Artiklen opdateres løbende – tryk f5 for at opdatere siden

09:50: Dommer Kari Sørensen: JT har ikke ønsket at hjælpe politiet med adgang til krypterede dele af computer.

09:46: Dommer Kari Sørensen: Der blev fundet en række logfiler i mappen CPR. En af dem viser 50 forsøg på at logge på CSC’s FTP-server, mens der blev kopieret filer ud af Logica. Warg er i Sverige dømt for hacking af Logica.

09:45: Dommer Kari Sørensen: På Wargs computer blev der fundet en række filer, der stammer fra CSC. I en række scripts blev der fundet ip-adresser, som henviser til CSC.

09:42: Warg er skyldig i grov hærværk, fordi han har ændret i filer på CSC’s webserver.

09:38:Dommer Kari Sørensen er gået i gang med at læse begrundelsen for dommen op. Den er 12 sider lang.

09:36: Dommer til JT: Du er fundet skyldig i medvirken til forsøg på hacking.

09:35:Dommer Kari Sørensen til Warg: Du er fundet skyldig i hacking af CSC i hele gerningsperioden og skyldig i grov hærværk. Det mener fire nævninge og tre dommere.

09:34: Tiltalte kendes skyldige.

09:31: Retten rejser sig for nævninge og dommere. Den ene anklager, Anders Riisager, er forhindret i at være tilstede.

09:28: Retten danske tiltalte JT er nu også på plads i salen. Han læser i en af de utallige sagmapper med referater fra de 13 retsdage fra dette efterår. Svenske Gottfrid Svartholm Warg læser i en avis.

09:26: Der er en trykket stemning blandt tilhørende. JT’s familie og venner er mødt talstærkt op og venter nu i stilhed på, at de tre dommere kommer ind.

09:22: De tilhørende lukkes ind i retssal 1 i Retten på Frederiksberg. Pladserne bugner med presse samt familie og venner til de to tiltalte, og mange må tage til takke med ståpladser langs retssalens væg.

I dag på hackersagens dag 14 fælles der dom over svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT, der sammen står tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe.

De risikerer op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Sagens seks nævninge og tre dommere har voteret siden d. 10 oktober, hvor både forsvar og anklager gav de sidste ord i den historiske sag.

Version2 er tilstede i Retten på Frederiksberg og giver løbende opdateringerne fra hackersagens sidste og afgørende dag, som begynder kl. 09:30.

Denne artikel opdateres løbende

David Hansen virker overrasket, på den glade måde, da Ingeniøren fortæller, at han er udvalgt som én af seks finalister i konkurrencen om at blive Danmarks sejeste ingeniør.

Den 29-årige civilingeniør i kemiteknik fra DTU færdiggjorde i maj 2014 sin erhvervs-ph.d. i samarbejde med konsulentfirmaet Resonans, som også har været hans arbejdsgiver de seneste fire år.

Hold dig ajour med ingeniørarbejdsmarkedet på Jobfinder.

Grundstenen i hans forskning er – lidt firkantet sagt – at overføre ingeniørens måde at arbejde på til hele organisationer:

»Alt for mange arbejder efter principper, der er 100 år gamle,« siger han.

»For 100 år siden lærte vi at optimere organisationer ved at rationalisere enkeltdelene. 50 år senere fandt vi ud af, at der også skulle være et godt arbejdsmiljø. Min forskning viser, hvordan organisationer i dag er nødt til både at mestre effektiv drift og udvikling for at få succes. Det kræver nye ledelsesprincipper, nemlig ingeniørens evne til at koble systematik og nytænkning.«

Produktion kan hentes hjem igen

Hos Resonans, der rådgiver om forretningsudvikling, arbejder David Hansen eksempelvis med at hjælpe produktionsvirksomheder til at udnytte deres skaber-potentiale.

