Læs også:

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch

Her er de nye Android-smartwatches – så fede er de

Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Skyldige. Sådan har kendelsen netop lydt i den foreløbige afslutning i retssagen mod svenskeren Gottfrid Svartholm Warg og den danske medtiltalte, JKT, der er beskyttet af navneforbud.

Gottfrid Svartholm Warg kendes skyldig i hacking og grov hærværk, mens JKT kendes skyldig i medvirken og forsøg på hærværk, lyder dommen.

Det betyder, at 29-årige Gottfrid Svartholm Warg frifindes for tiltalen om at have forstyrret den offentlige orden.

Retssagen har taget næsten to måneder og blevet kaldt Danmarkshistoriens største hackersag på grund af den enorme mængde data, som de to tiltalte gennem fem måneder stjal fra it-virksomheden CSC i 2012.

Hundredetusindvis af CPR-numre, straffeattester og udleveringsaftaler under Schengen er blot nogle af de data, som Gottfrid Svartholm Warg og JKT har lænset CSC’s mainframe for.

Læs også baggrunden for retssagen: Nu falder der dom i Danmarkshistoriens største hackersag

Under retssagen er det ikke kommet frem, hvad de enorme mængder data har skullet bruges til, da begge tiltalte har nægtet sig skyldige og ikke ønsket at samarbejde.

Det manglende samarbejde fra især den danske hacker, JKT betyder, at politiet kun har kunnet bryde krypteringen på halvdelen af hans computer. Det er altså ikke muligt at danne sig et fuldt overblik over, hvad der ellers er stjålet.

Computerworld liveblogger som tidligere fra retssalen; Her kan du læse de seneste opdateringer.

Læs også:
Liveblog fra hackersagen: Dag 1
Liveblog fra hackersagen: Dag 12
Liveblog fra hackersagen: Dag 13 

Liveblog: Dag 14 – domsafsigelsen

12.05: Retssagen afsluttes for i dag. Strafudmålingen falder i morgen kl. 13 i Frederiksberg Ret. 

12:00: Forsvaren for JKT, Juuel Eriksen, begører JKT løsladt på grund af den lange varetægtsfængsling på i alt 17 måneder.

Han begrunder det med at straffen ikke bliver højere end 2 år – og med mulig prøveløsladelse og den allerede afsonede tid i varetægtsfængslingen – er der ikke udsigt til at JKT reelt skal ind og afsone. 

Dommeren spørger anklageren om der er indsigelser. Det har hun ikke, hvorefter JKT løslades. 

Løsladelsen udløser kortvarigt jubel i salen blandt tilhørerne, hvoraf de fleste er venner og familie til de dømte.

I modsætning til JKT er Warg fortsat tilbageholdt. han forlod retssalen i selskab med Politiet og blev kørt fra retten patruljevogn.

11:45: Forsvarsadvokat Juul Eriksen tager nu talerstolen, men lover at holde det kort.

“Det JKT er dømt for er de login-forsøg som forekom i februar – han er ikke dømt og kan ikke straffes for de efterfølgende hackerangreb, fra april til august, 2012,” siger JKT’s forsvarsadvokat.

Desuden er der JKT’s alder at tage hensyn til, for han var kun 18, da chatten og de indledende login-forsøg forekom; desuden har han allerede siddet varetægtsfængslet i 17 måneder.

11:15: Det er normalt under strafproceduren, at anklageren vil komme med skærpende omstændigheder, mens forsvareren vil komme med de formildende omstændigheder. Under denne sag har anklageren dog slet ikke ville medgive, at der er nogen formildende omstændigheder, så mit arbejde er så meget vigtigere, siger den kvindelige forsvarer, Luise Høi.

“Det er ikke nogen lille og ubetydelig sag, og jeg med på, at der er en fare forbundet med det hack af cpr-numre; men det er ikke den værste sag man kunne forestille, så der er jeg lodret uenig med anklageren,” siger Luise Høi.

“Ville det ikke have været langt, langt værre, hvis CSC’s data var blevet stjålet med henblik på salg, ødelagt uden mulighed for genskabelse eller offentliggjort, så alle kan se dem,” siger Luise Høi.

Derfor mener jeg ikke, at her er tale om det værst tænkelige scenarie og så kan man ikke kræve den maksimale udnyttelse af strafferammen på seks års fængsel.

“Jeg ved godt, at det ikke er et velvalgt ordvalg, men jeg synes, at der her er tale om grove drengestreger – ser man på chatten, så er her tale om to, der prøver at udfordre sig selv og udfordre hinandens evner,” siger Luise Høi. Det taler for, at deres motiver ikke er ondsindede, og altså en formildende omstændighed.

“Når der nu ikke er nogen klar praksis på området, så taler det for, at retten er en smule påpasselig med udmålingen af straffen; der er ikke tidligere sager, som lægger til praksis. Af den årsag mener jeg, at anklagerens krav om at mangedoble straffen i forhold til de få lignende sager er helt skudt over målet,” siger Luise Høi.

