Kønsforholdet inden for dansk forskning lever ikke op til det, der kan forventes. Det gælder ikke mindst i de øverste lag i forskningshierarkiet.

Sådan lyder kritikken fra et internationalt evalueringspanel, der netop har afleveret en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet om Det Frie Forskningsråd.

Samme kritik blev nævnt, da Danmarks Grundforskningsfond blev evalueret sidste år – i øvrigt med topkarakter.

Begge evalueringspaneler har haft Wilhelm Krull, generalsekretær for Volkswagen Stiftung i Tyskland, som formand.

Når antallet af kvinder er på et lavt niveau, betyder det, at en stor del af talentmassen i dansk forskning overens, lyder begrundelsen for, at andelen skal bringes op.

Der er brug for bedre kendskab til mængderne af de sundhedsskadelige fluorstoffer under Danmarks mange brandøvelsespladser, lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen.

Anbefalingen kommer i en længe ventet screeningsundersøgelse af de potentielle kilder til forurening af grundvandet med fluorstofferne, hvor Miljøstyrelsen slår fast, at brandøvelsespladser er den største potentielle kilde til forurening af grundvandet.

Ingeniøren har tidligere skrevet om rapportens konklusioner, endnu før hele rapporten var offentliggjort, og flere eksperter har peget på, at myndighederne i fremtidige undersøgelser bør udvide analyserne til en bredere vifte af langkædede fluorstoffer samt alternativer, herunder giftige kortkædede fluorstoffer.

Den selvsamme anbefaling kommer Miljøstyrelsens rapport nu med.

Miljøstyrelsen har de seneste år lokaliseret mindst 38 større brandøvelsespladser i Danmark, hvoraf 27 er potentielle forureningskilder, fordi der har været anvendt brandslukningsskum til at slukke oliebrande. Otte af lokaliteterne har Miljøstyrelsen undersøgt i sin screeningsundersøgelse, der flere steder har fundet niveauer i grundvandet over eksisterende grænseværdier.

13.000 liter fluorskum årligt på én øvelsesplads

Miljøstyrelsen har også undersøgt forureningsproblemerne i forkromningsindustrien, tæppeindustrien, malingsindustrien og i fyldpladser for byggeaffald samt ældre dagrenovationslossepladser. Men det er brandøvelsespladserne, der fremstår som det største problem. Nogle steder bruges helt op til 13.000 liter brandslukningsskum om året, og indtil for otte år siden har skummet indeholdt fluorstoffer i koncentrationer på mellem 0,5 og 10 procent.

Det er vurderet på baggrund af observationer fra forskellige europæiske lande, at omkring 70 procent af det brugte skum løber til spildevandsledninger eller lokalt beliggende dræn og derefter til rensningsanlæg, mens de resterende 30 procent kan være en direkte kilde til jord- og vandforurening.

Fluorstofferne er velegnede til brandslukning, fordi de danner en hinde over de brandbare væsker og slukker branden. Men efter 2006, hvor det blev forbudt at anvende fluorstofferne PFOS/PFOA og PFOS-derivativer, blev stofferne erstattet af kortkædede fluorforbindelser, såkaldte fluortelomere som C6 fluorotelomersulfonamid-forbindelser eller Dodecafluoro-2-methylpentane-3-one. I andre tilfælde har industrien valgt at gå helt uden om fluorstoffer.

Brug af PFOS var tilladt frem til 2011

Forbuddet i 2006 gjaldt dog kun produktionen af fluorstofferne og ikke anvendelsen, der fik lov at fortsætte frem til 2011, hvorefter al PFOS/PFOA-holdigt skum skulle være destrueret.

I jorden under brandøvelsespladserne findes stofferne dog stadig og bliver løbende frigivet til grundvandet. Om det er et problem for drikkevandet, er endnu uvist flere steder i Danmark. Men miljøminister Kirsten Brosbøl har for nylig beordret Miljø- og Naturstyrelsen til at sikre, at kommunerne følger op på rapportens fund af fluorstoffer i grundvandet og sikre, at drikkevandets kvalitet er i orden.

Flere vandværker herhjemme er også begyndt frivilligt at undersøge drikkevandet. Indtil videre er der kun fundet fluorstoffer i drikkevandet i mindre koncentrationer.

Den danske biotekvirksomhed Bavarian Nordic har netop indgået en aftale om bortlicensering af deres vaccine mod ebola. Nye forsøg har angiveligt vist, at den danske vaccine i kombination med en vaccine udviklet af det hollandske firma Crucell kan skabe intet mindre end 100 procent beskyttelse mod ebola.

