Det vælter fortsat ud med indlæg fra frustrerede Mac-brugere, der har fået problemer med WiFi-forbindelsen på deres Apple-computere, efter de har opgraderet til Apples nyeste styresystem, OS X Yosemite.

Alligevel er Apple fortsat tavs som graven. Selskabet har endnu ikke ytret sig overhovedet om løsninger, nye opgraderinger eller lignende, der ville sigte efter en løsning på problemet.

De første meldinger om den problematiske opgradering dukkede op i en række sociale forummer og på blogs kort tid efter, at Apple frigav Yosemite og har siden taget til i styrke.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe.

Mens Apple fortsat forholder sig tavst til problemet, er der dukket massevis af løsningsforslag op i de forskellige diskussions-forummer og lignende steder.

Nogen endegyldig og bredt favnende løsning har ingen dog fundet, da problemerne med Wifi-forbindelsen tilsyneladende rammer Mac-computere med vidt forskellige konfigurationer og med kobling til vidt forskellige routere.

Brugere i massevis klager over, at deres Wifi-forbindelse enten bliver ustabil eller slet ikke virker.

Ifølge de mange indlæg ser det ud til, at en del Mac-brugere selv har været i stand til at løse problemet ved at anvende en af de mange uofficielle ‘fixes,’ der florerer på nettet.

Det ser dog ikke ud til, at man kan være sikker på, at problemet kan løses med en bestemt ‘fix.’

Flere anbefaler, at Mac-brugere, der har opgraderet til Yosemite, foretager en ‘fall back’ og vender tilbage til det styresystem, som de hidtil har anvendt.

Antallet af indlæg i debattråden OSX Yosemite Wifi issues i Apples eget debatforum er siden onsdag steget fra 250 til 529, mens antallet af visninger er steget fra 18.000 til 52.188.

Læs også: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe.

Danskerne vil underholdes via apps på deres smartphones.

Det fremgår tydeligt af Danmarks Statistiks opgørelse over de apps, som danskerne i 2014 har hentet til deres smartphones.

Blandt de allermest populære apps topper kategorien ‘underholdning’, hvilket kunne være smartphone-applikationer til spil, bøger, film og musik. 77 procent af de danske smartphone-brugere har således hentet underholdnings-apps i år.

To tredjedele af befolkningen har på de følgende pladser downloadet apps med trafikinfo eller organiserings-apps i form af eksempelvis kalender-funktion samt finans-apps, der typisk dækker over netbank og mobilbetaling.

39 procent svarende til cirka 920.000 personer har hentet apps, der kan hjælpe dem i kontakten med den offentlige sektor. I denne kategori er apps for eksempel beregnet til at komme i kontakt med Skat eller tilgå sin e-Boks.

Sms er stadig mobil-kongen
I Danmarks Statistiks publikation ‘It-anvendelse i befolkningen 2014′ er det angivet, at 90 procent af danskere mellem 16 og 89 år har brugt en mobiltelefon eller smartphone inden for de seneste tre måneder.

58 procent af denne population henter apps. Dermed er brugen af apps langtfra så udbredt som afsendelsen af sms’er.

92 procent af brugerne benytter således sms’er, mens internetbrug og MMS’er følger efter som henholdsvis den anden- og tredjemest populære mobil-aktivitet.

Først på fjerdepladsen kommer apps-bruget, og det overrasker egentlig ikke Andreas Rasmussen, managing partner i app-udviklingshuset Nodes.

“Udbredelsen af apps hænger naturligvis sammen med smartphone-penetrationen i befolkningen, som ligger et sted mellem 60 og 70 procent,” siger han.

Set i det lys svarer det til, at langt størstedelen af alle danskere med smartphone benytter apps.

Virksomheder skal også spille
Andreas Rasmussen fortæller også, at et app-udviklingshus som Nodes skelner til megatrends som Danmarks Statistiks opgørelse er et resultat af.