11:00: Anklageren påbegynder nu sin dokumentation og begrundelse for strafudmålingen.

Ved strafudmålingen skal der lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed; altså den skade, fare og krænkelse, som lovovertrædelsen har forvoldt samt de bevæggrund, motivet, som den anklagede handlede ud fra.

Hun lægger vægt på, at JKT ikke tidligere er straffet, hvorimod Gottfrid tidligere er dømt for en meget lignende sag, nemlig Logica-hacket i Sverige tilbage i 2010.

“Når man skal tage stilling til strafudmålingen, så er der ikke nogen tidligere sager vi kan støtte os til. Dette er den største sag om hacking i Danmark nogensinde, derfor må lovovertrædelsen også anses som ganske alvorlig,” siger den kvindelige anklager, Maria Cingari.

“Med tanke på, at sagen som tidligere nævnt er Danmarks største hackersag, mener jeg, at strafferammen skal udnyttes fuldt ud over for Gottfrid, altså til det maksimale seks år. Hvis  ikke denne sag påkalder sig fuld udnyttelse af strafferammen, så kan jeg ikke se, hvornår det ellers skulle,” siger Maria Cingari.

Hun påkalder altså en straf på minimum 5 års fængsel og udvisning af Danmark med et tilhørende indrejseforbud for bestandig.

Maria Cingari vender nu sin begrundelse for strafudmålingen mod den 21-årige JKT.

Til trods for, at JKT kun er idømt for at hjælpe Gottfrid, så mener anklageren ikke, at den hjælp har været lille.

Hun kræver minimum to års ubetinget fængsling af JKT.

Og med det afslutter den kvindelige anklager sine bemærkninger vedrørende strafudmålingen.

10:50 Retssagen fortsættes nu med procedure, som indledes af anklageren. Hun kræver i følge udlændingeloven Warg udvist af Danmark samt indrejseforbud.

Advokat Juul Eriksen, JKTs forsvarsadvokat, indkalder nu JKT til nogle spørgsmål.

Det blev ikke til så meget, men blot et kort spørgsmål om, hvad han lavede inden retssagen og om han vil arbejde videre med it efter dommen.

Svaret var, at han havde en enkeltmandsvirksomhed, som han vil genoptage efter retssagen, og er således i stand til at forsøge sig selv af den vej.

Pause frem til 10:45

10:15: Oplæsningen af domsskriftet er nu afsluttet og forsvaret udbeder sig nu en halv times betænkningstid, inden de tager til replik overfor domsafsigelsen.

10:10: Under oplæsning af domsskriften står det klart, at det er den kompromitterende chatlog-fil, som har været det fældende bevis mod de to hackere.

Det er under chatten at de to tiltalte udveksler erfaringer og viden om hacking af mainframes med z/OS-styresystemer, og tidsrammen for deres chat og hackingforsøg på CSC passer.

09:45: Dommer Kari Sørensen læser nu den lange begrundelse for dommen op; det er baggrunden for den omfattende retssag, destilleret ned på 12 sølle A4-sider.

Forsvaret har under domsafsigelsen og oplæsningen af dommen ikke reageret synderligt. Gottfrid har lænet sig frem over sit bord og støtter sig med hånden i panden, mens den danske JKT sipper vand fra en hvid plastikkop.

Der er ikke antydningen af, at de føler sig slået ud af sagens udfald.

09:31: “Så er retten sat – jeg kan se, at den svenske tolk også er her,” siger dommer Kari Sørensen. Og med det er retten inde i sin slutfase.

Alle bedes rejse sig, og dommer Kari Sørensen leverer nu dommen:

“Tiltalte Per Gottfrid Warg er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3 jf. til dels § 21 og 291, stk. 2,” siger Kari Sørensen og henvender sig nu direkte til Gottfrid: “Det betyder, at du er fundet skyldig i hacking og hærværk gennem hele perioden.”

Dommeren vender sig nu mod dommen over den danske JKT: ”Tiltalte JKT er fundet skyldig i § 263 stk. 3, 1. punktum, jf. stk. 2. jf. § 23 og § 21″

JKT er altså alene fundet skyldig i medvirken i Wargs hacking af CSC.

Dommene udløser en ærgret mumlen fra det tætpakkede tilhørerlokale,som domineres af journalister samt Gottfrid og JKTs venner og familie.

Denne gang bliver Haloween ekstra skræmmende, hvis du er Windows 7-fan.

Fredag 31. oktober bliver nemlig den sidste dag, hvor Microsoft sælger Windows 7-licenser til pc-producenterne.

Efter weekenden kommer det hele til at handle om Windows 8.1 – i hvert fald på forbrugermarkedet.