»For at skabe ny vækst burde vi danskere satse på vores største fordele, nemlig verdens højeste niveau af tillid og nogle af de mest kreative medarbejdere. Det kræver nye ledelsesprincipper,« siger han og uddyber:

»En stor del af den produktion, som er flyttet ud af landet kunne hentes tilbage igen, hvis virksomhederne blev bedre til at organisere deres produktion mere innovativt. Det handler om at engagere den viden og de styrker, som findes i alle led af organisationen – også hos operatøren på gulvet.«

Drømmer om at reformere politik

I sin fritid har David Hansen i mange år været aktiv i Det Danske Spejderkorps, hvor han i dag sidder som formand:

»De første 10 år af min ingeniøruddannelse fik jeg i spejderbevægelsen. Den handler om at stille udfordringer til unge mennesker, der så lærer at skabe løsninger sammen. Det er en uddannelse i at tage lederskab, først i dit eget liv og derefter i samfundet,« siger han og argumenterer for, at der er et stort overlap mellem spejderbevægelsen og ingeniørfaget.

Og netop fokus på at skabe løsninger ser han gerne sprede sig også til resten af samfundet. Ikke mindst til det politiske system:

»En af mine store drømme er at redesigne det politiske system og måden, vi samarbejder om at skabe fremdrift i Danmark. Tænk hvis politikere, virksomheder og borgere fokuserede på at designe fremtidens samfund sammen, i stedet for at forsøge at overbevise hinanden,« siger han og fortsætter:

»I dag har vi informationsteknologi, som gør det muligt at engagere vælgerne helt anderledes konkret i det politiske arbejde. Ret beset er det jo ikke interessant, hvor mange der stemmer én gang hvert fjerde år, men hvor mange der bidrager til at skabe en bedre hverdag – hver dag.«

Oplæg til 40 millioner spejdere

I de seneste tre år har David Hansen også været involveret i at formulere et ledelseskoncept for den internationale spejderbevægelse:

»Undervejs har jeg interviewet folk fra fem kontinenter, og jeg blev overrasket over, hvor ens vi ser på ledelse. Lederskab handler om at kunne definere fremtidsvisioner, ikke om at løse problemer. Og så handler det om at kunne engagere andre til at tage del i at skabe løsningerne.«

Hans oplæg blev vedtaget tidligere på året og danner nu baggrund for en bevægelse, der tæller 40 millioner medlemmer.

Ingeniøren portrætterer i disse dage alle seks finalister til titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Læs også Her er Danmarks seks sejeste ingeniører.

Vinderen af konkurrencen kåres inden udgangen af november.

Når du bevæger dig ind på en hjemmeside fra en mobiltelefon, kan det være, du efterlader langt mere end din ip-adresse.

Internetaktivist og datalog Christian Panton fundet frem til, at danske teleoperatører sender mobilens telefonnummer til visse samarbejdspartnere via HTTP-headers. Header-feltet med mobilnummeret bliver automatisk sendt fra telefonen, når brugeren tilgår specifikke url’er, og hvis teleoperatøren understøtter det.

»Det største problem er, at brugeren ikke ved, hvilke hjemmesider er på deres liste over samarbejdspartnere, og at der ikke er en mulighed for at frabede sig den praksis. Jeg har gennemlæst diverse mobiloperatørers vilkår, og de har aldrig gjort opmærksom på, at de videregiver, hvad jeg anser som personlige informationer,« skriver Christian Panton i en mail til Version2.

Han peger i den forbindelse på, at Version2 tidligere har berørt emnet. Det var i en historie fra 2012. Dengang fortalte TDC, at teleselskabet sender kunders mobilnumre til visse hjemmesider uden det dog kom frem, hvordan numrene bliver sendt.

Inspireret af en aktuel sag fra USA, hvor det er kommet frem, at internetudbyderen Verizon identificerer brugere ved at indsætte et unikt identifikationsnummer i HTTP-headeren, satte Christian Panton sat sig for at se, om det var en lignende måde, mobilnumre bliver sendt af nogle danske teleoperatører til udvalgte hjemmesider. Og det er det.

Panton har lavet en test, som andre i skrivende stund også kan prøve, der viser, hvordan et mobilnummer bliver sendt med et header-felt. Demonstrationen har rejst nogen debat på blandt andet Twitter. Emil Stahl, som har tippet Version2 om den aktuelle debat, gennemgår flere detaljer i sagen her.