“Vi lytter naturligvis til kundernes behov, men vi prøver jo også at præge dem med de tendenser, der er hos almindelige app-forbrugere. En populær app-type er vejr-apps, og derfor kunne en virksomhed som Vestas levere eksempelvis vejrudsigter frem for en oversigt over vindmøller, der ellers lå tættere på deres kerneforretning.”

Han nævner, at når spil er så populært hos hr. og fru Hansen med en smartphone, så kan underholdning i form af gamification også blive en del af virksomheds-apps.

“Man kunne sagtens forestille sig, at chipsfabrikanten Kims lancerede en app, hvor en pacman-lignende figur jagtede selskabets nyeste chips frem for kirsebær, så forbrugerne kan underholdes og interagere med brandet på samme tid,” lyder det fra Andreas Rasmussen.

Interne apps er det nye sort
Nodes’ managing partner fortæller, at en ny trend inden for app-udvikling er interne apps til virksomhedens medarbejdere.

Så når en sælger i en virksomhed eksempelvis får leads i mange forskellige brancher, kan denne sælger i bedste gamification-ånd blive belønnet i en app, som kollegerne kan følge med i.

“Det er jo et virtuelt klap på ledelsen, som måske ikke altid har tid til at rose den enkelte medarbejder personligt,” siger Andreas Rasmussen.

I dag er det lige under halvdelen af Nodes’ app-udvikling, der er interne apps, og der er en kraftigt stigende efterspørgsel virksomheds-apps til medarbejderne.

Disse apps kan bruges til alt fra at promovere sælgernes leads internt i et salgsteam, indrapportering af hjemmehjælperens plejebesøg og ved hjælp af Bluetooth-teknologi kan runderingsvagter registrere deres vagtruter.

“Interne apps til for eksempel 300.000 kroner kan på et taktisk plan gøre manuelle og ofte kedelige processer meget mere automatiserede og samtidig sikre relevante data på farten. Det er jo billigt i forhold til indkøb af et stort, forkromet it-system, som medarbejderne skal sidde og taste oplysninger ind i,” siger Andreas Rasmussen.

Danskerne vil underholdes via apps på deres smartphones.

Det fremgår tydeligt af Danmarks Statistiks opgørelse over de apps, som danskerne i 2014 har hentet til deres smartphones.

Blandt de allermest populære apps topper kategorien ‘underholdning’, hvilket kunne være smartphone-applikationer til spil, bøger, film og musik. 77 procent af de danske smartphone-brugere har således hentet underholdnings-apps i år.

To tredjedele af befolkningen har på de følgende pladser downloadet apps med trafikinfo eller organiserings-apps i form af eksempelvis kalender-funktion samt finans-apps, der typisk dækker over netbank og mobilbetaling.

39 procent svarende til cirka 920.000 personer har hentet apps, der kan hjælpe dem i kontakten med den offentlige sektor. I denne kategori er apps for eksempel beregnet til at komme i kontakt med Skat eller tilgå sin e-Boks.

Sms er stadig mobil-kongen
I Danmarks Statistiks publikation ‘It-anvendelse i befolkningen 2014′ er det angivet, at 90 procent af danskere mellem 16 og 89 år har brugt en mobiltelefon eller smartphone inden for de seneste tre måneder.

58 procent af denne population henter apps. Dermed er brugen af apps langtfra så udbredt som afsendelsen af sms’er.

92 procent af brugerne benytter således sms’er, mens internetbrug og MMS’er følger efter som henholdsvis den anden- og tredjemest populære mobil-aktivitet.

Først på fjerdepladsen kommer apps-bruget, og det overrasker egentlig ikke Andreas Rasmussen, managing partner i app-udviklingshuset Nodes.

“Udbredelsen af apps hænger naturligvis sammen med smartphone-penetrationen i befolkningen, som ligger et sted mellem 60 og 70 procent,” siger han.

Set i det lys svarer det til, at langt størstedelen af alle danskere med smartphone benytter apps.