Aftalen indebærer, at den hollandske biotekvirksomhed Crucell må foretage yderligere kliniske forsøg af den danske vaccinekandidat, MVA-BN Filovirus, der endnu ikke er godkendt til brug på mennesker.

Crucell ejes af medicinalfirmaet Janssen, der igen hører under den amerikanske medicinalkæmpe Johnson & Johnson.

Den danske vaccinekandidat er målrettet Zaire-hovedstammen af ebola-virussen og skulle i kombination med Crucells AdVac-teknologi være i stand til at skabe fuldstændig modstandsdygtighed over for ebola.

Forsøgene er endnu kun foretaget på dyr, men Johnson & Johnson vil fremskynde udviklingen, og i løbet af 2015 skal Bavarian Nordic producere en million doser til yderligere kliniske forsøg.

»Situationen i Vestafrika kalder på øjeblikkelig handling fra såvel myndighedernes som medicinalindustriens side, og vi er meget glade for at kunne indgå i partnerskab med Janssen om udvikling og produktion af en vaccine, der kan indsættes mod ebola-epidemien,« siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør i Bavarian Nordic, til Politiken.

Aftalen har en potentiel værdi af 1,1 milliard for den danske virksomhed.

Ifølge Rigspolitiets Cyber Crime Center er der lige nu en håndfuld igangværende sager mod kriminelle, der misbruger Danske Banks populære betalings-app, MobilePay. Det skriver MetroXpress.

Metoden er ifølge politikommissær Martin Kofoed, at den kriminelle aflurer eller køber de oplysninger, der står på et kreditkort. Derefter opretter de en MobilePay-konto med en smartphone og et anonymt taletidskort. Og med det kan den kriminelle så handle i stadig flere og flere butikker samt med private, der også benytter MobilePay, eller overføre penge til en række medgerningsmænd, som hæver pengene i hæveautomater.

»Udbyttet kan være højt, og det foregår organiseret og systematisk. I hver sag er der mindst fire-fem sigtede personer,« siger Martin Kofoed.

Danske Banks chef for MobilePay, Mark Wraa-Hansen, oplyser, at banken overvåger problemet tæt og dækker tab, som skyldes svindel. Han mener dog, at der er tale om få sager.

MobilePay har nu 1,6 millioner brugere.

Jeg var inviteret til høring i et underudvalg af Retsudvalget idag, om persondata og outsourcing og den slags.

På sin vis var det en surealistisk oplevelse.

Først Rigsrevisionen: Vi har lavet undersøgelser af området, der er ikke styr på sikkerheden eller data. Ingen af de 60 (= ⅓ af hele statens) virksomheder hos Statens IT har aftalerne på plads. Ingen tegn på væsentlig fremdrift i den tid vi har kigget. Mange problemer overalt vi kigger. Næppe bedre nogen andre steder.

Citat i særklasse: “Statslige myndigheder gør sig i andre sammenhænge meget umage med at overholde loven.”

Dernæst Center for Cybersikkerhed: Vi er helt nye, men det vi har set indtil nu er ren kage. $10 DoS mod NemID og CSC’s lal og en spearfish imod en styrelse.

Herefter Datatilsynet: Når vi kigger er der oftest ikke styr på noget. Ofte bliver vores indsats helt ignoreret.

Kommunernes mand slog en lidt anden tone an: Ingen ko på isen, måske lidt skidt i krogene, men ingen store sager endnu. PS: Send flere penge tak!

Herefter CBS som argumenterede at kanibalisme er et problem 94% af danskerne mener er under kontrol.

Derefter spørgsmål (ikke noget af nogen relevans) og derefter pause med chokoladekage og kaffe/the.

Efter pausen:

Digitaliseringsstyrelsen: De hører heller ikke efter hvad vi siger, reglerne er ellers temmelig klare.

Rådet for Digital Sikkerhed: Vi skal have robust sikkerhed, er der ikke råd må brugervenligheden vige for sikkerheden.

CSIS: Der er heller ikke ret meget styr på det vi ser. Banker kan godt finde ud af at stille krav til underleverandører, lær noget af dem. Nationalt IP filter så NemID skal DoS’es fra Danmark.

Brokkehovedet: Jeres mobiltelefon er så kompliceret som 12 forskellige hangarskibe, kode er svært og har mange fejl. Der er bagdøre i HW, OS og applikationer. Vi står på tærsklen til hvor computere for alvor begynder at slå folk ihjel: EPJ, selvkørende biler osv. Indfør produktansvar på software. Lav en IT-havarikommision så vi kan lære af vores fejl. Giv tilsyn og kontrol tænder og bid. Lovpligtig autorisation for dataansvarlige. (I kender pladen).