TDC sammenlignede i Version2′s historie fra 2012 funktionen med at sende et telefonnummer til en hjemmeside med, at ip-adressen jo også bliver sendt til en hjemmeside. Den sammenligning giver Christian Panton ikke meget for:

»Det er et brud på den sociale kontrakt, vi normalt har, når vi bruger internettet. Vi forventer ikke at blive identificeret med navn og telefonnummer, derimod har vi en forventning om at dette er oplysninger, vi selv deler ud, hvis nødvendigt,« skriver han fortsætter:

»I dag kan man ikke bare sådan lige få oplyst, hvem som benytter sig af en IP-adresse. Men det er forholdsvist nemt at søge på et telefonnummer på nummeroplysningen eller via Facebook.«

Version2 har taget Pantons header-test med et abonnement hos Telenors datterselskab Bibob. Her bliver telefonnummeret også sendt via HTTP-headeren. Version2 har kontaktet både TDC og Telenor omkring praksissen med at sende kunders telefonnumre til visse tjenester.

Teleindustrien: Nødvendigt at bruge telefonnummer

TDC er ikke vendt tilbage, og Telenor henviser til Jakob Willer, direktør i teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, for en fælles udtalelse på vegne af branchen.

Jakob Willer har svaret i en mail, blandt andet på spørgsmålet om, hvorfor nogle teleselskaber sender mobilnumre over HTTP til visse hjemmesider:

»Teleselskaberne videregiver ikke numre. Det er dog nødvendigt at bruge telefonnummer som identifikation i forbindelse med styring af visse personificerede mobiltjenester, som en partner udfører under krav om fortrolighed. Mobilnumrene bruges på få betroede partneres hjemmesider som identifikation i forbindelse med fx betaling, hvor det er nødvendigt. Det kan fx være mobilspil, som skal betales via mobilregningen, hvor det gør teleselskaberne i stand til at sikre, at det er den rigtige regning, købene faktureres på.«

Hvilke selskaber sender mobilnumre med HTTP-headeren?

»Jeg har kendskab til, at flere selskaber bruger denne løsning. De bruger mobilnummeret som identifikationsmiddel på et fåtal af betroede samarbejdspartneres hjemmesider.«

Hvilke partnere modtager mobilnumre med HTTP-headeren?

»Så vidt jeg er orienteret, er der tale om et fåtal af betroede samarbejdspartnere, hvor mobilnumre bruges som identifikation. Det er fx, når en vare skal betales via mobilregningen, at det er nødvendigt,« skriver Jakob Willer.

Her bliver det brugt

Unwire, der blandt andet laver mobile betalingstjenester, er et af de selskaber, der har en aftale med teleoperatørerne, som betyder, at Unwire i visse tilfælde gør brug af telefonnumre, sendt via HTTP-headeren. Jens Johan Schwarzer, vice president for strategi i Unwire, fortæller, at virksomheden kalder funktionaliteten a-nummer forwarding.

»Vi bruger a-nummer forwarding i nogle af vores tjenester som en ekstra sikkerhed i forbindelse med login. Vi bruger det primært, så vi kan sende en en engangskode ud til brugerens telefon via sms uden først at skulle bede brugeren om at indtaste et telefonnummer,« siger han.

Derudover anvender Unwire tjenesten på enkelte sites til at anmode brugeren om at godkende køb ved at sende en SMS, fortæller Jens Johan Schwarzer.

»Teleselskabet kigger på det domæne, der bliver tilgået. Og hvis det er på deres whiteliste, så tilføjer de selv headeren med telefonnummeret, inden forespørgslen rammer domænet,« siger Jens Johan Schwarzer.

Han fortæller, at Unwire gemmer kundens telefonnummer de steder, hvor tjenesten bliver brugt til sende SMS’er til slutbrugeren. Det er ifølge Jens Johan Schwarzer nødvendigt, for at Unwire kan afregne med virksomhedens kunder og teleselskaberne.

I kølvandet på Christian Pantons header-test, der er har rejst nogen debat på blandt andet Twitter, fortæller Jakob Willer, at han i branchen ‘vil tage initiativ til hurtig at få en drøftelse af dette set-up.’