Virksomheder skal også spille
Andreas Rasmussen fortæller også, at et app-udviklingshus som Nodes skelner til megatrends som Danmarks Statistiks opgørelse er et resultat af.

“Vi lytter naturligvis til kundernes behov, men vi prøver jo også at præge dem med de tendenser, der er hos almindelige app-forbrugere. En populær app-type er vejr-apps, og derfor kunne en virksomhed som Vestas levere eksempelvis vejrudsigter frem for en oversigt over vindmøller, der ellers lå tættere på deres kerneforretning.”

Han nævner, at når spil er så populært hos hr. og fru Hansen med en smartphone, så kan underholdning i form af gamification også blive en del af virksomheds-apps.

“Man kunne sagtens forestille sig, at chipsfabrikanten Kims lancerede en app, hvor en pacman-lignende figur jagtede selskabets nyeste chips frem for kirsebær, så forbrugerne kan underholdes og interagere med brandet på samme tid,” lyder det fra Andreas Rasmussen.

Interne apps er det nye sort
Nodes’ managing partner fortæller, at en ny trend inden for app-udvikling er interne apps til virksomhedens medarbejdere.

Så når en sælger i en virksomhed eksempelvis får leads i mange forskellige brancher, kan denne sælger i bedste gamification-ånd blive belønnet i en app, som kollegerne kan følge med i.

“Det er jo et virtuelt klap på ledelsen, som måske ikke altid har tid til at rose den enkelte medarbejder personligt,” siger Andreas Rasmussen.

I dag er det lige under halvdelen af Nodes’ app-udvikling, der er interne apps, og der er en kraftigt stigende efterspørgsel virksomheds-apps til medarbejderne.

Disse apps kan bruges til alt fra at promovere sælgernes leads internt i et salgsteam, indrapportering af hjemmehjælperens plejebesøg og ved hjælp af Bluetooth-teknologi kan runderingsvagter registrere deres vagtruter.

“Interne apps til for eksempel 300.000 kroner kan på et taktisk plan gøre manuelle og ofte kedelige processer meget mere automatiserede og samtidig sikre relevante data på farten. Det er jo billigt i forhold til indkøb af et stort, forkromet it-system, som medarbejderne skal sidde og taste oplysninger ind i,” siger Andreas Rasmussen.

Apples tidligere så guld-randede musikforretning er tilsyneladende ved at miste pusten, og derfor vil Apple til næste år indbygge streamingtjenesten Beats Music i musikprogrammet iTunes.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ifølge avisen har Apple alene i det indeværende år oplevet, at indtægterne fra iTunes Store er faldet med 13-14 procent.

Nedgangen kan formodentligt tilskrives, at Apple har valgt ikke at følge de seneste års trend, hvor forbrugerne i stigende grad vælger streaming-abonnementer til fordel for download-tjenester som iTunes.

Vil halvere streamingprisen
Der er desuden forlydener om, at Apple med integration af Beats Music i iTunes også vil sænke prisen på streaming ganske betragtlingt.

Den amerikanske techblog Re/Code kunne for nylig berette, at Apple ønsker at sænke abonnementsprisen på Beats Music til fem dollar (cirka 30 kroner) om måneden, hvilket er det halve af, hvad et abonnement på Spotify koster i USA.

En så offensiv prissætningen vil dog kræve velvilje fra pladeselskaberne. 

Når Apple netop har en målsætning om en pris på fem dollar skyldes det, at det svarer til det beløb, som de bedste iTunes-kunder i gennemsnit spenderer om måneden.

Dermed vil Apple og pladeselskaberne være i stand til at flytte et stort antal brugere over på streamingplatformen uden, at det vil gå udover den samlede omsætning.

Tim Cook: Derfor købte jeg Beats
Beats Music kom på Apples hænder i forbindelse med opkøbet af Beats Electronic, som Apple tilegnede sig for 17 milliarder kroner.