Hvis vi lige ser bort fra de to sidste indlæg, er der tale om ukarakteristisk klart og umisforståeligt sprog, brugt af en “Royal Flush” af jurister fra øverste hylde som samstemmende siger:

“Der er ikke en skid styr på persondata i statens datasystemer.”

Fire politikere fra udvalget deltog, V, S, SF og EL.

Hvis ikke beskeden fes ind på lystavlen idag, er alt håb ude.

phk

Sammen med en stribe andre teknologifirmaer står Google i spidsen for en usædvanlig stor kapitalindsprøjtning til et firma i Florida, som arbejder på endnu hemmeligholdt teknologi til virtual eller augmented reality. Det skriver Wall Street Journal.

I alt skyder Google og dets partnere knapt 3,2 milliarder kroner i firmaet Magic Leap, som ikke har lanceret et produkt, men har mere end 100 ansatte.

Magic Leap arbejder på en teknologi til projicering af computerbilleder direkte ind i øjet, som skulle give en effekt af, at de computerskabte 3D-objekter hænger sammen med det, personen ser.

Selskabets teknologi bliver derfor sammenlignet med eksempelvis Oculus Rift, som Googles konkurrent Facebook for nylig købte. Oculus Rift og lignende briller har dog problemer med at skulle overvinde den forsinkelse, der er mellem hovedets bevægelser og de billeder, der vises i brillerne. Det problem skulle Magic Leaps teknologi ikke have ifølge firmaet selv.

En anden oplagt sammenligning, som kunne forklare Googles interesse i Magic Leap, er Google Glass, som kan give brugeren information i synsfeltet, men ikke fuldt ud lægge det oven i det, brugeren ser, også kaldet augmented reality.

Bring Your Own Device (BYOD) på arbejdspladsen er der ikke noget nyt i.

Men det viser sig, at medarbejdernes brug af private apparater til arbejdsmæssig brug er langt mere omfattende, end hvad man hidtil troede. Og brugen af de private smartphones, tablets, bærbare m.v. på arbejdet sker ofte, uden at arbejdsgiveren er klar over det. Det viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Gartner blandt 4.300 amerikanske forbrugere med arbejde i større virksomheder ifølge amerikanske Computerworld.

I de virksomheder der ikke kræver, at medarbejderne tager deres private enheder med på arbejde, sker det alligevel i 45 pct. af tilfældene, at medarbejderen bruger en privat smartphone eller lignende til arbejdsmæssige formål. Uden at arbejdsgiveren er klar over det vel at mærke.

»Overtræder disse medarbejdere virksomhedernes retningslinjer? Det afhænger af arbejdsgiveren,« siger Gartners analytiker Amanda Sabia til Computerworld og fortsætter:

»Pointen er, at nogle it-direktører undervurderer, hvor mange ansatte som bruger deres private enheder. Direktørerne bør være forberedt på det.«

Det mest udbredte er, at medarbejderne bruger deres egen stationære computer til arbejde, hvilket sker i 42 pct. af tilfældene. Herefter kommer smartphones på en andenplads med 40 pct., bærbare computere med 36 pct. og tablets med 26 pct.

»Grænserne mellem arbejde og fritid bliver mere og mere slørede i takt med at medarbejdere vælger at bruge deres private enheder til arbejdsformål, hvad enten det er godkendt af arbejdsgiveren eller ej,« siger Amanda Sabia til Computerworld.

»Enheder oprindelig købt til personligt brug bliver i stadigt større grad brugt til arbejde,« siger hun.

Det er næsten essentielt at have en LinkedIn-profil i dagens jobjagt og lige så vigtigt at bruge profilen aktivt til at skabe et professionelt netværk. For uden netværk kan det være svært at få drømmejobbet eller skabe vækst for den virksomhed, der har ansat dig.

VIA Teko Design & Business har taget konsekvensen og tilbyder nu de første års-studerende i Herning faget Strategisk & personlig networking. Det betyder, at omkring 15 hold studerende startede på faget i september.

»Vi mener, at networking er en essentiel erhvervskompetence og et mindset, som vores studerende bør have fra første færd,« siger chefkonsulent ved VIA University College Flemming Binderup Gammelgaard til Jobfinder.

Find dit drømmejob med Jobfinder her

Skab et netværk hurtigst muligt

Ifølge chefkonsulenten begynder de fleste studerende at overveje at skabe sig et netværk, når de er ved afslutningen af deres uddannelse og skal søge arbejde. Men det er desværre ikke altid tidligt nok.