Et svensk studie offentliggjort i BMJ (British Medical Journal) viser, at mælkedrikkere har højere dødelighed og større risiko for knoglebrud. Det skriver en lang række medier, herunder det svenske nyhedsbureau TT.

En gruppe svenske forskere har i 20 år fulgt 61.000 kvinder og 45.000 mænd fra Uppsala, Västmanland og Örebro. Testgruppen bestod af midaldrende og ældre mennesker, der skulle svare på spørgsmål om kost og livsstil. De skulle blandt andet svare på, hvor ofte de drak mælk.

Efter 20 år var en fjerdedel af kvinderne døde, og 17.252 af dem havde haft et knoglebrud. Hos mændene var en femtedel døde og 5.066 havde haft et knoglebrud i perioden, skriver jp.dk.

Kvinder, der drak mere end tre glas mælk om dagen, havde 16 pct. større risiko for knoglebrud og 60 pct. større risiko for at brække hoften end kvinder, der ikke drikker mælk. Hos mænd var der derimod ingen sammenhæng mellem risikoen for knoglebrud og mælkeindtag.

Værre var det, at dødeligheden for kvinder, der drak tre glas mælk eller mere, var hele 93 højere end for kvinder, der drak mindre end et glas mælk om dagen.

Alligevel skal vi ikke vende kostrådene på hovedet og dømme mælk ude, siger den ernæringsekspert svenske Helena Lindmark Månsson, på LRF Mjölk. Hun mener ikke, at man kan udpege mælken som synderen.

»Præcis som forskerne bag undersøgelsen siger, kan man ikke drage den konklusion, at det er mælk, der er årsagen til den tidlige død. Det er et observationsstudie, hvor man har set en sammenhæng, ikke årsag og konsekvens,« siger hun.

Og en af forskerne bag, Professor Karl Michaëlsson ved Uppsalas kliniske forskningscentrum, giver hende ret, selv om undersøgelsen har fået ham selv til at stoppe med at drikke mælk.

»Det her studie er kun et af flere puslespilsbrikker og man må ikke drage forhastede konklusioner. Nu må andre lave lignende studier med forskellige lande og med forskellige metoder, så vi kan lægge puslespillet som komplet som muligt.«

Først derefter kan man lave nye kostvejledninger, mener han og tilføjer, at det nuværende grundlag heller ikke er nok til at udelukke, at der er negative effekter for børn, mener Michaëlsson.

Anna Karin Lindroos, der er diætist på i den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelsverket, vil ikke ændre kostanbefalingerne på grund af et enkelt observationsstudie.

»Man må tage skridtet videre og forsøge at bekræfte fundet i eksperimentielle studier for at kunne sige noget om årsagssammenhæng,« siger hun og peger på, at det kan være en markør for noget andet, som man ikke har taget højde for i undersøgelsen.

»De, der drikker vældig meget mælk, har måske en anden livsstil end dem, som drikker og spiser mere syrnede mælkeprodukter,« siger hun.

Studiet har kun vist, at jævnligt indtag at alle slags mælk kan give negative helbredseffekter. Man har også studeret ost og yoghurt, som ikke er ramt af de samme helbredseffekter.

Søren Eriksen, tidligere direktør for DSB og manden bag beslutningen om at færdiggøre IC4-togene herhjemme, har fået nyt job i den hjemlige rådgivningsbranche. Fra 1. december skal han være direktør i energi- og klimarådgivningsfirmaet Viegand Maagøe, der har 30 ansatte. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

»Efter DSB besluttede jeg mig for, at jeg fremover ville arbejde i et mindre firma og meget gerne inden for cleantech-området. Det opfylder Viegand Maagøe til fulde. Jeg ser store muligheder i at videreudvikle Viegand Maagøe sammen med Jan Viegand og Peter Maagøe Petersen og firmaets ansatte,« siger Søren Eriksen.

De to ejere og direktører Jan Viegand og Peter Maagøe Petersen, der nu overdrager den daglige ledelse til Søren Eriksen, skal fremover have en rolle, hvor de i højere grad tager sig af fagligt tunge projekter og forretningsudvikling, efter at de i det seneste halve år har koncentreret sig om at få besat posten som direktør.

Formand for bestyrelsen, Flemming Funch, der til dagligt arbejder for Novozymes siger om den den nye direktør.