Beats blev stiftet af den verdensberømte rap-musiker Dr. Dre samt musikproduceren Jimmy Lovine og er først og fremmest berømte for sine høretelefoner.

Men nu tyder meget altså på, at Apple især var interesseret i at få fingre i Beats streamingtjeneste, hvilket Apples administrerende direktør Tim Cook også antydede, da han for få måneder siden lod sig interviewe af den amerikanske talkshow-vært Charlie Rose.

Her fortæller Cook, at han blev overbevist om, at Apple skulle købe Beats, da han en sen aftentime sad og afprøvede tjenesten, og sammenlignede den med en række af de andre streamingtjenester på markedet.

Ifølge Cook var Beats Music konkurrenterne klart overlegne.

Den intense interesse for Beats Music betyder dog ikke, at Apple ser stort på Beats berømte hovedtelefonforretning.

Tværtimod har Apple i den forløbne uge demonstreret, at virksomheden er parat til at gå ganske langt for at forsvare Beats interesser.

Det skete da Apple valgte at fjerne samtlige produkter fra Bose, der er en af Beats største konkurrenter, fra hylderne i samtlige Apple Stores samt i Apples webshop.

Læs også:

Rygte: Apple klar med sit største opkøb nogensinde

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering
 

Apples tidligere så guld-randede musikforretning er tilsyneladende ved at miste pusten, og derfor vil Apple til næste år indbygge streamingtjenesten Beats Music i musikprogrammet iTunes.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ifølge avisen har Apple alene i det indeværende år oplevet, at indtægterne fra iTunes Store er faldet med 13-14 procent.

Nedgangen kan formodentligt tilskrives, at Apple har valgt ikke at følge de seneste års trend, hvor forbrugerne i stigende grad vælger streaming-abonnementer til fordel for download-tjenester som iTunes.

Vil halvere streamingprisen
Der er desuden forlydener om, at Apple med integration af Beats Music i iTunes også vil sænke prisen på streaming ganske betragtlingt.

Den amerikanske techblog Re/Code kunne for nylig berette, at Apple ønsker at sænke abonnementsprisen på Beats Music til fem dollar (cirka 30 kroner) om måneden, hvilket er det halve af, hvad et abonnement på Spotify koster i USA.

En så offensiv prissætningen vil dog kræve velvilje fra pladeselskaberne. 

Når Apple netop har en målsætning om en pris på fem dollar skyldes det, at det svarer til det beløb, som de bedste iTunes-kunder i gennemsnit spenderer om måneden.

Dermed vil Apple og pladeselskaberne være i stand til at flytte et stort antal brugere over på streamingplatformen uden, at det vil gå udover den samlede omsætning.

Tim Cook: Derfor købte jeg Beats
Beats Music kom på Apples hænder i forbindelse med opkøbet af Beats Electronic, som Apple tilegnede sig for 17 milliarder kroner.

Beats blev stiftet af den verdensberømte rap-musiker Dr. Dre samt musikproduceren Jimmy Lovine og er først og fremmest berømte for sine høretelefoner.

Men nu tyder meget altså på, at Apple især var interesseret i at få fingre i Beats streamingtjeneste, hvilket Apples administrerende direktør Tim Cook også antydede, da han for få måneder siden lod sig interviewe af den amerikanske talkshow-vært Charlie Rose.

Her fortæller Cook, at han blev overbevist om, at Apple skulle købe Beats, da han en sen aftentime sad og afprøvede tjenesten, og sammenlignede den med en række af de andre streamingtjenester på markedet.

Ifølge Cook var Beats Music konkurrenterne klart overlegne.

Den intense interesse for Beats Music betyder dog ikke, at Apple ser stort på Beats berømte hovedtelefonforretning.

Tværtimod har Apple i den forløbne uge demonstreret, at virksomheden er parat til at gå ganske langt for at forsvare Beats interesser.