»Allerede på 3. semester skal de i praktik, og der ved vi, at de, der får de gode pladser, er dem, der har skabt et netværk eller gjort sig bemærket. Vi vil derfor opfordre de studerende til at bygge et netværk op fra start, som de kan aktivere, når de får brug for det,« konstaterer Flemming Binderup Gammelgaard.

Eleverne på VIA har taget godt imod faget, da de fleste studerende kan se meningen med galskaben. Oftest har de studerende diverse sociale profiler, men meget få bruger profilerne til jobsøgning. Deres tilstedeværelse på medierne gør dog, at der ikke er langt til at begynde at bruge medierne professionelt.

Ingeniører skal også undervises i networking

Lige nu tilbydes faget Strategisk & personlig networking kun til Design & Business-studerende, men VIA udvikler netop nu en workshop-portefølje, der både omfatter networking, sociale medier, åben innovation, crowdfunding og crowdsourcing til samtlige uddannelser under VIA-paraplyen.

Samtidig er organisationen ved at fusionere med Teknisk Merkantil Højskole i Horsens og Aarhus, hvilket kort sagt vil betyde, at ingeniører også for fremtiden kan få et kursus i networking på skoleskemaet.

»Den enkelte workshop vil være tilpasset til målgruppen. I VIA har vi en masse uddannelser, blandt andet pædagog- og sundhedsfaglige, og inden for den offentlige sektor skal man anvende networking på en anderledes måde. Men uanset hvad du læser, er networking en relevant erhvervskompetence,« vurderer Flemming Binderup Gammelgaard.

Dansk erhvervsliv sover i timen

Han møder stor opbakning fra netværksekspert fra Netværks Akademiet Susie Lynge. Hun har været med til at udforme det nye netværksfag for VIA, og med en baggrund som underviser er hun fortaler for, at alle uddannelser tager lignende tiltag.

»Dansk erhvervsliv har sovet i timen. Networking er en erhvervskompetence, der skal udvikles, trænes og dyrkes. Mange kan netværke, men meget få gør det strategisk. Derfor er det så hamrende vigtigt, at det kommer på skoleskemaet,« understreger hun.

Ifølge netværkseksperten foregår meget networking i dag i blinde og er dermed spild af tid. Det er essentielt, at man kan få noget ud af sit netværk både personligt og for sin arbejdsgiver. Det er fremtidens arbejdsmarked.

»Det er så sindsygt vigtigt for de unge at kunne navigere i et arbejdsmarked, der ser markant anderledes ud end for 20 år siden. Fremtidens arbejdsmarked kræver medarbejdere med netværk, der kan tænke i ressourcer – egne og andres,« siger Susie Lynge og uddyber:

»Vi bliver mere og mere projektansatte på basis af vores kompetencer, og derfor skal en studerende vide, hvad netop de kan tilbyde til et projekt, og hvor de kan bede om hjælp til områder, de ikke selv er eksperter på. Det er vigtigt også at kunne spørge om hjælp.«

TDC og Trefor har underskrevet en samarbejdsaftale om Trefors fibernet. Aftalen betyder, at TDC Group får adgang til at levere produkter og tjenester på fibernettet til flere end 95.000 husstande og virksomheder i Trekantområdet, som Trefors fibernet i dag dækker, fremgår det af en pressemeddelelse.

Med aftalen vil TDC Group fremover vil være producent og udbyder af tv, bredbånd og telefoni til privatkunder, samt af erhvervsløsninger på Trefors fibernet. Trefor fortsætter med også at sælge tv, bredbånd og telefoni på virksomhedens fibernet. Kunderne på fibernettet vil fremover kunne vælge mellem at være kunde hos TDC Group eller Trefor.

Selvom Trefor bevarer ejerskabet, er det TDC, som overtager driften af fibernettet, der dækker Kolding, Vejle, Fredericia, Vejen og Middelfart. Adm. direktør i Trefor Knud Steen Larsen siger ifølge pressemeddelelsen om aftalen med TDC.

»Vi har gennem en del år investeret massivt i etablering af fibernet i Trekantområdet, og med den nye aftale får vi mulighed for fortsat at tilbyde vores kunder det hurtigste bredbånd og samtidig det bedste indhold. Endvidere rummer det strategiske samarbejde mulighed for flere aktiviteter og områder, som ligger ved siden af bredbåndsforretningen.«

Ifølge pressemeddelelsen er det første gang, TDC i Danmark tilbyder virksomhedens produkter via et netværk, som andre ejer.

»Aftalen med Trefor er et historisk gennembrud for vores ønske om at kunne tilbyde TDC’s og YouSees produkter på de fibernet, som energiselskaberne ejer,« siger koncernchef, adm. direktør Carsten Dilling, TDC Group, ifølge pressemeddelelsen.