»Søren Eriksen vil tilføre Viegand Maagøe ledelseskapacitet på topniveau, som skal være med til at videreudvikle firmaet. Søren er meget stærk på strategi- og forretningsudvikling, og han har et fantastisk netværk i dansk erhvervsliv og i det offentlige. Han er en stærk analytiker og skal derfor også arbejde med på udvalgte projekter. Han er desuden dygtig til den daglige ledelse. Jeg er derfor rigtigt glad for, at det lykkes at få ansat Søren, « siger han.

Søren Eriksen har arbejdet som adm. direktør og managing partner for kapitalfondet SE Blue Equity, der investerer i cleantech.

Med støtte fra det amerikanske Office of Science and Technology Policy, der rådgiver præsidenten om videnskab og teknologi, er en række amerikanske robotforskere gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan robotter kan bruges i kampen mod smitsomme sygdomme. Første møde i en runde af brainstorms vil blive afholdt fredag d. 7. november på fire forskellige universiteter i USA.

Målet er at samle viden inden for robotteknologi, som på længere sigt kan hjælpe med at inddæmme epidemier som det igangværende udbrud af ebola i Vestafrika. Det skriver New York Times.

Foreløbig peger de amerikanske forskere på tre forskellige typer af robotter som udgangspunkt for en teknologisk udvikling: Telemedicin, desinfektion og flytning af patienter og døde.

Telemedicin er det område, som er længst fremme. Her kobler en ekspert sig op til en robot, som kan bevæge sig ind i karantæneområder på hospitaler, hvor ebolasmittede patienter befinder sig. Eksperten vil gennem robottens interface kunne konsultere patienter på hospitaler, som de ikke fysisk er i nærheden af. På den måde kan man få maksimal glæde af det begrænsede antal læger og eksperter, som ved noget om ebola.

Lysrobot zapper virus væk

Når det gælder desinfektion, så har det amerikansk firma Xenex udviklet robotten ‘Little Moe’, som ved hjælp af kraftige pulser af ultraviolet lys ødelægger al virus, også ebola, i en radius på tre meter. Ifølge producenten er lyset fra robotten 25.000 gange kraftigere end sollys, og i løbet af to minutter vil robotten kunne desinficere en normal hospitalsstue. UV-lyset ligger i C-båndet, som dækker 200 til 280 nanometer.

Little Moe vil også kunne bruges til at uskadeliggøre virus, som har sat sig på de beskyttelsesdragter, som sundhedspersonale er iført. Det udgør nemlig en sikkerhedsrisiko, når dragterne skal af igen. Xenex har udviklet protokoller for, hvordan personer i beskyttelsesdragter kan udsættes for lyset og derefter sikkert fjerne dragterne.

Robotten er allerede blevet brugt til at desinficere de områder på hospitalet i Texas, hvor den amerikanske ebolapatient Thomas Eric Duncan blev behandlet.

Langt til robotter i katastrofeområder
Men hvis en virus som ebola skal inddæmmes, så skal der helt andre robotter til. Kontakten mellem sundhedspersonale og sygdomsramte borgere skal minimeres, så robotterne skal være i stand til at gå rundt i gaderne, tage blodprøver, levere medicin og mad og i sidste ende hente døde ud af husene og begrave dem.

Den slags robotter eksisterer ikke i dag, hvor robotterne for eksempel har meget svært ved at håndtere glas. Hvis de skal fungere som medicinsk personale, så skal de også kunne håndtere forskellige former for glasbeholdere.

Robotter skal respektere kultur

Men hvis man forestiller sig, at vi i dag havde fuldt funktionsdygtige robotter som ‘førerløst’ kunne gå rundt mellem husene i en afrikansk landsby og hente døde ebolaofre, så ville man støde på nogle særdeles vanskelige kulturelle barrierer.

Det siger blandt andet Robin Murphy i et interview med Computerworld.com. Hun er professor i computer science ved Texas A&M University og forfatter til bogen ‘Disaster Robotics’, og hun har arbejdet med eftersøgnings- og redningsrobotter siden 1995:

»Jeg frygter, at man vil bruge små robotter som dem, der skovlede affald op og dækkede ting med jord i Fukushima. Det ville være forfærdeligt og disrespektfuldt. Det var jo en person, så vi skal ikke bare bulldoze dem ned i en grav. Der er lokale begravelsesritualer, og folk har brug for at sige farvel til deres kære,« siger hun og tilføjer, at det godt kan lade sig gøre at udvikle robotter til for eksempel begravelser.

Nu skal de amerikanske forskere komme med gode ideer til, hvordan fremtidens katastrofe- og epidemirobotter skal se ud. Som Gill A. Pratt fra det amerikanske militærforskningsinstitut Darpa siger til New York Times, så har katastroferne i Fukshima og Vestafrika vist, at der er en kløft mellem, hvad robotter kan i dag, og hvad vi har brug for i katastrofeområder.

I marts 2011 kaldte Dong Energy sin Pyroneer-teknologi for ‘den mest lovende af vores tre nye teknologier’. Nu, tre et halvt år senere, lukker energiselskabet sit Pyroneer-demonstrationsanlægget i Asnæs ned og gemmer teknologien til bedre tider.

Ifølge underdirektør Henrik Maimann fra Dong Energy New Bio Solutions er det ikke teknologien, den er gal med, men efterspørgslen.

»Det er demonstreret og dokumenteret, at teknologien virker. Men det har hele tiden været vores strategi, at vi ville finde en global partner at samarbejde med om et fuldskala-anlæg og den videre udbredelse af teknologien. Det har ikke været muligt,« siger han.

Ifølge Henrik Maimann har Dong forhandlet med en håndfuld interesserede selskaber i løbet af de seneste to et halvt år. Han vurderer, at det er glippet at få en aftalel i stand, fordi markedet for konvertering af kraftværker fra kul til biomasse slet ikke har løftet sig som forventer.

»Biomassekonvertering står højt på agendaen i Danmark og i England, men ikke i ret mange andre lande i verden,« siger han.

Nu trækker Dong en streg i sandet og sætter forgasningsaktiviteterne i bero.

»Vi kan ikke forsvare at lade projektet træde vande uden et videre perspektiv – hverken over for de ansatte eller for virksomheden,« siger han.

60 MW fuldskalaværk var planen

Dong skulle i et partnerskab med en anden virksomhed bygge et forgasninganlæg på 60 MW i forbindelse med Asnæsværket, men det bliver nu ikke til noget:

»Vi vil ikke bygge et fuldskalaanlæg for egen regning. Det kan vi ikke se noget perspektiv i, når vi ikke skal bygge flere og ikke har nogen partner,« siger Henrik Maimann.

I alt har demonstrationsanlægget på 6 MW kostet 150 mio. kroner, hvoraf de 35 mio. kommer fra Energinet.dks forskningspulje.

Henrik Maimann forsikrer dog, at man ikke har opgivet teknologien for evigt, men at man nu pakker anlægget ned, så det kan bruges igen, og at man stadig ejer patenterne til teknologien.

Fidusen ved Pyroneer-forgasningsteknologien er, at den kan omdanne vanskelige og derfor billige brændsler til en tjæreholdig gas, som via en brænder fyres ind i Asnæsværkets kedel, hvilket er sket siden 2012. I testperioden har anlægget kørt perioder på halm og perioder på frøskaller og rester fra planteolieproduktion i Århus.

Dermed er anlægget først og fremmest en ‘grøn’ tilsætning til et i forvejen kulfyret kraftværk, hvilket får både Dong Energy og deres forhandlingspartnere til kalde markedet for teknologien for et nichemarked:

»Et stort forgasnings-kraftværk kun på biomasse på for eksempel 500 MW skal bruge så store mængder halm eller anden billig biomasse, at den vil støvsuge et meget stort område omkring værket. Vi tror mere på mindre værker – en størrelse på 60 til 150 MW – som vi kalder et nichemarked, men som til gengæld er en god business-case,« forklarer Henrik Maimann.

Men I har vel vidst hele tiden, at teknologien ikke egner sig til stor-skala anlæg på 100 procent biomasse, og at der dermed er tale om et nichemarked for teknologien?