Det skete da Apple valgte at fjerne samtlige produkter fra Bose, der er en af Beats største konkurrenter, fra hylderne i samtlige Apple Stores samt i Apples webshop.

Læs også:

Rygte: Apple klar med sit største opkøb nogensinde

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering
 

Omkring 2008 skyllede et nyt begreb ind over it-verdenen.

Cloud computing hed fænomenet, som siden har vokset sig større og stærkere hos den professionelle garde af danske it-brugere og virksomheder.

Men hvor mange danskere anvender egentlig cloud computing?

Det har Danmarks Statistik undersøgt i sin publikation ‘It-anvendelse i befolkningen 2014′.

Her viser det sig, at 44 procent af online-danskere i alderen 16 til 74 år har gemt dokumenter på cloud-tjenester svarende til omkring 1,8 millioner danskere.

Ud af denne gruppe er det blot 19 procent svarende til knap 350.000, der betaler til cloud-tjenester som Dropbox og Amazon Cloud Drive, fremgår det af tallene hos Danmarks Statistik.

IDC: Folkeligt gennembrud
Computerworld har forelagt tallene for research manager Anders Elbak hos it-analysehuset IDC Nordic. 

“Jeg mener godt, at man kan tale om et folkeligt gennembrud for cloud computing,” siger han.

Anders Elbak mener desuden, at andelen af betalende cloud-brugere er ‘meget pænt’, da de gratis services hele tiden udvider deres lagerplads til brugerne.

“Sammenligner man med streamingtjenester som Spotify og Netflix, ser man jo, at der er stor betalingsvillighed, forudsat at produkterne opfylder et reelt behov,” forklarer han.  

Fordele og ulemper i skyen
Ikke overraskende er det den unge del af befolkningen, som oftest gør brug af internettets cloudtjenester.

To ud af tre mellem 16 og 34 år bruger cloudtjenester, mens det kun er hver femte i den ældre del af befolkningen, fremgår det af rapporten fra Danmarks Statistik.

De danske cloudbrugere fremhæver især tilgangen af filer fra forskellige enheder som den store gevinst ved clouds. Også beskyttelse mod tab af data og muligheder for at dele filer nævnes blandt de væsentligste årsager til at benytte sky-tjenester.

På den negative front fremhæver mere end hver tredje bruger, at hastigheden på tjenesterne er for langsom, at filformater på tværs af enheder ikke er kompatible, mens en tredjedel har haft tekniske serverproblemer i skyerne.

Cloudtjenesterne halter samtidig stadig langt bagefter e-mails, som 93 procent af den danske internetbefolkning ofte bruger.

65 procent benytter vedhæftede filer i mails som deres måde at dele filer på, mens det kun er 30 procent, der benytter clouds til at dele filerne med.

Læs også:
Vedhæftede filer eller ren cloud: Tør du bruge Microsofts nye mail-funktion?

Omkring 2008 skyllede et nyt begreb ind over it-verdenen.

Cloud computing hed fænomenet, som siden har vokset sig større og stærkere hos den professionelle garde af danske it-brugere og virksomheder.

Men hvor mange danskere anvender egentlig cloud computing?

Det har Danmarks Statistik undersøgt i sin publikation ‘It-anvendelse i befolkningen 2014′.

Her viser det sig, at 44 procent af online-danskere i alderen 16 til 74 år har gemt dokumenter på cloud-tjenester svarende til omkring 1,8 millioner danskere.

Ud af denne gruppe er det blot 19 procent svarende til knap 350.000, der betaler til cloud-tjenester som Dropbox og Amazon Cloud Drive, fremgår det af tallene hos Danmarks Statistik.

IDC: Folkeligt gennembrud
Computerworld har forelagt tallene for research manager Anders Elbak hos it-analysehuset IDC Nordic. 

“Jeg mener godt, at man kan tale om et folkeligt gennembrud for cloud computing,” siger han.

Anders Elbak mener desuden, at andelen af betalende cloud-brugere er ‘meget pænt’, da de gratis services hele tiden udvider deres lagerplads til brugerne.

“Sammenligner man med streamingtjenester som Spotify og Netflix, ser man jo, at der er stor betalingsvillighed, forudsat at produkterne opfylder et reelt behov,” forklarer han.  

Fordele og ulemper i skyen
Ikke overraskende er det den unge del af befolkningen, som oftest gør brug af internettets cloudtjenester.

To ud af tre mellem 16 og 34 år bruger cloudtjenester, mens det kun er hver femte i den ældre del af befolkningen, fremgår det af rapporten fra Danmarks Statistik.

De danske cloudbrugere fremhæver især tilgangen af filer fra forskellige enheder som den store gevinst ved clouds. Også beskyttelse mod tab af data og muligheder for at dele filer nævnes blandt de væsentligste årsager til at benytte sky-tjenester.

På den negative front fremhæver mere end hver tredje bruger, at hastigheden på tjenesterne er for langsom, at filformater på tværs af enheder ikke er kompatible, mens en tredjedel har haft tekniske serverproblemer i skyerne.

Cloudtjenesterne halter samtidig stadig langt bagefter e-mails, som 93 procent af den danske internetbefolkning ofte bruger.

65 procent benytter vedhæftede filer i mails som deres måde at dele filer på, mens det kun er 30 procent, der benytter clouds til at dele filerne med.

Læs også:
Vedhæftede filer eller ren cloud: Tør du bruge Microsofts nye mail-funktion?

Klumme: De danske forbrugere har lige siden 1999 fået at vide, at Danmark har fulgt i hælene på resten af Europa og gennemført en teleliberalisering, som skulle tage magten fra de gamle stats-telefonmonopoler rundt omkring.

Det er desværre forkert. Danmark ligger tredjesidst i EU i disciplinen bredbåndskonkurrence.

Rent lovteknisk er rammerne for liberaliseringen gennemført, men det har ikke ført til reel konkurrence, og derfor oplever mange danskere, at det er svært at få nok fart på sin bredbåndsforbindelse til en rimelig pris, og at man skal betale overpris for adgang til tv – især hvis man er bundet til at skulle aftage fra TDC/YouSee, hvilket er hverdagen for hundredetusindevis af danskere.

Erhvervsstyrelsen har ansvaret for liberaliseringen, og man arbejder heldigvis målrettet og loyalt på sagen.

Desværre tyder stadig flere ting på, at myndighederne ikke råder over de nødvendige redskaber, at lovgivningen og styrelsens mandat reelt er ufuldstændigt og utilstrækkeligt i forhold til at opnå de mål, man tilstræber.

Tag nu en ganske aktuel sag. Erhvervsstyrelsen har sendt en afgørelse om et tvangsindgreb over for TDC/YouSee i høring. Udkastet til denne afgørelse indebærer, at TDC/YouSee skal stille deres omfattende kabel-tv-netværk til rådighed for konkurrerende selskaber.

Årsagen er, at TDC/YouSee har en så altdominerende stilling over infrastrukturen på det danske tv- og telemarked, at loven finder anvendelse i forhold til indgreb.

Vi er tilfredse med, at myndighederne aktivt anerkender og arbejder målrettet for at sikre konkurrencen på det danske tv- og telemarked, og det fremgår med al tydelighed af Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse, at man har arbejdet ganske detaljeret og systematisk med ethvert muligt aspekt, der kan tænkes at give TDC/YouSee adgang til at lægge sten i vejen for andre tv- og teleselskabers adgang til TDCs netværk.

Dybt bekymrede
Når vi alligevel er dybt bekymrede, er det fordi, Erhvervsstyrelsens udspil ikke vil være nok til at sikre effektiv konkurrence.

Sagt på en anden måde, så indeholder Erhvervsstyrelsens værktøjskasse kun en skruetrækker, mens der egentlig er behov for en motorsav.  Beregninger, som Boxer har foretaget viser, at såfremt Erhvervsstyrelsens afgørelse realiseres, vil det få betydning for langt færre forbrugere end forventet – bl.a. på grund af myndighedernes manglende redskaber.