OEM-producenter (original equipment manufacturer) vil fra mandag 3. november ikke længere have adgang til licenserne til Windows 7 Home Basic, Home Premium eller Ultimate.

Pc’er med Windows 7 Professional vil fortsat blive produceret til arbejdsmarkedet og til folk, der er villige til at betale ekstra for den populære udgave af Windows.

Is i maven
Med det kraftige fokus på touch og en helt ny brugerflade har mange brugere været knap så entusiastiske i brugen af Windows 8, og version 7 er således været redningen for denne gruppe, når der skal købes ny maskine.

Men nu fjernes alternativet altså.

Du kan nok finde Windows 7-maskiner i butikkerne lidt frem i tiden, men så snart butikkerne begynder at løbe tør og skal bestille nye maskiner, er det altså slut.

Hvis du mangler en Windows 7-maskine og har is i maven, er der måske en mulighed for, at butikkerne vil sætte de sidste Windows 7-maskiner på udsalg i forbindelse med julehandlen.

Det skriver flere medier eksempelvis Redmond Magazine.

Alle er alligevel 8
Microsoft har ikke sat en endelig slutdato for den professionelle version af Windows 7, og der kommer næppe til at ske ændringer før den næste udgave, kaldet Windows 10, sendes på markedet.

Læs også: Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

“Virksomhedernes it-afdelinger har ikke vist interesse for Windows 8, og venter derfor på Windows 10,” siger it-analytiker Patrick Moorhead fra firmaet Moor Insights & Strategy til PC World i USA.

Læs også: Nyhedsanalyse: Med Windows 10 flytter Microsoft fokus tilbage på virksomhedsbrugerne

Han ser i øvrigt ikke Microsofts beslutning om at lukke ned for forbrugerudgaverne af Windows 7 som det store problem.

“De fleste maskiner bliver allerede solgt med Windows 8,” siger han.

Læs også:

Windows 8.1 på vej ud i virksomhederne – men ikke som du tror

Dansk top-CIO: Derfor satser vi på Windows 8.1

Guide: Få professionel sikkerhed i Windows 7

Guide:Sådan får du Windows 8 til at ligne Windows 7

Den danske televirksomhed Cloudtel med speciale inden for unified communications har opkøbt det tyske IP-teleselskab Teleforte.

Købsprisen er ikke opgivet, men med Telefortes årlige omsætning på 60 millioner kroner genereret fra cirka 1.000 erhvervskunder, kunne et gratis bud på prisen ligge et sted mellem 40 millioner og 60 millioner kroner.

Med opkøbet i Tyskland får Cloudtel adgang til Telefortes virksomhedskunder i Tyskland, Spanien, Polen og Østrig.

I forvejen er Cloudtel repræsenteret i Danmark og Sverige via Cloudtels datterselskab Firstcom og i England igennem Voip.co.uk. Med Teleforte-ekspansionen i ryggen går selskabet efter yderligere europæiske opkøb.

“Vi kigger både på danske opkøb og opkøb i Spanien,” fortæller Cloudtels administrerende direktør Bjarke Salomonsen til Computerworld.

Han tilføjer, at virksomheden inden for fire til seks måneder givetvis kan præsentere et nyt selskab.

Dansk teleeksport
Bjarke Salomonsen lægger ikke skjul på, at ekspansionen ned gennem Europa skal foregå med Cloudtels danskudviklede teleplatform Universe.

I første omgang bliver tyske Telefortes kunder flyttet over på Universe, hvorefter senere opkøb også ryger over på den danske unified communications-platform (UC).

Cloudtel-direktøren fortæller, at Universe-platformen i høj grad er med til at differentiere selskabet i forhold til andre IP-televirksomheder.

“Modsat mange af de andre spillere på markedet er vi ikke interesserede i telefonnumre, men i brugere på Universe, som man eksempelvis kender det fra Skype. Samtidig kan vi kan udover at tilbyde en UC-platform også være et teleselskab, så kunderne kun skal handle ét sted,” lyder det fra Bjarke Salomonsen.

Han siger samtidig, at danskudviklede tele-teknologi klinger godt i europæiske ører, da vi herhjemme trods mobilhuller rundt i landet har været kendt for en god teleinfrastrutur samt hård tele-konkurrence og veluddannede teknikere.

Dermed håber Bjarke Salomonsen mellem linjerne på, at opkøbene kan bane vejen for et eksporteventyr i form af salg af Universe-platformen.

Vil udvikle software
I takt med at Cloudtel vokser langt ud over landets grænser, ændrer selskabet fokus fra kun at være sælgere af UC-platform og teleydelser til også at blive et udviklingshus.

Her står apps til telekunderne først på ønske-udviklingslisten hos Bjarke Salomonsen.

“Apps og indhold til apps i form af eksempelvis videokonferencer på smartphonen er noget, som vi kigger på lige nu,” siger Cloudtel-direktøren til Computerworld.

Læs også:
Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig