Internet.org har lavet en samlet pakkeløsning på en række netsteder, som de nu tilbyder i en samlet app, uden omkostningerne for dataoverførsel.

Det skriver Techcrunch.

App’en indeholder en lang række – velmenende, vil nogen sige – funkitoner, som BBC på engelsk og Swahili, Facebook, Wikipedia og Unicefs sundhedsinfo, som man frit kan slå op i, uden at betale for trafikken mellem internettet og ens telefon, hvis man har tegnet abonnement gennem udbyderen Tigo.

Netop udgifterne til data bliver anset som en af de helt store forhindringer for at tredjeverdenslande kan høste fordelene ved opkoblingen på internettet.

Det er velgørenhedsorganisation Internet.org der står bag pakkeløsningen, og organisationen har som erklæret mål at bringe internettet til de dele af verden, der endnu ikke har ordentlig adgang til de digitale motorveje. Det vil give dem mulighed for demokratisk deltagelse, at kontakte sundhedspersonale og at holde kontakt med familie langt borte, skriver organisationen på deres hjemmeside.

Foreløbig findes pakkeløsningen kun som en Android-app, der er gratis at hente ned på telefonen.

Se de integrerede funktioner her

IBM offentliggjorde onsdag et nyt partnerskab med det sociale medie Twitter, som på sigt skal gøre IBM i stand til at sælge konsulentydelser inden for dataanalyse. Det skriver Reuters.

IBM vil indsamle de informationer, der ligger i de mange millioner tvittwerbrugeres tweets og ud fra dem lave analyse som de kan sælge til firmaer, der bruger data til at sælge deres produkter. Ifølge Reuters har IBM i sinde at optræne 10.000 konsulenter, der skal bruge IBM’s udstyr til at lave markedsanalyser, blandt andet baseret på analyser af følelsesmæssige markører i tweets.

Ifølge Reuters er det en del af topchef Ginni Romettys plan om at udvide forretningsmodellen væk fra ren hardware til også at kunne tilbyde cloud- og dataanalyse til firmaer.

I april købte Twitter Gnip, der sælger sociale data, for at få adgang til 500 millioners tweets, der daglig bliver sendt på dets netværk. Kunder får nu mulighed for at filtrere data baseret på geografi, offentlig tilgængelig information om vedkommende og deres følelser, udtrykt i tweetet.

IBM planlægger at tilbyde Twitter-data som en del af dets analyseservice leveret gennem cloud-computing, inklusiv kognitiv computing. Softwareudviklere vil også have mulighed for at bruge Twitterdata i applikationer, som de bygger ved hjælp af IBM’s Bluemix og Watson Developer Cloud tilbud.

»Data er fænomenet for vores tid,« siger IBM’s Rometty.

Når du bevæger dig ind på en hjemmeside fra en mobiltelefon, kan det være, du efterlader langt mere end din ip-adresse.

Internetaktivist og datalog Christian Panton fundet frem til, at danske teleoperatører sender mobilens telefonnummer til visse samarbejdspartnere via HTTP-headers. Header-feltet med mobilnummeret bliver automatisk sendt fra telefonen, når brugeren tilgår specifikke url’er, og hvis teleoperatøren understøtter det.

»Det største problem er, at brugeren ikke ved, hvilke hjemmesider er på deres liste over samarbejdspartnere, og at der ikke er en mulighed for at frabede sig den praksis. Jeg har gennemlæst diverse mobiloperatørers vilkår, og de har aldrig gjort opmærksom på, at de videregiver, hvad jeg anser som personlige informationer,« skriver Christian Panton i en mail til Version2.

Han peger i den forbindelse på, at Version2 tidligere har berørt emnet. Det var i en historie fra 2012. Dengang fortalte TDC, at teleselskabet sender kunders mobilnumre til visse hjemmesider uden det dog kom frem, hvordan numrene bliver sendt.

Inspireret af en aktuel sag fra USA, hvor det er kommet frem, at internetudbyderen Verizon identificerer brugere ved at indsætte et unikt identifikationsnummer i HTTP-headeren, satte Christian Panton sat sig for at se, om det var en lignende måde, mobilnumre bliver sendt af nogle danske teleoperatører til udvalgte hjemmesider. Og det er det.

Panton har lavet en test, som andre i skrivende stund også kan prøve, der viser, hvordan et mobilnummer bliver sendt med et header-felt. Demonstrationen har rejst nogen debat på blandt andet Twitter. Emil Stahl, som har tippet Version2 om den aktuelle debat, gennemgår flere detaljer i sagen her.

TDC sammenlignede i Version2′s historie fra 2012 funktionen med at sende et telefonnummer til en hjemmeside med, at ip-adressen jo også bliver sendt til en hjemmeside. Den sammenligning giver Christian Panton ikke meget for:

»Det er et brud på den sociale kontrakt, vi normalt har, når vi bruger internettet. Vi forventer ikke at blive identificeret med navn og telefonnummer, derimod har vi en forventning om at dette er oplysninger, vi selv deler ud, hvis nødvendigt,« skriver han fortsætter:

»I dag kan man ikke bare sådan lige få oplyst, hvem som benytter sig af en IP-adresse. Men det er forholdsvist nemt at søge på et telefonnummer på nummeroplysningen eller via Facebook.«

Version2 har taget Pantons header-test med et abonnement hos Telenors datterselskab Bibob. Her bliver telefonnummeret også sendt via HTTP-headeren. Version2 har kontaktet både TDC og Telenor omkring praksissen med at sende kunders telefonnumre til visse tjenester.

Teleindustrien: Nødvendigt at bruge telefonnummer

TDC er ikke vendt tilbage, og Telenor henviser til Jakob Willer, direktør i teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, for en fælles udtalelse på vegne af branchen.

Jakob Willer har svaret i en mail, blandt andet på spørgsmålet om, hvorfor nogle teleselskaber sender mobilnumre over HTTP til visse hjemmesider:

»Teleselskaberne videregiver ikke numre. Det er dog nødvendigt at bruge telefonnummer som identifikation i forbindelse med styring af visse personificerede mobiltjenester, som en partner udfører under krav om fortrolighed. Mobilnumrene bruges på få betroede partneres hjemmesider som identifikation i forbindelse med fx betaling, hvor det er nødvendigt. Det kan fx være mobilspil, som skal betales via mobilregningen, hvor det gør teleselskaberne i stand til at sikre, at det er den rigtige regning, købene faktureres på.«

Hvilke selskaber sender mobilnumre med HTTP-headeren?

»Jeg har kendskab til, at flere selskaber bruger denne løsning. De bruger mobilnummeret som identifikationsmiddel på et fåtal af betroede samarbejdspartneres hjemmesider.«

Hvilke partnere modtager mobilnumre med HTTP-headeren?

»Så vidt jeg er orienteret, er der tale om et fåtal af betroede samarbejdspartnere, hvor mobilnumre bruges som identifikation. Det er fx, når en vare skal betales via mobilregningen, at det er nødvendigt,« skriver Jakob Willer.

Her bliver det brugt

Unwire, der blandt andet laver mobile betalingstjenester, er et af de selskaber, der har en aftale med teleoperatørerne, som betyder, at Unwire i visse tilfælde gør brug af telefonnumre, sendt via HTTP-headeren. Jens Johan Schwarzer, vice president for strategi i Unwire, fortæller, at virksomheden kalder funktionaliteten a-nummer forwarding.

»Vi bruger a-nummer forwarding i nogle af vores tjenester som en ekstra sikkerhed i forbindelse med login. Vi bruger det primært, så vi kan sende en en engangskode ud til brugerens telefon via sms uden først at skulle bede brugeren om at indtaste et telefonnummer,« siger han.

Derudover anvender Unwire tjenesten på enkelte sites til at anmode brugeren om at godkende køb ved at sende en SMS, fortæller Jens Johan Schwarzer.

»Teleselskabet kigger på det domæne, der bliver tilgået. Og hvis det er på deres whiteliste, så tilføjer de selv headeren med telefonnummeret, inden forespørgslen rammer domænet,« siger Jens Johan Schwarzer.

Han fortæller, at Unwire gemmer kundens telefonnummer de steder, hvor tjenesten bliver brugt til sende SMS’er til slutbrugeren. Det er ifølge Jens Johan Schwarzer nødvendigt, for at Unwire kan afregne med virksomhedens kunder og teleselskaberne.

I kølvandet på Christian Pantons header-test, der er har rejst nogen debat på blandt andet Twitter, fortæller Jakob Willer, at han i branchen ‘vil tage initiativ til hurtig at få en drøftelse af dette set-up.’

Med henvisning til Rolf Petersen, Sigurd Mikkelsen, Øyvind Omland og David Shersons kronik i Ingeniøren d. 24. oktober 2014 skal IDA Proces gøre opmærksom på, at hensigten med arrangementet var at få demonstreret nogle undersøgelsesmetoder og -processer, som anvendes inden for forskning af ‘asbests spredning i miljøet’, fordi de kunne være interessante i anden sammenhæng. Det kunne være interessant, fordi der netop i dag foregår en del forskning inden for ’asbest’ med henblik på at udnytte de gode egenskaber og undgå de helbredsskadende egenskaber.

Hensigten var ikke, som de fire kronikører skriver, at så tvivl om crysotils (hvid asbest) helbredsskadende virkninger og konsekvenserne ved tidligere tiders brug af asbest til f.eks. byggematerialer. For at undgå misforståelser aflyste IDA Proces arrangementet med mag.scient. Erling Fundal.

Vi må medgive, at overskriften og annonceteksten var upræcis og kunne misforstås som en anbefaling af crysotil (hvid asbest). Den var imidlertid ikke dækkende for arrangementets indhold og hensigt. Vi aflyste arrangementet i respekt for de mennesker, der har fået diagnosticeret helbredsskader som følge af anvendelsen af crysotil (hvid asbest).

Med venlig hilsen
IDA Proces

Hver tredje jobannonce på Mediehuset Ingeniørens jobportal, Jobfinder.dk, er skrevet på engelsk. Det viser en opgørelse fra sidste uge.

De engelsksprogede annoncer skyldes ikke, at udenlandske virksomheder går på strandhugst efter danske ingeniører, cand.scient.’er eller maskinmestre på en dansk jobportal. Annoncerne stammer såmænd fra små og store virksomheder med danske eller udenlandske ejere, som alle har adresse her i landet.

Følg med i jobudbuddet på Jobfinder.

Mange virksomheder bliver skuffede over de ansøgere, de får, men når man ikke kommunikerer direkte til dem, er det måske kun de mest desperate, der søger.
Christina Just, direktør, Capax Recruitment.

Ifølge Christina Just, direktør i Capax Recruitment, som er et datterselskab i Mediehuset Ingeniøren, er det en tydelig tendens, at virksomhederne i stigende grad vælger at indrykke jobannoncer på engelsk, fordi de ikke føler, at de får nok kandidater fra Danmark; samtidig signalerer de, at arbejdssproget er engelsk.

Men det er ikke altid gennemtænkt, når virksomhederne vælger dansk fra, mener hun:

»Det kan virke halvhjertet at indrykke en engelsksproget jobannonce på en dansk jobportal, hvis man f.eks. er på udkig efter tyske ingeniører, for det er ikke sikkert, at man rammer de dygtige tyske ingeniører, man vil have fat i,« siger Christina Just og fortsætter:

»Vi oplever, at mange virksomheder bliver skuffede over de ansøgere, de får, men når man ikke kommunikerer direkte til dem, er det måske kun de mest desperate, der søger,« siger hun.

En bevidst beslutning

For it-virksomheden Fiberblaze er det en bevidst beslutning, at samtlige jobannoncer er skrevet på engelsk, fordi de er nødt til at rekruttere specialister udefra, forklarer udviklingschef Carsten Brønd:

»De folk, vi skal bruge, hænger ikke på træerne, og derfor er det helt i orden, hvis deres primære sprog ikke er dansk. Min oplevelse er også, at det er helt naturligt for ingeniører inden for teknik og elektronik, at tingene foregår på engelsk, for det er de vant til fra uddannelsesstederne,« siger han og nævner en række årsager til, at den cirka 30 mand store virksomhed annoncerer efter nye medarbejdere på engelsk:

For det første kommer 95 procent af kunderne fra udlandet, og dem skal medarbejdere kunne kommunikere med. For det andet taler flere af de udenlandske medarbejdere ikke dansk, og for det tredje foregår al e-mailkorrespondance og dokumentation på engelsk.

Hertil kommer, at de engelsksprogede jobannoncer automatisk sorterer ansøgere fra, der ikke behersker sproget, påpeger Carsten Brønd.

Faglighed vinder over sproget

Christina Just advarer da også om, at engelsksprogede stillingsopslag kan skræmme danske ansøgere væk:

»Jeg forholder mig meget kritisk til, om det er den rigtige måde at kommunikere til danske ingeniører på, fordi en annonce på ens eget sprog taler langt mere direkte til én. Derfor lykkes det bedst, hvis man både har en engelsk og en dansk jobannonce, så man fanger begge målgrupper,« siger Christina Just.

Selv om Fiberblazes annoncer efter nye folk er på engelsk, er det ikke et krav, at ansøgningen er skrevet på engelsk, understreger Carsten Brønd:

»Vores medarbejdere behøver ikke at være verdensmestre i skriftlig engelsk. Vi kan sagtens have folk, der primært begår sig godt på mundtligt engelsk,« understreger han.

Det vil altid være det it-faglige, der vinder over sprogkundskaber. Med andre ord bliver det kandidaten med de bedste faglige kvalifikationer, der får jobbet, selv om han har reflekteret på den engelsksprogede annonce med en ansøgning på dansk, pointerer udviklingschefen:

»Jeg tjekker måske lige hans engelskkundskaber, men jobsamtalen foregår på dansk, hvis det er en dansker. Folk skal bare kunne engelsk på et almindeligt hverdagsniveau. Har vi brug for nogle, der skal være virkelig gode til engelsk, fordi de f.eks. skal læse korrektur, sætter vi et professionelt bureau på,« understreger han.

I kølvandet på den frugtesløse undervandsjagt i skærgården ud for Stockholm er Danmarks evner til at hævde suveræniteten kommet til debat. Skulle mystisk undervandsaktivitet forekomme i danske farvande, er forsvaret med sit nuværende materiel nemlig ikke i stand til effektivt at finde ubudne fartøjer, der gemmer sig under havoverfladen.

Den situation kan dog hurtigt ændres, mener et konsulentfirma, der i øjeblikket samarbejder med Forsvarets Materieltjeneste om at opgradere og sælge de udfasede skibe af den såkaldte Standard Flex-type til kystvagtopgaver i andre lande.

Standard Flex-skibene er nemlig ideelle til at varetage eftersøgningsopgaver, og takket være en unik modulær opbygning kan de udrustes med lige den type af missionsmoduler, man måtte ønske, lyder det fra konsulentfirmaet Griffin People.

»Hvis politikerne ellers synes, det er en god idé, så kunne skibene udstyres med eksempelvis slæbesonarer, der kan bruges til at finde og identificere fartøjer under havoverfladen,« siger Niels Borck, der er maritim rådgiver hos Griffin People.

I løbet af seks til ni måneder kan de første skibe være klar til tjeneste for mindre end en tredjedel af, hvad nye skibe ville koste, forklarer han og lægger ikke skjul på, at han mener, en øget tilstedeværelse i de danske farvande er nødvendig i det nuværende politiske klima.

»I stedet for at sælge dem til spotpris så genbrug dem dog. Ud over de egenskaber, de kunne have i forbindelse med suverænitetshævdelse af alt under ti meter og ned til havbunden, har de jo også andre egenskaber som for eksempel minerydning, og de kan generelt give en forøget tilstedeværelse i vores farvande,« siger han.

Bedre end ingenting

Standard Flex-skibene tilhører søværnets Flyvefisken-klasse, men langt størstedelen af de 14 skibe i klassen blev udfaset som følge af besparelser i forsvarsforliget fra 2010. Siden har man forsøgt at sælge skibene til blandt andre Libyen, Indonesien og Portugal.

Det mener Niels Borck er en stor fejl, når man tager den nye sikkerhedspolitiske situation i betragtning, og han peger derfor på, at skibene blandt andet ville kunne indgå i en støtterolle i undervandseftersøgninger, hvis man vælger at udstyre de kommende flådehelikoptere med sonarudstyr.

Det var jo netop samme teknologi, som svenskerne anvendte i deres ‘ubådsjagt’ for nylig, hvor de jo ikke havde den store succes. Hvad får så jer til at tænke, at det er en god måde at bedrive undervandseftersøgninger på?

»Det er i hvert fald bedre end ingenting. Problemet er, at de skibe, vi har i dag, slet ikke er bygget til at undersøge havet på dybder under ti-femten meter. Det kunne man bringe Standard Flex-typen til at kunne ved at installere det rigtige materiel og dermed dække den mangel, der tydeligvis er i Danmarks forsvarsudstyr,« siger Niels Borck.

Hvad vurderer du, det kommer til at koste?

»Det kommer an på ambitionsniveauet, men en skrabet udgave kunne man få for under 30 procent af det, en nybygning ville koste. Sådan en ville bevæge sig op i nogle helt andre prisklasser. Vi har jo et glimrende skrog, der kan være basis for det udstyr, man måtte finde interessant,« siger Niels Borck.

‘Plug and play’-løsning

Han forklarer, at skibene indeholder fire standardiserede modulpositioner, der fysisk er udformet som containere. Hver container har tilslutningsmuligheder i form af strøm, ventilation og netværkstilslutning, så operationsrummet om bord nemt kan koble sig på og kommunikere med udstyret.

»Den store fordel ved de her Standard Flex-skibe er deres missionsmoduler, hvor man kan tilslutte det, man måtte ønske sig. De er netop udviklet som en slags ‘plug and play’-løsning,« forklarer han.

Griffin People har derfor sendt et brev til Folketingets Forsvarsudvalg, hvori firmaet beder om muligheden for at præsentere deres idé for politikerne, men har endnu til gode at høre tilbage fra udvalgets medlemmer.

Det Hvide Hus i Washington, der huser den amerikanske præsident, er formentlig et af verdens mest almindelige mål for cyberangreb. For nylig er den ikoniske bygning dog blevet ramt af et usædvanlig kraftigt et af slagsen. Det skriver Huffington Post.

Det er fast procedure at slå netværket fra, hvis der registres hackerangreb, skriver det amerikanske medie. Men hvor afbrydelsen plejer at vare timer, har dette angreb haft administrationen på den anden ende i flere dage.

Tirsdag bekræftede Det Hvide Hus, at man havde registreret unormal aktivitet på den ikke-klassificerede del af netværket. Der er dog ikke siden kommet officielle udmeldinger om angrebet.

Washington Post har til gengæld være i kontakt med kilder, der under løfte om anonymitet bekræfter, at den klassificerede del af netværket efter alt at dømme er uberørt. De fortæller desuden, at de mener, at Rusland er kilden til hackerangrebet.

Tidligere har et sikkerhedsfirma identificeret it-spionage-angreb fra russiske hackere – muligvis støttet af den russiske regering. Gruppen har blandt andet rettet angreb mod Ukraines regering og NATO.

Hvorfor beder I brugerne give adgang til mere data end nødvendig?

Sådan lyder spørgsmålet i et brev, som Folketingets arbejdsgruppe om datasikkerhed har sendt til en række app-udbydere.

Foreløbig er der post på vej til Viber, Snapchat, Instagram, DMI, E-boks, Nordea Mobilbank, Danske Mobilbank og Angry Birds. Selskaberne bag mobil-programmerne bliver bedt om at redegøre for, hvorfor de indsamler den data, de gør, og hvorfor de beder om adgang til bestemte funktioner på telefonen.

I en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk fremgår det, at en række apps beder om adgang til data, der tilsyneladende ikke er nødvendigt for at bruge appen. Det vil arbejdsgruppen nu til bunds i.

Forbrugerrådet Tænk har undersøgt 34 forskellige apps og fundet flere eksempler på usædvanlige forespørgsler. For eksempel skal Rejseplanen have adgang til at sende mail og sms, lyder det fra interesseorganisationen.

Arbejdsgruppen om datasikkerhed blev nedsat under Folketingets Retsudvalg tidligere på året. Målet er at undersøge mulighederne for at forbedre beskyttelsen af personfølsomme oplysninger.