»Nej, for fire-fem år så vi anderledes på det og troede både på et stort markedspotentiale for biomassekonverteringer i Europa og på, at markedet ville efterspørge delvise konverteringer, hvor Pyroneer-teknologien kunne komme til sin ret i stor skala«, siger Henrik Maimann.

Men hvis der er så god en business-case i et 60 MW-anlæg, hvorfor bygger I det så ikke selv det forgasningsanlæg ved Asnæsværket?

»Business-casen er god, men på Asnæsværket er der andre og endnu mere fordelagtige løsninger, når vi taler leverance af grøn fjernvarme til byen og fuld konvertering af værket til biomasse. Al ny teknologi indbærer en risiko, og den er vi ikke klar til at tage, hvis vi kun skal bygge ét værk,« siger Henrik Maimann.

Han tilføjer dog, at hvis der opstår en lignende situation på én af selskabets andre kraftværksblokke, og markedet ser mere lyst ud for delvise konverteringer, så vil teknologien sagtens kunne komme i spil igen.

De fem medarbejdere på forgasningsprojektet i Kalundborg skal enten ansættes andetsteds i organisationen eller afskediges.

En tiendedel af verdens befolkning bliver ramt af mavesygdomme som mavesår eller kræft i mavesækken. Der er hårdt brug for medicin til at behandle sygdommene, det er vanskeligt at udvikle.

Det er nemlig ikke optimalt at bruge forsøgsdyr til at teste mavemedicin, idet der er for stor forskel på menneskers og dyrs maver.

Nu kommer amerikanske forskere med et bud på en løsning. De har dyrket en menneskemave i miniature ud fra stamceller, og den kan fungere som forsøgsobjekt for medicinen. Den fire millimeter store mave, som er en måneds tid om at vokse frem, er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Nature.

Minimaven, som forskerne kalder en gastrisk organoide, har en kompleks 3D-struktur og rummer forskellige celletyper, som man kender det fra en rigtig menneskemave.

Derfor kan den også inficeres med bakterien Heliobacter pylori, som man regner med er årsagen til mavesår, og som spiller en rolle i udviklingen af kræft i mavesækken.

Forskerne har vist, hvordan tidlige stadier af disse sygdomme kan genskabes i den gastrisk organoide, når den bliver udsat for Heliobacter pylori, så de har store forhåbninger til, at de små modelmaver kan bruges til at studere sygdommene og udvikle nye lægemidler mod dem.

Artiklen opdateres løbende – tryk f5 for at opdatere siden

09:38:Dommer Kari Sørensen er gået i gang med at læse begrundelsen for dommen op. Den er 12 sider lang.

09:36: Dommer til JT: Du er fundet skyldig i medvirken til forsøg på hacking.

09:35:Dommer Kari Sørensen til Warg: Du er fundet skyldig i hacking af CSC i hele gerningsperioden og skyldig i grov hærværk. Det mener fire nævninge og tre dommere.

09:34: Tiltalte kendes skyldige.

09:31: Retten rejser sig for nævninge og dommere. Den ene anklager, Anders Riisager, er forhindret i at være tilstede.

09:28: Retten danske tiltalte JT er nu også på plads i salen. Han læser i en af de utallige sagmapper med referater fra de 13 retsdage fra dette efterår. Svenske Gottfrid Svartholm Warg læser i en avis.

09:26: Der er en trykket stemning blandt tilhørende. JT’s familie og venner er mødt talstærkt op og venter nu i stilhed på, at de tre dommere kommer ind.

09:22: De tilhørende lukkes ind i retssal 1 i Retten på Frederiksberg. Pladserne bugner med presse samt familie og venner til de to tiltalte, og mange må tage til takke med ståpladser langs retssalens væg.

I dag på hackersagens dag 14 fælles der dom over svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT, der sammen står tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe.

De risikerer op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Sagens seks nævninge og tre dommere har voteret siden d. 10 oktober, hvor både forsvar og anklager gav de sidste ord i den historiske sag.

Version2 er tilstede i Retten på Frederiksberg og giver løbende opdateringerne fra hackersagens sidste og afgørende dag, som begynder kl. 09:30.

Denne artikel opdateres løbende