Vores vurdering er, at afgørelsen reelt kun kommer til at omfatte omkring 70.000 ud af de 1,2 mio. husstande i TDC/YouSees kabel-net. Det svarer til 6%, hvilket er alt for lidt.

Erhvervsstyrelsens lovmæssige grundlag er telelovgivningen, og derfor er det Erhvervsstyrelsens eneste fokus at sikre mere konkurrence på bredbånd: Konkurrencen skal sikre, at der investeres meget mere i udbygning af bredbåndsinfrastrukturen, og at det bliver til lavere priser end i dag.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid indset, at forbrugerne i dag i stigende grad køber disse produkter i bundter, så man køber tele/bredbånd sammen med en tv-pakke og noget telefoni.

I disse pakker er tv det vigtigste for langt de fleste forbrugere, hvorimod bredbånd oftest er noget, som følger med som en sekundær tjeneste.

Adgangen til en sand og velfungerende konkurrence på bredbåndsområdet er derfor i realiteten gennem tv-produktet. I dag har TDC/YouSee tilrettelagt teknologiske løsninger, som gør, at man ikke kan komme udenom at blive tv-kunde hos TDC/YouSee, hvis man vil have bredbånd fra et konkurrerende selskab i det samme net.

Så da Erhvervsstyrelsen i 2009 foranstaltede et tvangsindgreb over for TDC/YouSee, var det uden effekt, fordi man ikke dengang indså, at TDC/YouSees teknologiske sammenkobling af tv og bredbånd ville være en afgørende barriere for, at alternative selskaber ville have lyst til at gå ind og starte egen forretning i TDC/YouSees net.

I dag er man meget klogere – ikke mindst fordi der desværre er gået fem år siden, og at TDC/YouSee i den mellemliggende periode bare er blevet større og stærkere. Og derfor er det fuldstændig afgørende, at myndigheder og politikere denne gang sikrer, at der kommer gang i konkurrencen.

Samfundet kan ikke holde til, at der går endnu fem år uden forandringer.

Det er EU-regler, der udgør hovedparten af reglerne til at sikre konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Disse regler kan dog suppleres af nationale regler, navnlig når man ser på sammenhængen mellem tv og bredbåndsmarkedet.

Der er jo forskel på tv- og bredbåndsmarkederne i de forskellige lande, og derfor må man aktivt se på, om der er behov for at supplere med en national indsats.

Vores bekymring er derfor, at der måske ikke er de fornødne redskaber til stede til at supplere EU-reglerne, som er nødvendigt for at få konkurrencen til at fungere i Danmark.

Det må og skal ikke forsinke processen. Danmark og forbrugerne kan ikke tåle, at der går yderligere fem år med den totale dominans, som TDC/YouSee repræsenterer.

Det vil i alle henseender skade samfundsøkonomien, vores teknologiske udvikling, – og forbrugerne vil blive plukket.

Vi indgår gerne i dialog med myndigheder og med politikere om at sikre den hurtigst mulige og mest effektive vej til at skabe langt bedre rammer, end vi har i dag.

Der er brug for ny lovgivning og nye redskaber til myndighederne, herunder eventuelt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det er også afgørende at gennemføre et nyt teleforlig, hvor man sætter fokus på sammenhængen mellem tv- og bredbåndsmarkedet og sikrer ordentlige redskaber for myndighederne.

Det eksisterende teleforlig er fra 1999 og har som et hovedformål at fremme konkurrencen på et liberaliseret telemarked.

Det må man bare konstatere ikke er lykkedes. Der er derfor behov for, at erhvervs- og vækstminister Henrik Saas Larsen indkalder teleforligskredsen til en drøftelse af et nyt forlig.

Læs også: Danmark styrtdykker på listen over bedste it-nationer